Det er en interessant teknologi, men brugen af satellit virker som overkill. De implicerede skibe og fartøjer anløber sikkert havn med 14 dages mellemrum, hvor data kan sendes.

Naturligvis er det et ideelt ønske at have gode, dækkende søkort, med valide dybdemålinger uden overraskelser ......

Men aligevel bør man lige se på den praktiske anvendelse - især på Grønland. Hvad er det for skibe som har hvilke behov ?

1. Fragtskibene sejler i de samme ruter, gang efter gang, og de har vist sig sikre. Så de kan de bare fortsætte med - hvilket er let med GPS. Som en sporvogn.
2. Fiskeskibe er i høj grad lokale og benytter næppe søkort.
3. Udenlandske krydstogtskibe ønsker at sejle udenfor de sædvanlige fragtskibes ruter. Ja, men når de og konkurrenterne har gjort det få gange, så kan de jo bare blive i den afprøvede rute - de er jo ikke tvunget til eksotiske afstikkere i en ny fjord ....
4. Resten - hvem er det ?

PS: De grøndlandske søkort, som vist fortsat ikke er færdige, handler i høj grad om udlægning af land i kortet, så det passer med GPS positioner, og dermed radar overlay. Og uanset hvor forkert søkortet måtte være udlagt, så vil at antal sejlede spor fra tidligere stadigvæk vise en sikker rute - som skibe så bare ikke skal afvige fra. Sådan set kan et hjemmelavet rutekort på en plastik-film bare lægges over.

Et norsk firma Olex fra Trondheim sælger en tilsvarende løsning. Den koster 20 - 30.000 kroner og benyttes i stor stil af norske fiskere. Der er også russiske abonnenter og de har på den vis adgang til præcise søkort udfor marinebasen Haakonsvern.

Læst i denne artikel på NRK.no: Hemmelege norske sjøkart er i russiske hender