Udenlandske ingeniør-studerende bliver ofte i Danmark – alligevel lukker deres studier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Udenlandske ingeniør-studerende bliver ofte i Danmark – alligevel lukker deres studier

Illustration: Jørgen True/StudieE/Aalborg Universitet

Danmark lukker tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på engelsk, selv om udenlandske studerende inden for de grene har større tilbøjelighed til at blive i landet efter end uddannelse, end deres medstuderende inden for humaniora og samfundsvidenskab.

At de studerende tager tilbage til hjemlandet, når Danmark har betalt deres uddannelse og i nogle tilfælde SU, er ellers regeringens og Dansk Folkepartis argument for at kræve engelsksprogede studier lukket.

To ud af tre udenlandske studerende udnytter ikke deres uddannelse til gavn for det danske samfund. Selv om uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i en mail til Ingeniøren fremhæver vigtigheden af, at Danmark har internationale studerende, kræver han antallet skåret ned af økonomiske årsager.

»Desværre rejser alt for mange hurtigt hjem igen. Derfor har vi besluttet at justere de engelsksprogede studiepladser med ca. 1.000. Og så skal vi gøre mere for, at dem, som læser her, også får et arbejde,« som han konstaterer.

Læs også: Uforstående Aalborg-forskere: Vi lukker uddannelser, som erhvervslivet skriger på

Ingeniører og naturvidenskabere bliver

Da ministeren i august gav universiteterne den bundne opgave at skære ned på de engelsksprogede uddannelser, skete det blandt andet på baggrund af analyse af, hvor mange der bliver i landet, og hvilke uddannelser de har taget.

Den viser store forskelle mellem, hvilke uddannelser de udenlandske studerende tager, og hvor sandsynligt det er, at de bliver i landet.

Tendensen er, at der er større chance for, at de studerende bliver i landet, hvis de har læst først og fremmest en teknisk, men også en naturvidenskabelig uddannelse.

Ifølge en af ministeriets egne rapporter fra i sommer var 43 procent af de udlændinge, som to år forinden havde taget en teknisk uddannelse i Danmark, således i job i Danmark. Det gjaldt kun 37 procent af de naturvidenskabelige dimittender, men kun 28 procent af de samfundsvidenskabelige.

Læs også: Grønne ingeniør-studier må lukke, fordi de foregår på engelsk

Tre universiteter friholdt

DTU, IT-Universitetet og Roskilde Universitet er i øvrigt de universiteter, som er bedst til at skaffe job til de internationale studerende, selv om der særligt på DTU er mange engelsksprogede uddannelser. Af samme grund blev netop de tre universiteter stort set friholdt fra nedskæringerne.

En anden af ministeriets rapporter viser ovenikøbet, af de udenlandske dimittender, som får job i Danmark, har størst chance for at få job svarende til deres uddannelsesniveau og til en løn, der er tæt på danske kollegers, hvis de har læst teknik eller naturvidenskab.

Regeringen stillede dog ikke krav om, hvilke uddannelser der skulle lukke, men overlod det til universiteterne. Resultatet er blandt andet, Københavns Universitet har lukket en række naturvidenskabelige uddannelser på engelsk, mens Aalborg Universitet skærer ned på blandt andet sine grønne ingeniøruddannelser på campus i København.

»Universiteterne har selv valgt, hvordan de vil justere pladserne. Det er en helt naturlig arbejdsdeling, det er dem, der ved mest om uddannelserne. Opdraget har været, at de skulle justere antallet af uddannelsespladser på de uddannelser, hvor mange engelsksprogede studerende ikke blev og arbejdede i Danmark. Det er ikke sådan, at universiteterne er blevet pålagt at lukke bestemte uddannelser. De konkrete planer er fastlagt af det enkelte universitet,« skriver Tommy Ahlers i sin mail til Ingeniøren.

Læs også: Leder: Dansk, når det er dummest

Samme pointe har Dansk Folkepartis ordfører på området, Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Vi har bedt universiteterne sigte efter at lukke de engelsksprogede uddannelser, hvor flest rejser hjem igen, og hvor det er vanskeligt at få job på det danske arbejdsmarked,« siger han.

DF'er undrer sig

Jens Henrik Thulesen Dahl tilføjer, at universiteterne selv har ønsket mulighed for at omstrukturere, sådan som det blandt andet sker på Aalborg Universitet. Han har selv undret sig over, at f.eks. Aalborg Universitet lukker en engelsksproget uddannelse, hvor der stort set kun er danske studerende.

»Jeg skal ikke forsvare, hvis universiteterne har valgt at gøre noget andet end at lukke uddannelser, hvor der er størst risiko for, at de studerende rejser hjem igen. Når vi får det samlede overblik, kan det være, at vi skal sætte os ned i forligskredsen og se på, hvordan vi samlet set har løst opgaven med at begrænse antallet af udenlandske studerende,« lyder det fra DF-ordføreren.

Kravet om at barbere antallet af engelsksprogede uddannelser kommer, fordi SU-betalingerne til studerende fra andre lande over overskredet et loft på godt 400 mio. kr. Det blev fastlagt som led i forliget om SU fra 2013, netop som EU-Domstolen havde fastslået, at udenlandske studerende, som arbejder 10-12 timer, har ret til SU i Danmark.

Læs også: Universitet lukker ingeniørstudier og holder topmøde med minister om tekniske uddannelser

Det er ikke tilladt at forhindre de udenlandske studerende adgang til danske universiteterne, og regeringen har med opbakning fra Dansk Folkeparti derfor valgt i stedet at begrænse antallet af studier, som finder sted udelukkende på engelsk. Den beslutning forsvarer Jens Henrik Thulesen Dahl, selv efter at have set konsekvenserne på bl.a. Aalborg Universitet.

»Vi har i Danmark et uddannelsessystem, som sikrer, at alle kan tage en uddannelse uanset forældrenes indtægt. Hvis ikke vi griber ind nu over for de udenlandske studerende, er alternativet, at også danske unge bliver ramt,« argumenterer DF-ordføreren.

Radikale: Ikke vores ansvar

Over for det står en fortvivlet opposition, hvor særligt den tidligere radikale forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, har rejst kritik.

Hun afviser, at de Radikale selv har et medansvar, fordi partiet er med i SU-forliget. Pointen er, forklarer hun, at ministeren bestemmer, hvordan universiteterne dimensionerer deres uddannelser.

Desuden mener hun slet ikke, at indgrebet er nødvendigt, fordi ministeriets egne prognoser forudser, at antallet af EU-studerende med dansk SU vil falde af sig selv igen i de kommende år.

Sofie Carsten Nielsen understreger desuden, at de udenlandske studerende samlet set er en god forretning for Danmark, fordi den ene tredjedel, der bliver og arbejder i landet, mere end betaler regningen for de to tredjedele, som rejser hjem.

»Vi burde se det som en aflastning for Danmark, at deres hjemlande har betalt deres grundskole og ungdomsuddannelse. Og så kommer de her og tager den sidste del af uddannelsen,« siger hun.

»Hetz mod det engelsksprogede«

»Nu er resultatet i stedet, at der bliver skåret ned på uddannelser inden for teknik, naturvidenskab, it og business. Det er præcis de kandidater, vi har brug for i Danmark. Det bliver en hetz med det engelsksprogede,« mener Sofie Carsten Nielsen.

Hun fremhæver, at begrænsningen på udenlandske studerende er »en meget indskrænket« måde at se uddannelser på.

»Med det argument kan vi jo ikke sende en eneste dansk studerende til udlandet.«

Læs også: Uforstående Aalborg-forskere: Vi lukker uddannelser, som erhvervslivet skriger på

Sofie Carsten Nielsen tilføjer, at det er vanskeligt for universiteterne at finde de gode steder at skære ned.

Samme pointe har den socialdemokratiske uddannelsesordfører, Mette Reismann.

»Universiteterne er i forvejen pressede af kravet om to pct. besparelse årligt. Så tager regeringen brødet ud af munden på dem ved at fjerne de udenlandske studerende,« siger hun.

Socialdemokratiet er også imod loftet over de engelsksprogede uddannelser. Partiet havde ligesom de Radikale gerne set, at Tommy Ahlers have indkaldt til drøftelser om, hvordan SU-regningen til de udenlandske studerende kan begrænset.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når politikerne undrer sig over politikerlede, så skal de se på sager som disse. Her prøver man at hive en økonomisk undskyldning for de nationalistiske tendenser op af hatten, når alle analyser peger på, at de udenlandske studerende samlet set er en gevinst for samfundet både økonomisk og kulturelt.

  • 15
  • 6

Nu kunne det være interessant at vide hvor mange danske studerende der rejser udenlands, og på den måde får studiepladser og SU betalt af andre lande ?
Pointen er at det kunne vise sig at vi allerede mens de unge studererer har en eller anden grad af udligning.
I Norden kan danske studerende tage SU med, og er iøvrigt berettiget til landets SU hvis de opfylder nogle krav til arbejdsmarkedstilknytning.
Noget ligende gælder i EU, så reglerne er mere eller mindre symmetriske.

Når det er tilfældet vil 'spinningen gå op i vinningen' for at låne er godt norsk udtryk.

Var det ikke interessant at få belyst for vores kære politikere som ellers har så travlt med at glemme alt om fællesskab i Norden og EU nå de tænker der kan findes stemmer på måske ubegrundede forstillinger om 'unødvendige udgifter for Danmark'

mvh Jens

  • 4
  • 1

Jeg ville egentligt gerne vide hvordan man måler antallet af udelandske studerende.
Er det alle studerende som ikke er danske statsborgere ? Eller er det studerende fra alle andre lande end de nordiske lande ? Hvad med unge med permanent opholdstilladelse er de også registreret som udenlandske studerende ? Jeg synes det er meget uklart og er itvivl om universiteterne og regeringen bruger samme definition for at beregne antallet af udenlandske studerende.

  • 6
  • 0

Det må, efter at have læst artiklen, være den mest RELEVANTE journalistiske opgave, at afklare om universiteterne har skabt denne sag ELLER om politikerne har skab denne sag ?

Hvad er FAKE NOWS, hvad er REALIA ?

Jeg er forvirret på et lavt plan ......

P.S.: Men det er da fortsat relevant at få nogle af de tal på bordet som efterlyses.
Og i den forbindelse er det jo ikke let, separat, at optælle studerende som bor og er opvokset i Danmark, men som ikke af forældrene er gjort til danske statsborgere "i tide" (eller selv har taget initiativet efter de fylder 19 år).

  • 4
  • 0

Det er ikke meningsfuldt at gennemføre den igangværende diskussion uden en troværdig baseline = relevante tal og opgørelser.
Jeg påpeger så yderligere en faldgrube ved opgørelse baseret på statsborskab.

Disse tilvejebringes ikke for bare at have tallene ("spørge-jørgen"), MEN for at undgå at rette bager-for-smed. Og det sker hvis en ordning, som giver dansk overskud, sløjes fordi .........

  • 1
  • 0

SU i danmark betales af danske skatteydere - både rig og fattig. Kontrakten er at alle unge i Danmark kan få en uddannelse uafhængig af forældrenes indkomst. Den anden del af kontrakten er at samme skatteydere også betaler universiteterne.
MEN det er ikke en del af kontrakten at danske skatteydere skal betale for at samtlige unge i EU skal kunne få en uddannelse uafhængig af forældrenes indkomst.
Når universiteterne samtidig også hæver tilskud pr studerende bliver SU jo til tilskud til at få tilskud og det er simpelthen ikke holdbart. Det kan være formuftigt nok at uddanne nogle ekstra studerende hvis erhvervslivet har behov men spørgsmålet er om ikke erhvervslivet så bør betale for det, og universiteterne må så søge sine marginalomkostninger dækket fra fonde, virksomheder eller fra de andre EU lande eller fra den studerende selv
På lægestudiet er der for eksempel mange udenlandske studernede som også gør det sværere for danske studerende at komme ind. Efter studiet rejser de hjem og der er lægemangel i Danmark.

Jeg har på fornemmelsen at et par universiteter er kede af at deres pengemaskine bliver stoppet, men de bør glæde sig over succesen i det studiemæssige og udvikle en bæredygtig forretningsmodel som ikke involverer statsstøtte.

  • 4
  • 5

Kontrakten er at alle unge i Danmark kan få en uddannelse uafhængig af forældrenes indkomst. Den anden del af kontrakten er at samme skatteydere også betaler universiteterne.

Dette er bare endnu et eksempel på at modstanderne kun vil se på udgifter til SU og studiepladser isoleret. Det er den eneste måde det økonomiske argument kan trækkes hjem: Ved at gå med skyklapper.

Fejlen er, at folk ser SU og studiepladser som et velfærdsgode, når det i virkeligheden er en investering i fremtidens samfund - højst sandsynlig med én af de højeste forrentninger i Danmarkshistorien.

  • 4
  • 2

Citat fra artiklen:
"Da ministeren i august gav universiteterne den bundne opgave at skære ned på de engelsksprogede uddannelser, skete det blandt andet på baggrund af analyse af, hvor mange der bliver i landet, og hvilke uddannelser de har taget.

En anden af ministeriets rapporter viser ovenikøbet, af de udenlandske dimittender, som får job i Danmark, har størst chance for at få job svarende til deres uddannelsesniveau og til en løn, der er tæt på danske kollegers, hvis de har læst teknik eller naturvidenskab.

Regeringen stillede dog ikke krav om, hvilke uddannelser der skulle lukke, men overlod det til universiteterne. Resultatet er blandt andet, Københavns Universitet har lukket en række naturvidenskabelige uddannelser på engelsk, mens Aalborg Universitet skærer ned på blandt andet sine grønne ingeniøruddannelser på campus i København. ... Det er ikke sådan, at universiteterne er blevet pålagt at lukke bestemte uddannelser. De konkrete planer er fastlagt af det enkelte universitet"

Hvordan kan vi gøre mest skade og skabe størst sympati om vore trængsler?

Ved at lukke de bedste uddannelser.

Ekspresudskiftning af ledelserne af Københavns Universitet og Aalborg Universitet ligger lige for.

  • 2
  • 3

Læs artiklen, hvori der omtales, hvilke uddannelser, som holder flest, hhv. færrest i Danmark.

God stråmand, men så let slipper du ikke. Du påstår, at det er "de bedste" uddannelser, der bliver lukket, og fremlægger det som én eller anden konspirationsteori, hvor universitetsledelserne giver fingeren til politikerne.

Artiklen nævner ingen konkrete uddannelser, men skriver lidt generelt om fagområderne i forhold til hinanden. Hvilken humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse er det du mener man bør lukke i stedet?

  • 1
  • 1

Konkret spørgsmål til politikerne: Præcis hvor mange udenlandske studerende på disse nu lukkede uddannelser går der, som forventes ikke at ville betale SU-lånet tilbage?
+ Hvor mange danskere + udlændinge, der forventes at tilbagebetale SU-lånet, går disse uddannelser ud over, + hvad får samfundet IKKE ud af dette skridt? Data på bordet, tak.

Konkret forslag: Der indføres en klausul i lånedokumentet, så når SU-lånet underskrives af alle låntagere, underskriver de, at SU må indkræve ikke-betalte beløb også ud over DKs grænser, og hvad der konkret kan gøres udlæg i.

Dette forslag er så langt ude i nat-pops sphere, at alle globalister, humanister, folk med indsigt, viden og overblik nødvendigvis må råbe: NOK NU, resist.

  • 1
  • 1

Det tal, der ofte nævnes som et problem er, at kun en tredjedel af de udenlandske studerende, der har fået en engelsksproget uddannelse i Danmark, bliver i landet efter endt uddannelse. Men er en tredjedel alt for få, sådan som det antydes?

Djøf udgav i 2013 en note i deres DeFacto serie, hvor de har udregnet den samfundsmæssige gevinst af en kandidatuddannelse. Her er hovedkonklusionerne:

  • Kandidater har mellem andet og tredje år på arbejdsmarkedet betalt deres kandidatuddannelse (2 år) gennem skatten.
  • Kandidater i gennemsnit bidrager med 152.000 kr. årligt når de har ti års anciennitet.
  • Samlet set lægger en gennemsnitskandidat 5,4 mio. kr. i løbet af et arbejdsliv (når kandidatgraden er betalt)

Bemærk, at dette ikke forudsætter en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. Det er bredt over alle uddannelser.

Man kan nemt regne ud, at hvis blot 5-10% af udenlandske kandidater bliver i landet i hele deres arbejdsliv, så er det en overskudsforretning. Og det er endda kun for de kandidater, der har fået betalt uddannelse og SU. Studerende fra lande udenfor EU skal selv betale for uddannelsen, og de får ikke SU. De bidrager derfor til landets økonomi selv mens de studerer, hvis de bliver i landet efter uddannelsen, er det ren fortjeneste.

Så jeg synes, at regering + DF skal klappe hesten og være glade for at HELE 33% af kandidaterne bliver i Danmark efter studiet i stedet for at beklage sig over de 67%, der ikke gør.

De glemmer i øvrigt, at det heller ikke er alle danske studerende, der bliver i landet efter endt uddannelse. En dansker, der forlader landet efter endt uddannelse, tager langt flere "penge" med ud af landet end en EU-borger, der kun har fået to års uddannelse og SU. Skal vi så til at skære ned på antallet af pladser til danske studerende, fordi vi risikerer, at de tager ud af landet bagefter? Hvis det lyder absurd, så er jeg enig. Men det er lige så absurd at sætte grænser på antallet af udenlandske studerende.

  • 3
  • 1

Det er misforstået. Jeg går skam 100% ind for SU systemet, og synes at de andre lande i EU burde indføre noget tilsvarende.

I Europa er det kun de øvrige nordiske lande der har SU. Niveauet her er ca det halve af hvad det er i Danmark, men det er stadig et godt bidrag og bedre end ingenting.

Det øvrige EU har ikke SU. De studerende får nul kr, og mange steder skal der oveni betales for at gå på universitetet. De unge arbejder, har måske sparet op, og forsørges måske af familien. Ofte bor de også hjemme indtil uddannelsen er gennemført.

Hvis danske studernede skal til udlandet hedder det "at man kan tage sin danske SU med til udlandet".... der er ikke noget "man kan få SU i de øvrige EU lande på de vilkår der gælder der". Det er også ok at danske studernede tager SU med til udlandet, men der er jo en "risiko" for at de bliver ude. Bør ordningen med SU i udlandet så stoppes når nu disse unge giver underskud? Nej. SU er en dansk ordning som er betalt af danske skatteydere for danske unge, og ikke en dansk ordning for alle Europas unge. Men jeg ønsker dem alle at der kom et godt system og naturligvis kan hvert enkelt europæisk land have råd til at investere i egne unge.

  • 2
  • 2

God stråmand

"A straw man is a common form of argument and is an informal fallacy based on giving the impression of refuting an opponent's argument, while actually refuting an argument that was not presented by that opponent."

Hvilken påstand hævder jeg, at du har fremsat?
Hvilken ikke-fremsat påstand argumenterer jeg imod?

  • 2
  • 1

Du påstår, at det er "de bedste" uddannelser, der bliver lukket, og fremlægger det som én eller anden konspirationsteori, hvor universitetsledelserne giver fingeren til politikerne.

Prøv at læse denne artikel på ing.dk

"Uforstående Aalborg-forskere: Vi lukker uddannelser, som erhvervslivet skriger på"

"Der er dog intet krav om helt at lukke uddannelserne, for kommer en del af undervisningen til at foregå på dansk, har de udenlandske studerende ikke en chance for at følge med. Det er baggrunden for, at forskernes udfald i lige så høj grad er rettet mod deres egen ledelse som mod den regering, der har dikteret nedskæringer på de engelsksprogede uddannelser."

  • 2
  • 1

Du forudsætter, at der var andre uddannelser, som var relevante at lukke. Har du nogen eksempler?

Læs artiklen, hvori der omtales, hvilke uddannelser, som holder flest, hhv. færrest i Danmark.


Du har naturligvis læst de rapporter, artiklen linker til, ikke sandt?

Den ene hedder De engelsksprogede studerende Registeranalyse

I den har du så set:

Tabel 6

Optag til engelsksprogede bacheloruddannelser fordelt på hovedområder i 2017
Humaniora: 817
Naturvidenskab: 399
Teknisk Videnskab: 418
Samfundsvidenskab: 2.121
Universitetsuddannelse i alt: 3.755

Der er altså lige så mange studerende på engelsksprogede bacheloruddannelser under humaniora, som der er på naturvidenskab og teknisk videnskab tilsammen.

Alligevel har universiteterne valgt at skære ned på de linier, hvor flest studerende bliver længst i Danmark efter studieslut.

  • 3
  • 1

Det tal, der ofte nævnes som et problem er, at kun en tredjedel af de udenlandske studerende, der har fået en engelsksproget uddannelse i Danmark, bliver i landet efter endt uddannelse.

Så vidt jeg kan se, kan du finde svarene på dine spørgsmål i Rapporten De engelsksprogede studerende Registeranalyse

"85 pct. af de dansksprogede dimittender fra kandidatuddannelserne i 2014, der fortsat var i landet 2 år efter dimission, var i beskæftigelse, mens dette kun gælder 58 pct. af de engelsksprogede studerende. Forskellen i beskæftigelsesandelen mellem de engelsk- og de dansksprogede studerende er særlig stor på det samfundsvidenskabelige område, hvor 88 pct. af de dansksprogede og 53 pct. af de engelsksprogede er i beskæftigelse. ... Andelen af engelsksprogede kandidater, der er i beskæftigelse (inkluderet ph.d.er), er højest på Roskilde Universitet (47 pct.), Danmarks Tekniske Universitet (48 pct.)og IT-Universitetet (49 pct.)."

"Tabel 7.9 viser status for de engelsksprogede dimittender fra de universiteter, der har flere afdelinger. kandidaterne fra Syddansk Universitet i Esbjerg og Sønderborg i høj grad forlader landet efter endt uddannelse. Henholdsvis 73 pct. og 52 pct. af dimittenderne fra 2014 har således forladt landet 2 år efter dimission i 2016."

  • 2
  • 0

Problemets kerne er SU og SU-lån til de mange udenlandske studerende. Det koster det danske samfund dyrt. Tidligere i debatten var der et fornuftigt forslag til at komme uden om EU-reglerne:

Størrelsen af folkepensionen afhænger af, hvor mange år en borger har boet i landet. På samme måde kan myndighederne f.eks. kræve et ophold i Danmark i mindst 15 år, hvis der skal kunne ydes SU og SU-lån.

Dermed vil der i praksis kun kunne ydes SU og SU-lån til ”hjemmefødninge”. Systemet er vandtæt i forhold til EU's regler.

Der vil selvfølgelig være de sædvanlige randproblemer for f.eks. en person, der som 10-årig flyttede til Danmarks med sine forældre (som enten var immigranter eller hjemvendte danskere). Dem om det. De har ikke betalt dansk skat i de år, de var væk.

PS. Da jeg i sin tid læste på DtH (DTU), var der fag med fremragende udenlandske, engelsksprogede undervisere, og det er en kæmpe fordel, hvis undervisningen i almindelighed foregår på engelsk (forudsat underviserne er sprogligt kapable). En undtagelse var Reaktorfysik under prof. Povl Ølgaard. Der blev undervist på dansk, mens lærebogen var på tysk (Glasstone/Edlund: Kernreaktortheorie). Faget har desværre i mellemtiden mistet sin relevans.

  • 2
  • 0

... kræve et ophold i Danmark i mindst 15 år, hvis der skal kunne ydes SU og SU-lån.

Der vil selvfølgelig være de sædvanlige randproblemer for f.eks. en person, der som 10-årig flyttede til Danmarks med sine forældre (som enten var immigranter eller hjemvendte danskere). Dem om det. De har ikke betalt dansk skat i de år, de var væk.

Men mange af forældrene har, som jeg, arbejdet mange år for danske virksomheder i udlandet og har indtjent store summer (f.eks. beskedne 11½ mio. kr.) til den danske økonomi.

Hvis du udvider til "dansk statsborgerskab eller ophold i Danmark i mindst 15 år" er randproblemet for nogle tusinde studerende løst.

  • 2
  • 1

Men mange af forældrene har, som jeg, arbejdet mange år for danske virksomheder i udlandet og har indtjent store summer (f.eks. beskedne 11½ mio. kr.) til den danske økonomi.

Det betvivler jeg ikke. Men i de år er du ikke blevet beskattet af den danske stat. Til sin tid vil du modtage pension fra det land, du har arbejdet i (hvis de har en sådan ordning). Hvis du f.eks. har arbejdet i Sverige vil du modtage procentuel pension derfra. Jeg har selv arbejdet i Boston/USA og har ikke der bidraget en dyt til det danske samfund, og forventer heller ikke almisser i den anledning.

Din tidligere omtalte datter vil formentlig ikke (men burde) modtage en slags procentuel SU-støtte fra det land, du har arbejdet i (hvis det pågældende land faciliterer den slags).

Anyway, vi har ”civil law” og ikke ”common law”, så du vil altid kunne finde undtagelser, der ikke er dækket ind.

Forslaget om opholdsbestemt SU er sikkert ikke perfekt, men kan formentlig tilpasses. Personligt mener jeg ikke, at vi skal betale for udenlandske studerendes ophold og undervisning i Danmark - med mindre de er udvekslingsstudenter, som i min optik er velkomne.

I Danmark betaler vi en masse via fællesskabet, mens andre lande er mere individuelt orienterede. Begge dele er ok, men det er urimeligt, at borgere via EU kan udnytte vores nationalt solidariske tilgang, mens deres egne lande undslår sig.

  • 2
  • 1