Udtørrede grundvandsmagasiner får storbyer til at synke

Mexico City er en af de storbyer i verden, der har størst problem med synkende bydele som følge af udtørrede grundvandsmagasiner. Illustration: Bigstock

Efter århundreder med dræning af vand fra underjordiske magasiner, er søbunden, som Mexico City ligger på, blevet så tør, at lerlagene komprimerer og knækker. Det truer ikke blot infrastruktur, men også vandforsyningen for denne, den mest folkerige by i Nordamerika.

Det fremgår af et studie i det videnskabelige magasin ’JGR Solid Earth’ med titlen: ‘Over a Century of Sinking in Mexico City: No Hope for Significant Elevation and Storage Capacity Recovery’.

Som titlen antyder, er processen irreversibel. På trods af at de store grundvandsboringer blev standset i 1950’erne – netop som følge af denne problematik – er byen fortsat med at synke. Og selv hvis man skulle kunne hæve vandstanden igen, vil det kun være minimalt, hvad man kan genskabe af lagringskapacitet i vandmagasinerne.

Når først jorden er sunket sammen og blevet mere tør og kompakt, kan den ikke gøres mere porøs igen. Den fortsatte vægt af en millionby gør yderligere synkning stort set uundgåelig.

Byens øvre lerlag er allerede 17 procent komprimeret, og forskerne vurderer, at lagene vil blive komprimeres med op mod 30 procent.

Spar på vandforbrug - og udnyt regnen

Et af de forslag, der har været fremme til at afhjælpe problemet, er at anvende fleksible vandrør og -ledninger. Men ifølge rådgiverkoncernen Rambøll vil det være en kortsigtet lappeløsning.

»Det vigtigste er, at de reducerer deres samlede vandforbrug; det kan ske ved mere oplysning og højere vandpris, mindsket vandspild og genbrug af vand, især i industrien,« siger Søren Hvilshøj, direktør i Rambølls internationale enhed for vandressourcer.

»De bør også infiltrere meget mere vand, f.eks. når der er meget i regntiden. Det gælder både lokal afledning af regnvand i bymiljøet og kunstig infiltration i omegnen.«

Kunstig infiltration handler om at pumpe vand ned i undergrunden – dels for at jorden ikke sætter sig, og dels for at man kan pumpe det op igen, når man har brug for det.

Store sætningsrisici i USA

I USA er der mange eksempler på, at der jævnligt pumpes renset spildevand ned – ligesom man omlægger floder og sender kunstig infiltration fra disse ned i undergrunden.

Dermed sikrer man både grundvandsressourcen og undgår sætninger. Hvis byer ligger tæt på havet, opnår man også at holde saltvand væk fra ferskvandet i grundvandsmagasiner (såkaldt ’saltwater intrusion’).

Rambøll arbejder bl.a. med dette i det vandprogram i Californien, der netop er blevet offentliggjort. Ud over at give bedre styr på grundvandet skal det program også være med til at mindske risikoen for sætninger som i Mexico City.

»I Central Valley i Californien er byer udfordret med en sætningsrisiko på op til 4-5 meter, og der er også problemer i San Francisco,« påpeger Søren Hvilshøj og henviser til flere undersøgelser fra bl.a. Nasa, Public Policy Institute of California og universiteter i Californien og Arizona.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Turister i København fra Mexico City fortalte mig i sommeren 2017 at vejret var som derhjemme, regn hver eneste eftermiddag.

Formålet med vandafgifterne i DK var som bekendt indtægterne, da der ikke er mangel på vand i regnfulde Danmark.

  • 5
  • 10

Formålet med vandafgifterne i DK var som bekendt indtægterne, da der ikke er mangel på vand i regnfulde Danmark.

lige bortset fra de tørre somre og de store dele af DK, hvor grundvandsmagasinerne er begrænsede i forhold til vandbehovet og stærkt udfordrede pga. forurening. Danmark opdelt i mange øer. Løber Kbh eller Ærø ind i vandproblemer, er der ikke lige reserver udefra ved hånden.

Jo mere man pumper op, jo større vandsænkning. Det i sig selv skal man flere steder være varsom med, både fordi det evt. kan flytte menneskeskabt forurening i uheldig retning, pga tørvelag, der ved iltning kan afgive nikkel, svovl og arsen og pga. risiko for sætningsskader i byområder.

Er sommeren til den tørre side, har man i store dele af landet valget mellem vand i vandløbet, vand til afgrøderne eller vand i hanen. Kræver fast styring og stærke incitamenter til vandbesparelser. Det har man benyttet i mange år herhjemme, og det skal vi være ret glade for. Der er udfordringer alligevel, men det kunne have været meget værre.

  • 15
  • 3

Hvor i landet er det?

Undtagelsesvis bliver jeg nødt til at bakke Jan op 😉

Det er to flaskehalse i vores vandforsyning, nemlig rent vand (som i fri for kemi), der er den værste, og så er der vandforsyningsselskabernes indvindingskapacitet, herunder indvindingstilladelser og ren pumpe- og rørmateriel. Så når vi bliverbedt om at spare på vandet, er det - populært/overforenklet sagt - fordi vandforsyningsselskabet er for nærige til at købe en pumpe mere.

Jeg er ikke bekendt med nogen steder i Danmark, hvor der er mangel på grundvand.

Det er (selvfølgelig) rigtigt, når Lone siger, at man skal være varsom med sænkninger, da visse akviferer, når de går fra nonaerob til aerob kan påvirke vandkvaliteten uheldigt - primært nikkel (så vidt jeg ved) - men det har vores forsyningsselskaber rigtigt fint styr på - de tider, hvor man bare borede et hul og pumpede vand op, er længe forbi. Det er en særdeles kompetent industri, der leverer vores vand i dag.

Men mangel på vand har vi ikke - heller ikke efter en tør sommer - dertil er lavpasfiltreringen fra overfladen til grundvandsspejlet i de primære magasiner alt for stor.

Artiklen er selvfølgelig super relevant for de byer, den omhandler - men en relevans til hjemlige forhold er søgt.

  • 9
  • 5

Er sommeren til den tørre side, har man i store dele af landet valget mellem vand i vandløbet, vand til afgrøderne eller vand i hanen.

Hvor i landet er det?

Groft sagt: øst for hovedopholds-israndslinjen gennem Jylland. Grundvandsdannelsen og tilgængeligheden er væsentlig mere begrænset og bøvlet i morænelandskaberne end ude i de store sandkasser, smeltevandssand. Dér er grundvandet så mindre beskyttet.

Allerede i amternes tid blev der udført ret minituøs dataopsamling, kortlægning og beregninger på oplandsniveau over nedbør, afstrømning, vandforbrug hos vandværker, landbrug og virksomheder. Vandindvindingstilladelserne blev så dimensioneret individuelt derefter. Bla. også for at sikre medianminimumsvandføringen i vandløbene.

Jeg mener, at der omkring den tørre sommer 2018 var nogle illustrationer i medierne af ø-v forskellen. Landmændene vest på har meget ofte vandingstilladelser pga. vandrigeligheden. Det er væsentligt sværere for landmænd øst på at opnå disse; derfor mere udfordret de tørre år. Til gengæld er lerjorden bedre til at holde på den nedbør, der falder, så en given afgrøde de fleste år bedre kan klare sig uden vanding.

(nb: min personlige 1. hånds indsigt specifikt vedr. vandregnskaber, vandindvindingstillader ol. er især fra amternes tid. Muligvis lidt gråhåret :-). Men jeg har meget svært ved at tro, at problemstillingerne og de grundlæggende metodikker har ændret sig markant.)

  • 12
  • 3

Det er to flaskehalse i vores vandforsyning, nemlig rent vand (som i fri for kemi), der er den værste, og så er der vandforsyningsselskabernes indvindingskapacitet, herunder indvindingstilladelser og ren pumpe- og rørmateriel.

enig; indvindingstilladelserne gives vel idag af kommunerne, ligesom det er dem, der laver vandforsyningsplanerne? Og medmindre det siden strukturreformen har udviklet sig til ren wild west, og alle kommuner nu sidder med hovedet dybt begravet under armen, så er det nok dem, og ikke vandværkerne selv, der i sidste instans bestemmer hvor meget vand, der må og kan indvindes. Tillladelserne dimensioneres således nok udover det forventede vandbehov også efter hvor meget reelt tilgængeligt vand, der er, altså vandregnskaber, hydrogeologi, vandkemi osv. Vandmængderne østpå er så i vekslende omfang/periodevist begrænset.

  • 7
  • 0

Så når vi bliver bedt om at spare på vandet, er det - populært/overforenklet sagt - fordi vandforsyningsselskabet er for nærige til at købe en pumpe mere.

Det skyldes nok snarere Vandforsyningsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/202..., fx:

§20 og 22: En tilladelse efter § 20 til indvinding af grundvand skal angive en tilladelig vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr. time.

§ 52: Almene vandforsyninger kan, når anlæggets drift eller hensynet til vandforekomsterne skønnes at gøre det nødvendigt, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget, herunder med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan pålægge almene vandforsyninger at træffe sådan bestemmelse.

  • 6
  • 0

Jeg er ikke bekendt med nogen steder i Danmark, hvor der er mangel på grundvand.

jeg mener fx at Kbh's vandindvinding påtænkte at vandre ud under Roskildeegnen (eller hvor det nu var), for at få vand nok til de der indre dele, hvor alle almindelige mennesker er stadig vildere med at bo. Grundvandsdannelsen under Kbh øges muligvis ikke i takt med befolkningstætheden..

flaskehalse i vores vandforsyning, nemlig rent vand (som i fri for kemi), der er den værste,

Ja, vandforurening er mange steder den begrænsende faktor, og der er nu til dags meget mere fokus på vandkvalitet (fremfor vandmængder), sammenlignet med for et par generationer siden. Det ses bla. i den aktuelle vandforsyningslov, sml. med gamle love.

Men da nok pga. de effektive vandbesparelser over tid? Uden den tidl. nævnte halvering af vandforbruget, stod DK nok et andet og lidt mere mexicana sted sted idag.

  • 7
  • 1

Landmændene vest på har meget ofte vandingstilladelser pga. vandrigeligheden.

Øh, nej. Det skyldes mere at den gode morænejord kan indeholde mere vand så tørke ikke er noget planterne oplever. Netop 2018 var et særtilfælde, hvor de fede jorde (ler-,moræne-, svære jorde) kun oplevede en udbytte nedgang på ca 20% i forhold til middel, mens der i gode år høstes 20-30% over middel. Middeludbytter på de svære jorde ligger langt over landets middeludbytter. De sandede jorde vandes fordi planternes rødder hurtigt har brugt den smule markkapacitet der er i jorden efter nedbør. Havde der været nogen økonomi i markvanding på de fede jorde var det sket.

Det er den virkelige grund til der er forskel på ansøgning til indvinding. Mange ansøgninger skyldes mere vand til husdyr.

Men det er typisk at københavnere tror København er hele Danmark.

Lovene burde kun gælde for Københavnsområdet, da resten af landet meget sjældent oplever vandmangel. Mange steder oplever oftere det modsatte.

Mexico City (tidligere Tenechtitlàn) er en by med 9 mio mennesker og påvirker Texcoco. Så stor indflydelse har København ikke, selv om byen har snabelen langt ud.

  • 3
  • 8

jeg:

Jeg mener, at der omkring den tørre sommer 2018 var nogle illustrationer i medierne af ø-v forskellen. Landmændene vest på har meget ofte vandingstilladelser pga. vandrigeligheden. Det er væsentligt sværere for landmænd øst på at opnå disse; derfor mere udfordret de tørre år. Til gengæld er lerjorden bedre til at holde på den nedbør, der falder, så en given afgrøde de fleste år bedre kan klare sig uden vanding.

du:

Øh, nej. Det skyldes mere at den gode morænejord kan indeholde mere vand så tørke ikke er noget planterne oplever. Netop 2018 var et særtilfælde, hvor de fede jorde (ler-,moræne-, svære jorde) kun oplevede en udbytte nedgang på ca 20% i forhold til middel, mens der i gode år høstes 20-30% over middel.

Vore input divergerer mht. årsag-virkning mht. vandingstilladelser ( men minder vist om hinanden mht. øvrigt?) Årsag-virkning:

Åbenrå Kommune: https://www.landbosyd.dk/nyheder/aabenraa-... "Normalt får man tildelt 1000 m3 pr. ha, og evt. mere, hvis man har en god begrundelse for det – f.eks. specialafgrøder som grønsager eller kartofler." (=din udlægning. Resten underbygger så min udlægning :-) "Men hvis oplandet er følsomt, kan du blive begrænset, hvis du ikke har indberettet dit forbrug.

Kommunen vurderer på indvindingens påvirkning af naturen, specielt de målsatte vandløb, men også søer, moser og Natura 2000, ved hjælp af et beregningsprogram, som er baseret på en grundvandsmodel udarbejdet af Niras. I nogle oplande, hvor vandløbene har det med at løbe tør om sommeren, har vi set at kommunen har skåret ned med 1/3 del når indvindingstilladelsen ønskes fornyet.

Der er også set sager, hvor landmænd får afslag på hele fornyelsen eller på ny boring på grund af, at naturen eller målsatte vandløb bliver påvirket for meget".

Videncenteret for Landbrug: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e... "Der vandes mest i Jylland. Dels fordi jorden generelt er mere sandet end på Sjælland og Øerne, og dels fordi det er langt sværere at få tilladelse til at vande på Sjælland, da der er mange store byer, som skal forsynes med vand"

Ender vist med en 'både-og'. Derudover er nok lidt forskel i praksis fra kommune til kommune.

  • 7
  • 0

Jordbund og kulturteknik er nok ikke den stærke side. Her om Weichel-istiden. Bemærk opholdslinjen. Vestjylland er præget af et landskab efter Saale-istiden, derfor mere sandet.

Nogle vandløb i det østlige jylland udtører mest fordi randmorænen har skabt et landskab hvor vandet først løber vest for derefter løbe sammen i de østgående hovedvandløb. Disse små bække kaldes også vandløbsspidser og har en meget lille hældning. Ofte er der i disse områder en meget høj lerprocent, så afgrøder ikke har behov for vandning.

Her om markkapacitet

Her om evapotransspiration

Her i det sydøstjydske dyrkes der jordbær, solbær og blåbær uden vanding og ikke normalt med vandindvindinger specielt til afgrøder. Se blot hvor vandingmaskiner sælges og opstilles.

  • 0
  • 4

Jeg ved ikke, hvad du præcist vil med dit sidste indlæg, jf. den forudgående debat/hilsen geolog

Så burde man vide hvor teglværkerne lå/ligger.

Hvad man glemmer ved markvanding er dog at det koster at pumpe vand op. Det gælder både grundvand og overfladevand.

Med sætningsskader, er det ikke markvanding i Danmark der bidrager, men derimod uforstand ved bygning på opfyld eller graveri nær bygninger. Ved ikke hvor meget af den københavnske undergrund der pumpes op, men til drikkevand er det ikke. Ved metrobyggeriet blev der ikke pumpet vand væk, for det ville give sætningsskader.

  • 0
  • 4

øh, ja (relevans?).

Det meste af danmark var dækket af is. Det betyder så at det meste af danmark ikke har et problem med for lidt (overflade- eller grund-)vand.

Ingen tvivl om at vandspild i gamle vandrør har været betydelig og andelsvandværkerne sparer penge(strøm) i at udskifte rør, målebrønde og pumper. Afgifterne giver måske mening i byerne, mens det i resten af landet bare er en udgift uden at man får en service for pengene. Regulering giver også mest mening i byerne, da det ellers er at gå over åen efter vand. Det meste af landet har så rigelig med godt vand. De dele af landet der ikke var dækket af is, giver det mening at teste for uønskede mineraler. Det er også her der årligt falder mest nedbør, så vand er ingen mangelvare.

Jeg forstår ikke relevansen til Mexico City, der har en befolkning på størrelse med sveriges, oprindeligt bygget på en ø i en sø.

  • 1
  • 5

Regulering giver også mest mening i byerne, da det ellers er at gå over åen efter vand. Det meste af landet har så rigelig med godt vand.

Så når landkommuner og vandselskaber i perioder/i en del områder udsteder vandingssforbud eller giver afslag på ansøgninger, så skyldes det, at de ikke har samme dybe indsigt i vandkredsløb og -regnskab som visse, muligvis ganske enkelte landmænd?

De dele af landet der ikke var dækket af is, giver det mening at teste for uønskede mineraler.

i ledeblokke fx :-)?

  • 2
  • 0

Jeg forstår ikke relevansen til Mexico City, der har en befolkning på størrelse med sveriges, oprindeligt bygget på en ø i en sø.

Mexico pumper for meget vand, og derfor synker det. Afgifter og regulering er blændende til at begrænse overforbrug. Og må vel forventes fremover dér.

DK pumpede også engang for meget vand. Gav især vandmangel og vandkvalitetsproblemer. Via afgifter og regulering har man begrænset dette delproblem mht. vores grundvand. Afgifter og regulering er blændende til at begrænse overforbrug.

Visse landmænd pumper for mange uunderbyggede argumenter ind i debattråde for at undgå afgifter og regulering. Visse geologer forsøger at regulere dette; vi mangler beklageligvis dog stadig afgifter på overforbrug af kikset argumentation, hvorfor visse landmænd fortsætter deres hidtidige adfærd.

  • 5
  • 1

Mexico pumper for meget vand, og derfor synker det. Afgifter og regulering er blændende til at begrænse overforbrug. Og må vel forventes fremover dér.

Eller måske burde de se på årsagen til forbruget og husholdningen med vandet. Byen er nok vokset ud over en balance i et ligevægtsforbrug. Aztekerne kunne få vand til byen.

DK: Forbruget har været på baggrund af et før meget utæt ledningsnet, hvilket Københavns net har bidraget væsentlig. Det er især rundt om København grundvandet er sunket voldsomt førhen. Det er ved at komme styr på det nu, men det har taget tid. Det er vist ikke overalt i DK der en sket en grundvandssænkning.

  • 1
  • 0

Som det administreres er det blot en ekstra skat der skal give et provenue.

formålet med vandafgifter er dels at betale for selve udgifterne til indvinding, rensning, distribution, til at finansiere grundvandskortlægning og beskyttelse og til at give incitament til vandbesparelser. (Det sidste kan du så kalde provenue, men det virker).

Afgifter betales så af borgere og de der modtager vand fra fælles vandforsyning.

Mens virksomheder med egen vandforsyning, nok især landbrug, ikke betaler vandafgifter: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm....

Og dermed vel heller ikke er med til at betale for grundvandskortlægningen og -beskyttelsen...

  • 1
  • 0

Arhhh? - er det nu ikke udelukkende prisen på vandet, der dækker ovenstående? 😉

Vandafledningsafgiften går i store træk ned i det store sorte hul

Flemming: du må jo have en begrundelse for det synspunkt i form af særlig og helt konkret indsigt i hvad vandindvinding og - forsyning + grundvandskortlægning og -beskyttelse rent faktisk koster med det hele - vs den endelige pris.

Så den må du meget gerne fremlægge. En forsoren indforstået he-he-vi-ved-da-allesammen-godt-smiley er ikke nok.

Venter spændt.

  • 0
  • 0

formålet med vandafgifter er dels at betale for selve udgifterne til indvinding, rensning, distribution, til at finansiere grundvandskortlægning og beskyttelse og til at give incitament til vandbesparelser. (Det sidste kan du så kalde provenue, men det virker).

Afgifter betales så af borgere og de der modtager vand fra fælles vandforsyning.

Der findes private(andelsejede) og de offentlige vandværker.

Vi er vel enige om af udgifter vandværkerne har til pumpning, behandling, distribution og administration betales af brugerne. Andelsvandværkerne kører non-profit, så en ekstra afgift til staten ikke kommer hverken vandværk eller brugerne til gode.

Det jeg skriver er om de penge staten stjæler for ikke at røre en finger. Vandværket laver al arbejdet(basispris), herunder finansiering. Så enten leverer staten en ydelse eller også er det en mafia.

Nu skal vi jo ikke blande afledningsafgifter ind i sagen, hvis det er de afgifter man er misundelig på landbrug og erhverv ikke betaler. Det er noget erhvervet også selv står for.

  • 0
  • 0

Så den må du meget gerne fremlægge. En forsoren indforstået he-he-vi-ved-da-allesammen-godt-smiley er ikke nok

Mon ikke den går begge veje Lone?

Du startede med at påstå, at vandafgifter (næsten udelukkende) gik til vandforsyningerne. Når du kommer med tal på det, skal jeg nok levere. Jeg venter (også) spændt 😉

PS: Jeg deler bord og seng med hende, der finder og behandler mest grundvand i riget - så "en smule" indsigt har jeg da.

Men: Hvad har det egentlig med Mexico Citys problemer at gøre?

  • 1
  • 1

Nu skal vi jo ikke blande afledningsafgifter ind i sagen, hvis det er de afgifter man er misundelig på landbrug og erhverv ikke betaler. Det er noget erhvervet også selv står for.

Det er korrekt, at udgifterne og det konkrete arbejde specifikt med indvinding og afledning har landbruget selv, hvis de har egen vandboring og egen spildevandsafledning, som nedsivningsanlæg oa.

Tilladelser til disse ting skal så gives af det offentlige og konsekvenserne for det omgivne miljø kortlægges og moniteres af det offentlige. Endelig er der den forebyggende grundvandsbeskyttelse, fx hvor man begrænser visse aktiviteter fx inden for beskyttelsesområderne til vandværksboringer, vist mod erstatninger. Der er en del udgifter til disse - kan jeg hilse og sige - ret bøvlede opgaver, som udføres og betales af hvem?

At komme ind på dette, er ikke i sig selv 'misundelse', men alm. fornuftig interesse.

  • 0
  • 1

Du startede med at påstå, at vandafgifter (næsten udelukkende) gik til vandforsyningerne. Når du kommer med tal på det, skal jeg nok levere.

link lige til den angivne påstand (jeg kan ikke selv finde den)?

PS: Jeg deler bord og seng med hende, der finder og behandler mest grundvand i riget -

hende, der muligvis har distraheret dig så meget i samme møbel, at du ikke rigtigt har kunnet koncentrere dig om at læse debattråden, endsige fremfinde underbygning af dine synspunkter. Evt. kunne du vække fruen og overtale hende til det, gemalen ikke selv orker :-)?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten