Udstationeret gennem 20 år: Skatterabat er et plaster på såret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udstationeret gennem 20 år: Skatterabat er et plaster på såret

Når Mikael Boldt rejser rundt i verden som udstationeret ingeniør, medbringer han altid sin egen 2,2 meter lange dyne fra Jysk - et lille stykke dansk luksus i det store udland. Efter 20 år med arbejde i udlandet er det hans erfaring, at luksus generelt er en mangelvare, når man arbejder i lande som Rumænien, Mozambique og Vietnam.

Det er ellers ikke det indtryk, man får af udstationeredes vilkår, hvis man har fulgt debatten om de nye skatteregler for danskere med arbejde i udlandet. Argumentet har lydt, at udstationerede bør bidrage til statskassen, fordi de ofte lever et liv med millionindtægt og privatchauffør.

Men myten har ingen bund i virkeligheden, mener civilingeniør Mikael Boldt, der har arbejdet i mere end ti lande gennem de seneste 20 år og været skattefritaget i 8 år.

»Dem, der tror, vi lever et liv på første klasse, ved ikke, hvad de taler om. Mit liv er ikke noget at være misundelig over. Det har på mange måder været et rakkerliv,« siger Mikael Boldt, der arbejder for Grontmij som seniorrådgiver inden for affaldshåndtering og i øjeblikket er udsendt til Bosnien-Hercegovina. Han henviser blandt andet til, at hans ansættelsesvilkår er markant dårligere end mange danske ingeniørers. Han er timelønnet og har derfor svingende indkomst fra måned til måned. Desuden er han kontraktansat, hvilket gør det svært at planlægge karrieren, da projekterne ofte ender med at blive forsinket, og det kan tage op mod et år at forhandle nye kontrakter på plads. I den tid kan Mikael Boldt blot vente - uden løn.

»Jeg lægger løbende en del af min indkomst til side til de perioder, hvor jeg er uden arbejde. Når jeg regner alt sammen, får jeg nok det samme som en gennemsnitlig dansk ingeniør,« fortæller Mikael Boldt.

»Jeg klynker ikke«

Fra 2014 er Mikael Boldt en af de danske ingeniører, der risikerer at skulle betale dansk skat, efter at Folketinget for nylig ophævede ligningslovens paragraf 33A, der har givet skatterabat til danskere med arbejde i udlandet. Dansk indkomstskat vil i hans tilfælde betyde et skattesmæk på omkring 200.000 kroner årligt.

»Det er ikke klynk, når jeg siger, at det er urimeligt, at vi skal betale dansk skat. Det er simpelthen ikke attraktivt for mig at arbejde i udlandet, hvis jeg beskattes af min indkomst. Afsavnene bliver for store i forhold til gevinsterne.«

Fire gange om året rejser Mikael Boldt hjem til familien på Bornholm, der består af kone og to voksne børn. Den skattefri indkomst har betydet, at hustruen har kunnet besøge ham i udlandet et par gange om året. Men arbejdet i udlandet har sat spor i familie-idyllen, erkender Mikael Boldt. For eksempel har han aldrig været med til børnenes skolestart eller -afslutning.

»Jeg plejer at sige at, min kone snart har sølvbryllup, men jeg har kun kobberbryllup, for jeg er aldrig hjemme,« siger han og fortæller om en episode i 1998, da han efter tre måneder i Mozambique ikke kunne genkende sin dengang 6-årige datter i lufthavnen, fordi hun havde tabt fortænderne i løbet den tid, han havde været væk.

»Prisen har været rigtig høj. Jeg går glip af alle de hyggelige stunder ved fyraften, hvor familien er samlet ved middagsbordet. I stedet sidder jeg på et hotelværelse med en internetopkobling og ti Balkan-kanaler, men jeg har da i det mindste min egen dyne med,« forklarer Mikael Boldt tørt.

De nye skatteregler har skabt usikkerhed om fremtiden. Oprindeligt valgte Mikael Boldt udstationering, fordi der ikke var arbejde at få på Bornholm, hvilket stadig er svært. Han er kommet til at holde af udfordringerne på trods af afsavnene, men hvis økonomien strammer til, forsvinder en stor del af motivationen.

»Der bliver nødt til at være lidt ekstra på lønkontoen, så jeg stadig kan komme hjem og min hustru kan besøge mig, ellers har mit ægteskab ingen mening,« siger Mikael Boldt.

I løbet af efteråret skal den danske civilingeniør diskutere fremtidige kontrakter med sin arbejdsgiver, og det bliver med hans egne ord en 'balancegang' at finde et lønniveau, der kompenserer for dansk skat og samtidig gør ham konkurrencedygtig på et internationalt arbejdsmarked.

»Jeg ender nok med at måtte acceptere et skattesmæk,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten