Udsigt til lavere varmepriser efter dansk overtagelse af Amagerværket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Udsigt til lavere varmepriser efter dansk overtagelse af Amagerværket

For et år siden meldte Vattenfall ud, at Amagerværket var et af de værker, koncernen ville beholde på trods af et ellers større udsalg af udenlandske værker.

Men nu har den svenske koncern tilsyneladende fortrudt, for hovedstadsområdets forsyningsselskab Hofor kan nu meddele, at de har købt værket, som har været på svenske hænder i otte år.

Det forventes, at overtagelsen sker ved årsskiftet, når konkurrencemyndighederne har godkendt handlen.

»Nu vil vi bedre kunne sikre varmeforsyningen i fremtiden, og vi håber, at det betyder faldende priser på længere sigt,« siger direktør i Hofor Lars Therkildsen.

Han understreger, at der er tre grunde til, at Hofor valgte at købe Amagerværket. Dels kunne de ikke stå for den gode pris på værket, som blev overtaget til en kontant købssum på 415 mio. kroner med tillæg af cirka 85 millioner kroner for brændsels-, reservedels- og varelager m.m.

Læs også: Dansk halm taber til udenlandske træpiller - fabrik i Køge lukkes

Herudover overtager Hofor leveringsforpligtelsen vedrørende forudbetalt fjernvarme for 1,58 mia. kroner samt nedrivningsforpligtelsen på Amagerværket, såfremt anlægget tages ud af drift, der vil have en pris på 157 millioner kroner.

Derudover ser Lars Therkildsen fortsat Amagerværket som en vigtig brik i at sikre varmeforsyningen i København, da de Dong-drevne Svanemølleværket i Nordhavnen og H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen begge er værker af ældre dato, som snart vil blive udfaset.

»Derfor må vi finde andre steder i København at producere varme, og her er der en god mulighed på Amager,« siger han.

Den tredje grund er at kunne nå at være med på Københavns mål om at være en CO2-fri hovedstad inden 2025. Derfor vil Hofor straks begynde at omstille Amagerværket til 100 procent biomasse.

Vattenfall havde allerede i 2012 planer om, at værkets blok 3 udelukkende skulle fyre med træpiller i 2016,og ifølge Hofor bliver blokken fortsat omstillet inden for tre år, mens blok 1 allerede kører på biomasse.

Læs også: Vattenfall beholder danske kraftværker og lægger om til biomasse

Rent økonomisk håber Lars Therkildsen også, at købet vil kunne føre til lavere varmepriser for københavnerne. Dels skal Hofor ikke længere koordinere produktion og udbygning af værket med Vattenfall, men kan selv produktionsplanlægge. Og dels vil der ligge mere vægt bag lobbyarbejdet.

»Vi tror, at nu da vi både producerer og leverer til kunderne – og kan love en hurtig grøn omstilling - så står vi stærkere over for politikerne i forhold til diskussionen om afgifter. Så afhængigt af disse afgifter håber vi, at forbrugerne kan se frem til lavere priser,« siger han.

Omkring 30 procent af Hofors distribuerede varme til 500.000 varmekunder stammer i dag fra Amagerværket. Derudover er Hofor medejere af et kommende geotermianlæg i hovedstaden og Centralkommunernes Transmissionsselskab CTR.

Amagerværket består ifølge Vattenfall af to kombinerede varme- og kraftenheder med en kombineret elkapacitet på 314 megawatt og en kombineret varmekapacitet på 583 megawatt.

Der fyres med kul og biopiller, og i 2012 blev der produceret ca. 1.260 GWh el og 2.100 GWh varme.

Hvem solgte i sin tid og hvorfor og til hvilken pris.
Der er altid en hel masse gode forklaringer til sådan en overtagelse, formodentlig de samme som blev brugt da det blev solgt. Noget med konkurrence og billigere priser for de tvangsindlagte kunder.

  • 2
  • 6

JO men nu har vi jo en lovgivning som skal overholdes, nemlig varmeforsyningsloven om 'hvile i sig selv'. Eller der må ikke laves profit på varme til Københavnerne...

Og det er lidt svært at se, at det der er hvile i sig selv...

  • 0
  • 3

Træpiller koster 850-950 kr pr tons leveret og de indeholder ca 16 GJ/tons og med en system virkningsgrad på 90 % er brændselsprisen ved flis fyring 200-250 kr/MWh energi.
Flis (importeret) koster ca 450-500 kr/tons og indholder ca 12 GJ/tons og brændselsprisen er så 150-175 kr/MWh.

  • 2
  • 0

Mon ikke det kan koges ned til dette afsnit af artiklen:

»Vi tror, at nu da vi både producerer og leverer til kunderne – og kan love en hurtig grøn omstilling - så står vi stærkere over for politikerne i forhold til diskussionen om afgifter. Så afhængigt af disse afgifter håber vi, at forbrugerne kan se frem til lavere priser,« siger han.

Skal vi prøve at oversætte til Dansk?, dvs hvis "og kun hvis" politikerne fjerner afgifterne når der køres på "grønt" brændsel, så falder varmeprisen, når prisen alligevel ikke falder er det ikke Hofor der er skurken det er politikerne.

  • 3
  • 1

"Vattenfall havde allerede i 2012 planer om, at værkets blok 3 udelukkende skulle fyre med træpiller i 2016,og ifølge Hofor er blokken opstillet, hvorimod blok 1 stadig kører på kul, men vil blive omstillet inden for tre år."

Det er den lille blok 1 der er på biopiller, den store blok 3 kører på kul.

  • 1
  • 0

De rigtige kilder på priser i markedet er ikke sådan lige at offentliggøre.

Lad mig give dig 2 eksempler.
Hvad kostede solpaneler? - Nogen fik sandsynliggjort at de kostede så meget at der skulle meget store tilskud til for at de var rentable. Men det viste sig ret hurtigt at de nok ikke var så dyre og tilskuddene måtte sættes ned.
Prøv at læse Politikken i går. Der er en god beskrivelse af hvordan Bjørn Klos - "ejeren" af Norwegian forhandler den rigtige pris på fly med BÅDE Airbus og Boing - samtidigt.

Dansk flis fra danske skove koster 47-50 kg/GJ ~ og importeret flis lidt mindre. VERDO importerer flis fra Gahna og sælger det for 45-48 kr/GJ - Jeg fik tilbudt flis for 6 kg/GJ inde i landet i SRI Lanka og 10 kr/GJ i Brasilien.
Mit gæt er at VERDO har flisen losset for ca 30 kr/GJ ~ 400-450 kr/tons .

Pilleprisen er der der noget der minder om en markedspris på - men den svinger en del i bulk og kvalitet. Jeg har hørt priser fra 65 til 90 kr/GJ ~ 800 kr til 1300 kg/tons.

Udfordringen ved den slags forhandliger er at man jo reelt forhandler om tilskuddets størrelse. DVS at hvis man er en (eller foregiver at være) dårlig forhandler får man bare større tilskud!!

Se feks eksemplet om fundamentspriserne på Anholt havvindmølle park. DONG bad Enerst og Young vurdere hvad fundamenterne kostede fordi man skule bruge den om kostning til at udregne et rimeligt tilskud. E&T skød 3-4 mia forhøjt - viste det sig - men da var tilskuddet forhandlet på plads.

Så længe det er sådan vil dem der har de rigtige priser nok holde kortene tæt ind til kroppen.

  • 3
  • 1

Hvis de nu kører 6000 timer om året (180 MJ/s brændsel se spec i link) med flis til 175 kr/MWh så køber de for 180x6000x175 = 190 mio kr brændsel
De sælger 52 MW (el ydelsen) x 6000 timer/år x350 (kr/MWh el) = 110 mio kr el
og 110 (MJ/s - ydelsen på værket)x4500 timer/år x 500 (krMWh Varme siger du) = 247 mio kr
Så koster det 50 mio at reparere og 25 mio i personale
=110+247-190-50-25= 92 mio kr/år til at forrente og afskrive en 1000 mio kr.
Er det ikke meget rimeligt hvis værket skal afskrives over 15-20 år?

  • 1
  • 0

JO! Hvis ikke det lige var fordi at fjernvarmebrugerne først via overbetalinger over en del år har sparet op til det nye kraftværk, som vist var 75 % af summen (1000 mio).

50 mio til reparation til et nyt værk det lyder dyrt!

Nej Det de i praksis gør i Randes som i Sønderborg, Bjergringbro, Odsherred og mange andre steder i landet, er at fjernvarmebrugerne betaler for andre aktiviteter som ikke har noget som helst med fjernvarme at gøre som skal 'hvile i sig selv'.

Eller når Verdo A/S i Randes opkøber Hillerød energiforsynings så er det med garanti Fjernvarmebrugerne i Randers der betaler for det forretnings-eventyr, som overhovedet ikke har noget med fjernvarmebrugeren i Randers at gøre! Varmebrugeren som skal ha' den billigste varme under varmeforsyningsloven..

  • 3
  • 1

Men nu kan vi jo se om der er bund i økonomien i Verdo som i følge regnskabet skulle være god for 1 Mia (egenkapital)..

I randers har man givet som alle andre steder fået en kommunegaranti for lånet i det nye kraftværk.

Men det må man altså ikke se http://nhsoft.dk/work/FG24/Jun/Lidegaard.pdf

Der kan ikke gives kommunegaranti til EL-produktionsanlæg, så der er en del fjernvarmeværker som skal i banken og ha' et betydelig lån..

  • 0
  • 2

Nu plejer Niels kun at læse det halve.

Således også her.
Der ydes IKKE kommunegaranti til private firmer, der drives med profit for øje.
Men der YDES til forsyningsselskaber, der arbejder efter hvile-i-sig-selv.

Fra Niels link:

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at stille garanti til privatejede virksomheder,
der drives på kommercielle vilkår, dvs. med fortjeneste for øje.
Der er hjemmel i kommunalfuldmagten til at stille garanti til kollektive varmeforsyningsanlæg,
herunder biogasanlæg, under forudsætning af, at kommunalfuldmagtsreglernes
hvile-i-sig-selv princip overholdes, og at garantien gives på
markedsvilkår. Kommunalfuldmagtens hvile-i-sig-selv princip indebærer, at forsyningsvirksomheden
indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere.
Kollektive varmeforsyningsanlæg er anlæg, der har til formål at levere energi til
rumopvarmning og forsyning med varmt brugsvand.

  • 3
  • 0

Med dagens rentesatster er der heller ikke nogen grund til at søge kommunegarati.
Kommunerne skal jo give garantien på "markedsvilkår" så provisionen gør at prisen bliver stort set den samme som på et almindeligt Realkredit lån.

  • 2
  • 0

Det er vel det der er spørgsmålet, hvis det skal være på "markedsvilkår" ?
Forøvrigt er der mig bekendt aldrig blevet gjort brug at en kommunal långaranti til en varmeforsyning.
Så der er jo ikke noget at sige til at Realkredit institutterne nærmest står i kø for at yde lån til en lav rente.
Kommunegarati eller ej !

  • 2
  • 0
  • 0
  • 1

Niels.

Dit link har jo ikke noget med VERDO at gøre, men handler om biogas på Djursland, hvorfor det jo ikke giver noget svar på, om VERDO kan opnå en kommunegaranti.

Jakob har jo helt ret i sine betragtnigner om at optage lån i Realkreditinstitutionerne.
Historikken underbygger jo at det er med ekstrem lav risiko, bevist gennem mange år uden at en kommunegaranti er bragt til effekt.

  • 2
  • 0

.....vi jo en lovgivning som skal overholdes, nemlig varmeforsyningsloven om 'hvile i sig selv'. Eller der må ikke laves profit på varme til Københavnerne...


Der findes 'metoder', og den gode Lars Therkildsen løfter lidt af sløret om metoderne et andet sted. Der er historien, at der ikke lægger op til at købet vil kunne føre til lavere varmepriser - tværtimod..

Hofor skal bruge flere penge på at ombygge værket, end det kostede at købe det........

Amagerværkets blok 3, der er den største af de to, er fra 1989 og fyrer med kul. Det er blok 3, der efter planen skal ombygges til også at fyre med biomasse, selvom den altså "kun" er 25 år gammel......

Lars Therkildesen fortæller, at Hofor ønsker at nedbringe CO2-udslippet. Han siger, at man godt kan kalde det "ekstravagant", men påpeger samtidig, at der er store omkostninger forbundet med at levetidsforlænge den nuværende blok 3.......

“Noget af det gamle værk bliver genbrugt, så det er ikke en total ombygning. Vores beregninger viser, at der er et økonomisk incitament. Det vil ikke ramme varmekunderne voldsomt."

http://energiwatch.dk/Energinyt/Energisels...

  • 0
  • 0

Der findes 'metoder', og den gode Lars Therkildsen løfter lidt af sløret om metoderne et andet sted. Der er historien, at der ikke lægger op til at købet vil kunne føre til lavere varmepriser - tværtimod..

Metoder: Jamen det er vel inden for lovens rammer det Hofor ønsker omkring Amagerværket hvis de ellers laver et projekt under varmeforsyningsloven og finder ud af at det de ønsker at lave er det bedste for de københavnske fjernvarmebrugere. At varmeprisen så givet stiger ind i himlen det er jo så bare ærgerligt!

Men problemet er jo hvis Hofor lader penge sive fra fjernvarmeområdet til andre aktiviteter som Hofor varetager og herunder at penge siver over i de kommunale kasser.

Problemet er jo når man mere eller mindre bevist lægger udgifter over på fjernvarmebrugerne.. Når en kommune driver et fjernvarmeværk og på flere forskellige måder får penge til at sive over i kommunekassen. OG her er kreativiteten stor..

Her var et af de få eksempler som blev stoppet i Odense hvor kommunen søgte at sælge fjernvarmen med en fortjeneste.. SOm brugerne bag efter kunne betale over varmeregningen!

  • 0
  • 2