Uden patenter gør det ondt

Af Erik Erup Larsen Genial opfinder har måttet se andre spinde guld på sine ideer.

Det er ikke just positive erfaringer den 80-årige ingeniør Holger Møller Hansen har med patentsystemet. Hans lange opfinderliv har været præget af skuffelser og ringe kontant udbytte. Hans ægte skaberglæde er dog ikke knægtet.

Han oplyser at have indleveret 39 danske patentansøgninger siden 1948.

Mange er blevet afslået eller henlagt på grund af manglende betaling. Som talrige andre opfindere har han ikke haft midler til at videreføre ansøgningerne i udlandet. Og slet ikke til at sætte ideerne i produktion.

Den mest betydningsfulde af hans opfindelser er nok det fleksible endoskop til undersøgelse af patienters mave-tarmkanal. Det søgte han patent på i 1951. Året efter fulgte ansøgninger både på bobleplastfolien til emballager og på et visuelt
adviseringskartotek til datomarkering m.m. i kundekartoteker.

I 1955 var emnerne selvlåsende byggeelementer og en fremgangsmåde til at forøge en væskes eftergivenhed. Sidstnævnte ansøgning, der angik de såkaldte tabletfjedre, hører til dem, der blev henlagt på grund af manglende betaling. Fjederprincippet blev
senere stærkt udbredt og blandt andet benyttet af Citroën fabrikkerne.

HJÆLP TIL LÆGERNE I 1957 søgte Holger Møller Hansen patent på en pneumatisk elafbryder, som der ikke var kommerciel interesse for. Det var der heller ikke for de ekstruderede el-afbrydere i slangeform. De blev patentansøgt i 1958, samme år som en anden
ansøgning løb ud i sandet. Den gjalt en eksplosionsmotor med fladt firkantet stempel og trekantet cylinderudformning, udviklet som konkurrent til Wankel-motoren.

I de følgende år gjorde Møller Hansen flere opfindelser på det medicinske område. Blandt resultaterne kan nævnes colostomiposer, colostomimagneter, infusions- og transfusionsudstyr samt et uroflowmeter, der kan diagnosticere urinvejssygdomme gennem en
præcis registrering af vandladningsfunktionen.

Flere fremtrædende læger, som han arbejdede sammen med, har udtrykt begejstring for udstyret, men desværre for Møller Hansen - og for samfundet - er det ikke lykkedes at skaffe risikovillig kapital til patentering og produktion.

Inden for de seneste år har Holger Møller Hansen søgt patent på en metode til blæremuskel-trykmåling hos patienter med kateter samt på perfusionsudstyr, der bruges til at holde blodkredsløbet igang under operationer. I øjeblikket arbejder han på en
blodtryksmåler med et nyt måleprincip, der vil eliminere fejlene, som det kendte udstyr kan give ved måling af det høje blodtryk (det systoliske).

GEVINSTEN FORDUFTEDE Bobleplasten er blevet en stor succes. Men det er ikke Holger Møller Hansen, der har tjent penge på den - selv om han i 1952 fik patent på sin opfindelse. Ansøgningen blev også videreført i udlandet, og der blev startet produktion
Bobleplasten er blevet en stor succes. Men det er ikke Holger Møller Hansen, der har tjent penge på den - selv om han i 1952 fik patent på sin opfindelse. Ansøgningen blev også videreført i udlandet, og der blev startet produktion
i England. Men licensindtægterne udeblev - for de britiske samarbejdspartnere kopierede blot produktet og solgte det som deres eget fra en anden fabrik.

Endoskop-opfindelsen fra 1951 gik det ikke bedre. Den blev ikke patenteret, fordi Patentdirektoratet ifølge Møller Hansen skønnede, at ansøgningen ikke indeholdt en patenterbar opfindelse. Af økonomiske grunde opgav han patentsagen. Men da Berlingske
Tidende senere på året bragte en stort opsat artikel om det 'kunstige øje, der kan kigge om hjørner'', gav det genlyd i verdenspressen, og offentliggørelsen satte skub i udviklingen af endoskopiudstyr i bl.a. USA og Tyskland. Senere gik også japanerne
ind på markedet, og Olympus-koncernen, der i dag er markedets førende udbyder af endoskopiudstyr, fik i 1971 patent på et endoskop, som i følge den danske opfinder nøje svarer til patentkravene i hans 20 år ældre ansøgning.

Set i bakspejlet erkender Holger Møller Hansen, at han ikke har håndteret den patentmæssige side af sine opfindelser særlig heldigt. At han ikke har haft tilstrækkelige forudsætninger hverken for at føre patentsagerne eller for at tackle forhandlingerne
om licenser. Her ville et professionelt patentbureau utvivlsomt kunne have sikret hans opfindelser en langt bedre retsbeskyttelse - men hans økonomi har ikke været til den slags.

Trods de dyrekøbte erfaringer er Holger Møller Hansen ikke bitter, men han føler dog, at både han og samfundet er blevet snydt. Samfundet fordi det er gået glip af arbejdspladser og perspektivrige investeringer.

Problemet er, mener han, at Danmark mangler en opfinderpolitik. Uden støtte er det næsten umuligt at føre ideerne igennem den vanskelige patenteringsfase og videre frem til en egentlig produktion.