Udvidelse af Aarhus Havn og kraner på 144 meter gør borgere og industri lodret uenige

Plus13. marts 2022 kl. 08:0212
Udvidelse af Aarhus Havn og kraner på 144 meter gør borgere og industri lodret uenige
Illustration: Nils Jepsen / Wikimedia Commons.
Hundredvis af høringssvar er indsendt til Aarhus Kommunes høringsportal om Aarhus Havns ønske om at udvide havnen. De fleste kommer fra bekymrede borgere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Aarhus Havn ønsker at udvide den eksisterende havn med en million kvadratmeter med plads til 144 meter høje kraner. Planerne om at udvide havnen har været i offentlig høring siden 6. januar, og siden da er det frem til høringsfristen i dag væltet ind med høringssvar. Langt størstedelen af de i alt 480 høringssvar kommer fra bekymrede borgere, der vil have projektet stoppet.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
15. marts 2022 kl. 23:25

Det kniber jo med vanddybden. Skibene kan jo kun gå til kaj, hvis de har fået aflæsset en masse containere i Hamborg og i Bremerhafen.

Det er vist ikke noget stort problem. Når skibene anløber Rotterdam, Bremerhafen mm. inden de kommer til Aarhus, er det ikke for at reducerer dybdegangen. Men containerlinjer er indrettet efter at man anløber flere havne, typisk en gang om ugen. Det ville også være et problem, hvis der kom et skib en gang om måneden, og stillede 10.000 containerer på kajen.

Mærsk trible-E skibene har en maks dybdegang på 16 m, når de passerer Storebæltsbroen er dybdegangen typisk 12-13 m.

11
15. marts 2022 kl. 12:56

Det kniber jo med vanddybden. Skibene kan jo kun gå til kaj, hvis de har fået aflæsset en masse containere i Hamborg og i Bremerhafen. Århus er i forvejen rigeligt belastet af den megen lastbilstrafik. Byg en ny containerterminal ude ved Glatved eller Grenå, hvor plads ikke er en begrænsning. Spar pengene til havneudvidelsen og nedsænkning af Marselis boulevard i en tunnel, og der er et godt rygstød til en ny terminal ude på spidsen af Djursland.

10
14. marts 2022 kl. 12:46

Grenå er så effektivt hægtet af, da man ombyggede jernbanen til en letbane, der reelt ikke kan bruges til andet end sporvogne.

Ikke helt, perronforkanterne kan klappes op så der kan køre godstog om natten, anvendes foreløbigt kun til arbejdskøretøjer, men muligheden er der. Men skal det være operationelt, så skal man nok udvikle lidt på det nuværende system, der er meget arbejdskrævende.

https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2017/-29-vidste-du/

Jernbane - havn trafik er nu ikke det helt store behov i Danmark, så er det bedre at finde en havn tætterer på slutdestinationen. Det var det der skete med fiskemelstoget fra Skagen.

9
14. marts 2022 kl. 10:34

Grenå er så effektivt hægtet af, da man ombyggede jernbanen til en letbane, der reelt ikke kan bruges til andet end sporvogne.

8
14. marts 2022 kl. 09:39

Det er så uhyre attraktivt at få lejligheder på havnefronterne, når det så er lykkedes er det næste så at få aflivet de virksomheder som er baggrunden for det unikke miljø.

Mjoh. Først sælger man havnearealer til skyhøje priser, til byggerier med løfter om havudsigt.

Bagefter klager man over manglende plads, og vil udvide udadtil.

Mon ikke der er tale om kold og kynisk spekulation i at politikerne bliver bløde i knæene.

7
14. marts 2022 kl. 09:12

Var der ikke for nogle år tilbage nogle planer om at gøre Grenå til den havn der skulle tage imod de mange store skibe?

Den tunge trafik ind gennem Århus by og ned til havnen generer jo en del familier i byen.

Der er udbygget motorveje nord for Århus ud på Djursland mod Grenå således at varer kan fordeles til og fra havnen mod nord/syd i Jylland via E45. Og der er en bane, som vist nok mest er en let-bane, men som på sigt måske også kan bruges som godsbane på nogle timer af døgnet.

Grenå vil sikkert også gerne have en del permanente arbejdspladser. Århus har jo rigeligt allerede.

6
13. marts 2022 kl. 14:47

Når man ser på illustrationerne, så er der en del tanke, hvad skal man med tankanlæg på en containerhavn ?

I det hele taget kan man gennemgå sin areaanvendelse med kritiske øjne, så er der en del af den nuværende aktivitet, hvis bidrag til havnedriften primært består af arealleje.

Det er nok rimeligt at udvide havnen, så man sikre sin position som basishavn for de store containerlinjer. Men det er ikke nødvendigt at udvide havnen for at sikre havnen lejeindtægter, fra virksomheder der lige så godt kunne placeres ved motorvej og jernbane. I Fredericia og Køge har man bygger "dry port" inde i landet !

Man har netop brugt en del af det "kostbare" areal, til en ny færgeterminal, der ikke har meget med containeromsætningen at gøre !

4
13. marts 2022 kl. 13:42

Der er mange ting vi er nødt til at importere, da vi f.eks. ikke har mineraler

Mineraler transporteres i bulk carriers, lige som korn, soja m.m. Den slags er der rigelig af anløbskapasitet for i mange havne over det meste af landet, fx her i Odense.

Importen af mineraler er således uden betydning i sammenhængen, malplaceret konkretiseret modargument i forhold til mit generelle estimat.

Udvidelsen, som påtænkes, retter sig mod at øge kapasiteten for containere i Århus, der i forvejen står for 65 % af Danmarks containerkapasitet.

Det handler med andre ord om at øge mulighederne for fortsatte vækstrater i import af den type produkter, som kræver masser af arbejdskraft, typisk fra Kina eller Singapore, der tilsammen har 9 af verdens 10 største containerhavne.

Rotterdam er nr. 10

Den type vækst, som Mærsks containersucces bygger på, og som er forudsætningen for at det giver mening at udvide containerhavnen i Århus, er anfægtet af den geopolitiske situation.

Kom med et konkret og gyldigt argument imod det!

3
13. marts 2022 kl. 12:17

Udvidelsen bygger på forældede estimater, dvs. på forestillingen om fortsat globalisering, dvs. de vurderinger, der mistede sit hold i virkeligheden d.24 februar 2022.

Der er mange ting vi er nødt til at importere, da vi f.eks. ikke har mineraler.

Valget er reelt om containerne skal transporteres fra Hamborg til Danmark på lastbil, eller om de skal sejles til Århus, og derfra omlades til lastbil. Det vil have være smart hvis vi kunne have kombineret container havnen, med logistik centeret ved motorvejs krydset i Aårslev, sammen med et godsbane center.

2
13. marts 2022 kl. 11:56

Utrolig hyklerisk.

Det er så uhyre attraktivt at få lejligheder på havnefronterne, når det så er lykkedes er det næste så at få aflivet de virksomheder som er baggrunden for det unikke miljø.

1
13. marts 2022 kl. 11:06

Udvidelsen bygger på forældede estimater, dvs. på forestillingen om fortsat globalisering, dvs. de vurderinger, der mistede sit hold i virkeligheden d.24 februar 2022.

Et estimat over, hvor relevant det er at udvide havnen, må inddrage den geopolitiske udvikling:

  • hvor længe kan vesten regne med, at broderparten af alt, hvad der indeholder en hvis arbejdsmængde, skal importeres fra Asien, hvor arbejdskraften endnu er relativt tilgængelig/billig?

  • Vil den økonomiske samhandel, der bygger på den vestlige verdens monetære overherredømme, kunne fortsætte i al evighed? En af årsagerne til, at man tøvede endog meget med at kaste den finansielle a-bombe, udelukkelsen af Rusland fra SWIFt, er, at det rammer kernen af vestens monetære overherredømme. Incitamentet til at begynde at bruge andre betalingsformer end vestens dollarbaserede pengesystem, er steget gigantisk over de sidste uger. Bomben rammer SWIFT selv.

Hvis Kina, Asean, Indien og Rusland fremmadrettet vil centrere sig om bilaterale ordninger, betalinger i egne penge, helt uden om Vesten og Vestens penge, så vil den udvidede havn i Århus komme til at stå tilbage som overhalet af udviklingen.

Jeg er bange for, at det er nu vi skal til at satse på at blive mere selvforsynende med alt, hvad vi ellers har hentet ude fra, via en helt åben global økonomi.

Vore sanser, æstetik, skal til at skrue sig ind på selvforsyning med vedvarende ressourcer i og fra nærmiljøet.

DK som søfartsnation står for kulminationen i troen på globaliseringen, en af verdens mest åbne økonomier, og udvidelsen i Århus risikerer at blive en ultimativ æstetisk skamplet, symbol på en epokes afslutning, det sidste helt store fejlestimat.

Hvis man kigger lidt op, så synes jeg nok, at historiens forpjuskede vinger bærer til af inspiration og grunde til at se det nære i de lidt større linjer.