Natur- og Miljøklagenævnet sætter en foreløbig stopper for udvidelsen af gaslageret i Lille Torup nord for Viborg. En række beregninger viser, hvor meget ekstra tungmetal der ryger ud i Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. Og det er disse tal, der får nævnet til at vende tommelfingeren ned til det videre arbejde. Det sker i en afgørelse, som nu er sendt i høring.
Hvis klagenævnet også i sin endelige afgørelse, som alle parter venter, siger stop for udvidelsen af gaslageret, skal der som minimum en ny VVM-undersøgelse til.
Samtidig står den ene af de syv underjordiske huler, kaldet kaverner, på ca. 300 meter i højden og 50 meter i diameter, under vand. Statens energiselskab, Energinet.dk, havde forventet at skylle vandet ud i Limfjorden i begyndelsen af juli, men det bliver der ikke noget af nu.
Gaslageret skulle udvides 15 procent og dermed sikre den oprindelige kapacitet fra etableringen, der løb frem til 1996. Kapaciteten er dalet, i takt med at de enorme kaverner er sunket sammen. Udvidelsen sker ved at pumpe vand ned i hulerne ca. 1,5 km nede i salthorsten i undergrunden. Vandet bliver mættet med salt, som skylles ud i Lovns Bredning i Limfjorden.
Lokale miljøorganisationer har frygtet, at saltet ville skade Limfjorden. Det var særlig udtalt, fordi Energinet.dk fra starten ville gøre projektet langt større og udskylle næsten 17 millioner ton salt i Lovns Bredning.
Siden blev projektet skaleret ned, så der nu kun udledes 1 million ton salt, og det betragter klagenævnet ikke i sig selv som det store problem.
Til gengæld er klagenævnet dybt skeptisk over for de beregninger og modeller, som Rambøll har udført for Energinet.dk og Miljøstyrelsen, der står bag VVM-redegørelsen.
Saltet indeholder tungmetaller, og disse bliver skyllet med ud i bredningen, som er et naturområde beskyttet af EU's Natura 2000-regler. Den del af Limfjorden er i forvejen belastet med tungmetaller, påpeger klagenævnet.
'I Vandplan for Limfjorden 2010-2015 er der i vandområdet konstateret miljøfarlige stoffer i en mængde, der overskrider de fastlagte grænseværdier. Dette gælder for tungmetallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og krom, hvor de målte niveauer i delområderne generelt er på et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter. Dette gælder både for niveauerne i muslinger og sediment,' konstaterer nævnet.
'Den fremlagte dokumentation viser, at projektet vil tilføre yderligere tungmetaller til området, og at det derfor ikke kan udelukkes, at der er risiko for skade på habitatområdet.'
Det omskriver Claus Skodborg Nielsen, der i sin fritid i syv år har arbejdet som miljøkonsulent for den lokale forening Fjordvenner, således:
»Der er i forvejen fyldt op med de stoffer, og det er ikke sandsynliggjort, at der ikke sker yderligere skade ved at udlede flere.«
»Tungmetallerne findes kun i små koncentrationer, men når dimensionerne er så enorme, bliver det til mange kilogram over hele projektperioden,« siger han.
Artiklen fortsætter under grafikken
Samtidig får beregningerne fra Rambøll, som Miljøstyrelsen har blåstemplet, kniven:
'Nævnet finder, at resultaterne af modelleringen ikke giver en tilstrækkelig klar indikation af, hvordan og hvor de udledte tungmetaller sedimenterer i vandmiljøet. Samtidig er det nævnets opfattelse, at modelleringen ikke på tilstrækkeligt sikkert grundlag giver et fyldestgørende billede af udledningen i hele projektperioden, dvs. ved udskylning af alle syv kaverner.'
Claus Nielsen og foreningen Fjordvenner, der ligesom bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening har klaget, er glædeligt overrasket over afgørelsen.
»Som vi ser det, så er projektet slut. Hvis Energinet.dk kommer tilbage med en ny miljørapport, står vi klar med en ny klage,« siger Claus Nielsen.
Fjordvenner ser helst, at saltet bliver inddampet i stedet for udledt i et beskyttet område i Limfjorden.
»Det er det samme, der sker andre steder, hvor det bliver solgt som vejsalt,« fortæller Claus Nielsen.
Projektchef Aksel Gruelund Sørensen fra Energinet.dk har set skriften på væggen. Den kaverne, som er nu er fyldt med vand, bliver ikke tømt til juli. Det tager den heldigvis ikke skade af, men til gengæld kan der ikke være gas i, og konsekvenserne for driften af lageret analyserer Energinet.dk nu konsekvensen af.
Hver kaverne rummer ca. 100 millioner m3 gas. Det årlige gasforbrug i Danmark er 3,8 milliarder m3. Det svarer til, at en kaverne kan forsyne hele Danmark med gas to til tre kolde vinterdage.
Det koster 55 millioner kroner at udskylle hver kaverne. To af dem er allerede udvidet som led i et pilotprojekt, som Natur- og Miljøklagenævnet godkendte; altså modsat det endelig projekt, som nu er afvist.
»Det kommer som en meget stor overraskelse for os. Vi har haft et tæt samarbejde med myndighederne om projektet, og vi har haft rådgivere, så vi har ikke vurderet, at der var stor risiko for, at det blev afvist,« siger Aksel Gruelund Sørensen.
»Det er for tidligt at sige, om vi dropper projektet. Natur- og Miljøklagenævnet skriver, at vi kan søge igen, men vi er nødt til at vide, hvad det indebærer i praksis. Derfor vil vi i den kommende uge forsøge at forstå afgørelsen, og det er vigtigt, at vi får talt med Miljøstyrelsen,« tilføjer han.
Han vil ikke udtale sig om samarbejdet med Rambøll, hvis modellering Natur- og Miljøklagenævnet underkender.
Gaslageret i Lille Torup er et af to herhjemme, der både gør det muligt at lagre gas i kommercielt øjemed og sikrer forsyningen. Det andet lager ligger ved Stenlille på Sjælland og drives i dag også af Energinet.dk.
For fem år siden sagde daværende energiminister Lykke Friis (V) nej til, at den malaysiske oliegigant Petronas kunne etablere et gaslager med en kapacitet på 1 milliard m3 under Tønder.
Natur- og Miljøklagenævnets udkast til afgørelse om gaslager-udvidelsen i Ll. Torup
