Udsigt til endnu et dramatisk klimaopgør med Polen

Polen har tradition for at blokere alt, der ligner højere klimaambitioner i Europa, og til marts kan de gøre det igen. Her mødes de 28 regeringschefer i Bruxelles for at forhandle kommissionens udspil om klima­mål for 2030, der blev præsenteret i sidste uge. Ifølge udspillet skal EU reducere sit CO2-udslip med 40 procent og øge andelen af vedvarende energi til 27 procent samlet set.

Men målene skal først gennem Europa-Parlamentet og ikke mindst Det Europæiske Råd, hvor Polen igen vil få en nøglerolle og for fjerde gang kan stikke en sort kæp i det grønne hjul.

»Jeg er moderat optimist forud for forhandlingerne, men der er ingen tvivl om, at vi går nogle hårde forhandlinger i møde,« lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Frem mod topmødet, der finder sted 20. og 21. marts, vil alles øjne være rettet mod Warszawa og de udmeldinger, der måtte komme derfra. Der vil blive lyttet til vandrør og hvisket i korridorerne i Bruxelles for at tolke på Polens holdning til udspillet, fortæller EU-chef i Dansk Energi Ulrich Bang.

»Det helt store spørgsmål bliver, om Polen denne gang kan overbevises om det fornuftige i at sige ja til kommissionens udspil. Det kan vi ikke være sikre på,« siger Ulrich Bang.

Der er to primære årsager til, at Polen til dato konstant har spændt ben for de øvrige medlemslande i klimaspørgsmålet. Den væsentligste forklaring er, at polakkerne kæmper med en slidt og gammeldags energisektor, der er meget langt fra standarden i EU’s mønsterlande.

En pukkel af kulkraftværker

Eksempelvis står knap halvdelen af de polske kulkraftværker foran udskiftning med den store pukkel ventende fra 2016-2017. Forklaringen er, at sektoren ikke har været prioriteret i de store samfundsmæssige forandringer, som Polen har gennemgået siden landets farvel til kommunismen. Det har først og fremmest handlet om at overgå til en markedbaseret økonomi.

»Som den polske energisektor er i dag, ville landet gå konkurs, hvis det skulle leve op til samme klima­forpligtigelser som Danmark,« siger Svend Gottschalk Rasmussen, Polen-ekspert ved Syddansk Universitet.

Polen er ikke blot EU’s næststørste kulproducent kun overgået af Tyskland, men også storforbruger af kul: 90 procent af elproduktionen kommer fra kulfyrede kraftværker, og 55 procent af det samlede energiforbrug dækkes af kul. Og selvom kullenes betydning falder, vil de spille en central rolle i årtier.

Endelig er der få alternativer set med polske øjne. Polens øvrige energikilder består næsten udelukkende af importerede fossile brænds­ler samt biomasse, hvis klimapåvirkning er omdiskuteret. Regeringen vil gerne have atomkraft, men det møder lokal modstand, og selvom Polen har gode vindressourcer, halter det med udbygningen.

Men den polske modstand handler også om kultur. For hvor klimaskeptiske lande som Ungarn, Rumænien og Tjekkiet ser klimaforhandlinger i EU som en mulighed for at skaffe sig politiske point, har polakkerne hidtil været urokkelige modstandere. Ifølge Martin Lidegaard (R), der selv forhandlede med polakkerne under det danske formandskab i 2012, skyldes det blandt andet, at klima spiller en helt anden rolle i den polske offentlighed end her.

»Det er rigtig svært at blive valgt i Polen, hvis du er klimavenlig, mens det er svært at blive valgt i Danmark, hvis du ikke er. Det er en del af den politiske kultur i Polen, hvor der er andre ting, der spiller en større rolle end klima,« siger Martin Lidegaard.

Ved forhandlingerne til marts kan det blive fjerde gang, Polen nedlægger veto mod strammere klimamål i EU. Men denne gang er det et topmøde mellem regeringschefer, hvor det tidligere var fagministrene. Det vil være anderledes svært for Polen at nedlægge veto over for Angela Merkel og Francois Hollande, vurderer danske iagttagere. Og Martin Lidegaard bakker op:

»Det er på det øverste niveau, at man kan lave de bøjninger mod hinanden, der skal til for at lande det her fornuftigt. Det er mit indtryk, at Polen er sit ansvar bevidst som stort EU-land og vil tage ansvar for at føre en europæisk politik på klimaområdet,« siger han.

Polen vil gerne øge sin andel af VE til 15 procent i 2020, ikke mindst for at reducere sin olie- og gasimport fra Rusland. Derfor handler det i sidste ende om pris, vurderer Svend Gottschalk Rasmussen.

»Jeg tror sådan set godt, at Polen kan overtales denne gang, men det bliver ikke gratis,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være rart, om den danske klimaminister Martin Lidegaard koncentrerede sig om implementering af både de klimaforpligtelser, Danmark skal leve op til, og de visioner, ministeren gerne fremfører. Mit indtryk er, at han i realiteten mest går vækstministeren el. erhvervsministeren i bedene ved at føre klimapolitik med fokus på dansk indtjening.

Det fremgår, at 55% af det polske energiforbrug dækkes af kul. Det fremgår også, at EU-kommissionen mener, andelen af vedvarende energi skal udgøre 27%. Dermed antydes, at 45% af Polens energiforbrug ikke dækkes af kul, men ikke, hvorfor 27% af energiforbruget ikke kan dækkes af vedvarende energi.

Noget andet er, at 30% af det danske elforbrug i 2012 blev dækket af vindkraft. 52% af elproduktionen på termiske kraftværker var med kul. Kilde: http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil... og underpunktet "termiske værker". Hvor meget har vi egentlig at lade Polen høre? Det spørgsmål bliver muligvis endnu mere relevant, hvis vi inddrager overvejelser om, hvor dansk industriproduktion er flyttet hen. I så fald er et spørgsmål, om Danmark profiterer på Polens kulfyrede kraftværker.

  • 3
  • 1

Det fremgår, at 55% af det polske energiforbrug dækkes af kul. Det fremgår også, at EU-kommissionen mener, andelen af vedvarende energi skal udgøre 27%. Dermed antydes, at 45% af Polens energiforbrug ikke dækkes af kul, men ikke, hvorfor 27% af energiforbruget ikke kan dækkes af vedvarende energi.

Næsten 90 % af deres elproduktion stammer fra kul...Og det svare til at 55 % af deres samlet energiforbrug stammer fra kul... Ud over elproduktionen, så er transportsektoren en meget stor leverandør til det samlet energiforbrug. (opvarmning er en anden stor energiforbruger, men problematikken er næsten den samme) I langt de fleste lande foregår dette ved afbrænding af olie (benzin og diesel). Det er en meget stor del af denne energi der skal flyttes over på vedvarende energi hvis de skal leverer 27 % af deres totale energiforbrug...

Jeg kan ikke lige komme på hvordan de skal løse den opgave uden at bruge store landområder til at producerer bioetanol eller lignende på... Hvilken vedvarende energikilde (når el er undtaget) kan anvendes i transportsektoren? Min konklusion er derfor at hvis de skal opnå EU's målsætning, skal de have vedvarende energi ind i deres elproduktion, det er der de hurtigst kan gøre en forskel...

  • 2
  • 0

Ja, men har de polske administratorer ikke forstået at de rent markedsbaseret i EU-forstand kan høste CO2-kreditter for al den kul de fortrænger i elproduktionen - uanset hvad der emitteres bagefter, bare det kan kaldes biomasse. CO2-neutralitetsdogmet er jo vel det sidste EU vil afskrive sig og medlemslandene fra, når CO2-reduktionsmål skal indfries? Eller har jeg misforstået noget, hvorfor DONG Energy vil fordoble biomassefyringen fra 2012 til 2016 (jf. strategiplanen)? Og hvorfor Goldman Sachs med sin træpille-finansiering i baggrunden vil benytte sig af deres nys erhvervede vetoret til at beskytte denne del af strategiplanen mod afvigelser? (politisk slutbemærkning: Det undrer mig bare, at denne del af planen ikke har været med ved finansministerens omtale af den grønne målsætning i DONG Energy. Men tak for henvisningen til at biomasse-udbygningen er omstridt)

  • 1
  • 0

Tak til Polen for at forkaste EU's forfejlede klima politik!

EU's klimapolitik bygger på en kæmpestor manipulerende fejlargumentation:

o Klimaproblem ERGO vi skal have "vedvarende" energi

Den korrekte argumentation er selvfølgelig

o Klimaproblem ERGO vi skal have CO2 fri energi

Og så kunne man lade de enkelte stater selv vælge hvilken CO2-fri energipolitik de ønsker at implementere. EU's klimapolitik indeholder en skjult men alligevel klar modstand mod akraft. Akraft kontra vindmølle diskussionen har intet med klima at gøre og burde diskuteres separat. Klimaproblematiken er alvorlig og bør ikke benyttes til slet skjult manipulation.

Kul er noget lort! Jeg håber alle er enige om det det burde blive liggende nede i jorden.

Mvh Steen

  • 4
  • 1

Desværre nævner artiklen ikke at Polen den 28. januar har besluttet sig for at bygge et par akraftværker. Se http://www.economist.com/blogs/easternappr...

Man kan også læse om lokal modstand mod akraft:

Regeringen vil gerne have atomkraft, men det møder lokal modstand,

Economist (som ellers ikke er akrafttilhænger) skriver at der er lokal tilslutning:

Weeds now cover the decaying concrete blocks at Zarnowiec, but support among locals for the construction of a new plant is reported to be high.

Derudover henvises til en Polsk meningsmåling med resultatet: 50% for akraft, 42% mod, 8% ved ikke.

Det er faktisk interessant at man efterhånden kan finde en del eksempler på lokalområder som siger velkommen til akraft, f.eks. i England. Men det er da ikke så mærkeligt: ren energi og gode velbetalte arbejdspladser som ikke flytter til udlandet i morgen.

Tænk hvis man, ligesom med vindmøller, kunne have et folkeejet akraftværk hvor de lokale og kommunen som accepterer akraft kunne få hele profitten? Så kunne det pludselig blive spændende at bo på f.eks. Lolland! Risk/benefit diskussionen ville blive helt anderledes.

Mvh Steen

Mvh Steen

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten