Der skal tages hensyn til uddannelser ‘med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse f.eks. IT-uddannelser og tekniske uddannelser’.
Sådan lyder det blandt andet i den politiske aftale ‘Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ fra juni 2021, som ligger til grund for de danske universiteters bundne opgave med at byde ind til de planerne om at reducere op mod 10 procent af studiepladserne i landets fire største byer og i stedet sprede uddannelser ud i hele Danmark.
En opgave, landets højeste uddannelsesinstitutioner nu har besvaret med 116-sider langt bud på en flytteplan, der umiddelbart viser, at der bliver taget særlige hensyn.
Det samlede antal af studiepladser på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser landet over ser nemlig ud til at stige med mellem 621 og 1902 frem mod 2030.
Således vil der blive oprettet mindst 1335 nye studiepladser på naturvidenskabelige universitetetsuddannelser og tekniske uddannelser uden for landets fire største byer, mens både Aalborg Universitet og Syddansk Universitet varsler med til sammen 1038 nye studiepladser, hvoraf flere vil være indenfor STEM-området.
Det viser Ingeniørens gennemgang af samtlige indspil fra universiteter, der udbyder tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (se faktaboks). Her går eksplicitte overvejelser og bekymringer om netop STEM-området igen i besvarelserne.
Hvorvidt denne udvikling i særligt prioriterede uddannelser bliver realiseret afhænger i første omgang af den politiske proces, som nu er blevet indledt med universiteternes indspil.
I disse dage sidder flere af Folketingets uddannelses- og forskningsordfører med næsen begravet i det 116 sider lange skriv fra universiteterne, ligesom også Uddannelses- og Forskningsministeriets embedsmænd er i gang med at vurdere, hvorvidt de forskellige universiteter har besvaret opgaven fyldestgørende.
Herefter indledes forhandlinger. Både med de enkelt universiteter og på tværs af de politiske partier, der står bag udflytningsaftalen.
Intentionen er nemlig, at udmøntningen af udflytningsaftalen skal forhandles på plads inden vinterferien i uge 7.
Men inden da venter allerede i morgen et samråd, hvor uddannelses- og forskningsministeren skal svare på, hvordan han vil håndtere den risiko, at studiepladser udenfor de største byer vil stå ubesat hen.
I en rapport fra november sidste år slår Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nemlig fast, at de unges lyst til at rejse fra land til by for at studere ikke er blevet mindre de senere år.
Snarere tværtimod.
Eksempelvis peger rapporten på, at der i perioden 2009-2021 har været tomme pladser på 97-98 procent af bacheloruddannelserne i landets mindste universitetsbyer Esbjerg, Herning og Sønderborg. I modsætning gælder kun det samme for 28 procent af de københavnske uddannelser.
Samtidig har mange studerende kun uddannelser inden for samme kommunegrænse placeret blandt deres højeste prioriteter i ansøgningsprocessen. Eksempelvis havde 58 procent af de nyoptagne civilingeniører i perioden 2016-2019 kun søgt uddannelser med aktiviteter i samme by.
Tilbage til universiteternes fremlagte planer ser den umiddelbare stigning i antallet af tekniske og naturvidenskabelige uddannelsespladser landet over ud til at få følgeskab af 692 STEM-studiepladser, som flyttes fra byerne, mens der potentielt ser ud til at kunne lukke 714 STEM-studiepladser i og omkring de største byer i landet.
Planerne er forbundet med en del usikkerheder, idet eksempelvis reduktionskravet på 5-10 procent på optaget i byerne kan tolkes, hvorfor det nu politisk skal vurderes, om opgaven er besvaret ved en mindre reduktion i pladserne end de 10 procent.
Alligevel kan tendenserne i universiteternes planer for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser give anledning til bekymring for, hvorvidt udflytningsplanerne i sidste ende vil resultere i færre STEM-uddannede, de unges flyttemønstre taget i betragtning.
»DTU har desværre måtte afvise studerende, mens der har været ledige studiepladser i Aalborg, Aarhus og Odense, som ikke er blevet fyldt op. Det identificerer vi med, at det betyder noget for de unge, hvor uddannelsen foregår,« siger Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
På det polytekniske universitet har netop overvejelserne om, hvordan man flytter de unge med uddannelserne været vægtet tungt i besvarelsen af ministeriets bundne opgave. Her har man prioriteret kun at flytte uddannelser til steder i Hirtshals og Risø, hvor DTU allerede har et stærkt forskningsmiljø:
»Vi skal lave noget, der er så attraktivt, at de unge vælger det. Hvis ikke vil der være tomme pladser uden for byerne og mangel på pladser nær byen, så der helt overordnet bliver optaget færre på ingeniøruddannelserne. Og det vil ikke være godt for Danmark med færre ingeniører,« slår Anders Bjarklev fast.
Når studiepladserne i de største byer ifølge EVA-rapporten samtidig besættes af studerende med væsentligt højere karaktergennemsnit end de studerende, som læser på uddannelser i de mindre universitetsbyer, er der ifølge en risiko for en skævvridning mellem land og by.
"Sideløbende med, at der bliver større konkurrence om studiepladserne i de store byer, er det også værd at være opmærksom på problematikken i at rekruttere og fastholde nok studerende – især fagligt stærke studerende – til uddannelserne i de mindre universitetsbyer. Udfordringen er, at mange studerende i dag udelukkende søger uddannelser i de store byer, og det gælder særligt studerende med høje karakterer," lyder det i EVA-rapporten.
Problemstillingen, som blandt andre Studenteroprøret ‘22 har italesat med henblik på øget karakterræs, kan beskrives som risikoen for, at der opstår A-hold og B-hold blandt de danske universitetsstuderende.
Som Ingeniøren skrev i går, vurderer 67 procent af de adspurgte universitetsansatte IDA-medlemmer, at udflytningen af uddannelser vil føre til et A-hold og et B-hold af studerende, hvor de dygtigste vil få plads på uddannelsesstederne i de store byer.
Et modsvar til dette kan anes i universiteternes tolkning af udflytningsplanerne.
Flere universiteter præsenterer således planer om at flytte studieaktiviteter, frem for hele uddannelser. Det vil sige, at uddannelserne som udgangspunkt foregår på et campus i eller nær de store byer, men at eksempelvis specialet eller andet projektarbejde fast integreret i uddannelsen skal laves fra et såkaldt residencial college i samarbejde med lokale forsknings- og virksomhedsmiljøer.
»Vi har allerede indgået en aftale med Green Lab Skive, og den første bus med studerende har været en tur forbi. Her vil de studerende have en vejleder fra DTU og fra en virksomhed i Skive, som laver nogle drønspændende projekter,« eksemplificerer DTU-rektor Anders Bjarklev.
Om den slags flytteplaner kan komme til at tælle med sammen med DTU’s varslede udflytning af 5 procent af deres uddannelser, når Uddannelses- og Forskningsministeriet nu skal vurdere universiteternes planer, og ordførerne efterfølgende skal forhandle aftalen på plads, vil de kommende uger vise.
Men Anders Bjarklev håber det, for universiteterne har med DTU-rektorens ord presset citronen til sidste dråbe med deres udspil, selvom ikke alle præsenterer reduktioner på 10 procent:
»Jeg håber, at politikerne vil sige ‘godt arbejde - nu tager vi lige en pause’, så vi kan få tegnet konturerne af nye uddannelser og se, om det overhovedet er noget, de studerende vil have,« lyder forhåbningerne fra Anders Bjarklev.
