Uddannelsernes danmarkskort skal tegnes om

Med "store byer" menes der de fire største byer i Danmark. Så selvom medicin-studiet i Aalborg er nævnt direkte i udspillet som et vellykket eksempel på en uddannelse, der har løftet en landsdel, så er Aalborg i de mellemliggende 11 år flyttet over på listen over byer, der skal udflyttes FRA og ikke TIL. Illustration: Jonas S.P./ CC-by-S.A.3.0

Regeringen vil oprette 25 nye videregående uddannelser uden for de store byer frem mod år 2025, heraf fem nye udbud af universitetsuddannelser og ti nye udbud af velfærdsuddannelser. Der skal sendes flere penge i retning af uddannelsespladser i de små byer, både med tilskud og med differentiering af taxametertaksterne, og samtidig skal optaget til uddannelser i de store byer decimeres for at bremse en udvikling, hvor studerende i stigende grad søger mod de større byer.
Sådan lyder udspillet i Regeringens provinsplan: "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund", som er fremlagt i dag ved et pressemøde med tredobbelt ministerdækning på Aarhus Universitet Foulum.
Statsminister Mette Frederiksen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek var med til at fremlægge planen på AUs satellit i Tjele.

Illustration: Grafik: Statsministeriet

Dyrlæger til Foulum, maskinmestre til Sønderborg og Thisted

I alt vil regeringen afsætte 2 mia kr. over fem år til til planen, som skal føre til 7.500 flere uddannelsespladser uden for de store byer - heraf vil de 4500 være udflyttet fra de store byer. Der er ikke sat navn på uddannelser i de store byer, som skal afgive studerende eller ligefrem nedlægges. Men der er i planen oprettet et nyt uddannelses-danmarkskort med 25 nye uddannelsesudbud.

Som en del af planen skal der ikke blot oprettes en række nye tilbud til uddannelsessøgende uden for de store byer. For at sikre at de studerende søger ind på de nye uddannelser, bruges både stok og gulerod: Taxameterordningen lægges om til differentierede takster alt efter uddannelsens placering. Udspillet er, at taksten til uddannelser uden for de store byer hæves med 5 procent. Det fremgår ikke helt, om forskellen skal være relativ, så de fem procents økonomisk forspring kunne opnås ved at sænke taxameterbetalingen for uddannelser i de store byer.

Tilskuddet til uddannelser uden for de store byer får fordoblet puljen fra 2 til 4 mio. kroner, og samtidig fjernes grænsen for, hvor mange uddannelsesinstitutioner der kan få del i tilskudet. Tidligere var det max 10 udbudssteder, der kunne begunstiges.
Samtidig med at pengene flyttes ud af de store byer, lægges der låg over optaget på uddannelser i de store byer. I alt begrænses optaget med 10 procent.
Regeringen foreslår:
» Optaget på de videregående uddannelser i de fire store byer og på universiteternes hovedcampus reduceres gradvist med op til 10 pct. (med
enkelte undtagelser) for at understøtte rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne uden for de store byer.
» Begrænsning af optaget bliver indfaset gradvist fra uddannelsesåret 2022/23 og frem.
[/box]

"For os er det helt afgørende, at vi sikrer optagelse til STEM-fagene, uanset hvor i landet de studerende så skal uddannes", siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, som advarer mod at lægge en generel 10 procents begrænsning af optaget ud på alle uddannelser i de store byer.

"Hvis man bare bruger grønthøstermetoden, så er jeg da bekymret for om vi får skåret ned på STEM-uddannelsespladser i de store byer, uden at vi sikrer at de studerende søger en tilsvarende uddannelse et andet sted i landet. Vi kan desværre - eller heldigvis - ikke fjernstyre de unge. Og jeg frygter, at det samlede antal STEM-uddannede kan begynde at falde igen, nu hvor det ellers er begyndt at gå den rigtige vej," siger Thomas Damkjær Petersen, som understreger at han fuldt ud går ind for planen om at uddanne flere uden for de store byer.

"Hvis uddannelserne ellers er lige gode, gør det ingen forskel, om man er uddannet i Herning eller København. Men gennemsnitseleven bliver dyrere med decentralisering, så vi mangler at høre, hvordan man vil sikre kvaliteten af uddannelserne. Jeg synes ikke, vi hørte en garanti mod besparelser. Der snakkes om at begrænse optaget af engelssprogede studerende, men det har vi jo på ingen måde brug for på STEM-områderne," siger Thomas Damkjær Petersen, der håber at STEM-fagene kan holdes ude for den generelle nedskæring i de store byer.

Regeringen har i april fremlagt et forslag om uddannelsesfilialer, som skal gøre det lettere og hurtigere at oprette afliggere i mindre byer - og samtidig lempes proceduren og vilkårene for at nedlægge filialer, hvis søgningen ikke bliver, som man håbede.

Velfærdsuddannelserne spredes mest

Regeringen havde allerede inden valget gjort det klart, at man ønsker at 60 procent af uddannelsespladserne på de fire store såkaldte "velfærdsuddannelser" - lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver - skal ligge uden for de største byer. Forslaget er at oprette 1000 nye uddannelsespladser og udflytte 1300 uddannelsespladser fra de store byer.
Men det er ikke kun professionshøjskolerne, som skal afgive studiepladser. Alle videregående uddannelser er under luppen, og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har skrevet til rektorer på både universiteter, professionshøjskol og erhvervsakademier, hvor de blev opfordret til at samarbejde om planen.

"På baggrund af lokal og regional dialog i foråret 2021 har regeringen identificeret i alt 25 konkrete uddannelser fordelt i hele Danmark, som danner grundlaget for den aktuelle udflytningsplan", skriver regeringen i udspillet, der samtidig varsler at flere uddannelser kan komme i spil efterhånden som planen udrulles.

Samlet skal planen give 7.500 flere uddannelsespladser uden for de store byer, Heraf vil 2.000 være pladser på nye uddannelsesudbud. 1.000 vil være pladser på eksisterende udbud. Og 4.500 vil være udflyttede pladser , som kan ligge både på nye og eksisterende tilbud, og som er resultatet af at begrænse optaget i de store byer.

Inden for STEM-uddannelserne er retningen allerede udstukket med det brede forlig om bevillingsreformen for de videregående uddannelser, som afsatte 102 mio. kr. til at øge optaget på teknik-, IT- og naturvidenskabelige uddannelser i 2019-2022. Pengene bliver fordelt, så de i særlig grad tilgodeser studiepladser uden de store byer.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bliver ikke til noget nyt. Men går ud fra at de fortsætter.

Men det ville være mere visionært at flytte Tysk til Sønderborg, med tæt samarbejde med Flensborg/Kiel. Der savnes kvalitetsløft i udspillet.

  • 12
  • 0

det er jo snart tid til komunalvalg. i stedet for at bruge borgens penge på at flytte rundt på uddannelserne, vil det logiske undskyld min naivitet ,dette begreb indgår ikke cristiansborgs ordbog. hvorfor ikke styrke uddannelse i det hele taget, politiker har en fantatisk evne til at gøre tingene sværre end de er. de udvalgt byer er sikert nogle fortrinlige byer. det væsentlige er vel at skabe gode uddannelsepladser om de så ligger på månen eller hvor de nu mener de høre til politiker har en speciel evne til at glemme de representere alle ikke kun øst og vest og hvad der nu falder dem bedst,hvorfor ikke flytte statskundskab til langeland istedet eller politi skolen samme med den så berømte lejre,måske enda jura kan følge med.

  • 5
  • 1

af de statslige styrelser, amter, kommuner mv., vil udflytningerne medføre massiv hjerneflugt.

De garvede og de mest kvalificerede undervisere/forskere vil finde andre jobs, dér hvor de nu foretrækker at bo - fremfor dér, hvor politikerne synes de skal bo. Så man må forvente at de udflyttede institutioner tager 5-10 år om at komme til hægterne - i heldigste fald. Ad fx Mljøstyrelsen, embedslægerne og meget mere.

Ved reformen i 2006 syntes borgen fx, at embedslægerne skulle sidde i Tønder. Umiddelbart derefter var der én embedslæge tilbage, som jeg opfattede det. Ved de første x forespørgsler svarede han ærligt, at han ikke havde mulighed for at besvare dem. Som det vist antydes i debattråden, er der områder politikerne tydeligvist interesserer sig mindre for end andre, og disse udflytter man gerne..

Flere af de møgsager, politikerne roder sig ind i, hvor tvivlsom rådgivning spiller ind, er nok løn som forskyldt.

Princippet om at institutioner og uddannelsesmuligheder ikke skal være koncentreret i få byer, kan jeg tilslutte mig. Men er led og ked af den ekstreme disrespekt/manglende indsigt, der synes at herske blandt politikerne mht. hvad, der egentlig skal til for at opbygge og fastholde gode faglige vidensmiljøer. Skal der flyttes, skal det ske gradvist, fx over 2-3 foketingsperioder. Og giver alle flytninger mening, eller er det blot symbolpolitik, altså endnu flere glasperle-handler med de indfødte i udkanten?

  • 14
  • 2

Hvorfor ikke finde et sted i Danmark, f.eks. Lolland hvor der mangler arbejdspladser, og hvor jorden og boliger er billig, og så opbygge en kæmpe studieby. Da jorden er billig, og da der ikke er sket en overophedning af håndværker priserne (som ved københavn) så ville det blive meget billiger for staten at opfører undervisningsfasiliteter og studieboliger. En flytning ville også give et løft til den offentlige transport i området, da den ville skulle udbygges til at kunne håndtere den øget passagerermængde. Et lyntog til københavn og Odense ville kunne fastholde underviser og forsker også selv om deres arbejdspladser blev flyttet fra byerne.

Dog ville dette kræve at politikerne tænker langsigtet og opbygger fasilitererne (undervisningsfasiliteter, studieboliger og offentligtransport) inden man flytter uddannelserne og arbejdspladserne.

  • 7
  • 2

af de statslige styrelser, amter, kommuner mv., vil udflytningerne medføre massiv hjerneflugt.

Her skal man ikke være blind for at der også har været en del benspænd. Feks. har man en række tilfælde, hvor de nærmeste venner ikke blev flyttet. Dvs. medarbejderne blev flyttet, men chefen blev i Kbh. Det er åbenlyst at det vil gå galt.

Der er så faktisk et par eksempler, hvor man efter mindre end et år havde bedre produktivitet.

Man får ikke noget ud af at flytte velfungerende miljøer. Men det er jo så ikke alle miljøer, som er velfungerende, og jeg kan da godt komme på et par styrelser, hvor jeg tror at udflytning vil blive en stor success.

I dette tilfælde, da er formålet vel at forbedre muligheden for at skaffe uddannet arbejdskraft udenfor de store byer. Det kan faktisk godt være en god ide, selvom det nok ikke gavner universiteternes forskningsmiljø.

  • 3
  • 0

De garvede og de mest kvalificerede undervisere/forskere vil finde andre jobs, dér hvor de nu foretrækker at bo - fremfor dér, hvor politikerne synes de skal bo

Du har naturligvis en væsentlig pointe her.

Dog, omend kun på anekdotisk plan, så synes afstanden ikke altid at være helt så vigtig, hvis det er et arbejde af de store byer, der er i den fjerne ende? Den der gamle underlige effekt med, at der er længere fra København til Fjerritslev end omvendt?

Jeg harbekendte, som fx arbejder på KU, selvom de bor i nordjylland, og omvendt bekendte, der arbejder på AAU, selvom de bor syd for Århus.

Måske er det også et spørgsmål om attraktiviteten (hvis det er et ord?) af de institutioner, der etableres?

/Bo

  • 4
  • 1

De garvede og de mest kvalificerede undervisere/forskere vil finde andre jobs, dér hvor de nu foretrækker at bo - fremfor dér, hvor politikerne synes de skal bo.

Det afhænger af hvilken tidsskala du kigger på.

Dengang DtH blev flyttet "langt ud på landet" blev stort set de præcis samme dommedagsprofetier fremført med stor sikkerhed.

Men hvis du kigger på det nu, et par generationer senere, er Lyngby og omegn blevet til det der på nydansk hedder en "tech-hub".

Så ja, en masse brokkerier på den korte bane, men hvis placeringerne bliver fastholdt OG vi investerer massivt i uddannelser de næste 40-50 år, så bliver Holstebro der "hvor man vil bo" hvis man vil være noget indenfor musikken osv.

  • 6
  • 0

Dengang DtH blev flyttet "langt ud på landet" blev stort set de præcis samme dommedagsprofetier fremført med stor sikkerhed.

Men hvis du kigger på det nu, et par generationer senere, er Lyngby og omegn blevet til det der på nydansk hedder en "tech-hub".

Den effekt er der skrevet en del litteratur om.

Men det er vigtigt at huske at det kræver en vis koncentration af uddannelser og studerende at opnå denne effekt.

Vi havde næppe set den samme effekt hvis alle DtHs institutter var blever spredt ud over det meste af Sjælland.

  • 4
  • 0

Det er en virkelig dårlig ide at flytte f.eks. halvdelen af dyrlægestudiepladserne fra København til Foulum -- det vil sænke kvaliteten begge steder. Hvis det skal give mening, skal en hel uddannelse flyttes.

Men det er ikke nok at oprette undervisningslokaler, laboratorier og kollegier. Undervisere og forskere skal have deres familier med, og det kræver boliger, skoler (inklusive engelsksprogede) til børnene og arbejdspladser til ægtefæller. Da ægtefællerne typisk er akademikere, skal der være et bredt udvalg af akademiske arbejdspladser, og det er der næppe i Foulum og omegn. Så man bliver nødt til at flytte virksomheder derud, og det er svært at tvinge private firmaer til Foulum (og det er næppe nok med statslige institutioner). Og for at tiltrække studerende skal der være et rigeligt udbud af sociale og kulturelle tilbud (f.eks. koncerter med kendte bands), og det kan nærliggende Viborg nok ikke helt dække.

Aarhus Universitet har dog allerede en mindre afdeling i Foulum med landbrugsuddannelser (og det er nok derfor, at stedet blev valgt), så det er ikke umuligt.

  • 2
  • 0

...så dybest set vil du bygge en ny universitetsby? Vi har allerede 4 fine store universitetsbyer (ikke at jeg på nogen måde prøver at fornærme de resterende universiteter placeret uden for disse byer) så hvorfor skulle vi dog det?

Der er mange rigtig gode langsigtede argumenter for at flytte hele Københavns Universitet udenfor byen, på samme måde som man gjorde med DtH.

Bare tænk hvad det vil gøre ved de vildt opskruede ejendomspriser i København ?

Man kunne f.eks inddrage området mellem Holdbækmotorvejen, Roskildevej, Høje Tåstrup og Hedehusene til en ny universitetsby: Så er der ingen der kan klage over de traffikale muligheder og det vil gavne trængslen at få vendt en del af pendler trafikken om.

Det havde naturligvis været smartest at gøre det inden man spildte en masse milliarder på Niels Bohr Bygningen osv., men det vil utivlsomt stadig en god forretning for samfundet på den lange bane.

Men igen, den slags kræver at vi har en vision for hvor vi vil være om 50 år og ikke bare jagter meningsmålingerne og den næste valgperiode.

  • 2
  • 0

Dengang DtH blev flyttet "langt ud på landet" blev stort set de præcis samme dommedagsprofetier fremført med stor sikkerhed.

Men hvis du kigger på det nu, et par generationer senere, er Lyngby og omegn blevet til det der på nydansk hedder en "tech-hub".

Nu er der ikke specielt langt fra Lyngby til København. Man kan cykle fra DTU til Østerbro på lidt over en halv time, og med bus (15E eller 150) tager det ca. 20 minutter fra Nørreport station til DTU Campus. Det er noget andet at lave et sådant campus 60+ km fra den nærmeste storby.

Ja, Lyngby er vokset en del siden 1962. Men det er alle byer i nærheden af København, også selv om de ikke har universiteter. Ballerup kan man også kalde en "tech hub", og der er ikke noget universitet (hvis man ser bort fra en mikroskopisk afdeling af DTU, som flyttede derud på grund af den teknologiske industri og ikke omvendt).

  • 4
  • 0

Det havde naturligvis været smartest at gøre det inden man spildte en masse milliarder på Niels Bohr Bygningen osv.

Det er ikke placeringen, der gjorde NBB så dyr. Størstedelen af bygningen ligger på jord, der i forvejen var en del af campus (en mindre del ligger hvor der tidligere var en brugtvognsforhandler). Så der havde næppe været sparet mange penge ved at bygge lignende faciliteter på en bar mark.

Men derudover, jo, det kunne have givet mening at flytte KU væk fra centrum for 60 år siden. Man gjorde det faktisk med en stor del af universitetet, da KUA blev oprettet i 1972. Byen er så vokset ud forbi KUA i mellemtiden.

  • 2
  • 0

lad os forestille os det utænkelige,at vi må tilføre hjerner fra den store verden, ligesom hos privatvirksomheder. hvor mange vil vælge hjørring frem for storkøbenhavn ellerÅrhus området.Det er netop stærke forsker kluster der skaber noget.med al respekt er christiansborg ikke kendt for tankevirksomhed. Jeg læste forleden dag Novo Nordisk fonden ville spytte et stort beløb i stamcelle forskning, hvilket ikke er uklogt da dette sammen med bio-eletrisk medicin må anses som fremtidens medicin. På dette felt er vi mig bekendt ikke specielt godt med, så her må vi nok forvent tilskud fra udlandet. Forsker er jo som alle,de ønsker det bedste forskermilijø som , måske kan give dem topresultater, et godt CV gælder også her, tænk på scenariet, jeg var forsker i 2 år i Foulum,hvor i helvede er det.jeg godt vacine makrelministeren tror vi er verdensmester i alt Ligesom de øvrige genier i feltet . poltikerne og andres skåltaler om mediconvally. kræver andet end papir det kræver hjerner og et godt forskningsmilijø og en god sjat penge.

  • 1
  • 1

Jeg harbekendte, som fx arbejder på KU, selvom de bor i nordjylland, og omvendt bekendte, der arbejder på AAU, selvom de bor syd for Århus.

Der er da folk, hvis liv, arbejde og personlighed harmonerer med den lange transport. Men med småfolk derhjemme, og et arbejde, der kræver, at de fysisk er på pinden de fleste arbejdsdage ?

Mit indtryk fra tidligere arbejdspladser var at især yngre, nyansatte folk med mere end 2-3 timers transport efter 1-2 år enten flyttede nærmere til arbejdspladsen eller fandt nyt arbejde. Så hvis de ikke inden et vist tidsrum var flyttet nærmere, kunne min private og helt uvidenskabelige prognose ret deprimerende korrekt forudsige, at den fugl da ville flyve igen.

  • 0
  • 0

Det afhænger af hvilken tidsskala du kigger på.

ja, jeg foreslår også som nævnt 2-3 folketingsrunder, altså gradvis udflytning over 5-10 år.

Det der er væsentlig, er at politikerne hele tiden også har formålet, kvaliteten og udviklingen af den enkelte institution som et meget højt prioriteret kriterium for øje. Og ikke blot et middel til at tækkes vælgerskarer med.

Jeg tænker, at ledelsen i private virksomheder normalt aldrig bevidst ville foretage sig noget, der kan skade virksomheden. Så hvis en virksomheden flytter, så er det fordi det er en ret indlysende fordel for virksomhedens udvikling, uagtet at det kan være til ulempe for dele af medarbejderne eller lokalsamfundet. Man ville tilrettelægge og time flytningen i denne ånd.

Men flere af de udflytninger og omstruktureringer af det offentlige, jeg har været nærmest vidne til, har set ud fra dén synsvinkel været dybt usaglige og i en række tilfælde stærkt skadelige på den korte og mellemlange bane. Ikke mindst nogle mijløforvaltninger.

Det udelukker ikke, at der på den lange bane i nogle tilfælde kan komme noget positivt ud af det. Hvis der omvendt ikke gør det, er der næppe nogen tilbage til at beskrive de uheldige udfald.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten