Udskældt amerikansk professor rådgiver danske politikere om GMO

I dag er fødevareminister Henrik Høegh vært ved en offentlig høring om dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark, der ifølge invitationen blandt andet skal omhandle, hvilke fordele og ulemper der er ved dyrkning af GMO-afgrøder efter ønske fra Folketinget.

»Med høringen ønsker jeg at bidrage til, at vi får en saglig og konstruktiv debat, som kan være med til at kvalificere det kommende arbejde med en revision af GMO sameksistens reglerne. Jeg opfordrer alle deltagere til at gå konstruktivt ind i debatten om fordele- og ulemper, så vi ikke strander i en unuanceret for og imod GMO-diskussion,« siger fødevareminister Henrik Høegh ifølge invitationen til høringen.

Men ingen af de otte talere, der er inviteret, skal tale om fordele eller muligheder ved genmodificerede afgrøder.

I stedet skal tilhørerne, der blandt andre tæller medlemmer af Folketingets fødevareudvalg, eksempelvis høre om GM-afgrøder, der er vanskelige at håndtere, samt risikoen for spredning til vilde slægtninge fra seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Risø-DTU, der står på skeptikernes side, når der debatteres GMO.

Og som den eneste, der skal tale om GM-afgrøders effekter på eksempelvis insekter, der ikke er til skade for afgrøderne, er den kontroversielle professor David Andow fra Minnesota Universitet i USA blevet inviteret.

Hans forskning er fejlagtig, upassende og negativt forudindtaget, lyder det fra andre forskere på feltet. 15 forskere fra 13 forskningsinstitutioner over hele verden fra Canada og USA til Spanien og New Zealand har eksempelvis i 2009 skrevet en artikel i tidsskriftet Transgenic Research, som reaktion på en videnskabelig artikel af blandt andre David Andow om effekten af GM-afgrøder med Bt-gift på uskadelige insekter.

Heri skriver de 15 forskere blandt andet:

»Som forskere involveret i risikovurdering af transgene insektdræbende planter er vi meget bekymrede over publikationen fra Lövei et al. (2009) (David Andow's artikel red.). Vi mener, at Lövei et al. (2009) bruger uhensigtsmæssige og urigtige metoder til risikovurdering, der har ført dem til at nå frem til konklusioner, der er i konflikt med flere nyere omfattende reviews og metaanalyser.«

Læs hele artiklen her.

David Andow har skrevet den kritiserede artikel sammen med blandt andre Gabor L. Lövei, der er seniorforsker ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr på Aarhus Universitet.

Bekymret dekan

Richard Roush, der er dekan ved Melbourne School of Land and Environment ved Melbourne Universitet i Australien, er en af de bekymrede forskere.

»Jeg tror, at flertallet af videnskabsfolk, der arbejder i dette felt, mener, at David har en tendens til at overdrive risiciene ved GM-afgrøder sammenlignet med den overvældende trend af data og mark-erfaringer over de sidste 14 år,« siger Richard Roush til Ing.dk og tilføjer:

»Hvis den danske regering vil have et balanceret overblik over disse risici burde de få en second opinion fra en, der har mindre historie som modstander af GM-afgrøder.«

Angharad M. R. Gatehouse, der er professor i molekylærbiologi ved Newcastle Universitet, er enig:

»Efter min mening har David Andow en politisk agenda fremfor en videnskabelig, og han er bredt kendt for at være meget imod teknologien - hvorvidt dette er drevet af ideologi, ved jeg ikke, men efter min mening er det i hvert fald ikke støttet af videnskab.«

Blander gifte

Forskerne kritiserer blandt andet, at David Andow konkluderer, at eksisterende kommercielle genmodificerede Bt-afgrøder, der indeholder gift mod skadelige insekter, ofte også slår andre uskadelige insekter ihjel.

Dette kommer han nemlig frem til ved at mikse Cry proteinerne fra Bt-afgrøderne, der findes på markerne, med to andre giftstoffer, som ikke findes i nogle kommercielle planter, og udsætte insekter for dette miks.

»Det store problem er, at de to andre giftstoffer rammer et meget bredere spektrum af insekter og det eneste argument for at mikse dem med i denne test er, at man så kan konkludere, at der er en effekt på andre insekter end de skadelige. Men vi har tonsvis af data, der viser, at Bt-afgrøderne ikke har nogle uventede effekter, men rammer skadelige insekter lige så specifikt som forventet. Bt-afgrøderne er faktisk en fordel for uskadelige insekter, da de gør, at der bliver sprøjtet mindre,« siger seniorforsker Jörg Romeis fra Biosafety Group på Université de Neuchâtel i Schweiz til Ing.dk.

Jörg Romeis er ligeledes en af forskerne bag den kritiske artikel i Transgenic Research. Han fungerer som konsulent og ekspert omkring risikovurdering af GMO for den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA og finder David Andow's arbejde meget frustrerende.

»Han er ekstremt aktiv i Europa og har en agenda mod GMO. Han prøver at skabe usikkerhed om GM-afgrøderne og det skaber problemer, da myndighederne bliver nødt til at forholde sig til det, hvilket forsinker godkendelsesprocesserne.«

At det danske fødevareministerium har inviteret David Andow til dagens GMO-høring får Jörg Romeis til at tænke, at ministeriet på forhånd har besluttet, at høringen ikke skal have et positivt skær eller resultere i en reel diskussion.

Jörg Romeis advarer desuden om, at David Andow er god til at få hans forskning til at lyde som om den giver mening, selvom det ikke er tilfældet.

Vær forsigtig med at tro på ham

Også Anthony M. Shelton, der er professor i insekter og plantebeskyttelse ved Cornell Universitet i USA, advarer om, at man skal passe meget på, når man skal lytte til David Andow.

»David Andow's metoder og resultater, der antyder at Bt-afgrøder har harmfulde effekter på ikke-mål organimser er simpelthen ukorrekte. Det er vi mere end 15 videnskabsfolk fra hele verden, der er enige om,« siger Anthony M. Shelton til Ing.dk og fortsætter:

»Jeg ville også være forsigtig med at tro på, hvad Andow måske siger om, at insekter hurtigt bliver resistente over for Bt-planter. Indtil nu har der kun været tre dokumenterede og meget isolerede tilfælde efter 14 år med Bt-afgrøder. Tilfældene er ikke gode, men de står i stærk kontrast til resistensudvikling i forhold til konventionelle insektsprøjtemidler, hvilket normalt ses inden for tre til fem år.«

Programmet er forhandlet på plads

David Andow påpeger overfor Ing.dk, at debatten mellem forskerne endnu ikke er ovre og henviser til det svar, han og kollegerne har givet i tidsskriftet Environmental Entomology, hvor de afviser kritikken.

Han henviser desuden til en artikel i Nature om at forskere, der publicerer GMO-kritisk forskning bliver angrebet af andre forskere.

Den artikel kan læses her.

Espen Tind-Nordberg fra Fødevareministeriet forklarer, at programmet for høringen er kommet på plads efter forhandlinger i forligskredsen af partierne bag høringen. Det har været en faktor, at oplægsholderne repræsenterede forskningsinstitutioner og ikke erhvervslivet eller NGO'er.

David Andow stod ikke på ministerens oprindelige udspil til programmet, men han er blandt andet blevet inviteret, fordi han har stukket lidt frem og der var lagt vægt på, at der skulle deltage udenlandske forskere. At han er blevet kritiseret af andre forskere har ikke været med i overvejelserne, fortæller Espen Tind-Nordberg.

Dokumentation

Læs her de 15 forskeres artikel
David Andow og kollegernes svar på kritikken (kræver login)
De 15 forskeres svar på Andows svar (kræver login)
Se invitationen til høringen her
Se programmet for høringen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle, der har lidt oversigt over landbrugets historie i EU, ved, at dette ikke drejer sig om videnskab - det drejer sig om at bekæmpe den stående trussel mod Europas umoderne landbrugserhverv fra Amerikas højeffektive landbrug.

EU er jo et fredsprojekt. Da alle europæiske krige i århundreder har haft et stadigt stærkere indslag af kamp om resurser, startede det med et fællesmarked for de to vigtigste - kul og stål. Da samarbejdet skulle udvides, måtte man på en eller anden måde have landbruget med, men det vart stort set blevet et stærkt reguleret - og dermed tilbagestående - erhverv i hele Europa, da fødevarers forsyningssikkerhed også var af største strategiske betydning.

Undtagelserne var først og fremmest England og Danmark, hvor især Danmark havde et effektivt landbrug med høj forædlingsgrad. Frankrig er "opfindere" af civil ulydighed", og ingen fransk leder har nogensinde turdet at udfordre franske bønder. Derfor nedlagde de Gaule veto mod Englands - og dermed Danmarks - optagelse i EU i første omgang.

Da disse lande kom med, måtte man lave en fælles landbrugspolitik med omfattende subsidier til "fjellbønder". "Fjellbønder" behøves dog ikke at leve i fjellene - Tyskland har (havde?) f.eks. halvdelen af bønderne under denne betegnelse, mens Danmark ingen havde - det er en kategorisering, der først og fremmest går på små og umoderne enheder. - Derfor går stadigt halvdelen af EU's budget til landbrugsstøtte.

Danmark, Irland og England havde en omfattende fødevarehandel med udlandet, så man måtte åbne fødevaremarkedet for udlandet - bl.a. USA, der jo var en stærk kraft i WTO. Modstand mod GMOer, "mælkehormoner", væksthormoner osv. har derfor igennem de sidste 35 år været brugt til det yderste som en undskyldning for ved "ikke økonomiske handelshindringer" at udelukke billige fødevarer fra Amerika. - At en dansk regering ledet af det gamle bondeparti, Venstre - der jo ellers er liberalt - gør, hvad man kan for at bevare våbnene i denne kamp, kan derfor ikke undre.

Med vor rigdom i Europa, kan vi leve med det. Det værste er effekten, denne usaglighed har fået i "verdens sultende kontinet" - Afrika syd for Sahara. I de lande, hvor sult og fejlernjæring er mest udtalt - det centrale østafrika, f.eks. Uganda - er de vigtigste fødevarer bananer (de ikke-søde plantains) og casava. Bananer er sterile planter, der formeres ved kloning og er derfor genetisk helt ens over hele kloden. Det gør dem følsomme overfor sygdomme, og især en skimmelsygdom, Sigatoka, har i de senere år "høstet" halvdelen af avlen i Uganda og bevirket en under- og fejlernæring, der ellers ikke er set i flere tiår. - Vi kender også alle til de forfærdelige arbejdsforhold til mellemamerikanske bananplantearbejdere, der forgiftes af sprøjtemidler, der er nødvendige for at holde skimmelen borte.

Et NGO-forskningsinstitut i Uganda har udviklet en GMO-banan, der er helt resistent (med et gen fra ris), men respekten for Europas videnskab får næsten alle afrikanske lande til at forbyde al avl og indførsel af GMOer. - Der er dog - trods høje pigtrådsgærder - stadigt indbrud på institutet, så man kan forvente, at den skimmelresistente plante snart er spredt blandt de meget fattige og meget små subsistensbrug, der ikke har midler eller viden nok til at bruge fungicider, og som derfor kun har en mulighed for at overleve: En sygdomsresistent banan. - På samme måde er der udviklet en casava, der ikke har blåsyre - men i stedet et Bt-gen mod insektangreb, så man kan få udryffet den største invaliderende sygdom i det østlige Kongo, konzo, der skyldes ensidigt og langvarigt indtagelse af blåsyre fra bitter casava, som man er nødt til at spise, da den søde type med mindre blåsyre bliver angrebet af insekter.

Andre kendte eksempler er den alvorlige fødevarekrise i Malawi i 2002, hvor præsidenten erklærede, at amerikansk majs sendt som nødhjælp, var Amerikas måde at forgifte fattige mennesker for at udrydde dem. - Derfor rådnede hjælpesendinger, mens tusinder døde eller fik livslange skader af sult og underernæring. - Det samme kender vi jo fra Mugabes Zimbabwe, hvor han - der jo ellers er veluddannet - have en god grund til at forhindre import, da hans "frihedskæmpere", der fik overdraget de højeffektive jordbrug fra de bortjagede hvide, var så ineffektive, at de måtte have skyhøje priser for deres majs for at overleve.

Det er næppe for meget at sige, at denne europæiske irrationelle modstand mod GMOer - som jo altså er med vikarierende motiver - er den største irrationelle hindring mod Europas udvikling siden inkvisitionen.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er næppe for meget at sige, at denne europæiske irrationelle modstand mod GMOer - som jo altså er med vikarierende motiver - er den største irrationelle hindring mod Europas udvikling siden inkvisitionen.

Mvh Peder Wirstad

Propaganda og overdrivelser fremmer ikke saglig debat - hverken når det er for eller imod.

  • 0
  • 0

Jeg deltog i høringen og hørte David Andows indlæg (og også alle de andres). Han kom med meget få data men viste nogle pæne billeder af sommerfugle.

Jeg har læst den kritiserede artikel. Jeg undrede mig over at forfatterne lægger data om "æbler og pærer" sammen, men jeg er ikke statistiker, så databehandlingen vil jeg ikke kommentere.

Det der kan undre mest er, at man på en høring, som skal danne grundlag for genforhandling af den danske sameksistenslov, vælger at indkalde en ekspert, som arbejder med effekter af afgrøder, som (mig bekendt) ikke har relevans at dyrke i Danmark.

Jeg tvivler på at danske landmænd vil have alt bøvlet og omkostningerne ved at dyrke Bt-majs, som har resistens mod et skadedyr, som ikke udgør noget problem i Danmark.

  • 0
  • 0

[quote]Det er næppe for meget at sige, at denne europæiske irrationelle modstand mod GMOer - som jo altså er med vikarierende motiver - er den største irrationelle hindring mod Europas udvikling siden inkvisitionen.

Mvh Peder Wirstad

Propaganda og overdrivelser fremmer ikke saglig debat - hverken når det er for eller imod. [/quote]

Kære Inga Bach! Jeg har set dig "svare" på adskillige dybt usaglige og irrationelle - ja tilmed aggressive indlæg imod GM og "traditionelt jordbrug". - Jeg har dog aldrig set, at du nogensinde har affejet et langt indlæg med en arrogant bemærkning om, at det er "propaganda" - og dermed negativt - ja kontraproduktivt.

Jeg burde jo spørge dig først, før jeg "dømmer" dig, men jeg mener ikke dette er en fordømmelse: Du opfører dig som jøderne før 2. verdenskrig, og som tutsierne i Rwanda før april 1994. (Det sidste kender jeg meget godt til, idet det førte til, at hele min svigerfamilie blev slagtet)

Begge "stammer" opførte sig som "underdogs", og svarede bare høfligt korrekt på de horrible og til dels irrationelle beskyldninger, der rettedes mod dem som gruppe - og som til sidst udviklede sig til fuldførte folkemord. - Ja i den grad, der var aggressive udfald mod nogen, da var det mod de enkelte i "stammen", der advarede om den store fare (som f.eks. hetsen mod ham, der senere stoppede myrderriet i Rwanda, Paul Gagame, eller FN's afskedigelse af deres øverstbefalende for fredsstyrken i Rwanda, Romeo Dallaire, fordi han han gik imod ordren om at "tie stille" - men som senere er rehabiliteret og har fået en offentlig undskyldning af Koffi Anan, da verden blev klar over sviget)

Både tutsierne og jøderne var intellektuelt - og delvist også økonomiskt - "højerestående" grupper i den lokale sammenhæng (af historiske grunde), og de valgte derfor at trække sig tilbage fra "de uciviliserede" - ja nogle gjorde det sikkert af sympati for "de svage", som man ikke ville forulempe. Den adfærd var totalt forfejlet, idet den på samme tid virket utroligt arrogant, nedladende og provokerende på angriberne, og "beviste" at beskyldningerne mod dem var sande.

Mvh Peder Wirstad

(fortsættes)

  • 0
  • 0

Jeg synes at det forplumrer debatten at skrive om inkvisition, jøder og tutsier i en debattråd, der handler om dyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark.

Jeg er enig i at den generelle GMO-modstand i Europa er irrationel ud fra en biologisk synsvinkel. Der er ingen evidens for, at der er større risiko ved at overføre et gen ved hjælp af transformation end ved konventionelle forædlingsmetoder. Om en GMO er problematisk, afhænger af hvilken egenskab man overfører - ikke af metoden. Det kan give noget bøvl for landmændene at dyrke herbicidtolerant raps, men dyrkning af skimmelresistente stivelseskartofler vil ikke kunne genere nogen.

Hvis målet med GMO-modstanden er at markedsføre GMO-frie produkter med alle midler for dermed at opnå økonomisk gevinst, er propagandaen imod GMO særdeles rationel. Det er vel det, som Økologisk Landsforening m.fl. har gang i for tiden. Mange politikere er med på den vogn. Nogle af dem har vel så lidt biologisk indsigt, så de tror på propagandaen. Andre hopper vel på vognen, fordi der er stemmer i det.

At anti-GMO-bevægelsen overdriver risikoen ved GMO berettiger ikke til at andre overdriver fordelene ved GMO. Nogle debattører skriver GMO, hver gang der nævnes et landbrugsmæssigt problem. Det er for unuanceret. Mange problemer i landbruget kunne løses med konventionel forædling og udvikling af dyrkningssystemerne, hvis der blev investeret tilstrækkeligt i det. Det gør der ikke.

Der er nogle problemer i planteproduktion - heriblandt ødelæggende sygdomme i bananer - der kun kan løses ved hjælp af et massivt forbrug af pesticider eller genteknologi. I disse tilfælde foretrækker jeg genteknologi. Man kan jo spørge GMO-modstanderne om de foretrækker pesticider.

  • 0
  • 0

Det er fair nok, at folk ikke vil spise GMO, men det er ikke fair at sprede løgne.

Her er et klip fra et nyhedsbrev, som er sendt fra Din Baghave (grønthandel i København):

"Greenpeace har i øjeblikket gang i en underskriftindsamling mod GMO, genmodificerede fødevarer, som vi gerne vil gøre vores nyhedsbrevslæsere opmærksomme på. I Din Baghave hylder vi den gode smag og de naturlige råvarer og blander os i øvrigt ikke i politik andet end når vi ikke kan lade være. Med de store ubesvarede sundhedsmæssige og etiske spørgsmål, genmodificering rejser, vil vi dog gerne støtte op om denne protest.

For at give et lille eksempel på, hvor galt det kan gå, vil vi gerne give ordet til vores stamkunde Vivi, som er læge og ved meget mere om GMO end os. Hun siger:

"Som et grotesk eksempel hvordan GMO kan anvendes, vil jeg fortælle om "FlavrSavr" tomaten. Calgene i USA gensplejsede en tomat for at den skulle kunne ligge på butikshylden i UGEVIS og stadig se frisk og nyplukket ud. Man tog et gen fra en fladfisk og satte det ind i en tomat. Syg idé og respektløst at blande planteriget og dyreriget på den måde. Dyreforsøg viste at 7 ud af 40 rotter døde inden for 2 uger, 7 andre rotter fik blødende mavesår. Dette var i 1999 og i det mindste er tomaten taget af markedet. Dette er bare et ud af mange eksempler på hvordan gensplejsning er farligt for vores helbred, ja, man kan med rette kalde det en genetisk roulette." "citat slut.

Og så til fakta: FlavrSavr indeholdt ikke gener fra en fisk, og den var heller ikke giftig. I øvrigt var det en dåsetomat, og ideen med den var, at tomaterne kunne modne ordentligt på planten uden at blive så blød, så den blev mast ved høst.

I FlavrSavr tomaten havde man nedreguleret aktiviteten af et gen, der koder for et enzym, som nedbryder cellevægge. Det har siden vist sig, at det er nogle andre gener, som skal nedreguleres, for at få en tomat med der modner uden at blive blød.

  • 0
  • 0

Al forskning begynder med, at et menneske åbner sig og stiller disse spørgsmål.

Hvis man har et ønske om at kunne forbedre noget ved sin egen, sin families eller sit samfunds situation, så bruger man de svar, man fik på sine spørgsmål og sine observationer, og så spørger man igen - HVORDAN?

Det lyder så let at stille de spørgsmål, men især for voksne er det uhyre vanskeligt at være åben nok til at gøre det. For at kunne åbne sig, må man være tryg, men for at være tryg, må man have et syn på verden, der kan kan "holde til", at man får uventede svar. Dette er jo på mange måder en catch-22-situation, da man må være tryg for at åbne sig og forstå verden, mens man først bliver tryg, når man gøre det. Dette dilemma løses ved at man i barndommen kan have fuld tillid til nogle voksne - eller sit samfund.

Hvis man lever i et samfund, hvor hovedfokus er på det, der kan gå galt, i stedet for alt det, der går mirakuløst godt, så gør ens omgivelser en utryg i stedet for tryg. - Ja, da bliver selv den, der vil vise, at verden slet ikke er så utryg, farlig. Han gør jo de eneste, man har stolt på - og som bekræfter ens angst - utroværdig.

Et godt billede på denne problematik er en mor, der er ude at gå på gaden med sin lille datter. gadelyset går pludselig ud, og datteren bliver bange, fordi hun ikke er vandt til mørket. Moderen hutrer sig og siger: “Ja det er også uhyggeligt, kom, nu skynder vi os hjem”. En far ville mere sandsynligt have sagt: “Så hyggeligt, nu kan vi endelig se nogle stjerner. Vi bliver ude og hygger os lidt. Det kan godt være, du føler dig lidt bange, fordi du ikke er vandt til mørket - og det er jo ikke hyggeligt at føle sig bange - men kom ind til mig, så skal jeg nok hjælpe dig at føle dig sikker, så vi kan hygge os i mørket og se alle de flotte stjerner.”

Der er ingen tvivl om, at det var moderen, der i første omgang fik barnet til at føle sig hurtigst og mest tryg. - Faderen, derimod, fik måske barnet til at opleve, at man i angsten for det fremmede også oplever glæden ved det at opleve noget nyt, og han fik lært sin datter, at når man står på et nogenlunde trygt sted, da kan man også driste sig til at se ud i det fremmede og ukendte.

Se - kære Inga Bach! Det var derfor, jeg brugte billedet med tutsierne. For at lære dig og andre velmenende bioteknikere, hvordan man skal - og ikke skal - møde folks frygt for det ukendte.

Jeg ved da godt, at der ikke generelt er større fare ved forædling med GM - “rekombinant DNA-teknologi” for at sige det videnskabligt korrekt - end ved traditionel forædling - tvært imod. Problemet er, at for de fleste mennesker, så er dette noget helt nyt, og for dem, der lider af en generel utryghed ved alt det nye, så er det altså farligt.

Vi kan ikke overbevise dem om, at det ikke er farligt - det er alt jo - ligesom der også kan være farer skjult i mørket. Vi kan derimod få dem til at indse, at der er fare ved alt - ikke mindst en verden, hvor vi skulle leve af “naturlig føde”, der ikke var afprøvet gennem tusinder af generationer. - Ligesom der statistisk er mange flere farer, der skader og dræber folk i fuldt dagslys, end der er om natten.

Derfor er den megen omsorg, som du viser for dem, der er bange for GMO, kontraproduktiv. Ved at gøre så meget ud af at forsikre om, at GMOer er testet mere end noget andet for farer, da kommer du netop til at bekræfte, at det er farligt. Du skal i stedet fortælle, hvor usikkre vi i forvejen er for sygdomme og ulykker, og at når vi har lært at leve emd det, da ka nvi også let leve med den usikkerhd, der er ved GMOer - især fordi, der helt sikkert opnås meget sikkerhed ved brugen af dem i tillæg.

Med mit indlæg angreb jeg ikke problemet med angst mod GMO moralskt - som du gør. Jeg spurgte i stedet: Hvorfor - hvordan fjerner man den angst?

Mvh Peder Wirstad

(fortsættes)

  • 0
  • 0

Kære Inga Bach Du så måske, hvor "hård" jeg var ved en "debattant", der brugte pladsen her til at sprede frygt for GMO og samtidigt reklamerede for sit eget firma, der var "GMO-frit område" og desuden solgte sennepsekstrakt og andre urteekstrakter, udtyndet millioner af gange til homøopatmedicin - til 90 kr. for 20 ml. - Altså 4.500 kr/l !!

Det var med en hvis sandsynlighed "løgnagtig propaganda", og da det desuden er ulovligt, var der god grund til at "gå hårdt frem".

Greenpeace - derimod - driver ikke med "løgnagtig propaganda". Greenpeace er dannet af folk, der lider af en mere eller mindre velbegrundet frygt for, at "alt dette nye" vil ødelægge naturen og/eller deres helbred.

Greenpeace udgør altså for dem den samme tryghed som moderen, der bekræfter farligheden ved mørket, og ved en agressiv gengivelse af alle skrækhistorier om teknokraternes (trollmændene og heksenes) fremfærd, indgyder de samme tryghed som moderen, der løber ind i lyset med sin datter.

At angribe Greenpeace er akkurat lige så kontraproduktivt, som at latterliggøre profeten Muhammed overfor en muslim, som er utryg ved alt det nye i verden.

Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg blander selvfølgeligt ikke hverken jøderne, tutsierne eller inkvisitionen ind i GMO. Dette handler faktisk ikke om GMO. Det handler om et sociologisk/psykologisk fænomen med irrationel angst for noget ukendt, som man bedst kan nærme sig ved at bruge billeder (metaforer).

For øvrigt har du jo selv leveret mange "beviser" på, at der ikke findes verificerbare "skækhistorier" i GM-historien. - Alligevel har vi jo denne udbredte og meget skaldige frygt til trods for, at bioteknologerne hele tiden har været meget "omsorgsfulde" overfor de usikre. - Da må man jo spørge sig: "Hvorfor?"

  • 0
  • 0

Fin lille papkasse, I har her, med alt andet end det, tråden drejer sig om – nok derfor, at ingen andre blander sig. Kunne vi ikke få lidt saglig oplysning? Konkrete tilfælde, hvor GMO løser et problem, belyst med kontrollerede dyrkningsforsøg, hvor der både er målt udbytter og niveau af skadevolder. Og en faglig belysning af GMO-gener, er det naturlige eller laboratoriefremstillede ”naturlige” – hvilke fordele og ulemper er der.

  • 0
  • 0

Inga Bach:

Jeg synes at det forplumrer debatten at skrive om inkvisition, jøder og tutsier i en debattråd, der handler om dyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark.

Nej! Det er jo netop det, artiklen IKKE drejer sig om. Den drejer sig netop om, alt det, der er mærkeligt ved denne høring, der SKULLE have været omkring det

Udskældt amerikansk professor rådgiver danske politikere om GMO ..... 15 internationale topforskere kritiserer i fælles front GMO-professors forskning for at være fejlagtig, upassende og negativt forudindtaget. Alligevel er han som den eneste inviteret til at fortælle om GM-afgrøders effekter på uskadelige insekter ved Fødevareministeriets høring i dag. ..... »Med høringen ønsker jeg at bidrage til, at vi får en saglig og konstruktiv debat, som kan være med til at kvalificere det kommende arbejde med en revision af GMO sameksistens reglerne. Jeg opfordrer alle deltagere til at gå konstruktivt ind i debatten om fordele- og ulemper, så vi ikke strander i en unuanceret for og imod GMO-diskussion,« siger fødevareminister Henrik Høegh ifølge invitationen til høringen.

Men ingen af de otte talere, der er inviteret, skal tale om fordele eller muligheder ved genmodificerede afgrøder. <<<

Dette er overskrift, underoverskrift og de vigtigste sætninger fra artiklens indledning.

Jeg ville da ønske, at høringen havde taget GM op i sin fulde bredde, og at det havde været refereret her. Det eneste, artiklen - og åbenbart også høringen - drejer sig om, er kontroverserne i debatten og det, der IKKE bliver belyst.

Allene det, at man ikke uddyber, hvilke sorter og muligheder, der er for GMOer i Danmark, men åbenbart iu stedet bare beskriver farer ved GMO - og tilmed helt generelt - burde være sensationelt: Man har altså ved GM lykkes at fremstille det uddøde "spanske syge" influenza-virus - noget som kunne være en katastrofe, hvis det blev spredt. På den anden side, har man også indsat et resistensgen mod kartoffelskimmel fra en vild kartoffelsort i en dyrket. Noget der i princippet godt kunne have været gjort på traditionel vi, men som ville have taget generationer.

Så mine udredninger er absolut det modsatte af at forpmumre debatten. Det er tvært imod et forsøg på at få en forståelse for, hvorfor GM aldrig kan blive debatteret som det enorme forskningsfelt, det er - langt større end elektronik - men i stedet koges ned til frygt for minimale forskelle i næringsværdi eller hypotetiske spredninger af generne fra kulturplanter i naturen.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Inga Bach:

At anti-GMO-bevægelsen overdriver risikoen ved GMO berettiger ikke til at andre overdriver fordelene ved GMO. Nogle debattører skriver GMO, hver gang der nævnes et landbrugsmæssigt problem. Det er for unuanceret.

Mange problemer i landbruget kunne løses med konventionel forædling og udvikling af dyrkningssystemerne, hvis der blev investeret tilstrækkeligt i det. Det gør der ikke.

Den, der skulle overdrive fordelene ved GMO skulle altså være mig. Kan du ikke præcisere, hvor jeg gør det Inga Bach?

Den sidste sætning er næsten ordret det argument, jeg brugte, da jeg engagerede mig i økologisk dyrkning her på gården: Jeg syntes, det var et paradoks, at kvantitativt brugtes langt de fleste planteforkningsresurser på at dokumentere pesticiders og handelsgødnings virkninger, fordi det er lovpligtigt for at få dem godkendt. Når så økologerne - som i forvejen næstene ikke har forskningsmidler - ikke ville røre handelsgødning og pesticider med en ildtang, da blev netop kombinationen af "redskaber" i plantedyrkningen aldrig udviklet. - Selv om netop KOMBINATIONER er langt vigtigere for succes, end det enkelte middel er.

Nøjagtig den samme indgangsvinkel til vort praktiske arbejde som bønder havde en anden tidligere planteforædler og debattør her, Finn Okkels. - Måske er det grunden til, at vi begge er ganske hårde i vort sprogbrug overfor den udvikling, vi har fået?

Jeg oplevede i hvert fald, at jeg blev udstødt af begge lejre pga. min "fraternisering med fjenden".

Der burde ikke være "2 lejre". - Nu må vi få en værdig behandling af landbrugsområdet, der er fri for disse antikverede religiøse genereliseringer. - Andre dele af verden er langt fremme. I Argentina er 80% af dyrkede avlinger GMOer, og det samme gælder i USA for de afgrøder, hvor der er GMO-alternativer, bomuld, soya, majs og sukkerroer.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Bent Løschenkohl:

Fin lille papkasse, I har her, med alt andet end det, tråden drejer sig om – nok derfor, at ingen andre blander sig. Kunne vi ikke få lidt saglig oplysning? Konkrete tilfælde, hvor GMO løser et problem, belyst med kontrollerede dyrkningsforsøg, hvor der både er målt udbytter og niveau af skadevolder. Og en faglig belysning af GMO-gener, er det naturlige eller laboratoriefremstillede ”naturlige” – hvilke fordele og ulemper er der.

Som jeg netop påpegede i mit indlæg, så efterlyser både artiklen og jeg jo den saglige debat - grunden til mangelen på det er derfor netop blevet emnet i denne tråd.

Alene dit spørgsmål viser, hvor lidt folk flest fatter om omfanget af dette emne - både i forhold til biologien og kvantiteten. - Så må Inga Bach have mig undskyldt, at jeg finder det dybt komiskt, at hun svarer på et krav om "saglig information" ved at vise til to plantesorter, der endnu ikke dyrkes nogen steder, mens der dyrkes måske så meget som en kvart milliard ha med GMO-majs, -soya og -bomuld. I tillæg fremstilles og omsættes der for noget der ligner det danske nationalprodukt i mediciner og enzymer, der har sin oprindelse i GMOer.

De virkelige usagligheder i debatten om GMO er, at man ikke debatterer de enkelte områder - og deres plads i helheden - hver for sig - men i stedet generelliserer om "GMO" - og - ikke mindst - at man ikke informerer om, at der er mange ukendte virkninger i at fremstille, dyrke sprede i naturen og indtage som føde - alle nye afgrøder. - Faktisk flere ukendte virkninger med traditionelt forædlede end ved de fleste GMOer.

Som debatten går nu, så kommunikerer man gang på gang indirekte den falske oplysning om, at "naturligt" er det ideelle og ufarlige. Tvært imod er "naturlige" planter årsag til de fleste af verdens befolknings lidelser ved enten at have en ufuldstændig næringssammensætning ifht menneskets behov eller ved at indeholde giftstoffer.

Mvh Peder Wirstad

PS: Når man går ind på GMO-compass http://www.gmo-compass.org/eng/home/ Kan man se, at der ikke dyrkes Bt-majs i Kina.

Alligevel finder man jævnligt gener fra Bt63-ris i risprodukter fra Kina over hele verden. Denne GMO-angst bevirker da helt åbenbart, at der dyrkes langt flere GMOer end man har kontrol med. - Min beskrivelse af indbrudene og tyveriet af GM-bananen indikerer også dette. "GMO-angsten" er derved årsagen til den virkelige fare: Spredningen af ikke-godkendte GMOer uden kontrol.

  • 0
  • 0

.... der dyrkes måske så meget som en kvart milliard ha med GMO-majs, -soya og -bomuld.

I tillæg fremstilles og omsættes der for noget der ligner det danske nationalprodukt i mediciner og enzymer, der har sin oprindelse i GMOer.

Herbicidtolerant majs kunne være relevant at dyrke på danske marker. Det skal vist blive en del varmere før de øvrige afgrøder bliver aktuelle.

Mikroorganismer til enzymfremstilling skulle gerne forblive inde i fermentorerne, så disse GMO er ikke relevante i en diskussion af afstandskrav i marken.

  • 0
  • 0

Inga Bach:

[quote] .... der dyrkes måske så meget som en kvart milliard ha med GMO-majs, -soya og -bomuld.

I tillæg fremstilles og omsættes der for noget der ligner det danske nationalprodukt i mediciner og enzymer, der har sin oprindelse i GMOer.

Herbicidtolerant majs kunne være relevant at dyrke på danske marker. Det skal vist blive en del varmere før de øvrige afgrøder bliver aktuelle.

Mikroorganismer til enzymfremstilling skulle gerne forblive inde i fermentorerne, så disse GMO er ikke relevante i en diskussion af afstandskrav i marken. [/quote]

Enten så kan du ikke - eller så vil du ikke - forstå, hvad jeg skriver. Set ud fra det, jeg skriver, og denne indledning i artiklen:

I dag er fødevareminister Henrik Høegh vært ved en offentlig høring om dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark, der ifølge invitationen blandt andet skal omhandle, hvilke fordele og ulemper der er ved dyrkning af GMO–afgrøder efter ønske fra Folketinget. <<< - da er det vanskeligt at se, hvilken relevans, dine bemærkninger har.

At mikroorganismer til enzymfremstilling gerne skulle holde sig i reaktorerne er et fromt ønske - men nok langt fra virkeligheden.

De virkeligt farlige GMOer, farlige vira - og andre farlige organismer som f.eks. koppevirus - der findes i laboratorier, er underlagt meget, meget strenge sikkerhedsprocedurer.

Når GMOer kommer i industriel produktion, spredes på marker eller på forholdsvis store områder - som f.eks. den skimmelresistente banan - da har man i virkelighedens verden kun et værn mod negative resultater: At der ikke er væsentlige negative effekter af at GMOen bliver spredt - punktum.

Du beskyldte mig før for at skrive for positivt om GMOer. - Nu er det dig, der gør det.

I "forskningsmennesker" lever ofte i en mærkelig "osteklokke", hvor i tror, at man kan have kontrol med alt. Derfor kan man fra sådanne teoretikere ofte høre påstande om, at der f.eks. ikke er farer for uheld i et kernekraftværk eller ved bioteknologi, da sikkerhedsrutinerne er så strenge.

Når man - som jeg - har arbejdet i praksis med at udnytte både andres og egne "opfindelser", så ved man, at det argument er noget vrøvl. Sikkerheden skal ligge i, at et uheld ikke får for store konsekvenser, og - ikke mindst - så skal det vejes op mod de negative konsekvenser af "det bestående".

F.eks. har atomfysikere brugt "uendeligt" med tid og papir på at beskrive, hvor ufarligt kernekraft er. Der burde have været brugt mere tid på at fortælle, at alternativet - for det meste kul - hvert år dræber mindst 20.000 mennesker bare ved uheld i kulminer, mens hundretusinder hvert år får et for kort liv pga. luftvejssygdomme fra minerne og fra kulosen fra kulkraftværkerne.

I går kunne man her finde følgende overskrift på en artikkel: "Et nyt kemisk stof hvert sekund" - og derefter en "alarmerende" oplysning om, at hvert af dem kunne være potentielt farligt, men at få af dem undersøges ordentligt.

Det må da efterhånden stå klart, at fokus omkring det, der forkorter livet unødvendigt, er flyttet til helt forkerte steder? - Ikke mindst har dette fejle fokus indirekte kommunikeret en opfattelse af, at "det naturlige" er helt uden farer. - Ja tilmed, at alle farer skyldes det, civilisationen har frembragt.

Mvh Peder Wirstad

PS: Økologers og biodynamikeres absolute krav om, at GMOer ikke skal kunne blandes med deres produkter kan kun besvares på to måder:

  1. Det har I ingen ret til at få garanti for, så længe, der ikke kan konstateres giftvirkninger af GMOer i brug - lige så ldit, som jeg kan forhindre min nabo i at dyrke en gammeldags bysort, som jeg ikke vil have i min, der bruges som såfrø.
  2. Så må man forbyde brugen af GMOer i marken.

Så langt har økologerne ret - afstandregler som 30 m eller 300 m er latterlige. - Deres krav er bare efter min mening totalt ubegrundet ud fra et sundheds- og sikkerhedsaspekt - de er "religiøse".

  • 0
  • 0

Jeg var selv med i planlægningsfasen - desværre uden indflydelse på programmet og uden indflydelse på debatten under høringen.

Denne debattråd bør efter min mening handle om de problemstillinger, som er belyst i artiklen ovenfor.

Jeg har hverken tid eller lyst til at diskutere alle mulige andre problemstillinger i denne debat.

  • 0
  • 0

Jeg har hverken tid eller lyst til at diskutere alle mulige andre problemstillinger i denne debat.

Det er muligt, høringen handlede om sameksistensreglerne (hvad de nu skal bruges til, når der ikke er GMOer, der dyrkes i Danmark?

At du ikke har tid eller lyst til at diskutere meningsdannelsen omkring GMOer - som jo er det, artiklen handler om - kan jeg jo bare tage til efterretning.

Det burde ellers være tydeligt for jer bioteknikere, at det uden sidestykke er det vigtigste problem at løse, hvis jeres forskning skal have nogen nytte her i Europa. - Eller mener I, at det er folk som mig og Finn Okkels plus folk som dem i Greenpeace, der er årsag til det dårlige rygte, så I ikke kan lære noget?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@Inga Bach Du påstår længere oppe, at jeg overdriver fordelene med GMOer. Jeg bad dig for begrundelse og dokumentation for den påstand.

Pga. din stilling bliver jeg nødt til at være lidt "hård" og bede om det en gang til.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det burde ellers være tydeligt for jer bioteknikere, at det uden sidestykke er det vigtigste problem at løse, hvis jeres forskning skal have nogen nytte her i Europa. Mvh Peder Wirstad

Det er ganske få forskere i Danmark, som udvikler GM-afgrøder. Fokus er forlængst skiftet både på universiteterne og hos private virksomheder.

Danisco fyrede 70 planteforskere lige omkring det tidpunkt, hvor jeg troede at jeg skulle søge job hos dem. Jeg blev kandidat i 1995.

Danske forskere som beskæftiger sig med plantebioteknologi, laver primært grundforskning, som bl.a gør nytte for enzymvirksomheder.

Kina har nu taget føringen mht. udvikling af GM-afgrøder.

Og med hensyn til debatten her på Ing.dk, så er vi altså nogle, der er nødt til at passe vores arbejde. Jeg har ikke tid til at glo på Ing.dk døgnet rundt og debattere alt muligt.

Jeg forsøger at holde mig til sagen, både fordi jeg ikke har tid til mere, og fordi jeg mener at man får den bedste debat, hvis man skriver kort og præcist og holder sig til et afgrænset emne - f.eks. det, som Ing-artiklen handler om.

Personligt er jeg fløjtende ligeglad med om danske bønder dyrker herbicidtolerante afgrøder eller ej. Det er ikke disse afgrøder, der rykker noget. Hidtil har der ikke været GM-afgrøder med nogen særlig relevans for dansk landbrug, men de kommer nu. Det er vel derfor at modstanderne opruster.

Når jeg bruger tid på at debattere GMO, er det fordi jeg synes, at det er torskedumt, at Danmark er på vej til at afskære sig fra at benytte en teknologi, der både kan gavne miljøet og dansk økonomi.

Økologisk produktion og GM-produktion kan sagtens eksistere side om side uden at genere hinanden. Der skal være plads til begge dele og med lidt omtanke, kan det fint lade sig gøre for nogle afgrøder. Andre afgrøder, f.eks. herbicidtolerant raps, bør man måske holde sig fra.

En anden grund til at jeg bruger til på GMO-debat er at jeg finder det dybt skuffende, at danske politikere ikke vil høre på de mennesker, som har brugt mange år på at sætte sig grundigt ind i et fagområde.

Den samme mangel på respekt for faglighed gælder uden tvivl for meget andet end GMO-debatten, og så bliver jeg for alvor bekymret for samfundets udvikling.

Jeg synes at denne tråd er lang nok nu, så jeg stopper her. Konkrete spørgsmål vedr. GMO-høringen kan sendes til mig på Planteforskning.dk.

  • 0
  • 0

Når jeg bruger tid på at debattere GMO, er det fordi jeg synes, at det er torskedumt, at Danmark er på vej til at afskære sig fra at benytte en teknologi, der både kan gavne miljøet og dansk økonomi.

Jeg er enig i det meste af det, du siger - og du skal have meget stor tak for, at du vil forholde dig til "almuen" - det er der desværre ikke så mange, der vil.

Det er nu engang "almuen", der både vælger vore politikere og i høj grad former meningsdannelsen - ikke mindst i disse netdebattider.

Her i Norge var der for nylig en afstemning i Aftenposten (der er særdeles for tiltag mod GW) om, om man troede GW var et resultat af menneskeligaktivitet. Afstemningen fik over 30.000 stemmer og viste 60/40 imod AGW. Når samtidigt norsk videnskab er entydigt positiv til AGW - og den højt respekterede "landsmoder", Gro Harlem Brundtland, har erklæret, at det "er umoralskt ikke at tro på AGW - da forstår man, at "videnskaben" har et problem med at få troværdighed i "almuen".

Det problem er nok mangesidigt, men tendensen til "elfenbenstårnet" er nok hovedgrunden. - Så tak igen for, at du er en af de få, der vælger dette netsted midt imellem det rent videnskabelige og det "folkelige" til at blande dig.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Er ordet: "Monsanto"

Et par andre ord er: "Patenterede gener"

Et par andre ord er:"Sagsanlæg imod landmænd som har trodset rettighedshaverne" ved at "patenterede gener har bredt sig til deres marker. Således at de kan forvente sagsanlæg!

En fjerde ting er et brud med at holde sig indenfor arternes grenser ved at bruge fluegener i planter for eksempel. Og alle de katastrofer fremtiden vil bringe på baggrund af genafsmitning.

Et grimt opkast på alt smukt er "Herbicidtolerante planter" hvor geninfusionen går på at kunne bruge stadig større mængder giftstoffer i dyrkningen af fødevarer! Yt!!!

Jens

  • 0
  • 0

Så må du jo være glad for, at der er forskere som

uafhængigt af Monsanto

arbejder efter et open source princip

og fremstiller planter, som er modstandsdygtige over for sygdomme, så der skal bruges færre pesticider

ved hjælp af gener fra samme planteart eller meget nært beslægtede plantearter.

mvh Inga

  • 0
  • 0

Så tak igen for, at du er en af de få, der vælger dette netsted midt imellem det rent videnskabelige og det "folkelige" til at blande dig

  • enig!: Det er altid et stort plus, når folk med indsigt i tingene bidrager til debatterne og således medvirker til adskillelse af skidt og kanel! :)
  • 0
  • 0

Jeg mangler stadig en afprøvning af f.eks. skimmelresistente kartoffelsorter. At man har flyttet gener er ikke det samme som at problemet er løst. Er resistensen på bladniveau eller knoldniveau eller måske begge? Er det testet over for alle kendte smitteracer af kartoffelskimmel? Kan resistensgenerne flytte sig - i en anden tråd mente man åbenbart, at kartofler ikke kan sprede gener, gå ud i en mark sidst på vækstsæsonen, og du vil finde den fuld af bær med spiredygtige frø. Og så spørger jeg af uvidenhed: hvis et firma på traditionel vis har forædlet sig frem til en forbedret plante så kan et konkurrerende firma efter indførslen af GMO flytte de forbedrede gener til sit produkt, og påstå, at man har dem fra en anden kilde. Det første firma har ikke råd til at patentere alle forbedringer, så i virkeligheden vil indførslen af fri GMO stoppe forædlingen bortset fra de helt store firmaer, som har råd.

  • 0
  • 0

Skimmelresistens: Der er en del information om skimmelresistente kartofler her: http://www.durph.wur.nl/UK/

Et britisk forskerhold er også igang. Det har jeg skrevet lidt om her: http://planteforskning.dk/nyheder_og_debat...

Strategien er at indsætte flere specifikke resistensgener med forskellig virkningsmekanisme. Forskerne i DuRPh projektet tager patent på brug af resistensgenerne. De firmaer, som benytter sig af generne og tjener på det, skal betale royalty til patenthaverne. Pengene bruges til fortsættelse af forskningen.

Jeg vil mene at det er mest relevant at begynde med at sætte resistens ind i stivelseskartofler - f.eks. dem som bruges i papirindustrien eller til fremstilling af bioplast. Stivelseskartofler har meget lang vækstsæson og bliver derfor sprøjtet flere gange end spisekartofler.

Hvis man vil sætte resistensgenerne ind i spisekartofler kunne man begynde med velkendte delikatessekartofler, som f.eks. Aspargeskartoffel, som er meget modtagelig overfor skimmel. Om det betaler sig afhænger selvfølgelig af at forbrugerne vil spise dem. Personligt vil jeg foretrække resistens frem for pesticider.

Spredning af gener: Kartofler kan sætte frø - ellers ville man ikke kunne forædle dem. Spiring af disse frø og overvintring under markforhold vil dog næppe forekomme. Selvom det skulle ske, så bliver planterne luget væk ved jordbearbejdning ligesom planter der stammer fra overvintrende knolde. Kartoffelmarker bør i øvrigt indgå i et sædskifte, så man ikke har kartofler efter kartofler.

Videre forædling: For at en kartoffel med indsatte gener kan blive godkendt, skal der gøres rede for hvor i genomet de nye gener er sat ind. Hvis man bruger denne kartoffel til videre krydsning vil man kunne detektere resistensgenerne og deres placering ved hjælp af en simpel DNA-test. Det kan altså afsløres, hvis et firma snyder.

Mange små forædlingsfirmaer er blevet opkøbt af store. Det sker uanset om der bruges genteknologi eller ej. Samme trend ses indenfor andre brancher.

Det er meget uheldigt, hvis vi mister nordiske forædlingsvirksomheder, for så vil der ikke blive udviklet ligeså mange lokalt tilpassede sorter af vores afgrøder. Hvis de små firmaer selv skulle identificere resistensgener, tage patenter på dem og få GM-sorter gennem godkendelse, ville de ikke have en chance mod de store. Jeg er ikke økonom, men jeg vil mene at de små forædlingsvirksomheder bedre kan følge med som partnere med DuRPh og lignende projekter.

Man skal huske at der fortsat er brug for konventionel planteforædling. Kartofler angribes af andre sygdomme end skimmel og kvalitetsegenskaber som smag og konsistens kan man ikke sådan lige ændre på ved at indsætte nogle få gener i et genom med omkring 30000 gener.

  • 0
  • 0

Du kan jo slet ikke forudsige genafsmitning på uvedkommende planter. Altså ukrudtsplanter som er modstandsdygtige imod sygdomme. og kan man forestille sig "løse gener" der let løsrives og passerer artsbarrierer?

Og uanset hvad man forestiller sig, så rækker kundskaben ikke til. Overraskelserne venter. I USA har man set hvordan gensplejsede afgrøder afsmitter gener til nabomarkerne. Kreutsfeld-Jakobs syndrom fremkom ved at fodre køer med benmel! Så vidt jeg kan se er gensplejserne ude i samme ærinde når de splejser fluegener ind i afgrøder! Du snakker om beslægtede planter. Går du ind for strenge forbud mod ikke beslægtede planter?

  • 0
  • 0

Ja, Andows metoder har vakt opsigt blandt hans fagfæller. Hvis der er noget der kan ophidse forskere, så er det hvis de føler at andre udlægger deres resultater forkert. Jeg undrer mig over at han ikke laver sine egne forsøg når han vil undersøge bt-afgrøderne. For os der ikke lige er statistik entusiaster ville et enkelt forsøg med et signifikant udfald nok være mere overbevisende end en metode der kan få 0+0+0+0 til at give andet end 0.

Men nok om det. Bt-afgrøder er jo ikke umiddelbart aktuelle i en dansk sammenhæng.

Jeg hæftede mig ved at Andow brugte et af sine første slides til at slå fast at nogle GM-afgrøder havde vist sig at være en klar miljøfordel. Det må have gippet i meningheden.

Egentlig siger det meget om den dansk/europæske debat. Selvom man håndplukker en af de mest kritiske og kontroversielle amerikanske forskere, så viser han sig at være på den positive side af tyngdepunktet i vores debat.

Jeg kan forstå at Touborg mfl. er så skuffede at de nu vil håndplukke nye kritiske GMO forskere til en alternativ høring. Hvis de finder en tilfredstillende vil jeg tror at han/hun får sit eget "Institut for GMO vurdering" efter valget ;)

Det bedste argument imod GMO Er ordet: "Monsanto"

Selv mææh

  • 0
  • 0

Hvis de finder en tilfredstillende vil jeg tror at han/hun får sit eget "Institut for GMO vurdering" efter valget ;)

De lokaler, som Center for koldkrigsforskning bruger nu, bliver vel ledige, hvis vi får en anden regering :)

Undskyld, det var et ganske usagligt sidespring.

Over and out. Godnat.

  • 0
  • 0

De lokaler, som Center for koldkrigsforskning bruger nu, bliver vel ledige, hvis vi får en anden regering :)

Yep, en rød regering vil nok stoppe forskning i deres kriminelle aktiviteteter.

M

Undskyld, det var et ganske usagligt sidespring.

Over and out. Godnat.

Og yep, jeg er nok også en anelse usaglig ;-)

  • 0
  • 0

Dette interview i 6 dele bør høres af alle - uanset om de er for eller imod: http://www.youtube.com/watch?v=yCZBy76hNHM...

Jeg har hørt noget af den første video - og jeg tillader mig at være så arrogant, at jeg da mener, jeg kan bedømme de andre også

Han påstår altså, at han har registreret de gener fra Bt-bakterien, der er podet i GM-majs og som producerer insekticid. Godt nok underbygges det ikke af dokumentation, men lad os tage ham alvorligt:

Bt-bakterien, Bacillus thuringiensis, er en sporedannende bakterie, der findes i det meste muldholdige dyrkede jord. Den producerer et (blandet) giftstof Cry-toxin, der er virksomt mod næsten alle insekter. Giftstoffet kan udvindes af en "bakteriesuppe" og sprøjtes ud som et bredstspektret insekticid, eller man kan, som det er gjort med Bt-ris, Bt-majs og Bt-bomuld, udevælge et af Cry-generne, der producerer bare den gift, der er virksom mod den aktuelle plantes insektsnyltere, og så indpode det i plantens DNA, så den selv producerer giften, der da kun vil ramme de insekter, der spiser af planten.

Giftstoffet regnes som så ufarligt, at det er tilladt brugt i økologisk landbrug - dog af hensyn til deres (religiøse) dogmer, kun i form af en "bakteriesuppe, hvor giftstoffet ikke er ekstraheret. - Den levende bakterie er altså med.

Hvis "forskeren" har fundet et Cry-gen i en bakterie i tarmkanalen på et dyr, der har spist majs, så er det med overvældende sandsynligt en Bt-bakterie, der har overlevet livet i vommen, og som nu lever i tarmen. Hvis det - meget mod formodning - skulle vise sig at være en tarmbakterie, der har indlemmet genet fra Bt-bakterien i sit DNA, da er det først overvejende sandsynligt, at det er sket i en mark eller en dynge møg, hvorefter den bakterie er kommet i dyrets tarmkanal.

Hvis det skulle have været sket - der er en meget lille teoretisk mulighed derfor - i det dyrs tarmkanal, at der er sket en genoverførsel af Cry.genet til tarmbakterien, så må det næsten være fra en levende bakterie. - Overførsel af en ufordøjet stump protein fra en død plante til en bakterie -og denne stump protein da skulle fungere som et aktivt gen - er for mig helt uhørt. - Tænk hvad vores kromosomer da kunne blive fyldt med af det vi spiser, hvis det var muligt. - I al protein, vi spiser, er der jo DNA (gener).

Jeg har set mange engagerede folk prædike om alt fra Jehovas vidners lære, over adventisters lære til mit eget område: Økologi og kompostering. De har alle fremsat udokumenterede "facts", som var der ingen tvivl eller spørgsmål om tro. - Desværre har de lykkedes at ødelægge livet til flere af mine venner og familiemedlemmer - og ikke mindst den økologiske bevægelse og udviklingen af kompostering til en effektiv affaldsbehandling. - Ja jeg kan godt inkludere flere af mine meget politisk radikale venner og bekendte i samme kategori.

Jeg har brugt meget tid til at tænke over, hvad der får nogle mennesker til at "svæve op i skyerne" på denne måde. - Ofte har de jo ikke nogen primær økonomisk fordel af det. Jeg er kommet til, at de har oplevet glæden ved at se beundrende øjne rettet mod sig, når de har snakket til modtagelige personer - måske i første omgang børn og unge - hvorefter de bliver fuldstændigt beruset af følelsen af at kunne "okkupere" andre menneskers psyke.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg er kommet til, at de har oplevet glæden ved at se beundrende øjne rettet mod sig, når de har snakket til modtagelige personer - måske i første omgang børn og unge - hvorefter de bliver fuldstændigt beruset af følelsen af at kunne "okkupere" andre menneskers psyke.

Den sætning ligner min egen teori meget. Vi er flokdyr, og vil gerne høre med i en gruppe. Kommer man f. eks. ind i en sekt, så føler man, at man hører til i gruppen. Siger man så de ting der passer til trosretningen, får man anerkendelse fra gruppen. Er man så en ledertype, der kan snakke for sig, får man topstatus i gruppen. Hvis man er en han, giver det også større sandsynlighed for at erobre hunner, og er man en hun, får man større status hos hannerne. Siger man derimod gruppen imod, er man sat uden for, og en følelse af ensomhed kan opstå. Status er faldet til nær nulpunktet, og hunnerne søger blandt andre i gruppen efter en mage (helst alfahannen). Hannen søger en stærk hun, der kan støtte ham, så status stiger yderligere. Man bliver således let beruset af at have "de rette meninger". Det hele handler om SEX!!!

Det er derfor stærkt at nogen er mønsterbrydere, og enten følger og undersøger sine egne teorier fra starten, eller på et eller andet tidspunkt indser, at det gruppen har gang i, altså ikke kan passe, og dermed måske bryder en masse vendskaber og lader status falde, og måske blive kaldet forræder. I værste fald får man slet ingen børn, og er dermed luget ud af genpuljen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten