Udenlandske forskere dropper Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udenlandske forskere dropper Danmark

Universiteter og industrivirksomheder giver dumpekarater til regeringens indsats for at tiltrække udenlandske topforskere. Skønt den såkaldte forskerordning lokker udenlandske forskere med en skattesats på 25 pct. steg antallet af tilknyttede ph.d.-forskere kun med tre personer i 2006.

»Tallene fortæller, at der foregår et reelt brain drain fra det danske samfund i øjeblikket,« siger Tine Roed, vicedirektør i Dansk Industri.

»Der kommer for få af de virkeligt dygtige forskere til Danmark. Samtidig ser vi en tendens til, at de højtuddannede forskere, som udvandrer, desværre netop er dem, hvis kompetencer, vi har mest brug for. Og det bliver ikke opvejet af en tilsvarende indvandring.«

IDA: Vi er slet ikke agressive nok

Forskerordningen har eksisteret siden 1991, men det går fortsat trægt med at lokke udenlandske topforskere til at bide på lokkemaden, som består af løftet om en indkomstskat på 25 pct. i de første tre år i Danmark. Sidste år steg antallet af tilknyttede topforskere med ph.d.-grad i bagagen med blot tre personer. Det viser nye tal, som Skat har lavet til Ingeniøren. Det skal sammenlignes med, at ca. 130 danske forskere med en ph.d.-grad (hovedsagligt inden for naturvidenskab og teknik) udvandrer hvert år. I alt er 641 udenlandske ph.d.-forskere i dag tilknyttet forskerordningen.

Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, skyder med skarpt mod de politiske initativer, som skal lokke udenlandske forskere til Danmark.

»Intentionerne er gode, men det er ikke godt nok. Regeringen har åbnet nogle døre til Danmark, men problemet er, at der ikke står særlig mange forskere udenfor, som venter på at komme ind,« siger Lars Bytoft. Han mener, at Danmark risikerer at blive taber i den globale kamp om de klogeste hoveder.

»Vi er slet ikke agressive nok. Lande som Holland, Irland og Canada er til stede på nogle af de mest interessante universiteter i verden for at headhunte de bedste forskere. I Danmark tror vi fejlagtigt, at vi er så attraktive, at forskerne kommer af sig selv.«

Dekan: Ordning er fuld af mærkværdige betingelser

Industri og universiteter er enige om, at Forskerordningen er en lappeløsning.

»I langt de fleste tilfælde er den ubrugelig,« siger Svend Hylleberg, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

»Ordningen er fuld af mærkværdige betingelser, som er svære at opfylde i praksis. F.eks. kan en forsker ofte ikke komme med på ordningen, hvis han tidligere i sin karriere har haft en midlertidig ansættelse i Danmark.«

Svært at skaffe forskere

Tilsvarende toner lyder fra industrien, hvor eksempelvis Grundfos har store problemer med at skaffe forskere til deres udviklingsafdeling i Bjerringbro. Virksomhedens forskningsdirektør, Peter Elvekjær, peger på, at Forskerordningen er tidsbegrænset.

»Ordningen hjælper i tre år, men ofte er det ikke nok at have de kloge hoveder på virksomheden i et midlertidigt ophold - vi skal kunne fastholde dem, hvis det for alvor skal betyde noget for konkurrenceevnen,« siger Peter Elvekjær

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først