Udflyttede styrelser tager medarbejderflugt roligt

Illustration: Ritzau Scanpix/Nils Svalebøg

Den 1. juni flyttede de første medarbejdere ind i Miljøstyrelsens lokaler i Odense. Når styrelsens nye Odense­domicil på Tolderlundsvej står klar 1. januar 2019, rykker de sidste medarbejdere fra København med.

Eller gør de? For blandt de nuværende cirka 500 medarbejdere, der i dag arbejder i København, forventer Miljøstyrelsen, at kun 25 pct. vil være på lønningslisten om to år.

Miljøstyrelsen står med andre ord over for en gevaldig rekrutteringsopgave. Første runde er overstået – og med succes, hvis man spørger HR-chef Astrid Jacobsen. Ved den første store ansættelsesrunde var der godt 1.500 ansøgere til 70 job.

Nu kan man hævde, at kvantitet ikke er lig med kvalitet, men HR-chefen er godt tilfreds:

»Vi fik rigtig mange gode ansøgninger. Det er klart, at der er nogle udfordringer med særlige specialist­områder som f.eks. biocidgodkendelser, men vi har ikke oplevet, at det var specielt svært at få de inge­niører, vi skal bruge.«

Hun tilskriver de fynske kommuner en stor del af æren for, at det er gået så godt med at besætte stillingerne:

»Vi har haft et virkelig godt samarbejde med kommunerne, har fået meget presseomtale og var bl.a. inviteret med til et stort rekrutteringsarrangement på SDU, hvor der kom rigtig mange.«

Fokus på overlevering

Netop nu er Miljøstyrelsen præget af, at mange medarbejdere er tvunget til at forlade et arbejde, de er glade for, fordi de ikke kan følge med til Odense. Astrid Jacobsen er helt med på, at det påvirker opfattelsen af arbejdspladsen:

»På vores hjemmeside har vi lavet en fortælling om den nye styrelse og vores fem pejlemærker. Vi får en lidt anden struktur nu, hvor vi kommer tættere på borgere og virksomheder, og hvor vi bliver en del af det spændende tech-miljø på Fyn. Det prøver vi at udbrede, når vi skal hyre folk.«

Jeg synes ikke, det går skide godt – slet ikke, når Miljøstyrelsen selv vurderer, at der højst vil være 25 procent af de nuværende medarbejdere i 2020.Carsten Eckhart Thomsen, formand, IDA Offentlig

Selvom det går godt med at ansætte nye folk, arbejder Miljøstyrelsen målrettet på at fastholde medarbejderne og ikke mindst viden.

»De enkelte chefer har meget fokus på at overlevere opgaver fra medarbejdere, der stopper, til nye folk for at forblive så velfungerende som muligt. Det er klart, at det er en særlig situation at sige farvel til mange kolleger på én gang – og samtidig tage imod mange nye, der forventer en god og velfungerende arbejdsplads,« siger hun.

IDA ikke imponeret

Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig, er ikke imponeret over styrelsens evne til at fastholde medarbejdere:

»Jeg synes ikke, det går skide godt – slet ikke, når Miljøstyrelsen selv vurderer, at der højst vil være 25 procent af de nuværende medarbejdere i 2020.«

Han mener, at det i høj grad skyldes, at det har været svært at få klarhed over vilkårene for at flytte med:

»Folk har ikke anet, hvor deres fremtidige arbejdsplads skulle ligge, om det var tæt på stationen, så de kunne pendle, eller i det hele taget hvad betingelserne ville blive.«

Hertil kommer, at medarbejderne kan se frem til en lønnedgang, hvis de vælge at pendle. Et pendlerkort København-Odense koster knap 3.700 kroner om måneden, og befordringsfradraget er på 1.300 kroner. Med andre ord en ekstraudgift på ca. 2.400 kroner.

»På den måde får man ikke gunstigere vilkår, men ekstra omkostninger til transport. Det er faktisk en forringelse af vilkårene,« påpeger Carsten Eckhart Thomsen.

Hver femte fulgte med

En af de styrelser, der blev flyttet til provinsen i første udflytningsrunde, er Geodatastyrelsen, der beskæftiger sig med to hovedområder: søkortlægning og ejendomsregistrering.

Vores største udfordring er, at der ikke eksisterer en decideret uddannelse i søkortlægning.Pia Dahl Højgaard, direktør, Geodatastyrelsen

Det betyder, at mange af de godt 100 medarbejdere er landinspektører, geografer og it-folk. Hertil kommer folk med juridisk viden, HK’ere, kort- og landmålingsteknikere samt tekniske designere.

Som mange vil vide, har udflytningen især skabt problemer med at udarbejde søkort for Grønland, da blot 1 af de 15 medarbejdere i den afdeling valgte at flytte med til Nørresundby.

»Vores største udfordring er, at der ikke eksisterer en decideret uddannelse i søkortlægning og andre af vores faglige opgaver. Derfor må vi oplære folk, f.eks. landinspektører og geografer,« siger direktør Pia Dahl Højgaard, Geodatastyrelsen.

Da søkortspecialisterne sagde op, stod styrelsen med et stort problem:

»Det eneste sted, man kan blive lært op inden for området, er hos os i København, og vi havde mange dygtige folk, der forlod os.«

Pendlerordning forlænget

I dag er 20 af de 105 medarbejdere fra københavnertiden tilbage. Heraf er 13 på en pendlerordning, mens 7 er flyttet med nordpå. Problemet med de sjældne søkortkompetencer er delvist blev løst takket være omstruktureringer i den britiske søsterstyrelse.

I dag er der ti udenlandske medarbejdere på området, som alle er ansat på danske vilkår:

»Vi var så heldige, at den engelske organisation var ved at skalere ned, samtidig med at vi skulle flytte. Under et besøg derovre fik vi lov til at snakke med nogle, som vi efterfølgende har rekrutteret,« siger hun.

Når det gælder ejendomsregistrering, har det derimod ikke været svært at skaffe de nødvendige medarbejdere i Danmark.

Pendlerordningen var oprindelig begrænset til 2017, men er nu forlænget til 2019. Ordningen dækker blandt andet én returbillet om ugen til fly, bus, færge eller tog og tilladelse til to hjemmearbejdsdage. Alle udgifter kan klares over udflytningsbudgettet.

»Vores medarbejdere synes, de har et spændende arbejde, og når de bliver, er de med til at oplære nye og dermed med til at gøre styrelsen endnu bedre,« siger Pia Dahl Højgaard.

For øjeblikket er der ingen ledige stillinger i Geodatastyrelsen, men hvad der sker, når pendlerordningen stopper efter 2019, vides endnu ikke:

»Men vi vil da stå med nogle udfordringer, hvis pendlerne stopper,« erkender direktøren.

Emner : Rekruttering