Udgifterne til grøn omstilling igen faldet

Kostprisen til produktions af landets 30 Twh/år fjernvarme er ca. 7,5 Mia til brændsel, vedligehold og bemanding. Ved de nuværende lave el-priser som dels kræver enorm støtte via PSO'en og strøm må eksporteres til udlandet med tab. Ved strøm til disse lave priser vil denne varme koste 1,5 mia til strøm til varmepumper og omkring det samme til drift og kapitaludgift vedr. varmepumpen. Et tiltag som vil skabe værdi for landet og altså hæve el-priserne, og dermed overflødiggøre behovet for PSO-støtte.

Jeg tror bare HHH forvekslede det "boner" man gør, når man udskriver en bon, med det "boner" man gør, når man voksbehandler gulvet

</p>
<ul><li>men hvis medarbejderne først skal møde op, når behov for backup foreligger (= 12 timer før?), vil de sikkert gerne udbede sig et væsentligt længere varsel! ;)

Både vindmøller og kraftværker byder deres produktion ind, op til 1½ døgn frem.

Regulerkraft byder også ind, op til 1½ døgn frem - men det handler mere om at stå til rådighed, end om at producere.

Næppe :o)
Det afledte verbum af substantivet "bon" er faktisk "bone" med ét "n". Mange skriver det med dobbeltkonsonant eller placerer en apostrof efter n'et; men der er ikke noget galt med bone.

Til alt held forvekslede han det ikke med det engelske ord. :o)

https://tvtid.tv2.dk/2013-10-09-tv-skammelsen-m%C3%A5-korrekse-sjofel-uffe-ellemann

Det handler vel ikke om flere back op kraftværker men langt mere om at kunne udveksle el-energi fra Nord til syd ( evt også til England) Der er pt bla flaskehalse syd for grænsen og til Norge / Sverige. Vi skal naturligvis se de samlede eupæiske net som et samlet system frem for snævre nationale El- produktionsenheder både når det gælder VE-El og andre former for El produktion.

Normalt rækker vejrudsigterne pænt udover 12 timer

Nu kan man ikke rigtig benytte de eksisterende værker til backup, uden de er i drift. En alm. kraftværksblok tager omkring 12 timer at starte. Det er der ikke meget backup over

• Ikke mindst når det gælder vind!

Energistyrelsen har faktisk nogle tal på de ting der bliver debatteret her, i deres overvejelser om elprisen. Her er et nyt link som forhåbentligt virker ikke trigger fejlen i ing.dk's link-kode:

https://kortlink.dk/ens/qvz3

Det starter side 10.

Nu kan man ikke rigtig benytte de eksisterende værker til backup, uden de er i drift. En alm. kraftværksblok tager omkring 12 timer at starte. Det er der ikke meget backup over

men der er ikke noget galt med bone. Andet end at det "ser lidt forkert ud" - ligesom så mange andre hjemmestrikkede verber afledt af substantiver...

I Norden har vi en merkelig situasjon for strøm. For enhver vare finnes tilbud og etterspørsel. Tilbud og etterspørsel holdes i likevekt gjennom prisene. For strøm har vi en børs (Nord Pool) der strøm fordeles til de som betaler mest og ikke minst viktig, strøm fordeles effektivt i et stort marked til tross for et komplekst produksjons og distribusjonssystem. Og ikke minst, produsert strøm og forbrukt strøm balanseres nærmest perfekt og alle får strøm (noen ganger må de betale litt ekstra). Nord Pool er rent markedsstyrt. Men så er det tilbudssiden som slett ikke er markedsstyrt (og takk for det!). Her er det regjeringene i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge som hele tiden etterspør og finansierer ny produksjonskapasitet. Resultatet er at VE utbygges i større grad enn markedet etterspør, fossilfyrte kraftverk legges ned eller bygges om og atomkraft fases ut. Men nettoeffekten er at det er godt strømoverskudd (eller rettere sagt produksjonkapasitetsoverskudd) nesten til enhver tid. Et stømoverskudd inn til Nord Pool har en god effekt. Det presser ned prisene. I dag er prisen på Nord Pool ca 20 danske øre per kWh (over hele Norden). Dersom markedet var mer i balanse, kunne en ha ventet seg en pris på 45 øre. Danmark sparer altså ca 10 milliarder danske kroner per år på det lave prisnivået (bruker ca 40 TWh per år)! Til fordel for danske forbrukere og industri. En annen sak er at strøm i Danmark beskattes som om den består av 200% kullkraft av verste slag.

Nu kan man ikke rigtig benytte de eksisterende værker til backup, uden de er i drift. En alm. kraftværksblok tager omkring 12 timer at starte. Det er der ikke meget backup over.

kan du i så fald underbygge dit fund med et opslag i Retskrivningsordbogen?

Næppe :o) Det afledte verbum af substantivet "bon" er faktisk "bone" med ét "n". Mange skriver det med dobbeltkonsonant eller placerer en apostrof efter n'et; men der er ikke noget galt med bone. Andet end at det "ser lidt forkert ud" - ligesom så mange andre hjemmestrikkede verber afledt af substantiver...

Hvorfor er energilagring ikke et dansk Manhattan projekt lige nu?

Derudover er jeg enig i at energi lagring generelt, og el—lagring specielt, nok den største tekniske udfordring vi har for tiden.

Nu kan man ikke rigtig benytte de eksisterende værker til backup, uden de er i drift. En alm. kraftværksblok tager omkring 12 timer at starte. Det er der ikke meget backup over.

Der er andre tiltag. F.eks. er der flyttet diesel backup fra Fyn og Jylland til Sjælland. Der til er mange eksisterende nøddiesel anlæg blevet solgt til backup, ved at putte dem i puljer.

Alt i alt, så bliver der stigende udgifter til backup. Et elværk der kun står til backup, skal altså betales for via rådighedsbetalingen, ikke driften. (3-5 timer om året)

herlig nyhed! Så bliver det måske osse billigere at færdes på de bonede gulve? :)

Mener du at have fundet en fejl, og kan du i så fald underbygge dit fund med et opslag i Retskrivningsordbogen? (I øvrigt foretrækker ing.dk vist at modtage den slags rapporteringer per mail).

Eller støjer du bare?

Back-up værkerne, er en "dårlig forretning" da de skal være store nok til at levere hele effekten

Så må det jo blive en meget god forretning at komme igang i en fart med energilagring.

Lige nu sender vi vores fine grønne overskudsstrøm til Norge, så de kan lade deres elbiler, mens deres egne vandkraftanlæg sættes på pause.

Hvorfor er energilagring ikke et dansk Manhattan projekt lige nu?

"Når pengene i kassen klinger, straks en sjæl i himlen springer" omskrevet til moderne dansk

"Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer"

Fordi kravet om back-up stiger, da der altid skal være de fornødne MW til rådighed 24/7.

Back-up værkerne, er en "dårlig forretning" da de skal være store nok til at levere hele effekten, men kun får lov til at køre 50-60 % af tiden. "Grøn energi" i form af Vindmøller og solceller, er så lav i energidensitet, sammenlignet med fx, Atomkraft, at der skal bygges mange flere forbindelser som kun virker den ene vej. (Der bliver ikke sendt megen energi ud til en vindmøllepark langt ude i Nordsøen).

Hele regnestykket om CO2 kvoter er fup og svindel, på linje med Kirkens afladsbreve i middelalderen. "Når pengene i kassen klinger, straks en sjæl i himlen springer" omskrevet til moderne dansk.

Dalende tempo i den grønne omstilling boner nu ud på regningen til forbrugerne

Jeg studsede lidt over at elprisen forventes at stige så meget i forhold til dagens niveau. Der er et separat notat om estimeringsantagelserne her:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/elprisfremskrivning_-ens_hjemmeside-_20170322.pdf

Hvor der bl.a. fremgår at der er beregnet et spænd (se side 10) hvor nedre del er uændrede priser, og hvor det bemærkes at futures pt. handles i den nedre del.

Til forklaring af de stigende priser står så:

Elprisen ses at stige med ca. 3 øre/KWh fra 2016 til 2020, med ca. 12 øre/KWh til 2025 og ca. 19 øre/KWh til 2030. Den stigende elpris frem mod 2030 skyldes især disse udviklinger:</p>
<ul><li>
<p>Brændselspriserne forventes at stige, hvilket giver en stigning i produktionsomkostningerne for især kul- og gasbaserede værker. Isoleret set giver stigende fossile priser en effekt på elprisen på ca. 12 øre/kWh i 2030 sammenlignet med i dag.</p>
</li>
<li>
<p>CO2-kvoteprisen forventes at stige fra dagens niveau på ca. 40 kr./ ton til godt 70 kr./ton (faste priser). Isoleret set har dette en effekt på elprisen på ca. 2 øre/kWh i 2030 sammenlignet med i dag.</p>
</li>
<li>
<p>Bedre transmissionsforbindelser til Tyskland og Holland vil få de danske elpriser til at konvergere mod de andre landes højere elpriser. Dette trækker således også i retning af højere danske elpriser end i dag.

Ifølge modellen er det især gaspriserne der sætter prisniveauet på lidt længere sigt.

Hvis mange af vores nabolande gennemgår en grøn omstilling, forventes elprisen at blive lavere.