Udenrigsminister: Katastrofen lurer i Arktis

Den intensiverede krydstogttrafik i Arktis og jagten på olie i det sårbare havmiljø kombineret med fraværet af et beredskab for området får nu også udenrigsminister Lene Espersen (K) til at slå alarm.

Reaktionen kommer efter erkendelse af at der i dag eksisterer der hverken obligatoriske regler for arktiske farvande eller et beredskab til at tage sig af forlis og miljøkatastrofer. Forhold som Ingeniøren tidligere har beskrevet.

»Og det er området alt for stort og øde til«, forklarede Per Sønderstrup, kontorchef for Søfartsstyrelsens Center for maritim regulering, i fredags på ing.dk.

»I stedet kræver vi, at skibene bliver så sikre og mandskaberne så dygtige, som det overhovedet kan lade sig,« sagde Per Sønderstrup.

Kravene bliver indarbejdet i et internationalt, obligatorisk regelsæt, som er ved at blive udarbejdet i FN's søfartsorganisation, IMO. Men før de 150 medlemslande har godkendt den såkaldte polarkode, går der sandsynligvis tre år.

»Indtil da må de rederier, der sejler deroppe, sørge for at foretage en god risikovurdering,« siger Per Sønderstrup.

Store sikkerhedsproblemer

At der er store sikkerheds-problemer, både for mennesker og miljø, understreger også Bjarne Rasmussen, der i 17 år har sejlet som styrmand i farvandene omkring Grønland.

For det første findes der ikke nogen redningstjeneste, der fungerer effektivt på alle positioner.

For den kommercielle skibsfart er udfordringerne eksempelvis, at de internationale sejlruter savner pålidelige søkort at navigere efter, og at de ikke er opmålt forsvarligt.

»En arktisk havmiljø-beredskabstjeneste findes heller ikke. Det vil kræve specialskibe og udstyr, der hurtigt kan dæmme op for havforurening, både fra eksempelvis et blow out fra en offshore olieboring og fra et råolietankskib eller et stort krydstogt- eller malmskib, der er gået på et skær eller et isfjeld, og som lækker svær bunkersolie ud i havet,« siger Bjarne Rasmussen, der tidligere har haft ansvar for koordinationen af logistiske ydelser til Statoil under oliejagt ved Grønlands vestkyst.

Espersen: Bedre regler og skrappere krav

Inden for den grønlandske territorialgrænse er sejladsen i forvejen reguleret gennem nationale regler:

»Når trafikken er kystnær, har vi regler, der for eksempel forbyder skibe, der ikke er udrustet til sejlads blandt isbjerge, og som påbyder en sikker afstand til isbjerge. Men reglerne dækker jo ikke sejlads over Nordpolen,« siger Per Sønderstrup.

I lyset af oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf og hyppigt tilbagevendende olieudslip og hændelser med katastrofepotentiale har råstofjagten i den sårbare arktiske natur skabt bred bekymring, hidtil især blandt arktiske folk og miljøbevægelser. Men i forbindelse med sit møde med Arktis Råd og sit besøg i Grønland mandag og tirsdag, kræver Lene Espersen nu også et betryggende beredskab i Arktis.

Til Berlingske Tidende karakteriserer udenrigsministeren de nuværende regler og planer som utilstrækkelige:

»Hvis der skete en katastrofe i arktisk farvand, hvor hundredvis af menneskeliv er truet, er jeg meget nervøs for, hvordan den situation blev håndteret,« siger Lene Espersen, der ikke alene lover nye sikkerhedskrav til de virksomheder, som borer efter olie og gas, men også planer for katastrofehåndtering, så færrest mulige mennesker og dyr bliver ramt.

Et af de konkrete initiativer, som Danmark forsøger at få med i polarkoden er kravet om, at krydstogtskibe skal sejle parvis.

»Det vil give et fornuftigt beredskab at få to krydstogtskibe til at sejle i en fornuftig afstand af hinanden, så de kan hjælpe hinanden, hvis det går galt,« siger Per Sønderstrup.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Hvis der skete en katastrofe i arktisk farvand, hvor hundredvis af menneskeliv er truet, er jeg meget nervøs for, hvordan den situation blev håndteret,« siger Lene Espersen, der ikke alene lover nye sikkerhedskrav til de virksomheder, som borer efter olie og gas, men også planer for katastrofehåndtering, så færrest mulige mennesker og dyr bliver ramt.

Jeg forstår bekymringen for olietankere og olieboringer, men at sætte et beredskab op for krydstogtsskibe er for meget. De kan sku bare holde sig væk, eller tage det som kommer. Desuden er området så enormt stort, at det vil blive meget kostbart at dække det fornuftigt.

  • 0
  • 0

Er der krav om double-hul i arktisk krydstogtsskibe?

men ellers må der jo en afgift på sejladsen, så f.eks. Grønland og Canada kan drive beredskabet for indtægterne fra den afgift.

  • 0
  • 0

men ellers må der jo en afgift på sejladsen, så f.eks. Grønland og Canada kan drive beredskabet for indtægterne fra den afgift.

Held og lykke med det, når Arktis for en stor del endnu er internationalt farvand.

  • 0
  • 0

Der er krav om "is klasse" på skibene vil jeg tro, og jeg har også en ide om at nogen af dem der sejler deroppe ikke (ikke!) er klasset. Altså udenfor hvor de må sejle. En godkendelse vil vist nok også omfatte "arktisk" redningsudstyr, altås går den nok ikke med åbne redningsbåde mv.

  • 0
  • 0

Når det ikke er nationalt farvand udenfor de nationale havgrænser, kan Grønland og Canada jo ikke have moralsk pligt til at oprette en redningstjeneste, Benny. Så hvad er dit problem med det nu?

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke hjemmestyret tjener specielt meget på krydstogtskibene. De skal vel bare op og se noget is.

Om krigsskibene kun at grønlændere er danskere ligesom færinger, bornholmere og selv dem der bor på Egholm, Thyholm og andre øer.

Der er også den hage ved der er den del intarnationalt farvand hvor DK af naturlige årsager ikke har nogen ret at udøve.

Men vi håber da, at i 2011 kan vi spotte dem fra AAUs næste cubesat :AAUSAT3 :-) - der har to AIS modtagere som payload.

  • 0
  • 0

De har nok ingen "juridisk" pligt, om den moralske pligt er vel genstand for en diskussion. Men de internationale regler siger man SKAL komme til hjælp(IMU) hvis man kan også selvom det er i internationalt farvand.

Skibene skal også overholde IMUs regler om bla sejlads i artiske områder. Ellers må de ikke gå i havn i de lande der er med i IMU

  • 0
  • 0

Isklasse i sig selv medfører ikke at et skib har dobbeltskrog. Dobbeltskrog, er et krav med skibe med store olie tanke mod yderklædning. Samme skibe har sjældent dobbeltskrog i maskinområdet. Faktisk alle olietanke skibe har dobbelt skrog.

Det vil være en rigtig god ting med dobbeltskrog, og isklasse på skibene omkring Grønland, men det er ikke fornuværende et automatisk krav, begge dele afhænger af skibstypen.

Begge dele forhindrer dog ikke andre ting som kan være årsag til at skibe løber på grund. Det kan være svigt af maskineri, brand i maskinrum, oversvømmelse af maskin rum som gør det umuligt at manøvrere skibet. Det kan kun klare med et dobbelt fremdrivnings anlæg som det bla ses på nogle AHTS, og nogle tankskibe, som principielt har to maskinrum og elforsyninger, som kan sejle videre, selv hvis det ene maskinrum er ude af drift. Den anden faktor er besætningen. Der kan ikke bygges et skib som er besætningssikkert. Det krydtogtskib som ligger på siden i Middelhavet beskriver vist pænt besætningsfaktoren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten