Uden Einstein ingen præcise GPS’er
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Uden Einstein ingen præcise GPS’er

Når din GPS fortæller dig, at du om 300 meter skal dreje til højre, er satellitter årsagen til, at den ved, hvor du er. De kunne dog ikke levere de præcise koordinater uden at tage højde for Albert Einsteins nu 100 år gamle generelle relativitetsteori.

Den beskriver blandt andet, hvordan objekter som planeter og stjerner påvirker rumtiden og dermed tyngdekraften.

Hvis man forestiller sig en bowlingkugle liggende på et udspændt lagen, vil den danne en fordybning i lagnet. Denne fordybning viser, hvordan rumtiden krummer sig om en masse og samtidig skaber tyngdekraft – og kendskab til disse forhold er afgørende for satellitterne:

»Vi kommer jo ikke uden om Jordens tyngdefelt, og dets effekter skal forstås med ekstrem præci­sion, hvis moderne teknologi skal virke korrekt. Et klassisk eksempel er GPS-systemet, som er nødt til at tage effekterne af det svagere tyngdefelt ude ved GPS-satellitterne i forhold til tyngdefeltet ved jordoverfladen med i beregningerne,« siger Poul Henrik Damgaard, der er professor teoretisk fysik ved Niels Bohr Institutet.

»Det siges, at GPS-systemet ville tage fejl af din position med en rate på omkring 10 kilometer om dagen, hvis der ikke blev korrigeret i forhold til den generelle relativitetsteori. Så uden Einsteins 1915-artikel, ingen GPS.«

Relativitetsteori 2.0

Inden den generelle relativitetsteori blev beskrevet, var der en anden relativitetsteori. Albert Einstein fremlagde nemlig den specielle relativitetsteori i 1905, som beskriver den måde, hvorpå rum og tid ændrer sig, når man betragter et system i jævn bevægelse fra et system i hvile. Men der manglede et led.

»Det var åbenlyst for Einstein, at næste skridt måtte inkludere effekten af acceleration. Den geniale konklusion, han meget hurtigt kom frem til, var, at acceleration ikke kan skelnes fra påvirkning fra et tyngdefelt,« siger Poul Henrik Damgaard og forklarer, at Einstein med den generelle relativitetsteori med det samme blandt andet kunne forklare, hvordan lys bliver afbøjet i et tyngdefelt, fordi planeter og stjerner krummer rumtiden, som danner et tyngdefelt, hvor lyset afbøjes:

»Det var en fantastisk og helt overraskende konklusion, som senere er blevet verificeret til ekstrem høj præcision,« siger han.

Der gik da heller ikke længe efter fremlæggelsen af den generelle relativitetsteori 25. november 1915 før den britiske astronom Arthur Eddington kunne bekræfte en del af den. Han observerede i 1919 under en total solformørkelse i Vestafrika en lille afbøjning af lyset fra en stjerne bag ved Solen. Det skyldes, at Solens masse krummer rumtiden, som afbøjer det lys, der kommer bagfra.

Den generelle relativitetsteori skabte ifølge Poul Henrik Damgaard en ny revolution for dem, der forstod matematikken bag, fordi den kan bruges til at forstå universets udvikling og fysiske fænomener som sorte huller.

»Einstein var allerede verdenskendt, men da han i 1915 nedskrev de korrekte feltligninger for generel relativitetsteori var det simpelthen en ny revolution. Få forstod matematikken bag, men de, der gjorde, kastede sig over teorien som vilde dyr.

For eksempel opdagede tyskeren Karl Schwarzschild kun få uger efter Einsteins 1915-artikel en eksakt løsning til Einsteins ligninger. Denne eksakte løsning danner kimen til forståelse af, at teorien forudsiger eksistensen af sorte huller,« siger han.

100 år uden en skramme

Men ikke alle var ligeså begejstrede som Karl Schwarzschild. Flere har gennem tiden forsøgt at modbevise teorien eller tilføje ekstra ligninger. Men ifølge professor i fysik ved Aarhus Universitet Ulrik Uggerhøj er det efter 100 år endnu ikke lykkedes:

»Mange har forsøgt at modbevise den, men det er ikke lykkedes endnu. Der findes også udvidelser af teorien, men disse udvidelser har ikke vist sig nødvendige,« siger han.

Poul Henrik Damgaard forklarer dog, at der muligvis kan rykkes lidt ved teorien i fremtiden.

»I modsætning til den specielle relativitetsteori, som der bare ikke kan rokkes ved, er det faktisk muligt, at det sidste ord om den generelle relativitetsteori ikke er sagt endnu,« siger han.

Det seneste danske eksempel på, hvordan teorien er blevet verificeret og brugt, kommer fra Niels Bohr Institutet. Her har forskere nemlig observeret, hvordan lyset fra en supernova bliver afbøjet rundt om en galakse, der ligger mellem Jorden og supernovaen. Netop som teorien foreskriver, at lyset vil.

Poul Henrik Damgaard vurderer da også, at der er en langt større forskningsaktivitet inden for kosmologi og astrofysik i dag, fordi vi nemmere kan observere rummet og dets fænomener ud fra teorien i dag.

»Generel relativitetsteori spiller en enorm rolle i moderne forskning. Fra brugen af dens forudsigelser i astrofysik og kosmologi til det fundamentale niveau, hvor teoriens konsekvenser stadig ikke er fuldt forstået. Faktisk vil jeg vove at påstå, at der er langt større forsknings­aktivitet inden for feltet i dag, end der har været nogensinde tidligere,« siger Poul Henrik Damgaard.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hatten af for Einstein.

Jeg er på ingen måde i tvivl om hans store bidrag til vores forståelse af verden, men hvis han nu ikke havde været der, mon så ikke en eller anden havde fundet frem til teorierne alligevel?

Så vi alligevel havde haft pålidelige GPS'er?

  • 5
  • 6

GPS'ernes præcision er opnået ved at prøve sig frem. Et enkelt punkt på jorden flytter sig kun nogle få cm om året. Så ved at kortlægge sattelttiernes bevægelser i forhold til nogle faste punkter så kan man regne baglæns og finde placeringen af alle nye punkter. Ikke nogen forståelser der.

  • 6
  • 18

Selv uden relativitetsteorierne ville vi i dag kunne have et pålideligt navigationssystem. Vi ville sikkert have beholdt og videreudviklet Deccca systemet, som i mange år blev brugt i skibsfarten.

  • 4
  • 7

GPS'ernes præcision er opnået ved at prøve sig frem.


Korrekt.
De første satelitter (så vidt jeg ved) blev sendt op uden korrektion.
'Uret' viste ikke de samme som på jorden, så man korrigerede ud fra empiriske afvigelser - ikke ud fra beregninger.
Man kan så overveje om det er resonansfrekvensen i 'urene', der ændrer sig, eller 'tiden' der ændrer sig.
Jeg vil jo påstå, at når der er flere forklaringer på samme fænome, så kan man ikke antage den ene forklaring som endegyldig.
Men fred være med det, da Einsteins teorier forlængst er modbevist ved Ring laser gyro og Fiber optic gyro.
Lad os blive i troen om 'spacetime continueum' - da det er mer fantasifuldt.
Uden disse fantasier havde vi ikke haft alle de gode, og spændende, science fiction film.
Men uanset hvad påvirker det på ingen måde vores hverdag, da intet er afhængig af relativitetsteorien/erne.

  • 6
  • 24

Forkert

GPS'ernes præcision er opnået ved at prøve sig frem. Et enkelt punkt på jorden flytter sig kun nogle få cm om året. Så ved at kortlægge satellitternes bevægelser i forhold til nogle faste punkter så kan man regne baglæns og finde placeringen af alle nye punkter. Ikke nogen forståelser der.


Under alle omstændigheder havde GPS været muligt uden Einstein. Men, som du nævner, ikke uden kalibrering ved hjælp af jordkoordinater.

Årsagen til at amerikanerne har lavet GPS med atomure og brugt Einsteins teorier, er at det skal kunne bruges over områder uden mulighed for jordkalibrering (f.eks. Rusland, Kina osv.). Satellitterne kan korrigeres over USA. Dertil kommer, at GPS med atomure også fungerer uden kontakt med jorden, og helt uden jordkalibrering, i et stykke tid. Det vil selvfølgeligt langsomt miste sin præcision uden kalibrering.

Havde vi ikke haft Einstein, og havde vi ikke haft atomure, så havde GPS stadigt fungeret - og tilmed, havde det måske være mere præcist end nutidens GPS, da det havde været baseret på jordkalibrering. Det er ikke usandsynligt, at Einstein reelt kun har tilføjet usikkerhed til GPS, fordi der ikke bruges konstant kalibrering med jordstationer. Det havde været nødvendigt uden Einstein.

  • 6
  • 6

Hatten af for Einstein.

Jeg er på ingen måde i tvivl om hans store bidrag til vores forståelse af verden, men hvis han nu ikke havde været der, mon så ikke en eller anden havde fundet frem til teorierne alligevel?

Så vi alligevel havde haft pålidelige GPS'er?


Mon ikke man vil have målt, at urene gik for hurtige på satellitterne, og lagt en korrelation ind. Der skulle nok være et godt hoved, som havde fundet en løsning, når satellitterne var sat op, og ikke fungerede.

  • 2
  • 3

Der er så mange fejl og udeladelser i denne artikel at Poul Henrik Damgaard burde skamme sig, men det er åbenbart vældig svært for en masse forskere, specielt i USA, at løsrive sig for en Einstein-eufori, som har givet Einstein "credit" for en masse ting som han selv egentlig ikke ønskede!

GPS-systemet kræver som beskrevet ikke et kendskab til den generelle relativitetsteori.

Ikke et ord om Olinto de Pretto, som i hele to artikler på italiensk præsenterede essensen i den den specielle relativitetsteori. Det skete 23 og 15 måneder før Einstein publicerede sin artikel i maj 1905! Einstein var flydende i Itaiensk; han havde jo boet i Milano i mange år som helt ung.

Einstein har selv erkendt, at han burde have fundet løsningen på den generelle relativitetsteori allerede ca. 1908, men at han, som erkendte at han ikke var matematiker, manglede viden om bl. a. Eulers matematik.

Det er rigtig at han fik sin ven Schwarzschild til at løse de besværlige ligninger 1915, men her udelader Damgaard det faktum at David Hilbert før Einsteins publicering, havde løst disse ligninger; det var alment kendt hvad Einstein havde i tankerne, så det var ikke på opfordring fra Einstein at Hilbert løste ligningerne.

Einstein blev først en rigtig "stjerne" efter den britiske ekspedition til solformørkelsen i Afrika i december 1919, hvor det blev svært for den svenske videnskabsakademi at modstå kravene om at han skulle få nobelprisen i fysik. Den fik han IKKE i den næste uddeling, efteråret 1920. Einstein var selv ikke glad for konklusionen fra den britiske ekspedition, da han var klar over at man sandsynligvis mest havde målt en almindelig refraktionel afbøjning i Solens atmosfære end noget som havde med den almindelige relativitetsteori at gøre. I efteråret 1921 var det alment kendt, at man ikke kunne undgå at give Einstein nobelprisen, men Einstein selv sørgede for at han ikke var hjemme (han rejste til Fjernøsten!), og kunne på den måde undgå det han opfattede som pinligt! Han accepterede dog at modtage prisen ved en stille ceremoni i foråret 1922. Der var den særlige krølle ved selve prispengene at Einstein i en endelig skilsmisseaftale 1919 med sin første hustru, var gået med til at hun (og de to drenge de havde sammen) skulle få hele pengebeløbet!

Den svenske videnskabsakademi var meget i vildrede med sig selv og hvor sikker konklusionen omkring den generelle relativitetsteori var. Den specielle var man selvfølgelig endnu mere i tvivl om, altså mht. til ophavsmanden. Derfor valgte man en "sikker" motivering og han fik prisen for sit arbejde om fotoeffekten, også fra 1905, hvor Einstein lod publicere hele fire afhandlinger!

(Året efter, 1922, fik Bohr prisen for sit arbejde 1913.)

Der er også stadig folk der hævder at Einstein var atombombens fader. Den havde han ikke på nogen måde medvirket til, han var jo slet ikke en eksperimentel fysiker! Det eneste bidrag han kom med, var i 1939, året efter at Otto Hahn i Tyskland havde sandsynliggjort at det var muligt at lave sådan en, hvor han advarede Roosevelt om at det var muligt at Hitler-Tyskland kunne komme til at besidde dette våben. Han var slet ikke aktiv i Manhattan-projektet; det var derimod vores egen Bohr i en periode!

Einstein var en stor naturfilosof, som inspirerede mange andre eksperimentelle fysikere, fx Bose. Han var jo også som bekendt involveret i en slags fredelig "fejde" med Bohr, hvor vel ingen i dag mener at Einstein vandt! Han var desuden ret interesseret i praktiske opfindelser. Han fik i en periode royalty fra Electrolux omkring et køleskabsprincip, men det var vist mest "branding-penge" fra Electrolux's side! Han lavede også opfindelser der har med sejlsport at gøre mens han boede i Princeton, USA.

John Larsson

  • 10
  • 4

...tidsafvigelsen er ca 38 mikrosekunder per dag og er konstant, så ville man uden Einstein bare have fundet denne tid at korrigere med, så hvad er problemet påståelige Einstein tilbeder ? Uden Einstein ville vi have haft den samme nøjagtighed som nu, eller tror du at de har inkluderet Einsteins felt ligninger i kontrol-computer programmet ? Pak din Einstein bible sammen Kynge... og læs lidt fysik før du bliver ubehageligt...

  • 5
  • 6

Flere har her skrevet om hvordan Einstein i virkeligheden bare kopierede andres arbejde.
Man kan sige det samme om Johann Sebastian Bach, som kom fra en musikerfamilie og i virkeligheden bare fortsatte sin faders arbejde. Det samme gælder ii øvrigt også for Mozart.
Var Bach og Mozart så ikke genier?

Ja, det er sandt at der var og er andre fysikere end Einstein.
De største af den daværende verdens fysikere har nok alle sammen taget fejl, når de talte om og med Einstein på diverse konferencer og møder.
Einstein havde i virkeligheden ikke noget at bidrage med, han sad bare på lur for at stjæle deres ideer.

Og det er jo rart at vide.
I virkeligheden er der hverken genier eller kloge mennesker til, det er bare kopister og snydetampe alle sammen.

Nobelkommiteen tog absolut fejl, ingen tvivl om det!

Selv sidder jeg her og har i mange år ventet på Nobel-prisen, desværre er mit geni indtil nu blevet forbigået. Dette skyldes udelukkende Nobel-kommiteens uduelighed og manglende kompetence.

  • 8
  • 4

...tidsafvigelsen er ca 38 mikrosekunder per dag og er konstant, så ville man uden Einstein bare have fundet denne tid at korrigere med, så hvad er problemet påståelige Einstein tilbeder ? Uden Einstein ville vi have haft den samme nøjagtighed som nu, eller tror du at de har inkluderet Einsteins felt ligninger i kontrol-computer programmet ? Pak din Einstein bible sammen Kynge... og læs lidt fysik før du bliver ubehageligt..


Berndt Barkholz er tilbage...

Manden med det falske navn, der kan regne med 23 betydende cifre på en lommeregner.

I øvrig kommenterede jeg slet ikke Einstein i mit indlæg (kun forfatterns selvfedme), så Barkholz' indlæg er foirudindtaget og lige så fri fantasi som mandens kosmologi, udtænkt på sovesalen i en katolsk skole i Kiel.

  • 5
  • 5

I den ophedede diskussion om Einsteins habitus, kan det måske være godt med en lille anekdote. Om dens sandhedsværdi tør jeg ikke yttre mig, men det er vist ingen anden end Einstein selv, som er den oprindelige ophavsmand!

Som sagt blev Einstein først rigtig kendt, efter at den britiske solformørkelsesekspedition i december 1919 havde set at en stjerne i nærheden af solens periferi havde "flyttet sig". Tyske aviser skrev naturligvis også om deres nu berømte fysiker. I den opgang hvor Einstein boede, boede der også en pensioneret underofficer fra den nu opløste kejserlige hær. Denne mand havde det måske lidt generelt svært med jøder og en langhåret jøde som Einstein blev der dårligt hilset på. Efter at have læst hvor stor en videnskabsmand Einstein var, fik piben en anden lyd. Han hilste hjertligt på Einstein og sagde: Aber Herr Einstein, Sie sind ja ein berühmter Person!", hvor til Einstein svarede: "Oh ja, berühmte Personen müssen auch Nachbarn haben!" ;-)

John Larsson

  • 2
  • 2

Næ, den er såmænd ægte nok ...

Hvilken én af dem?

Min baggrund: m.sc, phd, Mechanical Engineering (University of Liverpool) med speciale i Finite Element Modelling.

Sociologi ved jeg nu ikke meget om. Min uddannelse er ph.d., M.Sc. EE.

Jeg har hverken respekt for folk med falske profiler eller folk, der udgiver sig for mere end de er.

  • 6
  • 1

kunne GPS systemet sagtens være konstrueret. Men man ville have fundet, at det var nødvendigt med nogle empiriske korrektioner, som ikke kunne forklares. Heldigvis kendte man Einsteins teorier og kunne derfor forudse hvilke korrektioner, der var nødvendige.

  • 7
  • 0

Dear Bernhardt !

.....as far as I can see, there has never been a PhD student from Denmark by the name "Kynge", at least not in the category "Finite Element Modelling"....

kind regards
PhD Department Information
Dr. Neil Cameron

  • 3
  • 3

Kors, hvor er du da tungnem.

Du mener ikke, at man som elektroingeniør (EE) kan bruge sin M.sc til et phd-projekt (på et andet fakultet), der ser nærmere på brug af FEM til at evaluere holdbarhed og levetid af hårdt belastede printkort til fx militært isemkram.

Problemet med løgne er, at det kan være svært at huske, hvad man sagde sidste gang, men så lad mig opfriske din hukommelse:

m.sc (ME), pH.d (EE - softwareudvikling ifm fem på baggrund af basisuddannelse). Så let er det.

Den gang var du altså ikke elektroingeniør, men mekanikingeniør (ME), som så lavede et Ph.d. projekt baseret på software og derfor mente dig berettiget til også at kalde dig M. Sc. EE.

  • 9
  • 1

Syntes det ender lidt udenfor emnet.

Er det nu ikke Einstein - og evt. Darwin - vi skal komme efter?

Selv syntes jeg ikke "respekt" betyder noget. Som ingeniør vurderer vi på baggrund af tekniske fakta - og ikke på grundlag af autoritet og respekt.

Også derfor, kan vi tillade os at komme efter Einstein.

  • 4
  • 2

Re: Forkert

Re: Forkert

Einsteins teorier for længst er modbevist ved Ring laser gyro og Fiber optic gyro.  

Hvad er det for noget, det der tynde, blanke noget, du står og folder fra en rulle?  

Det er da en ærlig sag at du åbenbart ikke kender noget som helst til disse to typer applikationer, som er i drift både i fly og 'rumfartøjer' - men altså hvad har sølvpapir med det at gøre.

Det indgår ikke som komponent.


Så vidt jeg ved er Einsteins teori god nok, også ved fiberoptiske gyroer. Det er korrekt, at Einstein på et tidspunkt havde nogle fejl i beregningerne, men dem korrigerede han selv for. De betød, at der var problem ved rotation om egen akse.
Ved en fiberoptisk gyro bremses lysets hastighed desuden i materialet, og det skal der også tages hensyn til. Skal du tage alle forhold med, bliver det ekstremt svært at regne på, og der er stor sandsynlighed for, at der regnes forkert, eller noget glemmes at blive taget med. Ofte er det en god idé at forstå tanken bag, for så er muligt at opdage fejlene - uanset, om de kommer fra teorien, lærebogen, eller om man selv har begået en brøler. Indledende lærebøger bruger tilnærmede formler.

  • 1
  • 3

Ved en fiberoptisk gyro bremses lysets hastighed desuden i materialet,


Hvilket materiale, og bremses i forhold til hvilket referencesystem (i det ydre rum)?
Hvis man sætter sig ind i virkemåden, vil man opdage at A (emitter9 og B (modtager) er i hvile i forhold til hinanden til enhver tid, så der er jo ikke tale om nogen inbyrdes hastighed/bevægelse.
I det ydre rum 8hvor det også virker) er der heller intet referencesystem hvor gyroen bevæger sig.
Da der er tale om 2 modsat rettede lysstråler, må din påstand nødvendigvis betyde at den modsat rettede lysstråle accelereres, og dermed overstiger c!
Nej vel....
Sæt dig ind i virkemåden - please.

  • 2
  • 8

Hvilket materiale, og bremses i forhold til hvilket referencesystem (i det ydre rum)?
Hvis man sætter sig ind i virkemåden, vil man opdage at A (emitter9 og B (modtager) er i hvile i forhold til hinanden til enhver tid, så der er jo ikke tale om nogen inbyrdes hastighed/bevægelse.
I det ydre rum 8hvor det også virker) er der heller intet referencesystem hvor gyroen bevæger sig.
Da der er tale om 2 modsat rettede lysstråler, må din påstand nødvendigvis betyde at den modsat rettede lysstråle accelereres, og dermed overstiger c!
Nej vel....
Sæt dig ind i virkemåden - please.


Jeg har ikke påstået at nogen hastighed overstiger c. Det, som jeg påstår, er at lysets hastighed i materialet (hvis der ikke er brugt vakuum), også indgå i beregningerne. I en optisk fiber er lysets hastighed ikke c, men lidt under c.
Nogle har haft problem med at få en fiberoptisk gyro til at fungere ved meget lave temperaturer.

Hvis lysets hastighed er under c, virker den optiske gyro på samme måde, og det giver ikke større problemer. Den svarer helt til, at du gør gyroen større i vakuum, således lyset bruger samme tid rundt.

  • 1
  • 1

I det ydre rum hvor det også virker) er der heller intet referencesystem hvor gyroen bevæger sig

Forkert!
Der findes altid et INITIALSYSTEM som reference. I initialsystemet er der ingen virtuelle kræfter som følge af dets rotation. Initialsystemets akser kan fastslaas
ved at fjentliggende stjerner ikke bevæger sig.

  • 1
  • 0

Forkert!
Der findes altid et INITIALSYSTEM som reference. I initialsystemet er der ingen virtuelle kræfter som følge af dets rotation. Initialsystemets akser kan fastslaas
ved at fjentliggende stjerner ikke bevæger sig.

Det er ikke nødvendigt at kigge på fjerntliggende stjerner. Roterer du - også i rummet - så udsættes du for centrifugalkraften. Accelererer du, så udsættes du for kraft.

Dette har intet med fjerntliggende stjerner at gøre eller deres tyngdekræfter.

Det er kun, når du bevæger dig med konstant hastighed ud af en ret linje, at du ikke udsættes for kræfter.

Var universet helt tomt, så kunne vi måske ikke opdage hverken rotation eller acceleration. Dette er dog ikke en argumentation for en æter. Det tomme rum, kan udmærket have en struktur, uden at det er fyldt op med æter, partikler, eller gas.

  • 0
  • 1

har fuldstændig ret. Men min beskrivelse af, hvornår man er i et initialsystem, er mere anskuelig.


Vi er helt enige. På den anden side er vigtigt, at stjernerne, og deres tyngdekraft, ikke har betydning her. Det vil også gælde uden stjerner at orientere sig i forhold til i universet: Selvom universet er helt tomt - bortset fra os - så vil vi kunne føle og detektere både rotation og acceleration. Der kræves ikke stjerner eller andet at orientere sig i forhold til i universet. "Mavefornemmelserne" er nok.

  • 0
  • 0

Det vil også gælde uden stjerner at orientere sig i forhold til i universet: Selvom universet er helt tomt - bortset fra os - så vil vi kunne føle og detektere både rotation og acceleration.

OK for rotation, men hvordan kan du opdage at du accelererer eller decelererer? Altså at du bliver påvirket af et tyngdefelt? Vores hastghed omkring solen varierer jo med afstanden. Kan du måle den hastighedsændring uden diverse optiske observationer?

John Larsson

  • 0
  • 1

OK for rotation, men hvordan kan du opdage at du accelererer eller decelererer? Altså at du bliver påvirket af et tyngdefelt? Vores hastghed omkring solen varierer jo med afstanden. Kan du måle den hastighedsændring uden diverse optiske observationer?

John Larsson


Acceleration er ikke det samme som at blive påvirket af et tyngdefelt, selvom det føles sådan. F.eks. kan du accelerere i en raket, uden at påvirkes af et tyngdefelt. Den eneste måde at accelerere i tomt rum, er ved at sende partikler/stråling bagud, således det skubber dig frem. Disse partikler, eller stråling, behøver ikke at ramme noget, for at du accelererer. Opdager vi en ganske lille partikel, der intet rammer i universet, og som kan skabes ud fra f.eks. elektricitet, og accelereres op til meget stor impuls, så kan denne fremdrive en raket, uden at rakettens partikler påvirker noget. Du vil også kunne accelerere i rummet, hvis du rammes af partikler/stråling, eller påvirkes af tyngdekraft. I et tyngdefelt føler du dog ikke nødvendigvis accelerationen, selvom du accelerere (du er i frit fald).

Den nemmeste måde at accelerere er at rotere. Det kræver ikke, at der sendes partikler eller stråling bagud, eller nogen udveksling med universet.

  • 0
  • 1

Nej, og det var dét jeg spurgte om! Og vi kan godt droppe "nødvendigvis", for man kan bare ikke måle sig til hastighedsændringer (plus og minus) som skyldes et tyngdefelt, og man kan heller ikke vide om tyngdefeltet er der!


Det lille "nødvendigvis" er ikke uden årsag. Tænk på f.eks. et frit fald ned i et sort hul. Der kan du godt måle kræfter. Du rives fra hinanden, inden du rammer "hullet". Som Aage skriver er tyngdefeltet er inhomogent omkring en stjerne, og f.eks. sorte huller.

  • 0
  • 0

I et tyngdefelt føler du dog ikke nødvendigvis accelerationen, selvom du accelerere (du er i frit fald).

Nej, og det var dét jeg spurgte om! Og vi kan godt droppe "nødvendigvis", for man kan bare ikke måle sig til hastighedsændringer (plus og minus) som skyldes et tyngdefelt, og man kan heller ikke vide om tyngdefeltet er der!

John Larsson

Vi kan ikke vide, om hele universet accelererer i et tyngdefelt - måske er vi alle på vej mod universets kant. Vi vil kun kunne måle det, hvis feltet ikke er homogent.

Sandsynligvis vil samme gælde for en omvendt tyngdekraft - hvis der som eksempel skulle eksistere en omvendt tyngdekraft, der er meget svag, men virker over meget større afstand end tyngdekraften. Vi vil dog næppe kunne forklare en kraft, der virker over større afstand end tyngden.

  • 0
  • 1