Udskudt uden forklaring: Branche undrer sig over mobil-auktion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udskudt uden forklaring: Branche undrer sig over mobil-auktion

Illustration: Lars Bertelsen

Tirsdag burde landets teleselskaber begynde kampen om nye mobilfrekvenser, der skal forbedre dækning og datahastigheder i hele landet. Alle tre danske mobilnetværk har kvalificeret sig til auktionen og var klar til start.

Men mandag formiddag kom Energistyrelsen med en kortfattet melding, der kommer bag på branchen: Uden forklaring er udbuddet udskudt på ubestemt tid.

»Udskydelsen skyldes uforudsete forhold, som Energistyrelsen ikke kan kommentere yderligere på nuværende tidspunkt,« hedder det i styrelsens pressemeddelelse.

Energistyrelsen vil ikke uddybe udmeldingen telefonisk, oplyser pressechef Ture Falbe-Hansen. Han kan heller ikke komme nærmere, hvor længe auktionen er udskudt, men bekræfter blot, at den er »udskudt indtil videre«.

Teleselskaber er overraskede

Hverken de tre selskaber, der har kvalificeret sig til udbuddet, eller brancheorganisationen Teleindustrien er ifølge Ingeniørens oplysninger bekendt med årsagen til udsættelsen.

Her har man fået samme besked som Energistyrelsen mandag formiddag udsendte i en pressemeddelelse.

To af selskaberne; TDC og 3 vil ikke besvare spørgsmål om udsættelsen, mens pressechef Rasmus Avnskjold fra Telia kommer med et kortfattet svar:

»Vi er lidt overraskede over den melding vi har fået fra Energistyrelsen. Den tager vi til efterretning og så må vi se hvad der sker,« konstaterer han.

Hverken Telia eller TDC vil imidlertid afsløre indholdet af den besked, teleselskaberne har fået. 3 fortæller dog, at der er tale om en e-mail med nogenlunde samme indhold som pressemeddelelsen.

Også selskabernes brancheorganisation Teleindustrien er overrasket, bekræfter direktør Jakob Willer. På twitter giver han også udtryk for sin forbavselse:

Uvished på ubestemt tid

Adspurgt hvor længe Energistyrelsen kan leve med at holde årsagen og konsekvenserne hemmelig for de selskaber, der har sat ressourcer af til auktionen, svarer Ture Falbe-Hansen:

»Det eneste jeg kan sige er, at vi arbejder på, at uvisheden ikke skal vare længere end højest nødvendigt. Det er klart, at så snart vi har noget vi kan melde ud, så gør vi det,« siger han.

I mellemtiden begynder spekulationerne i branchen: Har nogen trukket sig fra udbuddet? Har forudsætningerne pludselig ændret sig? Er der problemer med Energistyrelsens software?

Derudover er der mulighed for, at EU har klaget over den måde, Energistyrelsen vil bruge de nye frekvenser til at “lappe huller” i bredbåndsdækningen, pointerer tidligere TDC-telechef Mogens Ritsholm på Twitter:

Svensk udsættelse skyldtes beredskab

Endelig er der mulighed for, at sagen ligner sit eneste sammenlignelige fortilfælde: I 2016 standsede svenske myndigheder et udbud i selvsamme frekvensbånd (700-MHz), som blandt to andre er på auktion i Danmark.

Læs også: Russerfrygt forsinker mobilt bredbånd i Sverige

Her var forklaringen, at man af sikkerhedshensyn ikke ville give frekvensbåndet til en kommerciel aktør. Det skyldes blandt andet, at det er på netop 700-MHz-båndet, at man ifølge internationale standarder kan gøre plads til beredskabet.

Den forklaring vil Energistyrelsen imidlertid ikke kommentere:

»Jeg vil nødigt be- eller afkræfte noget som helst, for så ville jeg hurtigt blive bedt om at forholde mig til en hel tjekliste af mulige årsager,« konstaterer Ture Falbe-Hansen.

Ifølge kilder i branchen virker denne forklaring imidlertid usandsynlig i det danske tilfælde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænker at dette er et meget godt bud. https://www.computerworld.dk/art/244824/jo...

Det er jo problematisk, at man i EU regner 5G som NG net, og man så i Danmark ikke regner det med når man giver offentligt tilskud fra bredbåndspuljen. For så overholder man jo ikke EU lovgivningen mht. statsstøtte til bredbånd.

Et af kravende (som Energistyrelsen i øvrigt ikke overholder) er netop at "en udbyder ikke må planlægge udrulning i området indenfor 3 år".

Når vi små udbydere kommer med den, bliver vi haglet ned af Energistyrelsen, som kræver dokumentation (som de ved) vi ikke kan opfylde. Så kan de gladeligt give tilskud og formøble skatteydernes penge (For vi går jo ikke til EU domstolen, for det vil være at hælde gode penge efter dårlige, når vi engang om 5 år får ret).

Men når de store selskaber kommer og der ligefrem er auktion og krav til dækning, så spænder Energistyrelsen jo ben for dem selv og projektet bredbåndspuljen.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten