Udfordrer SpaceX, OneWeb og Amazon: EU vil sende hundredevis af satellitter i lav jordbane
Til lands, til vand og i luften. Der skal være adgang til hurtige, stabile og sikre internetforbindelser overalt i Europa. Sådan lyder begrundelsen for at EU-Kommissionen nu iværksætter etableringen af et satellitbaseret kommunikationssystem i lav jordbane(LEO). Det fortalte EU-Kommissionen på et pressemøde tirsdag.
Projektet bliver en direkte konkurrent til de amerikanske Starlink fra SpaceX og Kuiper fra Amazon, samt det britiske OneWeb.
»Rummet spiller en stadig større rolle i vores dagligdag, vores økonomiske vækst, vores sikkerhed og vores geopolitiske pondus. Vores nye konnektivitetsinfrastruktur vil levere adgang til højhastighedsinternet, fungere som støtte for vores nuværende internetinfrastruktur, øge vores modstandsdygtighed og cybersikkerhed og skabe konnektivitet til hele Europa og Afrika,« siger Thierry Breton, kommissær for det indre marked i en pressemeddelelse og tilføjer:
»Det bliver et ægte paneuropæisk projekt, der gør det muligt for vores mange nystartede virksomheder og Europa som helhed at stå i spidsen for teknologisk innovation.«
Det er endnu uvist, hvor mange satellitter der skal sendes i kredsløb i lav jordbane, hvilke frekvenser det skal sende over, og hvem der vinder opgaven med at levere satellitter. Vi ved dog at EU-Kommissionen har en ambition om at systemet bliver multiorbitalt, altså med flere typer kredsløb.
Europa har i forvejen Galileo-satellitsystemet i mellemhøj bane (MEO) til positionering, Copernicus-programmet i lav jordbane til jordobservationer, samt EGNOS i geostationær bane, som bruges til forbedring af GNSS-signaler fra fx GPS og Galileo.
Satellitter kredser om Jorden i en række forskellige kredsløb. De tre mest udbredte er:
Satellitter i kredsløb
Det nye LEO-system skal i første omgang gøre Europa uafhængig af amerikanske og asiatiske satellitsystemer. Lige nu er de private amerikanske selskaber SpaceX og Amazon længst med at etablere LEO-konstellationer til kommunikation.
»Det er af afgørende vigtighed i forhold til vores strategiske og tekniske suverænitet,« sagde Thierry Breton på et pressemøde tirsdag i forbindelse med fremlæggelsen af den nye satellit initiativ.
»Som følge af disse teknologiske fremskridt ser vi fremkomsten af forskellige offentligt støttede eller subsidierede megakonstellationer blandt tredjelande som f.eks. USA, Kina og Rusland. Samtidig giver den geopolitiske kontekst, cybertrusler og hybride trusler yderligere anledning til bekymring med hensyn til sikkerhed og modstandsdygtighed, « skriver EU-Kommissionen og fortsætter:
»Der er således et misforhold mellem disse hastigt skiftende statslige behov og tilgængelige EU-løsninger, både på nationalt og europæisk plan, inden for sikre, pålidelige og forskelligartede satellitkommunikationstjenester, som navnlig muliggøres af de teknologiske fremskridt, der er opnået gennem MEO-baner og LEO-baner,« skriver EU-Kommissionen.
Det er samtidig ambitionen at det nye satellitsystem skal bruges til at udvikle sikker kvantekrypteret kommunikation. I dag er det ikke muligt at forstærke kvantesignaler i fiberoptiske kabler, og derfor er rækkevidden forholdsvis begrænset.
Læs også: EU kaster sig ind i kampen om nye satellitter til bredbånd
Hvem skal bygge
Kommissionen forventer at de samlede omkostninger til et europæisk LEO-satellitsystem bliver på seks mia. euro, altså omkring 45 mia. danske kroner. Kampen om at vinde kontrakter skal nu i gang.
Der findes en række europæiske satellitvirksomheder som vil kunne byde på opgaven, eksempelvis Thales Alenia Space og Airbus, som er blandt de største europæiske satellitproducenter, mens Eutelsat er den største operatør.
Eutelsat, der fik ny dansk topchef, Eva Berneke i januar i år, er dog allerede havnet i en kontrovers med den franske EU-Kommisær Thierry Breton, da de i 2021 indgik en aftale med britiske OneWeb. I dag ejer Eutelsat omkring 22 procent af OneWeb, som også ejes af den britiske regering og det sydkoreanske industrigigant Hanwha. Ambitionen er at OneWebs LEO-satellitter skal udgøre et britisk alternativ til de europæiske satellitsystemer som Galileo og Copernicus, som Storbritannien er blevet udelukket fra.
»Vi har taget notits af deres beslutning om at deltage i et projekt der er i direkte konkurrence med det europæiske initiativ. Jeg kan ikke se hvordan en enhed kan være del af to konkurrerende projekter,« sagde Thierry Breton på et pressemøde i maj 2021.
Læs også: Genbrug i rummet: Ny europæisk satellit kan omprogrammeres i kredsløb
Ingeniøren og Version2 sætter i 2022, med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, fokus på debatten om Europas behov for at gøre sig uafhængig af de teknologiske supermagter USA og Asien. I Bruxelles diskuteres blandt andet muligheden for, at Europa skal producere egne mikrochips, sætte flere kræfter bag et cloud-alternativ, der kan konkurrere med de amerikanske tech-giganter. Men er det nødvendigt at vende globaliseringen ryggen og begynde en europæisk enegang på det teknologiske område, og er det overhovedet et realiserbart projekt?Europas kamp for teknologisk uafhængighed
Har mødt intern modstand i Bruxelles
Ideen om et europæisk satellitsystem til kommunikation i lav jordbane er ikke nyt.
Allerede i 2017 kortlagde EU-Kommissionen mulighederne, og i 2018 igangsætte de en konkurrence med en præmiesum på 10 millioner euro for det bedste bud på en satellit-baseret bredbåndsløsning, og i sommers fortalte Thierry Breton på en digital udgave af den tyske industrimesse Hannover-messen i 2020.
Men projektet har ikke haft en lige vej gennem de politiske korridorer i Bruxelles. EU-Kommissionens eget kvalitetsikringsorgan, Regulatory Scrutiny Board, har af to omgange afvist projektet med den begrundelse at det vil være spild af penge og konkurrere med private konstellationer.
Det er planen at udvikling og ibrugtagning allerede begynder i 2023, og så skal levering af indledende tjenester og kredsløbstest af kvantekryptografi ske senest i 2025, og så skal systemerne fungere med integreret kvantekryptografi senest i 2028.
Den nye satellitplan kommer ugen efter EU-Kommissionen fremlagde en stor plan der skal sikre Europa sikre og stabile forsyninger af mikrochips, og ligger sig dermed i slipstrømmen af en række politiske initiativer der skal sikre Europa teknologisk uafhængig af Nordamerika og Asien.
Læs også: Sådan vil EU løse chipkrisen: Mere konkurrence og 320 mia. kr. - men hvorfra?
