Udstationerede skal alligevel ikke betale dansk skat
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udstationerede skal alligevel ikke betale dansk skat

Debatten har været hed, og danske firmaer har råbt vagt i gevær over afskaffelsen af den såkaldte § 33A i ligningsloven, der betød, at danske udstationerede skulle betale dansk skat.

Nu lover regeringen og finansminister Bjarne Corydon (S) dog at ændre loven, således den alligevel ikke træder i kraft. Det sker som følge af de igangværende finanslovsforhandlinger.

Skatteændringen var oprindeligt en af den nu afgåede skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) mærkesager, som blev vedtaget i forbindelse med skattereformen, men lovændringen oplevede massiv modvind fra det danske erhvervsliv og brancheforeninger, som advarede mod tab af arbejdspladser og tilbagetrækning af udenlandsk arbejdsstyrke.

Ingeniøren har også kunne berette, hvordan ingeniørerne i høj grad stod til at blive ramt.

Det fik både Thor Möger Pedersen og hans afløser, Holger K. Nielsen, til at holde døren på klem over for, at man ville se effekterne af skatteændringen an.

I den forbindelse udtalte direktør for Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), Henrik Garver, til Ingeniøren:

»(...)Hvis man først ruller ordningen tilbage om halvandet eller to år, er de fleste af arbejdspladserne væk. Det er for sent, og politikerne sender mere et politisk signal end en tanke til erhvervslivet.«

Tilsyneladende skulle der dermed ikke gå ret meget mere end et par måneder, før ordningen blev rullet tilbage.

Ingeniørforeningens formand Frida Frost er også godt tilfreds med, at alt nu peger på, at den kommende finanslovaftale vil gøre op med ændringen af Ligningslovens § 33A.

"Det havde været en global bommert, hvor Danmark havde stået som den store taber, hvis danske ingeniører ikke længere kunne varetage opgaver i udlandet. Vi har som samfund en interesse i, at virksomheder og deres ansatte ikke stavnsbindes til hjemlandet. Viden og erfaring går på tværs af landegrænser, og her er det vigtigt, at vi som et lille land kan være med," siger hun.

Finansloven forventes færdigforhandlet i weekenden mellem regeringen og Enhedslisten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

håne folk for at blive klogere.

Så det er en god beslutning der er taget.

Det gælder også fedt- og sukker-afgiften.

Problemet er bare, at man tager penge fra den ene lomme og putter over i den anden lomme. Hvad med at få løst problemet med overforbruget i den offentlige sektor til alle mulige unyttige tiltag og bureaukrati?

Og hvorfor skal der være så mange ministerier og spindoktorer? Det var aldrig gået i det private erhvervsliv - eller en velfungerende smidig offentlig administration.

Men ambitionen om at gøre den offentlige sektor mere effektiv samtidig med at man sænker skattetrykket bliver nok aldrig en socialdemokratisk kernedisciplin.

  • 0
  • 0

Denne beslutning ville have katastrofale følger for Danmarks internationale ingeniørvirksomhed, hvis det ellers var gået som var besluttet.

Håber at fornuften altid vil vinde som her.

  • 0
  • 0

Og hvorfor skal der være så mange ministerier og spindoktorer? Det var aldrig gået i det private erhvervsliv - eller en velfungerende smidig offentlig administration.

Ja, Holland har lige fået en ny regering med kun 13 ministre, - og det er et meget større land!
Problemet er nok at for mange skal have del af kagen i DK. Politikerne er ikke idealister, men egoister!

  • 0
  • 0

håne folk for at blive klogere.

Så det er en god beslutning der er taget.

Enig.

På den anden side er der heller ingen grund til at rose dem for at løse selvskabte problemer.

Det ville klæde politikerne fra begge sider at fokusere mere på, hvad der er godt for landet end på, hvad der er godt for regeringsbudgettet.

  • 0
  • 0

Ja, apropos minimalstat, hvorfor enlig skal vi have al de ministre? Mange af dem hører man aldrig til, kun når de laver ulykker som denne.
Hvorfor enlig ikke findes mange flere akademikere blandt politikere og hvem har givet politikerne lov til at styre landet efter holdninger og ikke efter viden??
Hvorfor bruger vi spindoktorer i stedet for rigtige doktorer (dvs. eksperter og akademikere)?
For nylig så jeg at enhedslisten vil gør sex mellem søskende lovlig, men hvad siger psykologer til det, hvem har undersøgt konsekvenserne af en sådan handling, og hvor kommer det lige pludselig fra?? Er det et forsøg på at være supermoderne, Eller bare en holdning om at intet må være forbudt, så længe man ikke kender konsekvenserne af det??
Og til sidst hvorfor finder vi os i det??

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten