Udenlandske personbiler vil kunne give 300 mio. kroner i statskassen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udenlandske personbiler vil kunne give 300 mio. kroner i statskassen

Hvis Danmark fra 2020 indfører en vejafgift for udenlandske personbiler - efter tysk forebillede - vil det i runde tal kunne indbringe 500 mio. kroner før omkostninger til administration og kompensation til miljøvenlige biler.

Det viser beregninger, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har givet til Folketingets transport-, bygnings- og boligudvalg. Beregningerne tager udgangspunkt i den afgift, som Tyskland har fået lov til, efter aftale med EU, at indføre fra 2019.

Afgifter for udenlandske bilister vil efter tysk model kunne bidrage med cirka 300 mio. kroner til statskassen.

Egentlig skulle Tyskland have droppet afgiften helt, da den ifølge EU ville være diskriminerende over for udenlandske bilister. Men efter en række ændringer, hvor tyske bilister betaler en tilsvarende afgift, men bliver kompenseret gennem løbende tyske bilafgifter, blev de tyske myndigheder og EU i december 2016 enige om, at afgiften kunne indføres.

Når afgiften træder i kraft i Tyskland, vil den kunne indbringe cirka 835 mio. euro årligt, eller cirka 6,2 mia. danske kroner. Heraf vil cirka 210 mio. euro gå til system- og administrationsomkostninger, mens cirka 100 mio. euro vil gå tilbage til de tyske bilejere, der har de allermest miljøvenlige biler; godkendt efter Euro 6-normen.

Danskere vil skulle købe en elektronisk vignet, enten i kiosker eller på tankstationer, på en hjemmeside eller via en app. Her vil betalingen sammen med bilens registreringsnummer blive lagt ind i en database, som myndighederne så kan kontrollere.

Færre turister og pendlere

Skatteministeriet har vurderet, hvor mange biler der passerer de danske grænser, og hvor lang tid de i gennemsnit befinder sig i landet. Samtidig har man estimeret, hvor mange års- og tidages-vignetter der vil blive solgt. Samlet set mener Skatteministeriet, tidages-vignetter vil indbringe 400 mio. kroner og års-vignetter 100 mio. kroner.

I den danske model vil danske bilister blive kompenseret 1:1 og altså ikke få en overkompensation som de tyske bilister. Det vil derfor alene være udenlandske bilister, som bidrager med 500 mio. kroner.

Beregningerne er dog baseret på et meget spinkelt datagrundlag, og Skatteministeriet vurderer også, at en afgift på udenlandske bilister kan føre til færre turister og pendlere.

Hvis administrationsomkostningerne til en danske ordning lægger sig på samme niveau som de tyske, vil det betyde et nettoprovenu på 375 mio. kroner. Hvis der yderligere kompenseres for danske bilister, der kører i biler med den højeste miljøstandard, vil der skulle barberes cirka 60 mio. af overskuddet. Skatteministeriet vurderer derfor, at det samlede nettoprovenu vil lande på cirka 300 mio. kroner.

Det er bare at komme i arbejdstøjet og brug pengene fornuftigt på at implementere støjværn og tidsvarende asfaltbelægninger samt forbedre flaskehalsene på motorvejene før der anlægges nyt.

  • 1
  • 6

man kalder en lose-lose situation... Tyskerne indfører bureaukrati og afgifter. Vi gør det. Andre gør det...

Dem, som vinder er dem, som får et job som skrankepave.

  • 28
  • 1