Udstilling fejrer 100-året for Niels Bohrs atommodel

Naturvidenskaben ville ikke være den samme, hvis ikke Niels Bohr havde udtænkt sin model for atomets opbygning. I år er det 100 år, siden den verdensberømte danske fysiker gjorde sine banebrydende opdagelser, og det fejrer Energimuseet i Bjerringbro med en storstilet udstilling. ‘Et kvantespring til fremtiden – Niels Bohrs atommodel 100 år’ tager udgangspunkt i Niels Bohrs videnskabelige arbejde, som ikke alene førte til hans atommodel, men også til forklaringen af fissionsprocessen og dermed det teoretiske grundlag for atombomben.

»Det er vigtigt for os at forklare, hvilken betydning fortiden har haft for det liv, vi lever i dag. Det var et enormt gennembrud for fysikken, da Bohr lavede atommodellen, som stadig bliver brugt og bygget videre på i dag. Man kan ikke arbejde med moderne fysik uden at have Bohrs atommodel i bagagen, og derfor vil vi gerne fortælle historien på et pædagogisk niveau,« fortæller museumsinspektør ved Energimuseet Flemming Petersen.

Foto: Wikipedia. Illustration: Nobelprize.org

Udstillingen byder blandt andet på to animationsfilm, som demonstrerer henholdsvis Bohrs atommodel med kvantespring og fissionsprocessen og en model af den første atombombe, som blev kastet over Hiroshima, og på to lysinstallationer, der viser spektrallinjerne for brint og helium.

»Bohrs atommodel gjorde blandt andet, at man pludselig forstod fænomenet lys på en helt ny måde. Det er umiddelbart lidt indviklet, men vi forsøger at hjælpe folks forståelse på vej via interaktive opstillinger,« forklarer Flemming Petersen.

Bohrs bedrifter

Han understreger, at udstillingen ikke er en slavisk gennemgang af Niels Bohrs bedrifter, men derimod udvalgte nedslag i fysikerens omfattende bedrifter.

Ud over atommodellen, kvantefysikken og fissionsmodellen fokuserer udstillingen desuden på den store rolle, som Niels Bohr spillede i etableringen af to forskningsinstitutioner, som fortsat den dag i dag spiller en væsentlig rolle, nemlig Forskningscenter Risø og Cern.

»Det er faktisk lidt pudsigt, at Niels Bohr var med til at oprette Cern, hvor man for et lille års tid siden fandt Higgs-partiklen. For hvis man tager de videnskabshistoriske briller på, så har Bohrs opdagelse for 100 år siden nu banet vejen for en ny fysik, der kan få mindst lige så stor betydning, som Bohrs opdagelse gjorde i sin tid,« forklarer Flemming Petersen.

Der bliver også mulighed for at få et helt andet syn på Niels Bohr og hans arbejde, for i tilknytning til udstillingen bliver 12 billeder af Mette Høst, som gennem en årrække har arbejdet med at give forskningen på Niels Bohr Institutet et kunstnerisk udtryk, udstillet. Derudover er det også muligt at opleve den syv meter høje Van der Graff-accelerator, som i begyndelsen af 1950’erne blev bygget på Niels Bohr Institutet. j

‘Et kvantespring til fremtiden – Niels Bohrs atommodel 100 år’, 23. marts til 1. november 2013, Energimuseet, Bjerringbrovej 44, 8830 Bjerringbro. www.energimuseet.dk