Udflytningen skaber tusindvis af studiepladser på stem-området

På Aalborg Universitet har man taget konsekvenserne af reduktionskravet ved blandt andet at lukke for optaget på en række STEM-uddannelser i København og i stedet satse på et bredt udbud af uddannelser på campus i Aalborg. Illustration: AAU

Der skal tages hensyn til uddannelser ‘med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse f.eks. IT-uddannelser og tekniske uddannelser’.

Sådan lyder det blandt andet i den politiske aftale ‘Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ fra juni 2021, som ligger til grund for de danske universiteters bundne opgave med at byde ind til de planerne om at reducere op mod 10 procent af studiepladserne i landets fire største byer og i stedet sprede uddannelser ud i hele Danmark.

Læs også: Her er universiteternes plan for udflytningen af STEM-uddannelserne

En opgave, landets højeste uddannelsesinstitutioner nu har besvaret med 116-sider langt bud på en flytteplan, der umiddelbart viser, at der bliver taget særlige hensyn.

Det samlede antal af studiepladser på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser landet over ser nemlig ud til at stige med mellem 621 og 1902 frem mod 2030.

Således vil der blive oprettet mindst 1335 nye studiepladser på naturvidenskabelige universitetetsuddannelser og tekniske uddannelser uden for landets fire største byer, mens både Aalborg Universitet og Syddansk Universitet varsler med til sammen 1038 nye studiepladser, hvoraf flere vil være indenfor STEM-området.

Læs også: Ny aftale slukker håbet om, at ingeniøruddannelser kan slippe for udflytning

Det viser Ingeniørens gennemgang af samtlige indspil fra universiteter, der udbyder tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (se faktaboks). Her går eksplicitte overvejelser og bekymringer om netop STEM-området igen i besvarelserne.

Forhandlinger og samråd venter

Hvorvidt denne udvikling i særligt prioriterede uddannelser bliver realiseret afhænger i første omgang af den politiske proces, som nu er blevet indledt med universiteternes indspil.

I disse dage sidder flere af Folketingets uddannelses- og forskningsordfører med næsen begravet i det 116 sider lange skriv fra universiteterne, ligesom også Uddannelses- og Forskningsministeriets embedsmænd er i gang med at vurdere, hvorvidt de forskellige universiteter har besvaret opgaven fyldestgørende.

Læs også: Synspunkt: Lokale uddannelser er nødvendige for sammenhængskraften

Herefter indledes forhandlinger. Både med de enkelt universiteter og på tværs af de politiske partier, der står bag udflytningsaftalen.

Intentionen er nemlig, at udmøntningen af udflytningsaftalen skal forhandles på plads inden vinterferien i uge 7.

Men inden da venter allerede i morgen et samråd, hvor uddannelses- og forskningsministeren skal svare på, hvordan han vil håndtere den risiko, at studiepladser udenfor de største byer vil stå ubesat hen.

Vil de studerende flytte med?

I en rapport fra november sidste år slår Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nemlig fast, at de unges lyst til at rejse fra land til by for at studere ikke er blevet mindre de senere år.

Snarere tværtimod.

Eksempelvis peger rapporten på, at der i perioden 2009-2021 har været tomme pladser på 97-98 procent af bacheloruddannelserne i landets mindste universitetsbyer Esbjerg, Herning og Sønderborg. I modsætning gælder kun det samme for 28 procent af de københavnske uddannelser.

Samtidig har mange studerende kun uddannelser inden for samme kommunegrænse placeret blandt deres højeste prioriteter i ansøgningsprocessen. Eksempelvis havde 58 procent af de nyoptagne civilingeniører i perioden 2016-2019 kun søgt uddannelser med aktiviteter i samme by.

DTU bekymret for optag uden for byerne

Tilbage til universiteternes fremlagte planer ser den umiddelbare stigning i antallet af tekniske og naturvidenskabelige uddannelsespladser landet over ud til at få følgeskab af 692 STEM-studiepladser, som flyttes fra byerne, mens der potentielt ser ud til at kunne lukke 714 STEM-studiepladser i og omkring de største byer i landet.

Læs også: AAU efter krav om færre studiepladser i storbyer: Lukker syv STEM-uddannelser i København

Planerne er forbundet med en del usikkerheder, idet eksempelvis reduktionskravet på 5-10 procent på optaget i byerne kan tolkes, hvorfor det nu politisk skal vurderes, om opgaven er besvaret ved en mindre reduktion i pladserne end de 10 procent.

Alligevel kan tendenserne i universiteternes planer for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser give anledning til bekymring for, hvorvidt udflytningsplanerne i sidste ende vil resultere i færre STEM-uddannede, de unges flyttemønstre taget i betragtning.

»DTU har desværre måtte afvise studerende, mens der har været ledige studiepladser i Aalborg, Aarhus og Odense, som ikke er blevet fyldt op. Det identificerer vi med, at det betyder noget for de unge, hvor uddannelsen foregår,« siger Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

På det polytekniske universitet har netop overvejelserne om, hvordan man flytter de unge med uddannelserne været vægtet tungt i besvarelsen af ministeriets bundne opgave. Her har man prioriteret kun at flytte uddannelser til steder i Hirtshals og Risø, hvor DTU allerede har et stærkt forskningsmiljø:

»Vi skal lave noget, der er så attraktivt, at de unge vælger det. Hvis ikke vil der være tomme pladser uden for byerne og mangel på pladser nær byen, så der helt overordnet bliver optaget færre på ingeniøruddannelserne. Og det vil ikke være godt for Danmark med færre ingeniører,« slår Anders Bjarklev fast.

Risiko for A-hold og B-hold

Når studiepladserne i de største byer ifølge EVA-rapporten samtidig besættes af studerende med væsentligt højere karaktergennemsnit end de studerende, som læser på uddannelser i de mindre universitetsbyer, er der ifølge en risiko for en skævvridning mellem land og by.

"Sideløbende med, at der bliver større konkurrence om studiepladserne i de store byer, er det også værd at være opmærksom på problematikken i at rekruttere og fastholde nok studerende – især fagligt stærke studerende – til uddannelserne i de mindre universitetsbyer. Udfordringen er, at mange studerende i dag udelukkende søger uddannelser i de store byer, og det gælder særligt studerende med høje karakterer," lyder det i EVA-rapporten.

Problemstillingen, som blandt andre Studenteroprøret ‘22 har italesat med henblik på øget karakterræs, kan beskrives som risikoen for, at der opstår A-hold og B-hold blandt de danske universitetsstuderende.

Læs også: Universitetsansatte frygter for kvaliteten på udflyttede uddannelser

Som Ingeniøren skrev i går, vurderer 67 procent af de adspurgte universitetsansatte IDA-medlemmer, at udflytningen af uddannelser vil føre til et A-hold og et B-hold af studerende, hvor de dygtigste vil få plads på uddannelsesstederne i de store byer.

Flytte aktiviteter, ikke uddannelser

Et modsvar til dette kan anes i universiteternes tolkning af udflytningsplanerne.

Flere universiteter præsenterer således planer om at flytte studieaktiviteter, frem for hele uddannelser. Det vil sige, at uddannelserne som udgangspunkt foregår på et campus i eller nær de store byer, men at eksempelvis specialet eller andet projektarbejde fast integreret i uddannelsen skal laves fra et såkaldt residencial college i samarbejde med lokale forsknings- og virksomhedsmiljøer.

Læs også: Tvangsflytningen er på vej: Ingeniørstuderende skal nu læse på Lolland og i Struer

»Vi har allerede indgået en aftale med Green Lab Skive, og den første bus med studerende har været en tur forbi. Her vil de studerende have en vejleder fra DTU og fra en virksomhed i Skive, som laver nogle drønspændende projekter,« eksemplificerer DTU-rektor Anders Bjarklev.

Om den slags flytteplaner kan komme til at tælle med sammen med DTU’s varslede udflytning af 5 procent af deres uddannelser, når Uddannelses- og Forskningsministeriet nu skal vurdere universiteternes planer, og ordførerne efterfølgende skal forhandle aftalen på plads, vil de kommende uger vise.

Men Anders Bjarklev håber det, for universiteterne har med DTU-rektorens ord presset citronen til sidste dråbe med deres udspil, selvom ikke alle præsenterer reduktioner på 10 procent:

»Jeg håber, at politikerne vil sige ‘godt arbejde - nu tager vi lige en pause’, så vi kan få tegnet konturerne af nye uddannelser og se, om det overhovedet er noget, de studerende vil have,« lyder forhåbningerne fra Anders Bjarklev.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder dumt, hvis de samme uddannelser både findes i de store byer og i provinsen.

Det skævvrider også boligmarkedet i det store byer, hvis velhavere kan forældreopkøbe de billige lejligheder.

Derfor ville det i mine øjne være mest hensigtsmæssigt, hvis fx IT-uddannelser ikke fandtes i de store byer. Virksomheder der skal nok finde arbejdskraft alligevel.

  • 9
  • 16

Så hele pointen er at de unge ikke gider at lette røven for at få en gratis uddannelse når den ligger andet sted end nær mors kødgryder. Så er spørgsmålet om det er de unge der ikke er modne nok til at flytte hjemmefra, forældrene der ikke vil give slip, dovenskab, eller?... For sjovt nok er der ikke problemerr når det gælder unge fra yderområderrne derr skal flytte til byerne for at få den uddannelse de ønsker mens by børnene ikke kan klarer at komme uden for byskiltet...

Kunne være interessant at samenligne med Håndværker uddannelserne, her starter de unge i en tidligere alder, skal flytte for at gå på skole og mange flytte efter læreplads. Er disse unge mere modne end deres jævnaldrene? mere selvstændige? eller...

Nå ja "i landets mindste universitetsbyer Esbjerg, Herning og Sønderborg" Vidste ikke at disse byer havde deres egne universiter.. ;)

  • 13
  • 24

Vil de studerende flytte med?

Som jeg opfatter reglerne for "Den Koordinerede Tilmelding":

https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-udd...

kan man søge op til 8 uddannelser ved uddannelsessteder, hvor disse tilbydes - og man kan "højst blive optaget et sted, nemlig på den højst mulige prioritet".

Konsekvensen for den enkelte ansøger - som ikke får 'bingo' på uddannelse(sretning) såvel som på lokation - må vel så blive en afvejning mellem de to ønsker??

  • 3
  • 1

Dette forekommer da at være et mindst lige så vigtigt/afgørende spørgsmål!:

For snart en menneskealder siden frekventerede jeg Flyvevåbnets Officersskole, som den gang var placeret i Jonstrup - i det tidligere seminariums bygninger.

En del af underviserne kom fra 'nærliggende' gymnasier (Ballerup, Lyngby), men der var også ret mange med job i København(strup). For flere af disse kunne man fornemme, at det var forbundet med en del besvær(/overvindelse) at skulle befordre sig frem og tilbage gennem bytrafikken for at gennemføre én eller to lektioner i Jonstrup.

Mit overordnede indtryk var/er, at den - efter datidens forhold(?) - 'afsides beliggenhed' ikke højnede undervisningens kvalitet.

  • 10
  • 1

Folketinget (jeg vil ikke sige "regeringen", for det var et bredt forlig) har bedt universiteterne at lave en plan for nedskæringer og udflytninger ud fra restriktionerne i "udflytningsplanen", men de er ikke blevet bedt om at lave en alternativ plan, der ikke var underlagt restriktionerne.

Artiklen antager implicit, at en alternativ plan ikke ville skabe nye STEM-studiepladser, når overskriften siger "Udflytningen skaber tusindvis af studiepladser på stem-området".

Men holder det?

Københavns Universitet har i de seneste år udvidet antallet af STEM-studiepladser voldsomt, og flere nye uddannelser er på vej (vedtaget før "udflytningsplanen"), og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling ville stoppe, hvis "udflytningsplanen" ikke var vedtaget. Måske ville der være oprettet mange flere studiepladser end med "udflytningsplanen". Det samme er sikkert tilfældet for mange af de andre universiteter -- en del af de udmeldte planer ville nok være gennemført selv uden "udflytningsplanen", og mange planer om udvidelser er måske blevet skudt i sænk af restriktionerne i "udflytningsplanen".

Så lad være med at tro, at de ekstra pladser er en konsekvens af "udflytningsplanen".

  • 7
  • 0

Det skævvrider også boligmarkedet i det store byer, hvis velhavere kan forældreopkøbe de billige lejligheder.

Og det kan og vil de ikke også gøre i provinsen?

Derfor ville det i mine øjne være mest hensigtsmæssigt, hvis fx IT-uddannelser ikke fandtes i de store byer. Virksomheder der skal nok finde arbejdskraft alligevel.

Hvis virksomhederne nok skal finde arbejdskraft alligevel, så er det vel lige meget hvor uddannelserne ligger - og så kan de vel lige så godt ligge i storbyerne. Herved opnås også at flest muligt vil have mulighed for at blive boende hjemme i studietiden, hvilket igen mindsker behovet for kollegieværelser, lejligheder mv. således at færre "rige" forældre vil have behov for at købe lejligheder til deres poder, og derved mindske skævvridningen af boligmarkedet.

  • 6
  • 4

Så hele pointen er at de unge ikke gider at lette røven for at få en gratis uddannelse når den ligger andet sted end nær mors kødgryder.

Gør de ikke? - de lader da ikke til at have noget problem med at flytte fra provinsen til storbyen - selv ikke hvis der er ledige studiepladser i provinsen. Så det virker ikke som om det er mors kødgryder der trækker.

Og dem der allerede bor i storbyen, har jo ofte mulighed for at vælge blandt flere foreskellige uddannelser/uddannelsessteder. Så der er ingen der siger at de "ikke gider at lette røven for at få en gratis uddannelse når den ligger andet sted end nær mors kødgryder" - de har simpelthen flere valgmuligheder som ikke kræver at de flytter hjemmefra, og benytter sig naturligt nok af det.

  • 7
  • 1

Det skævvrider også boligmarkedet i det store byer, hvis velhavere kan forældreopkøbe de billige lejligheder.

Derfor ville det i mine øjne være mest hensigtsmæssigt, hvis fx IT-uddannelser ikke fandtes i de store byer.

Forældrekøb skyldes i høj grad mangel på kollegieværelser i de store byer. Et estimat fra 2018 siger ca. 8.400 i København alene (https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/panik-st...), og siden da er det kun blevet værre (https://www.berlingske.dk/danmark/presset-...). Så en bedre løsning på problemet med forældrekøb (og den deraf følgende opskruede pris på små lejligheder) vil være at bygge et stort antal nye kollegier. Der er nogle på vej, men ikke nok til at dække efterspørgslen.

  • 6
  • 0

Gør de nu også det? .... Prøv at se på andet end akedemiske uddannelser og du vil se at det er ufatteligt svært at få især københavnerne til at flytte efter uddannelse og læreplads. Se på andelen af folk fra københavn der flytter ud i landet til uddannelser der ikke findes i KBH den er ikke stor. Så problemet er måske nok mest at storby ungerne hellere vælger en uddannelse de ikke skal flytte efter frem for den uddannelse de helst ville have, hvis de da overhovedet overvejer andre uddannelser end dem der lige er lokalt. Hvorfor gør de så det? er storbyen vigtigere end uddannelse? kunne se sådan ud og hvad kan der gøres for at få de unge til at se ud over by skiltet ( og underviserne der lyder til at være lige så fastgroede) ?

  • 7
  • 0

For de fleste handler det nok ikke om at man ikke vil flytte hjemmefra, men at man er interesseret i at studere i en af de store byer, og for nogen muligvis kun København. For andre handler det måske mere om den rigtige uddannelse, men det vil ofte hænge sammen med at det er et større universitet for at få et højt nok fagligt niveau. Men det gælder altså ikke kun om dem der kommer fra København. Jeg kommer fra Sønderjylland, og var på ingen måder interesseret i at søge en lokal uddannelse. Jeg ville til en større by, eller i hvert fald et stort udannelsessted med et højt fagligt niveau og mange studerende, fester osv. Det fandtes ikke lokalt, og kommer heller ikke til det med de her planer.

  • 12
  • 1

Så en bedre løsning på problemet med forældrekøb (og den deraf følgende opskruede pris på små lejligheder) vil være at bygge et stort antal nye kollegier. Der er nogle på vej, men ikke nok til at dække efterspørgslen.

Hvor er det mon billigst at bygge nye kollegier? Jeg vil nødig skændes med dig Torben, men jeg tror det er billigere i "provinsen" - ude på "landet".

Sophia-Antipolis var et EU-støttet "egnsudviklingsprojekt", hvor der kom tech-firmaer og uddannelser til efterhånden. Nu er området veludbygget.

Min egen "rejse" begyndte på Virum Skole; til gymnasiet søgte jeg:

  1. Virun Statsskole
  2. Lyngby Statsskole
  3. Metropolitanskolen

Mine forældre var en "cand mag" i sprog og en afd.sygeplejerske og åbenbart ikke "fine nok" til LTK og fordelingsudvalget. Jeg kom på "Metro" (som mat/fys) og skulle en time tidligere op;-) Det var måske min lykke, at møde et andet socialt miljø. STEM-uddannelser var dengang lige "upopulære" i Lyngby og København(-strup). Da jeg begyndte på DIKU(;-) blev jeg hurtigt lokket til DGU på Thoravej (2200N); de flyttede (som GEUS) senere til "Øster Voldgade 10" og endnu senere blev "Metro" sammenlagt med et andet gymnasium på samme adresse. (hvad havde der tidligere ligget der ?).

Nok om det, pointen er at "magelighed" bliver man ikke lykligere af.

  • 2
  • 0

Jeg læser ingen steder at de unge "ikke gider lette røven" tværtimod. Det er nogle socialdemokratiske politikere der prøver at sikre sig et genvalg.. Hvis du læser artiklen kan du se at de unge søger mod de store byer, hvor de er mere sikre på kvaliteten af uddannelsen.

  • 5
  • 2

Prøv at se på andet end akedemiske uddannelser og du vil se at det er ufatteligt svært at få især københavnerne til at flytte efter uddannelse og læreplads.

Jeg må indrømme at jeg skal tage mig gevaldigt sammen for ikke at komme med et groft svar. Lad os stare med at slå helt krystal klart fast at det ikke er unge københavneres problem hvis der mangler arbejdskraft i provinsen. De skal naturligvis vælge den uddannelse og det job som de ønsker (og som de har evner og karakterer til). Med mindre de ikke kan finde job i københavnsområdet, så er de på INGEN måde forpligtet til at søge andre steder hen. Det står dem - og alle andre her i landet - HELT frit at søge arbejde og bo hvor de har lyst. Virksomheder har på samme måde ret til helt frit at placere sig hvor de vil, men hvis det betyder at de ikke kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft så er det DERES problem - de har ikke KRAV på at folk flytter landet rundt for at arbejde for dem, hvis de kan finde beskæftigelse hvor de bor.

  • 11
  • 4

Klart at de unge vil ind til de store kendte byer. Der er gode uddannelser, fester, kollegier, kærester, kulturtilbud, jobmuligheder...

Problemet er desværre at man ikke uden videre kan splitte uddannelser ud på flere sites med forskellig popularitet. Hvis f.eks. DTU(Lyngby) ikke må få flere end f.eks. 1000 nye studerende/år - og at der er 2000 studerende/år - så kommer der adgangskrav, hvor kun de bedste kommer ind. Det betyder så igen at det bliver endnu mere populært at komme ind på DTU(Lyngby) - i modsætning til f.eks. Esbjerg som dermed bliver u-fedt / lav popularitet - og dermed kun lukker b-holdet ind. På sigt bliver Esbjerg ikke løftet statusmæssigt og vil nok få et dårligt ry/rygte blandt ingeniørerne/arbejdsgivere.

Den eneste rigtig gode løsning på det problem er nok at flytte hele uddannelsen (f.eks. DTU) helt uden for de store byer - måske 40 km væk ! Og det samme gælder for alle de andre populære uddannelser - dem der i dag har et højt gennemsnit.

Så hvis man virkelig vil lave national integration / sammenhængskraft og flytte uddannelser, så kan det være at alle uddannelse med et højt snit skal flyttes ud af de store byer.

  • 7
  • 3

Lad os stare med at slå helt krystal klart fast at det ikke er unge københavneres problem hvis der mangler arbejdskraft i provinsen.

Problemet ligger jo i hvornår de unge sætter rod det sted hvor de studerer. I København selvforståelse kan man ikke se problemet i at de i kraft af uddannelseudbuddet trækker unge flytbare studerende til. Imens de så studerer etablerer mange af dem familier, hvilket fastlåser dem i området. Det er dem mekaniske man gerne vil have ændret.

I øvrigt er der trods mange unge, som ikke synes at det er fedt at flytte til den anden ende af landet (læs København). Leveomkostningerne er jo temmelig voldsomme her.

  • 4
  • 8

Det er jo pudsligt nok hvad DTU gjorde for en del år siden, da der ikke var plads nok midt i København hvor det lå (ok, ikke 40 km, men marker var der masser af omkring dengang).

Og det KU gjorde med KUA i sin tid. Dengang var er kun marker omkring Njalsgade.

Men i begge tilfælde var det ikke længere væk, end at man kunne nå dertil på under en time fra et hvert sted i København på cykel eller med offentlig transport. Det er trods alt noget andet end Foulum eller Kalundborg.

  • 1
  • 1

Og det KU gjorde med KUA i sin tid. Dengang var er kun marker omkring Njalsgade.

Men i begge tilfælde var det ikke længere væk, end at man kunne nå dertil på under en time fra et hvert sted i København på cykel eller med offentlig transport. Det er trods alt noget andet end Foulum eller Kalundborg.

RUC ligger da også ude på bøhlandet, og det går da vist meget godt.

Bortset fra det, så tager det 59 minutter med toget fra Roskilde til Kalundborg.

Og så et lille kuriousum fra det store udland - min yngste tog et semester på Bemidji State University, som ligger in the absolute middle of nowhere i Minnesota.

Halvdelen af byens befolkning udgøres af universitetet - og så har man indrettet sig så smart at der er masser af kollegier tilknyttet stedet.

Modellen fungerer i praksis, og der var masser af social aktivitet.

  • 5
  • 1

Betyder beliggenheden i København og tildels Århus ikke netop at de studerende kan blive underholdt på så mange måder at de fravælger deres studiekammerater, hvorimod en beliggenhed på bøhlandet tvinger dem til at bruge mere tid sammen, hvis ikke de vil kede sig ihjel?

  • 2
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten