Udbudsfusk på hospitalsbyggeri: Bøde på 250.000 kroner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udbudsfusk på hospitalsbyggeri: Bøde på 250.000 kroner

Kritikken er kras i en netop offentliggjort afgørelse fra Klagenævnet for Udbud. Nævnet har gennemgået udbuddet af totalrådgivningen for det nye akuthus, der er under opførelse ved Bispebjerg Hospital i København. Udbuddet blev afgjort september 2015, hvor Region Hovedstaden gav opgaven til et hold bestående af KHR Arkitekter, EYP Health (tidl. WHR Architects Europe) og Arup Denmark med underrådgiverne Grontmij (i dag Sweco), Schønherr A/S og Lohfert & Lohfert.

Men de to øvrige hold under ledelse af henholdsvis C.F. Møller Danmark og Cowi klagede hurtigt over tildelingen. For C.F. Møller var det første gang, virksomheden nogensinde havde klaget over en tabt projektkonkurrence. Klagerne ville forhindre, at KHR blev tildelt kontrakten, men Klagenævnet gav ikke klagerne opsættende virkning, hvorfor KHR's hold blev tildelt kontrakten.

Flere beviser på urent trav

I foråret 2016 begyndte Jyllands-Posten at skrive flere artikler om klagerne og fremlagde dokumenter, der ifølge avisen viste kraftige indikationer på, at KHR fik oplysninger under bordet, som de konkurrerende hold ikke fik. Desuden var der skriftlige beviser på, at byggechef Vagn Risby Mortensen sammen med den overordnede ansvarlige for byggeriet, vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, forsøgte at presse både egne ansatte og bygherrerådgiverne til at kåre KHR Arkitekter som vinder, selvom bygherrerådgiverne undervejs i forløbet afgjorde, at C.F. Møller burde vinde. Byggeledelsen og regionen afviste imidlertid alle anklager.

Læs også: Rådgivere og bygherrer i krig om udbud på Bispebjerg Hospital

Torsdag offentliggjorde Klagenævnet så sin 146 sider lange afgørelse. Og den giver klagerne ret i de fleste klagepunkter:

  • Byggeledelsen valgte at ændre nogle af underkriterierne undervejs i evalueringsprocessen - altså efter byderne havde afleveret deres endelige forslag.
  • Regionen kan ikke bevise, at man orienterede C.F. Møller om, at holdets forslag til håndtering af brandforhold blev vurderet ‘i høj grad’ negativt.
  • Undervejs i udbuddet afgav rådgivningsvirksomheden Sweco, hvis datterselskab var underrådgiver for bygherrerådgiveren, bud på Grontmij, hvis danske datterselskab var en del af KHR's hold. Byggeledelsen fik Swecos deltagere i bygherrerådgiverholdet til at skrive under på, at de omgående ville gøre byggeledelsen opmærksom på det, hvis de modtog henvendelser fra moderselskabet eller Grontmij om et hvilket som helst element i tilbudsgivningen. Det vurderer Klagenævnet imidlertid ikke er nok til at håndtere interessekonflikten.
  • Byggeledelsen påvirkede bygherrerådgiveren til at ændre evalueringen på ‘åbenbart usaglig’ måde for at sikre, at KHR ville fremstå, som det bedste tilbud.

'Meget påfaldende' forløb

Klagenævnet karakteriserer hele forløbet som 'meget påfaldende.'

Blandt andet viser mails og notater, at vicedirektøren behandlede C.F. Møller og Cowis repræsentanter 'aggressivt' og 'nedladende,' mens byggeledelsen ikke forspildte en lejlighed til at rose og fremhæve KHR's organisation, bemanding og løsninger, selv om der også var 'problemer og mangler og direkte dårlige løsninger'.

Læs også: Ingeniører fra Arup, Grontmij og Lohfert & Lohfert skal projektere nyt hospital på Bispebjerg

»Efter en samlet vurdering finder klagenævnet på den baggrund, at det må lægges til grund, at der i regionens forhandlingsorganisation og evalueringsgruppe var personer, der allerede tidligt i forløbet havde taget stilling til, at de ønskede, at KHR's tilbud skulle vinde udbuddet, hvilket på dette tidspunkt må anses for usagligt, og at dette også efterfølgende kom til udtryk under gennemførelsen af forhandlingerne ved, at tilbudsgiverne ikke blev behandlet på samme måde, og at resultatet af evalueringen blev søgt påvirket på en usaglig måde,« konkluderer Klagenævnet.

KHR fik oplysninger under bordet

Desuden finder Klagenævnet det også bevist, at KHR fik oplysninger under forhandlingsprocessen, der gjorde, at holdet kunne tilrette sit tilbud, så det imødegik den kritik, der ville blive rejst på senere møder.

Klagenævnet har derfor bestemt, at Region Hovedstaden skal betale de to klagere 125.000 kr. hver og desuden dække sagens omkostninger.

Kræver 5,3 mio. i erstatning

Derudover har C.F. Møllers hold ifølge Jyllands-Posten anlagt en erstatningssag med krav om erstatning på 5,3 mio. kr.

Med afgørelsen fra Klagenævnet i hånden vil C.F. Møller stå bedre i erstatningssagen.

Vagn Risby Mortensen sagde i foråret op på byggeriet, men Claes Brylle Hallqvist er ifølge Jyllands-Posten stadig ansat.

Vil vurdere 'konsekvenser'

Region Hovedstaden vil ifølge en pressemeddelelse »bede kammeradvokaten vurdere afgørelsen, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal forholde os til de konkrete kritikpunkter, og hvad afgørelsen skal have af konsekvenser«.

Som en del af afgørelsen har Klagenævnet annulleret tildelingsbeslutningen, men byggeriet af det 1,66 mia. kr. dyre akuthus fortsætter ufortrødent. Det forventes at stå helt færdigt i 2023.

Hvor fra får Region Hovedstaden pengene til at betale bøden? Fyrer en medarbejder? Tager dem fra bonus-kassen?

Hvis bøden havde været på 250 mio kr, så ville det ikke bare være et greb i lommen. Så ville man blive nødt til at hæve skatterne i regionen, eller søge staten om flere penge. Her kunne staten så sige, at det er der ikke penge til, men da de lige har fået bøde-pengene, så kan staten sagtens finde penge til mere støtte. Heraf ses det tydeligt, at bøden burde have været 250 mia kr. Så kan de lære det!.

Spøg til side. Hvad er meningen med at give offentlige institutioner bøder? Det er som at give en politiker 80 næser - det har ingen praktisk betydning.

  • 5
  • 3

Hvad er meningen med at give offentlige institutioner bøder?

Et holdkæftbolsjer til medierne, så tågen igen lægger sig over dagligdagens fusk, nepotisme, kammerateri samt småkorruptionen.

Bødestraf ifm. offentlige virksomhed/institutions nepotisme/kammerateri er uanvendeligt - signalværdien er værdiløs, og det øger alene skatteydernes tab.

  • En bøde.. sågerne Hr., og her er din skattebillet for næste år, med en stigning på 151,47.. nogen skal jo betale for det her Hr., og du betaler sammen med andre skatteyder alle omkostningerne for sagens behandling, revisor- og advokatassistance incl. rapporter, samt omrokeringer og afskedsreception mm. vedr. de ramte personer samt erstatningspersonalet.

  • Dertil, Hr., kommer - i nogle tilfælde - også en række øget af udgifterne i en række kommende år for det allerede nævnte ved at sagen forhales (vi er trods alt et retssamfund ;) gennem alle ankeinstanser, samt til sidst bødes vandring gennem mange kasser.

Region, klagenævn samt medierne ved jo at den næste fusker kan smækkes på forsiden inden længe (planlægges allerede) og så er sagens nyhedsværdi blegnet til ingenting.. Bispebjerg-fuskerne slipper af krogen og sagen går i glemmebogen.

  • 5
  • 1