Hvis næringsstoffer fra landbrugets marker ikke i årtier var sivet ud i havet, ville der stadig være iltsvind i danske farvande, når sommeren er som i år. Men slet ikke i samme grad, lyder det fra flere forskere.
»Vi havde haft små lommer af iltsvind hist og her, men ikke de massive udbredelser vi nu ser landet over,« lyder det fra lektor og biolog Mogens Flindt fra Syddansk Universitet.
Læs også: Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe
Lignende melding kommer fra professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet:
»Det er svært at vurdere, præcis hvordan havet ville arter sig uden landbrugets tilførsel af næringsstoffer, men tilførslen har utvivlsomt øget potentialet for, at algerne kan vokse. Uden den tilførsel ville vi kun se små områder med iltsvind i steder der er naturligt sårbare som Mariager Fjord og Limfjorden. Varigheden og udbredelsen af iltsvindet ville helt sikkert være mindre, end vi ser i dag,« lyder det.
Pludselig sommer var guf for algerne
Situationen i de danske farvande pt. er, at kraftigt iltsvind er registreret i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Skive Fjord samt Det Sydfynske Øhav og Lillebælt. Det har stået på i længere tid, og med en vejrudsigt, der forudser høj sol og stille vejr i tre uger, frygter Miljøstyrelsen og flere forskere, at havmiljøet bevæger sig mod en særlig slem situation. Især fordi svovlbrinte og dødt ålegræs er begyndt at dukke frem.
»Vi balancerer nu på en grænse, hvor noget skal ske. Og hvis situationen ikke ændrer sig om to til tre uger, så risikerer vi at stå i en meget slem situation,« lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen, der egentlig er på ferie, men følger tilstanden i det marine miljø nøje.
Læs også: VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Vejret er på ingen måde uden betydning. Netop i år er der tale om en helt forfærdelig kombination set med miljø-briller. I april var markerne våde som karklude, der aldrig var vredet op. Årsagen var et vådt efterår og vinter, samt et koldt forår, og i april begyndte regnen så igen, og i større omfang end normalt flere steder i landet.
»Landmændene var jo frustrerede i april, fordi markerne var så våde, at de ikke kunne køre med traktor flere steder, og pludselig slog det så om i sommer. Nærmest fra den ene dag til den anden. Det var dobbelt uheldigt,« som Mogens Flindt udtrykker det.
Det pludselige vejrskift betød nemlig, at masser af næringsstoffer var blevet skyllet ud i farvandene, og nu kunne solen skinne ned gennem det klare vand og sætte gang i algevæksten, fortæller han.
Nedbøren og afstrømningen i april kan dog ikke alene forklare årets igangværende iltsvind. Den grundlæggende problem fandtes i havet i forvejen, lyder det fra professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.
»Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er udledningen det enkelte år, der som sådan er vigtig for havmiljøet. Det vigtige for havmiljøet er den gennemsnitlige udledning over en længere periode. Det er den, som havmiljøet især reagerer på,« lød det for nylig i en kommentar til dr.dk.
Uden regn, ingen efterafgrøder
I 2016, hvorfra seneste opgørelse stammer, blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget. Hvis vi skal af med alger og iltsvind, skal vi ned på højst 42.000 ton og sandsynligvis endnu mindre. Det viser beregninger foretaget af bl.a. Stiig Markager, som internationale eksperter sidste år blåstemplede.
Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
»Det er klart, at høje temperaturer gør, at vandet indeholder mindre ilt, og masser af lys og stille vand hjælper til at skidtalgerne vokser som skudt ud af en kanon. Men det kan kun lade sig gøre, fordi puljen af næringsstoffer er så stor,« siger Mogens Flindt.
Et yderligere problem i år er, at tørken gør det svært for afgrøderne at vokse sig store og dermed optage næringsstofferne på marken. Også efterafgrøder, der skulle holde på næringsstofferne, er stort set umulige at få til at spire, hvis ikke der kommer tilstrækkeligt regn i august og september.
