Vil broen være lukket for gennemsejling under renoveringen? Har man fundet den fejl som var årsagen til at broen gik op utilsigtet?
Bilister og busser på Kronprins Frederiks Bro i Nordsjælland skal til foråret forberede sig på en omvej, når broen er lukker i seks uger.
Klapbroen skal renoveres, og bilister og busruter bliver omlagt til Kronprinsesse Marys bro, som ligger knap seks kilometer længere sydpå over Roskilde Fjord.
Inden for de seneste tre år har Vejdirektoratet udskiftet klapbroens gamle mekaniske relæbaserede styringssystem fra 70’erne med et nyt PLC-system, som gør det muligt for brovagten at fjernbetjene broen fra en vagtcentral i Aalborg.
Ingeniøren har tidligere skrevet om Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund, da det viste sig, at en brovagt fra Aalborg både kunne åbne for broens bomme og klap, hvilket resulterede i en pludselig åbning, mens trafikanter var på vej over broen.
Renoveringen af broen er næste skridt i et større renoveringsprojekt af i alt fire klapbroer, som er ved at blive automatiseret med henblik på samlet fjernbetjening fra Aalborg.
»Kronprins Frederiks Bro har efterhånden mere end 87 år på bagen, og så mange år slider på de tusindvis af dele, sådan en klapbro har. Faktisk ville vi gerne have været i gang med renovering af maskineriet langt tidligere, men vi valgte at vente til den nye bro – Kronprinsesse Marys Bro – stod klar for godt tre år siden,« siger Vejdirektoratets leder på projektet, Jens Præst Nielsen, i en pressemeddelelse.
»Vi har en forventning om, at vi med dette projekt samt en efterfølgende fuld udskiftning af brobelægning kan forlænge broens samlede levetid med i hvert fald 30 til 35 år,« siger projektlederen.
I denne omgang skal blandt andet broklappens komponenter udskiftes og opgraderes.
Der er specifik tale om rigler, der skal renoveres, mens rigle-lejerne skal skiftes ud.
Riglerne er dem, som sidder på midten af broen og holder de to broklapper sammen, fortæller Jens Præst Nielsen til Ingeniøren.
Selvom broen er lukket for biler og busser, så er der stadig mulighed for at cykle eller gå over.
Udskiftning af rigle-lejerne skiftes på den måde, at under hele processen vil broen altid have riglerne fastlåst, dog ikke alle sammen på én gang.
Det er nok til, at cyklister og gående kan være på broen, vurderer projektlederen.
Han fortæller, at det gamle maskineri i broen også skal have en overhaling senere på året.
»Maskineriet i bropillerne skal også renoveres samt delvis udskiftes med et mere moderne system,« siger Jens Præst Nielsen.
Kronprins Frederiks Bro har siden 2020 været fjernbetjent fra Aalborg, men blev indstillet i september efter klapbroens styringssystem skulle igennem en uvildig tredjepartskontrol og en undersøgelse af hændelsesforløbet efter den utilsigtede broåbning i august.
Fjernbetjening er først blevet genoptaget i sidste måned, efter de to rapporters resultat kom tilbage.
Men nu skal klapbroen igen lokalbetjenes, mens broen renoveres til foråret, skriver Vejdirektoratet i sin pressemeddelelse.
Vil broen være lukket for gennemsejling under renoveringen? Har man fundet den fejl som var årsagen til at broen gik op utilsigtet?
Vil broen være lukket for gennemsejling under renoveringen?
Ifølge sn.dk vil "broen ikke kunne åbne sig for skibe i fjorden. Kun sporadisk i hvert fald."
"Sporadisk åbning" - er det ikke det man vil forhindre med renoveringen?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard