Udskældt metode til gasudvinding skal bruges i Danmark
De amerikanske olieselskaber Devon Energy Oil og Schuepbach Energi er i færd med at planlægge prøveboringer i Nordjylland, på Nordsjælland og sydvest for Køge med henblik på udvinding af olie og gas ved hjælp af såkaldt hydrofracking.
Det er en kendt metode, som siden 1992 er blevet videreudviklet til brug i skiferlag med stor effektivitet.
De to firmaer fik i sommer en seks-årig licens til indvinding fra den danske undergrund. Men hydrofracking-metoden er udsat for heftig kritik i USA, fordi den har givet drikkevandforureninger.
Geolog Tarjei Haaland fra Greenpeace Danmark siger:
»Som geolog kender jeg godt teknikken. Jeg bliver forskrækket over at høre det her. Uden at kende detaljerne lyder det dybt problematisk. Alene det, at de begynder at efterforske i undergrunden betyder formentlig, at de allerede er i gang at bore. Det er dybt problematisk. Jeg havde gerne set, at man havde lavet en VVM-undersøgelse på forkant, især når det foregår på land og så tæt på folk, som det kommer til her,« siger han og fortsætter:
»Både i Nordjylland og på Sjælland har vi jo begrænsede grundvandsressourcer, som vi har problemer nok med. Danmark et jo et af de få lande i verden, som bruger urenset drikkevand. Det gør jo denne form for olieaktivitet ekstra problematisk i forhold til, hvad vi gør for at beskytte vores grundvand,« siger han.
I staten Pensylvania måtte olieselskabet Cabot Oil & Gas Corporation holde en længere pause med at udvinde gas fra en gigantisk, underjordisk gasformation med milliarder af kubikmeter naturgas, fordi lokale beboere i byen Dimock fik gas og olie i deres drikkevand, skrev nyhedsbureauet CNN i september i år.
Klippesprækker udvides med højt tryk
Metoden går i den klassiske udgave ud på at bore et hul ned i undergrunden, og under højt tryk pumpe en blanding af vand, kemikalier og sand under stort tryk, flere tusinde psi.
Trykket får revner og sprækker til at udvide sig, og sandet trænger ind i revnerne og holder dem åbne, så gassen kan sive ud. Navnet hydrofracking er et populært udtryk - den korrekte betegnelse er hydraulisk fracturing, altså revnedannelse ved hjælp af hydraulisk pres.
Men i den nye udgave bliver der også boret vandrette boringer, tættere ved overfladen. Fra disse boringer kan man gå lodret ned flere steder og knække klippeformationerne.
Den forbedrede metode har fået en stor betydning for udnyttelsen af gasforekomster i USA, hvor skifergas nu udgør cirka halvdelen af landets gasreserver. Så der er mange penge i sagen, og boringerne rykker tættere og tættere på befolkede landområder.
Cabot har investeret 2,5 milliarder kroner i boringer omkring Dimock, og olieselskabet Exxon har for nylig købt et firma, som specialiserer sig i teknikken, for 200 milliarder kroner.
I juni i år eksploderede en gaskilde i Clearfield kommune i Pensylvania og sendte henved 100.000 liter giftig frakturvæske op i luften og ud over den nærmeste skov.
Kilden var frembragt ved hydrofracking. Pennsylvanias miljøbeskyttelsesmyndigheder har forbudt det borende olieselskab EOG Resoruces, at foretage flere prøveboringer. Det skrev Pittsburgh Business Times 9. juni i år.
Forureningsproblemerne ved skifergasudvinding er beskrevet i den prisbelønnede dokumentarfilm Gasland fra sidste år. I filmen ses, hvordan private mennesker, som har solgt boringsrettighederne under deres jord, pludselig oplever, at deres vand fra vandhanen kan brænde, hvis man holder en lighter hen til vandstrålen.
Filmen viser også mennesker, som er blevet syge, og som mener, sygdommen skyldes vandforureningen fra hydrofracking.
Ingen grund til bekymring
Der er imidlertid ikke grund til at bekymre sig om i Danmark, mener reservoirgeolog Niels Schovsbo fra GEUS.
Han deltager i en stor europæisk kortlægning af de mulige gasudvindingssteder i Europas underjordiske skiferlag:
»Der er da ingen tvivl om, at udvinding af skifergas er en teknologi, der kan give miljøproblemer ligesom al anden olieudvinding. Men der er jo ikke nogen, der siger, at den gør det. Det er ikke en mere forurenende teknologi end så mange andre. Men der kan altid ske uheld. Myndighederne må stille de nødvendige krav, og vi har jo en meget stram miljølov i Danmark,« siger han og påpeger, at der endnu ikke er gang i borearbejdet i herhjemme.
»Jeg er rimelig sikker på, at de to amerikanske firmaer ikke er i gang med at bore endnu. Foreløbig indsamler de informationer, så de kan beslutte, om de skal lave flere seismiske undersøgelser eller eventuelt indlede en prøveboring. De skal igennem en høringsfase, før de borer, så det foregår ikke i stilhed,« siger han.
Derimod er olieselskabet Shell i gang med boringer i Skåne i den samme slags skifer som i Danmark.
»Mig bekendt har Shell ikke forurenet i Skåne. Her er der jo meget stor modvilje blandt nogle grupper i Sverige, så der bliver holdt øje med Shell. Man kan jo samle alt op og retablere, og jeg kender ikke til, at der skulle have været problemer. Man ville også skulle rydde op efter en eventuel boring i Danmark,« siger Niels Schovsbo fra GEUS.
Han kender ikke detaljerne fra forureningssagerne fra Pennsylvania, men oplyser, at der kan være lokale, geologiske årsager til et uheld.
»I USA findes nogle meget højtliggende skiferlag, omkring cirka 400 meters dybde. Hvis det er i forbindelse med sådan et lag, de har forurenet, så er det, fordi det ligger højere oppe, og så vokser sandsynligheden for, at noget slipper op til overfladen. Men i Danmark vil man gå efter nogle mere dybtliggende skiferlag i flere kilometers dybde, så det er meget lidt sandsynligt, at der kan ske uheld under de danske forhold,« siger han.
Han fortæller endvidere, at der ikke er noget nyt i at bruge hydraulisk frakturering i vandrette boringer i Danmark, da man også gør det i Nordsøen. Det nye er, at metoden skal bruges på land og i en anden bjergart end tidligere.
Der skal flere tilladelser til
Prøveboringerne i Danmark sker med en seks-årig efterforsknings- og indvindingslicens fra Energistyrelsen, for i Danmark er det kun staten, som har retten til undergrunden. Devon Energy Oil har efterfølgende solgt sit datterselskab, som havde den danske udvindingslicens, til olieselskabet Total.
Borepladserne skal i forbindelse med borearbejdet have miljøgodkendelse efter undergrundsloven. Geofysiske boringer skal ifølge Energistyrelsen også godkendes.
Hvis firmaerne faktisk finder olie- eller gasmængder, der betaler sig at udnytte, så skal de have en miljøgodkendelse inklusive en VVM-undersøgelse og en indvindingstilladelse, før de kan fortsætte. Det vil sige hos det lokale miljøcenter. I Nordjylland vil det blive Miljøcenter Aalborg, som får ansvaret.
Grundvand ligger efter Ingeniørens oplysninger sjældent under 300 meters dybde i Danmark, mens de interessante skiferlag ligger betydeligt længere nede.
Men i USA, hvor man normalt også går efter gasforekomster i flere kilometers dybde, er der set flere eksempler på, at frakturvæske og gas siver op i vandførende lag. Eksempelvis i Pensylvania som nævnt først i artiklen.
Erhvervshemmeligheder
Grundvandet i USA er normalt beskyttet af den såkaldte Safe Drinking Water Act, men i 2005 underskrev præsident George W. Bush en anden lov, Energy Policy Act, som fritog olieselskaber fra at bekymre sig om vandbeskyttelsesloven. Samtidig fik olieselskaberne skattefrihed og lånegarantier for udvindingsaktiviteter.
Siden sommeren 2009 har der ligget et nyt lovforslag klar til behandling med navnet FRAC Act. Den kræver netop ansvarlighed under arbejde med hydraulisk fracturing. Men denne lov er ikke i kraft og har svært ved at blive vedtaget i det nuværende politiske klima i USA.
Lovforslaget FRAC Act vil ifølge den amerikanske avis The Nation kræve, at olieselskaberne afslører sammensætningen af den giftige frakturvæske, de bruger, men det modarbejder olieelskaberne med henvisning til, at der er tale om erhvervshemmeligheder.
Se i videoen, hvordan hydraulisk frakturering fungerer.
[video:https://www.youtube.com/v/73mv-Wl5cgg]
Dokumentation
Artikel fra CNN
Artikel fra New York Daily News
Artikel i Pittsburgh Times
Artikel i The Nation
Olie- og gaskoncessioner i Danmark (GIS)
Skifergas forekomster i verden (Wikipedia)
Video beskriver hydrofracking teknikken
