For udmattet til sex
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

For udmattet til sex

Den fluorescerende zebrafisk, kaldt GloFish, er en succes hos akvaristerne i USA. Den gensplejsede fisk, der findes i en grønt og i en rødt fluorescerende udgave, koster kun fem dollar pr. stk. Med en UV-lampe over akvariet lyser fiskene smukt op i stuens mørke. Det sætte mange pris på.

Andre er bekymrede for, hvad der sker hvis disse fisk slipper ud i miljøet. Bliver alle zebrafisk "selvlysende" og dermed lette at se for rovfisk og andre fjender.

Nye undersøgelser tyder på, at der ikke er grund til bekymring. De lysende fisk har ingen chance for succes hos hun-zebrafiskene. De foretrækker den klassiske udgave.

Zebrafisk findes i tre udgaver. Den naturlige ses forneden til venstre. Den har blå striber. Gensplejsede udgaver fluorescerer i rødt eller grønt. Dem kan hunfiskene ikke lide!

Zebrafisken Danio rerio findes naturligt i floderne i Sydøstasien, f.eks. i Singapore. Den har blågrå og sølvfarvede striber.

Men i 1990erne skabte forskere i Singapore og på Taiwan nye gensplejsede udagver, der fluorescerede. Fluorescensen opstod ved at indsætte genet for enten et grønt fluorescerende protein, GFP, fra en vandmand, eller et rødt fluorescerende protein, RFP, fra en søanemone, i fiskeæggene.

Sammen med disse gener indsatte man gener, som aktiveredes af f.eks. tungmetaller. Formålet med de "selvlysende" fisk var nemlig at kunne detektere forureninger i floderne på ganske enkel vis.

Fiskene lyste op, hvis vandet var forurenet. Indsætning af kontrolgener, der aktiveredes af pesticider eller af varme, var andre muligheder. Men man indså hutigt, at hobbyfolk, der holdt tropfisk i akvarier, også ville være interesserede i disse fisk, og sidste år kom de så på markedet, bl.a. i USA, under varemærket GloFish.

Wee-Khee Seah på universitetet i Singapore har nu lavet forsøg med normale hun-zebrafisk og med hanfisk med og uden GFP. Hunnerne betragtede hannernes parringssvømmedans igennem to glasruder.

De foretrak helt klart at kigge på de normale hanner. De tilbragte nemlig 80 procent af tiden foran den rude, hvor de ikke-lysende hanner optrådte.

Var forklaringen, at hunnerne ikke kunne lide grønne hanner, eller opførte GFP-hannerne sig unormalt? Det fik man svar på ved at forevise hunnerne af GFP-hanner og af normale hanner, som på nogle af filmene var farvede grønne, så de rent farvemæssigt lignede GFP-hannerne.

Hunnerne foretrak helt klart de normale hanner, hvad enten de var ufarvede eller grønne. Så fluorescerende hanner opfører sig altså ganske enkelt "forkert".

De har ingen chance hos vilde, normale hun-zebrafisk. Forskerne regner med, at det koster for megen energi for de lysende hanner, at deres muskler skal producere det fluorescerende protein. De er altså så alt sige for udmattede til at være sexede!

Ude i naturen vil det altså være de normale fisk, der fortsat klarer sig i kampen for tilværelsen.