Træflis og importerede træpiller har så stor fordel af at være fritaget for energiafgifter, at tabet for statskassen er langt større end tilskuddet til andre former for vedvarende energi. Det viser beregninger, som det tyske energiselskab E.ON har udarbejdet for Ingeniøren oven på sommerens energiforlig.
Træpiller og -flis udgør hovedparten af den vedvarende energi i Danmark, og sådan vil det blive ved med at være. Den type biomasse har ellers været voldsomt udskældt, fordi den reelle effekt på klimaet er omdiskuteret.
Læs hele Ingeniørens fokus om omstillingen fra kul til træpiller
2016: Statskassen gik glip af 6 mia. og gav 650 mio. i tilskud
Med energiforliget, som et enigt Folketing skrev under på op til skolernes sommerferie, undlod politikerne at gribe ind og lægge afgifter på biomassen. Derimod kan kraftværkerne fortsat få tilskud til strøm produceret med importtræ.
Betydningen af, at biomassen slipper for energiafgifter, kan nærmest ikke overvurderes, viser beregningerne fra E.ON. De tager udgangspunkt i, hvad staten ville have fået i kassen, hvis træ var afgiftsbelagt på linje med kul, og uanset om det udgangspunkt er helt retfærdigt, så er tallene enorme.
I 2016 var værdien af afgiftsfritagelsen alene cirka 6 milliarder kroner. Dertil kommer, at kraftværkerne fik cirka 650 millioner kroner i støtte til at producere strøm af det importerede træ.
Energistyrelsen forventer i sin basisfremskrivning, at forbruget af træ stiger en anelse frem til 2021, hvorefter det stagnerer. En undersøgelse fra samme styrelsen viste sidste år, at Danmark allerede i 2016 brændte over 2,5 millioner ton træpiller af.
94 procent af dem blev importeret fra udlandet, og kraftværkerne er klart den største kunde.
Læs også: Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller
Importerede træpiller alene slipper for 3,7 mia. kr. i afgifter
Så når E.ON lægger det forventede forbrug af træ sammen og regner værdien af afgiftsfritagelsen fra i år og frem til 2025 ud, så løber det op i næsten 68 milliarder kroner. Alene værdien af afgiftsfritagelsen for importerede træpiller er 3,7 milliarder kroner om året.
Et så stort beløb kan være vanskeligt at forholde sig til. En sammenligning er, hvad det energiforlig, som politikerne netop har indgået, koster, nemlig 13 milliarder kroner frem til 2025. Med andre ord kunne afgiftsfritagelsen betale fem energiforlig.
Læs hele Ingeniørens fokus om det nye energiforlig
En anden måde er at se på den støtte, vi har betalt til grøn strøm. Den blev blandt andet sammenfattet i en rapport fra statens energiselskab, Energinet, i 2016. Vores samlede støtte til vindmøller både på land og på havet i de ti år fra 2006 til og med 2015 lød på 21 milliarder kroner. Det er næsten nøjagtig en fjerdedel af den forventede værdi af afgiftsfritagelsen for biomasse fra 2020-2030.
Direktør: Løser biomasse overhovedet et samfundsproblem?
E.ON har selv et par mindre fjernvarmeanlæg, som brænder biomasse af for at holde varmeprisen nede. Det forandrer ikke, at direktør Tore Harritshøj er yderst skeptisk over for den danske politik med at satse så voldsomt på biomasse, at det leverer mere energi end sol og vind tilsammen.
»Når man brænder noget af, kommer der CO2 ud af skorstenen, og det kan diskuteres, om biomasse løser et samfundsproblem,« siger han.
»Danmark importerer mere biomasse pr. indbygger end noget andet EU-land. Det er hverken klimamæssigt holdbart eller økonomisk fornuftigt.«
Læs også: »Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«
Den forrige S-ledede regering forsøgte i 2013 at lægge afgift på biomasse. Den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift blev dog i pressen hurtigt omdøbt til »en brændeskat«, og sådan en havde politikerne alligevel ikke lyst til at indføre.
Tore Harritshøj mener dog, at det er muligt at indføre en afgift på biomasse til fjernvarme og strøm uden at ramme private husejere.
»Det er ærgerligt, at der ikke er politisk vilje til at lægge afgift på biomasse. På sigt skal vi løse den grønne omstilling på en anden måde, med sol, geotermi og biogas. Det skulle vi hellere satse på, i stedet for at fortsætte med at favorisere biomasse,« siger E.ON-direktøren.
Han fremhæver særligt, at afgiftsfritagelsen gør det mere attraktivt at investere i biomasse end andre vedvarende energikilder, f.eks. geotermi og varmepumper, som er mere samfundsøkonomisk rentable.
Klimarådet: Vi skal ikke favorisere biomasse
Også regeringens officielle rådgiver i kampen for at nedbringe udslippet af drivhusgasser, Klimarådet, har flere gange været ude med riven efter den danske afbrænding af træ.
»Det er uhensigtsmæssigt, hvis man via afgiftsfritagelser og tilskud stiller biomasse bedre end andre former for vedvarende energi,« siger rådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.
Klimarådet foreslår en gennemgribende reform af de nuværende kludetæppe af energiafgifter, som ifølge rådet skal erstattes med en CO2-afgift. Sådan en afgift bør ifølge rådet også pålægges biomasse, som ikke kan leve op til skærpede kriterier for, hvor klimavenlige de er.
Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug
Peter Birch Sørensen anerkender, at energiforliget sænker afgiften på el til varmepumper. Det kalder han »en lappeløsning«, selv om der er mulighed for, at dele af fjernvarmen vil investere i de klimarigtige pumper i stedet for nye biomassekedler.
»Der er stadig behov for at se på, om hele afgifts- og tilskudssystemet favoriserer biomasse, for hvis det er tilfældet, bør det laves om,« siger Klimarådets formand.
Vi bliver afhængige af importeret træ
En af de skarpeste kritikere af det danske forbrug af træ til el og varme er professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet. Han er efter eget udsagn ikke overrasket over, hvor store beløb afgiftsfritagelsen løber op i, men kalder det »bekymrende«, at der ikke er mere politisk fokus på forbruget af træ.
»I stedet for at være afhængige af import af kul, så bliver vi mere og mere afhængige af import af biomasse, og vi har ikke noget mål for, hvordan vi skal anvende den mere effektivt. Men jeg antager, at det er velkendt viden i forligskredsen, at det er konsekvensen af trykke på speederen i 2012 (da forrige energiforlig blev indgået, red.) og opgive forsyningssikkerhedsafgiften,« siger professoren.
Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker
»Et symptom på en fejlregulering«
Brian Vad Mathiesen kalder det nødvendigt at bruge biomasse, men det nuværende forbrug herhjemme betegner han som »et symptom på en fejlregulering«. Han mener, at fjernvarmen burde nøjes med billige kedler, som kan hjælpe til produktionen, indtil en bedre løsning er klar, fordi den ikke låser Danmark fast til biomasse.
»Vi har brug for biomassen, men vi skal bruge den så effektivt, at den også rækker til transport og industri, og så der også er til resten af verden,« argumenterer professoren.
Det er, understreger han, netop ikke tilfældet med for eksempel det nye bioanlæg, Bio4, som Hofor bygger på Amager. Det skal nemlig også producere strøm på flis, og det er meget dyrt. Men da den strømproduktion er et lovkrav, peger pilen ifølge energiprofessoren mod Christiansborg.
Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne
Lukker for tilskud til nye ombygninger
Netop tilskuddet til at producere el med træ griber det nye energiforlig en smule ind over for. Ganske vist er hovedparten af de danske kraftværker omlagt til træ, og de er sikret tilskud på 15 øre pr. kWh i 15 eller 20 år, afhængig af om der er tale om en konvertering eller et helt nyt værk.
Kun tre af de centrale kraftværker på Fyn, i Esbjerg og Aalborg fyrer stadig med kul og mangler at blive omstillet.
Læs også: Nordjylland og Fyn holder fast i kulkraftværkerne
For dem lukker energiforliget for tilskud til strømproduktionen på samme vilkår, som landets øvrige centrale kraftværker har fået, hvis de bliver bygget om til at fyre med træ. De må nøjes med et mindre beløb, som bliver bestemt af de kommende, såkaldt teknologineutrale udbud, oven i købet i en kortere årrække.
Et af de problemer, som chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet fra kraftværkernes brancheorganisation, Dansk Energi, påpeger, er, at varmeforsyningsloven er med til at sikre produktion af både strøm og varme. De kan altså ikke nøjes med en billigere biomassekedel, som udelukkende varmer vandet.
»Biomasse bidrager til en effektiv billig omstilling. Derfor skal vi sikre, at vi ikke trækker tæppet væk under foretagne investeringer. Energiforliget efterlader nogle værker i en limbo og med fortsat kulfyring på trods af regeringens ambition om at udfase kul. Den nye støttemodel er ikke en garant for, at det kan betale sig at omstille dem fra kul til biomasse, og det er vanskeligt at forestille sig, at biomasse ikke er en del af løsningen i kombination med eksempelvis varmepumper og geotermi,« siger chefkonsulenten.
