Udvidelse af gaslager stoppes: For mange tungmetaller ryger i Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udvidelse af gaslager stoppes: For mange tungmetaller ryger i Limfjorden

Illustration: MI Grafik

Natur- og Miljøklagenævnet sætter en foreløbig stopper for udvidelsen af gaslageret i Lille Torup nord for Viborg. En række beregninger viser, hvor meget ekstra tungmetal der ryger ud i Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. Og det er disse tal, der får nævnet til at vende tommelfingeren ned til det videre arbejde. Det sker i en afgørelse, som nu er sendt i høring.

Hvis klagenævnet også i sin endelige afgørelse, som alle parter venter, siger stop for udvidelsen af gaslageret, skal der som minimum en ny VVM-undersøgelse til.

En enkelt kaverne illustreret ved siden af Eiffeltårnet (Illustration: Energinet.dk) Illustration: Energinet.dk

Underjordisk kæmpehule står under vand

Samtidig står den ene af de syv underjordiske huler, kaldet kaverner, på ca. 300 meter i højden og 50 meter i diameter, under vand. Statens energiselskab, Energinet.dk, havde forventet at skylle vandet ud i Limfjorden i begyndelsen af juli, men det bliver der ikke noget af nu.

Gaslageret skulle udvides 15 procent og dermed sikre den oprindelige kapacitet fra etableringen, der løb frem til 1996. Kapaciteten er dalet, i takt med at de enorme kaverner er sunket sammen. Udvidelsen sker ved at pumpe vand ned i hulerne ca. 1,5 km nede i salthorsten i undergrunden. Vandet bliver mættet med salt, som skylles ud i Lovns Bredning i Limfjorden.

Lokale miljøorganisationer har frygtet, at saltet ville skade Limfjorden. Det var særlig udtalt, fordi Energinet.dk fra starten ville gøre projektet langt større og udskylle næsten 17 millioner ton salt i Lovns Bredning.

Læs også: Staten dropper gaslager: Limfjorden slipper for 13 millioner ton salt

Siden blev projektet skaleret ned, så der nu kun udledes 1 million ton salt, og det betragter klagenævnet ikke i sig selv som det store problem.

Flere tungmetaller til et område, hvor der i forvejen er for mange

Til gengæld er klagenævnet dybt skeptisk over for de beregninger og modeller, som Rambøll har udført for Energinet.dk og Miljøstyrelsen, der står bag VVM-redegørelsen.

Saltet indeholder tungmetaller, og disse bliver skyllet med ud i bredningen, som er et naturområde beskyttet af EU's Natura 2000-regler. Den del af Limfjorden er i forvejen belastet med tungmetaller, påpeger klagenævnet.

'I Vandplan for Limfjorden 2010-2015 er der i vandområdet konstateret miljøfarlige stoffer i en mængde, der overskrider de fastlagte grænseværdier. Dette gælder for tungmetallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og krom, hvor de målte niveauer i delområderne generelt er på et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter. Dette gælder både for niveauerne i muslinger og sediment,' konstaterer nævnet.

'Den fremlagte dokumentation viser, at projektet vil tilføre yderligere tungmetaller til området, og at det derfor ikke kan udelukkes, at der er risiko for skade på habitatområdet.'

Det omskriver Claus Skodborg Nielsen, der i sin fritid i syv år har arbejdet som miljøkonsulent for den lokale forening Fjordvenner, således:

»Der er i forvejen fyldt op med de stoffer, og det er ikke sandsynliggjort, at der ikke sker yderligere skade ved at udlede flere.«

»Tungmetallerne findes kun i små koncentrationer, men når dimensionerne er så enorme, bliver det til mange kilogram over hele projektperioden,« siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Rambølls beregninger får kniven

Samtidig får beregningerne fra Rambøll, som Miljøstyrelsen har blåstemplet, kniven:

'Nævnet finder, at resultaterne af modelleringen ikke giver en tilstrækkelig klar indikation af, hvordan og hvor de udledte tungmetaller sedimenterer i vandmiljøet. Samtidig er det nævnets opfattelse, at modelleringen ikke på tilstrækkeligt sikkert grundlag giver et fyldestgørende billede af udledningen i hele projektperioden, dvs. ved udskylning af alle syv kaverner.'

Claus Nielsen og foreningen Fjordvenner, der ligesom bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening har klaget, er glædeligt overrasket over afgørelsen.

»Som vi ser det, så er projektet slut. Hvis Energinet.dk kommer tilbage med en ny miljørapport, står vi klar med en ny klage,« siger Claus Nielsen.

Fjordvenner ser helst, at saltet bliver inddampet i stedet for udledt i et beskyttet område i Limfjorden.

»Det er det samme, der sker andre steder, hvor det bliver solgt som vejsalt,« fortæller Claus Nielsen.

Energinet.dk: Nu må vi tale med Miljøstyrelsen igen

Projektchef Aksel Gruelund Sørensen fra Energinet.dk har set skriften på væggen. Den kaverne, som er nu er fyldt med vand, bliver ikke tømt til juli. Det tager den heldigvis ikke skade af, men til gengæld kan der ikke være gas i, og konsekvenserne for driften af lageret analyserer Energinet.dk nu konsekvensen af.

Hver kaverne rummer ca. 100 millioner m3 gas. Det årlige gasforbrug i Danmark er 3,8 milliarder m3. Det svarer til, at en kaverne kan forsyne hele Danmark med gas to til tre kolde vinterdage.

Det koster 55 millioner kroner at udskylle hver kaverne. To af dem er allerede udvidet som led i et pilotprojekt, som Natur- og Miljøklagenævnet godkendte; altså modsat det endelig projekt, som nu er afvist.

Læs også: Nu bliver der skyllet salt ud i naturområde ved Limfjorden

»Det kommer som en meget stor overraskelse for os. Vi har haft et tæt samarbejde med myndighederne om projektet, og vi har haft rådgivere, så vi har ikke vurderet, at der var stor risiko for, at det blev afvist,« siger Aksel Gruelund Sørensen.

»Det er for tidligt at sige, om vi dropper projektet. Natur- og Miljøklagenævnet skriver, at vi kan søge igen, men vi er nødt til at vide, hvad det indebærer i praksis. Derfor vil vi i den kommende uge forsøge at forstå afgørelsen, og det er vigtigt, at vi får talt med Miljøstyrelsen,« tilføjer han.

Malaysisk olieselskab fik nej til nyt gaslager ved Tønder

Han vil ikke udtale sig om samarbejdet med Rambøll, hvis modellering Natur- og Miljøklagenævnet underkender.

Gaslageret i Lille Torup er et af to herhjemme, der både gør det muligt at lagre gas i kommercielt øjemed og sikrer forsyningen. Det andet lager ligger ved Stenlille på Sjælland og drives i dag også af Energinet.dk.

For fem år siden sagde daværende energiminister Lykke Friis (V) nej til, at den malaysiske oliegigant Petronas kunne etablere et gaslager med en kapacitet på 1 milliard m3 under Tønder.

Læs også: Malaysisk oliegigant får nej til at lagre gas under Tønder

Natur- og Miljøklagenævnets udkast til afgørelse om gaslager-udvidelsen i Ll. Torup

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen synes ikke at omtale geologien overhovedet.

Er den nævnte salthorst ikke "salt" - altså NaCl ?
Hvor kommer de omtalte tungmetaller ind i billedet ?
Er det sedimenter indlejret i saltet ?

Jeg kan umiddelbart forstå en indvending mod forhøjet saltkoncentration i fjorden (fordi det er en ændring), men resten af argumentationen forstår jeg ikke.

Er der mon en geolog ......

  • 3
  • 1

Men grundlæggende så kommer saltet fra inddampet vand.
Og havvand indeholder (meget) små koncentrationer af rigtig mange grundelementer.
Folk har ofte fantaseret om at udvinde værdifulde stoffer fra havvandet. Så som guld og uran.
Men da de fleste stoffer skal måles i PPM eller PPB, så er det aldrig lykkes at finde en økonomisk måde at gøre det på.
Her snakker man så om at skylde millioner af tons salt fra kaverne i en gammel salthorst ud, og derfor bliver selv noget der måles i PPB til flere Kg.

Om det så reelt er et problem, det ved jeg ikke.

PS.
PPM = Parts per million
PPB = Parts per billion

  • 1
  • 0

Er den nævnte salthorst ikke "salt" - altså NaCl ?


Nu er jeg heller ikke geolog, men naturen er generelt indrettet sådan at den ikke laver helt rene koncentrationer af stoffer rundt omkring. Saltet består nok af en kombination af forskellige salte - primært NaCl men sikkert også en myriade af andre salte.

Man må ikke skylle tungmetaller ud i fjorden fordi de gør skade.

  • 2
  • 2

Netop.
OG derfor kan "man" godt forstå, at udledningen skal styres aht. koncentrationen (som eller kunne blive et lokalt Dødehav).
Men de anførte argumenter er svære at greje - med mindre det bare er det almindelige hysteri, men det er trods alt en "myndighed" som er involveret, ikke en interesseorganisation.

  • 1
  • 2

Hvis de tungmetaller, og andre kemikalier, der vil blive udledt vil forsage forurening og skader over det niveau man har besluttet er acceptabel, så skal man selvfølgelig ikke bare fortsætte.
Men jeg er nu noget nysgerrig omkring dokumentationen for dette.
Som jeg forstår artiklen, så går det hele ud på at det er lykkedes nogle interesseorganisationer at overbevise Natur- og Miljøklagenævnet om at den forhåndenværende dokumentation ikke beviser at der ikke er et problem.
Altså ikke at der er, eller bare muligvis, er et faktisk problem.
Ok, selvfølgelig skal dokumentationen være i orden.

Men der er jo tidligere udlet rigtig mange millioner tons salt fra da man lavede kaverne.
Så kan man ikke lave en isotop analyse af de pågældende stoffer der allerede findes i området, og så se hvor stor en procentdel der stammer fra de tidligere udledninger.
Hvis det viser sig at være en meget lille andel, så må man vil kunne konkludere at det ikke er et problem at udlede nogle få millioner tons mere.

Blot en ide

  • 6
  • 1

Hvad ville det koste at føre udledningen igennem et rør ud til Vesterhavet? Det bliver dog ret langt hvis det skal lægges gennem Limfjorden.

Eller alternativt gennem et rørledning til Kattegat?

En anden metode er afsaltning af vandet, Det kan gøres helt eller delvis med multi-stage-flash-distillation men kræver energi til opvarmning af vandet. I artiklen står der at det ikke er et problem at vandet bliver i kavernen i længere tid. Det giver så mulighed for at skrue op og ned for udpumpning og afsaltning afhængig af strøm-pris så max udpumpning sker når vinden blæser mest.

  • 1
  • 1

Jeg har tit spekuleret: har der nogensinde været mennesker dernede?

Det må være en vildt fed og scary oplevelse at få lov at besøge et så eksotisk sted, hvor der har været færre mennesker end på månen.

Nogen, som ved noget?

  • 1
  • 0

Tungmetallerne virker i den grad som en 'skabt' sag. Med de millioner af m3 der skal skylles ud, så må en stor del af de sporstoffer der er i vandet, forsvinde ud af fjorden, sammen med vandet. Saltholdigheden kunne derimod blive et problem.

Dette har derudover absolut intet med iltsvind at gøre. Måske kunne man 'kompensere' ved at ilte vandet der ledes ud i fjorden. Det er man i gang med, med nogle af vores store søer.

  • 1
  • 1

eps - og bliver det så ikke ved fortynding til normal salt koncentration også en normal "alt muligt andet" koncentration (svarende til koncentrationen i det saltvand, der oprindeligt inddampede?

Så er vi måske ude i noget som i virkeligheden ikke er et rigtigt problem?


Det var også min første tanke. Men jeg tror, at nøglen skal findes i denne sætning:
"Nævnet finder, at resultaterne af modelleringen ikke giver en tilstrækkelig klar indikation af, hvordan og hvor de udledte tungmetaller sedimenterer i vandmiljøet."

Dvs. at man sandsynligvis er bange for, at tungmetallerne ikke bliver i vandet og med tiden skyller ud i det store hav, men i stedet finder et sted at lægge sig og skabe lokalt høje koncentrationer.

Men det er bare mit gæt. Artiklen er ikke så præcis på det punkt.

  • 2
  • 0

Det er også min opfattelse at der ikke har været dokumentation for hvor og hvorledes sporelementerne sedimenteres ud, så selv om der er tale om ret små mengder skal man være sikker på at de ikke akkumulerer op lokalt pga. lokale strømningsforhold, mm. Men man kunne jo også blande ud vandet med en mindre salt kilde for på den måde gøre problemet mindre.

En lille kuriositet - det er den her type salt det er tale om fra en salthorst af samme alder i samme område http://www.saltshoppen.dk/mariager-sydesal... . Vi er vilde med det til vores mad og betaler i dyre domme for at få fat i det, men vi vil ikke slippe det ud i Limfjorden....

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten