Udbredt iltsvind skyldes først og fremmest landbruget - ikke vejret

Alger sætter sig lynhurtigt på ålegræsset og kvæler det i perioder med iltsvind. Illustration: Syddansk Universitet

Usædvanlig stille og varm sommer samt våd april har skabt perfekte betingelser for iltsvind, men den bagvedliggende årsag er landbrugets udledninger af kvælstof, fastslår forskere.

Af 48

Hvis næringsstoffer fra landbrugets marker ikke i årtier var sivet ud i havet, ville der stadig være iltsvind i danske farvande, når sommeren er som i år. Men slet ikke i samme grad, lyder det fra flere forskere.

»Vi havde haft små lommer af iltsvind hist og her, men ikke de massive udbredelser vi nu ser landet over,« lyder det fra lektor og biolog Mogens Flindt fra Syddansk Universitet.

Læs også: Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe

Lignende melding kommer fra professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet:

»Det er svært at vurdere, præcis hvordan havet ville arter sig uden landbrugets tilførsel af næringsstoffer, men tilførslen har utvivlsomt øget potentialet for, at algerne kan vokse. Uden den tilførsel ville vi kun se små områder med iltsvind i steder der er naturligt sårbare som Mariager Fjord og Limfjorden. Varigheden og udbredelsen af iltsvindet ville helt sikkert være mindre, end vi ser i dag,« lyder det.

Pludselig sommer var guf for algerne

Situationen i de danske farvande pt. er, at kraftigt iltsvind er registreret i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Skive Fjord samt Det Sydfynske Øhav og Lillebælt. Det har stået på i længere tid, og med en vejrudsigt, der forudser høj sol og stille vejr i tre uger, frygter Miljøstyrelsen og flere forskere, at havmiljøet bevæger sig mod en særlig slem situation. Især fordi svovlbrinte og dødt ålegræs er begyndt at dukke frem.

»Vi balancerer nu på en grænse, hvor noget skal ske. Og hvis situationen ikke ændrer sig om to til tre uger, så risikerer vi at stå i en meget slem situation,« lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen, der egentlig er på ferie, men følger tilstanden i det marine miljø nøje.


Vejret er på ingen måde uden betydning. Netop i år er der tale om en helt forfærdelig kombination set med miljø-briller. I april var markerne våde som karklude, der aldrig var vredet op. Årsagen var et vådt efterår og vinter, samt et koldt forår, og i april begyndte regnen så igen, og i større omfang end normalt flere steder i landet.

»Landmændene var jo frustrerede i april, fordi markerne var så våde, at de ikke kunne køre med traktor flere steder, og pludselig slog det så om i sommer. Nærmest fra den ene dag til den anden. Det var dobbelt uheldigt,« som Mogens Flindt udtrykker det.

Det pludselige vejrskift betød nemlig, at masser af næringsstoffer var blevet skyllet ud i farvandene, og nu kunne solen skinne ned gennem det klare vand og sætte gang i algevæksten, fortæller han.

Nedbøren og afstrømningen i april kan dog ikke alene forklare årets igangværende iltsvind. Den grundlæggende problem fandtes i havet i forvejen, lyder det fra professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er udledningen det enkelte år, der som sådan er vigtig for havmiljøet. Det vigtige for havmiljøet er den gennemsnitlige udledning over en længere periode. Det er den, som havmiljøet især reagerer på,« lød det for nylig i en kommentar til dr.dk.

Uden regn, ingen efterafgrøder

I 2016, hvorfra seneste opgørelse stammer, blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget. Hvis vi skal af med alger og iltsvind, skal vi ned på højst 42.000 ton og sandsynligvis endnu mindre. Det viser beregninger foretaget af bl.a. Stiig Markager, som internationale eksperter sidste år blåstemplede.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

»Det er klart, at høje temperaturer gør, at vandet indeholder mindre ilt, og masser af lys og stille vand hjælper til at skidtalgerne vokser som skudt ud af en kanon. Men det kan kun lade sig gøre, fordi puljen af næringsstoffer er så stor,« siger Mogens Flindt.

Et yderligere problem i år er, at tørken gør det svært for afgrøderne at vokse sig store og dermed optage næringsstofferne på marken. Også efterafgrøder, der skulle holde på næringsstofferne, er stort set umulige at få til at spire, hvis ikke der kommer tilstrækkeligt regn i august og september.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
Mere om Miljø
Advarsel på advarsel: Køer græsser oven på 200 jerntønder med opløsningsmidlerPLUS.Advarsel på advarsel: Køer græsser oven på 200 jerntønder med opløsningsmidler
PFOS-forurenet kalvekød i Korsør: 17 børn i stor risiko for sundhedsskadePLUS.PFOS-forurenet kalvekød i Korsør: 17 børn i stor risiko for sundhedsskade
Grøntsager i kolonihaver fri for fluorstoffer - test af jord og fisk fortsætterPLUS.Grøntsager i kolonihaver fri for fluorstoffer - test af jord og fisk fortsætter
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Stadler klager over valget af IC4’erens afløser

Søjler i nabobygning til Njals Tårn er 20 procent for svage

Chip-krise: Bilproducenter dropper udstyr for at holde produktionen kørende

Skandaleramt byggeri har været i brug i mere end ti år uden tilladelse

Hurtig blodprøve kan diagnosticere kræft på 10 minutter

Elbiler bliver billigere at producere end traditionelle biler inden 2027

Regeringen: Politiet skal kunne afvise lavere hastighedsgrænser

Forskere: Biogas er alt for dyr klimagevinst

Vejrmodeller bliver bedre med dårligere præcision i beregningerne

Grøntsager i kolonihaver fri for fluorstoffer - test af jord og fisk fortsætter

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I 2016, hvorfra seneste opgørelse stammer, blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget. Hvis vi skal af med alger og iltsvind, skal vi ned på højst 42.000 ton og sandsynligvis endnu mindre."

Vi er for mange mennesker på denne planet der skal produceres mad til. Vi kan godt mindske udledningen fra landbruget, men så falder produktionen af fødevarer og priserne stiger. Og så kan vi ikke brødføde verdens befolkning, som ikke bør overstige 500 millioner mennesker.

Danmarks befolkning falder eksklusiv indvandring. Da vi ikke kan eller skal bestemme over befolkningen i Afrika er det eneste vi kan gøre at stoppe for indvandringen og den vej bidrage så meget vi kan til begrænsning af overbefolkningen ved at lade Danmarks befolkning falde.

Det er ikke en gratis omgang for os, da en aldrende befolkning vil betyde markant færre indtægter og markant flere udgifter. Det bliver meget dyrt, men det er tvingende nødvendigt.

Overbefolkning har været et problem i årtier, og det er for sent at gøre noget ved det uden konsekvenser. Men alle andre tiltag end begrænsning af overbefolkningen vil betyde vi ødelægger planeten Jorden.

  • 13
  • 34

Kan huske sent i 90'erne at der var billig gylleseparation, men ved ikke hvorfor den ikke blev anvendt, ved ikke om det er blevet billigere.

Staten burde give tilskud til separation og væskerne kan gå til industrien.

Gylletanke bør forbydes, i stedet lave "hylder" hvor gyllen bedre kan afdunste.

  • 2
  • 11

Det forekommer mig mere nærliggende at starte med at se på vores overforbrug.

Det er jo ufattelige mængder fødevarer som går til spilde hver dag i vores vestlige kultur.

Det betaler vi også for.

  • 21
  • 5

Ilte vandet i de påvirkede områder?

Hvad er nemmest at få landbruget til at udlede mindre, at ændre på vejret (Jeg ser gerne det gode vejr fortsætter) eller at ilte vandet, hvor man har iltsvind?

  • 4
  • 15

@Bent Johansen

"som ikke bør overstige 500 millioner mennesker." Hvor har du den grænse fra? Er vi pt. ikke omkring 7,5 milliarder mennesker. Ønsker du da en kraftig reducering? Og hvordan i praksis?

"Danmarks befolkning falder eksklusiv indvandring. Da vi ikke kan eller skal bestemme over befolkningen i Afrika er det eneste vi kan gøre at stoppe for indvandringen og den vej bidrage så meget vi kan til begrænsning af overbefolkningen ved at lade Danmarks befolkning falde."

? Er de overhoved logik i denne sætning, når vi snakker om verdens befolkningen?? Danmarks befolkning falde på grund af høj levestandarden og lav børne dødelighed, det samme gælder i resten af Verden.

Danmark brødføder ikke verdens befolkningen. Vi eksportere hovedsalig svinekød til Tyskland, Polen, Japan, Kina og UK. Produktion af Svinekød, kræver Svin, som kræver vand og foder, foder dyrkes eller importeres. Næringstofferne fra Svins affaldsprodukt bruges til foder dyrkningen. Noget bliver ikke optaget af planterne og kommer ud i vandløb. Grundet den intensive opdyrkning i Danmark, har vi et større udfordring med udvaskning af næringstoffer, end vores naboland Tyskland.

Så meget forsimplet har vi iltsvind fordi vi ønsker at eksporter kød til Tyskland.

  • 23
  • 4

Vi er for mange mennesker på denne planet der skal produceres mad til.

Det er ikke en påstand vi med rette kan bruge i Danmark. Hvis vi producerede sund og nærende mad til mennesker i DK så kunne der eksporteres mad til yderligere ca 10 millioner mennesker. Det er både for let og forkert at give befolkningstilvæksten skylden, når godt og vel to tredjedele af den producerede mad hældes på svin for at opnå en mere end tvivlsom eksportindtægt.

  • 20
  • 10

Småfacistiske kommentarer som den første i denne tråd burde ikke være gængs standard blandt ingeniørstanden i dk

  • 15
  • 9

@Jens Haugaard

Tænker ikke at det har så meget med om man er ingeniør eller ej.

Lad os endelig ikke gemme de personer væk, som ynder at komme med småfascistiske kommentarer i alle debat trådene. Så kan vi jo se hvilket morbide holdninger de i virkeligheden har. Skrive at vi skal reducer befolkningen tilbage til kristus fødsels niveau og samtidig leger pseudo martyr bag en computerskærm fra det 21. århundrede. Held og lykke med virkeligheds sansen.

  • 16
  • 1

@pelle - helt enig, men deres udsagn må ikke stå uimodsagt så det ender med at fremstå som alment accepteret. Heldigvis heller ikke tilfældet i tråden her

  • 9
  • 1

Men det er tilsyneladende småfacistisk, mener nogen, at påstå det.

Det ville nu være mere opportunt for ingeniørstanden, at opfinde metoder der kunne hjælpe landmanden teknologisk, så han ikke forurener og fjerne iltsvindet, men trods vor "oplyste" ingeniørstand, der stadig påstår at det er landmandens skyld, må have en dårlig hukommelse.

For enten læser de ikke Ingeniørens artikler, som denne;

https://ing.dk/blog/iltsvind-i-danske-farv...

Eller også glemmer de, at der også en del hustande her i landet, der medvirker, men de er jo mange flere end bønderne de rige svin. Og dumme svin der følger loven og alligevel bliver rige skal kanøfles, ligesom de russiske kulakker....Die partei had immer recht,,,,frit fra en DDR kogebog

  • 7
  • 19

Fjorde og kystvande indeholder store fosfordepoter i sedimentet. Det stammer hovedsagelig fra udledning af "lav-N:P-kloakvand", som dårligt fungerende renseanlæg har tilladt at passere gennem tiderne og ofte stadig gør.

Når vi når hen på sommeren er havets tilgængelige kvælstof opbrugt, og udledningen fra dyrkede arealer og naturarealer er standset med ophørt afstrømning, især i tørre år, som nu.

Dermed når N:P ratio ned på et niveau, der fremmer "skidtalgerne" og fører til dårligt vandmiljø. Og når temperaturen er høj som i år, accelereres problemerne.

Når biologer og professorer taler om at problemet er "næringsstoffer", er det jo per definition rigtigt.

Det ville være et fremskridt, hvis de ville fortælle, HVILKE næringsstoffer, der skaber problemer under forskellige forhold. Ved "kvælstofbegrænsning", som findes i de fleste fjorde, er årsagen jo netop IKKE tilførsel af kvælstof, men derimod overforsyning med fosfor.

Det er dette problem, der bør forfølges, men som er blevet overset i 3 årtier. Og med den evige snak om for mange "næringsstoffer", forbliver diskussionen upræcis.

Mon denne mangel på præcision er tilstræbt?

  • 15
  • 20

Enig. Det er ikke mit indtryk at det er gængs standard, og generelt bliver løsagtige påstande tilbagevist i diskussionerne

Vil benytte lejligheden til så at tilbagevise det med at en aldrende befolkning er et problem. Faktisk er aldringen af befolkningen nu den eneste tilbageværende årsag til befolkningstilvækst globalt da vi har passeret både peak Child og peak Youth. Samtidig betyder en aldrende befolkning at de produktive år pr person er stigende og derfor vil der over de næste år ske en vækst i bnp’er som følge af aldringen. Omkring år 2050 forventes jordens befolkningstal at toppe med den igangværende aldring.

I øvrigt tak til @djursing for at erindre om MEC. Måske en ny lille artikelserie hvor det nyeste inden for nitrat, phosphor, landbrug og vand bliver gennemgået :)

  • 13
  • 1

Hvem bestemmer hvad der er miljøødelæggelse? En vilkårlig diktator-bande, som dem der stod bag det største svineri i DDR? At finde frem til årsagen eller de skyldige, er ikke noget der trykker samvittigheden. Bare et hadeobjekt bliver kanøflet. Sandheden bliver undertrykt som sidegevinst. Lovligt eller ej.

  • 4
  • 16

Tak til Poul Vejby-Sørensen for (nok en gang) at forsøge at tilføre debatten lidt ilt og sund fornuft. Ovenstående artikel på ing.dk vidner kun om den udbredte mangel på redelighed og troværdighed blandt journalister og såkaldte eksperter, når det gælder landbrugets andel i problemer med vandmiljøet. Til trods for årtiers debat og mere eller mindre nytteløse vandmiljøplaner bliver politiserende journalister og eksperter bare ved og ved med at forsøge at bilde folk ind, at kvælstof er problemet og landbruget skurken.

Det siger næsten også alt, at ordet fosfor slet ikke indgår i artiklen, og at blågrønalger er i stand til at fiksere kvælstof direkte fra atmosfæren og derfor i stand til at stortrives uden udledninger fra landbruget – så længe der er rigelige mængder af fosfor til rådighed.

Angående gylleseparation må man ganske rigtigt undre sig over, at der ikke er gjort mere for at udvikle og udnytte denne teknologi (det har jo ikke ligefrem skortet på støtte, når det gælder vindmøller!). En del af forklaringen er måske, at resultatet ikke rigtigt er til at skelne fra almindelig handelsgødning, som endelig ikke må bruges i såkaldt økologisk landbrug.

  • 11
  • 20

Dumme folk og forskere ved åbenbart ikke at planter optager næring på ionform, derfor er de såkaldte miljøberegninger forkerte. Det vigtigste plantenæringsstof er fosfor, som ikke kan transporteres med vand via udvaskning i jorden.

Fosfor kan kun frigøres fra jordens gødningspulje af planterødder, som modtager ioniserende stråling fra solen.

Fosfor skader vandmiljøet, men det fosfor som er deri, stammer fra plantedele og ekskrementer fra dyr, insekter og fisk samt kloakker.

Naturen ordner alt, med ca. 25000 års mellemrum rydder naturen selv op, sandsynligvis når det viser sig nødvendigt, og giftdannelser såsom bundvending og blåalger er symptomer derpå.

Vi kan jo også hente skidtet og bruge det som gødning, såfremt vi gider.

  • 6
  • 12

Iltsvindet er som sådan ikke problemet, det er bare det mest indlysende symptom på problemet, som er en eksplosiv opblomstring af algevækst.

Det lyder jo lidt som hønen og øgget!

Men afhjælper iltning af vandet netop ikke på algevæksten? Da iltning binder fosfor som jo netop giver den øgede algevælst.

Er det ikke den øgede mængde udledt fosfor fra vores landbrug sammenholdt med den våde vinter/forår som i artiklen beskrives som den skyldige part for den iltsving vi oplever?

  • 0
  • 5

Jeg synes det er utroligt, hvor mange af landbrugets forkæmpere herinde der føler sig klogere end eksperterne. Hvad er de herres kvalifikationer? Hvorfor føler I, hver især, at I overhovedet er kvalificerede til at stille spørgsmålstegn ved udsagn fra dem, der har arbejdet med det her felt det meste af livet?

Jeg er oprigtigt nysgerrig. Er jeres postulater rent faktisk grundet i god forskning, og er det de eksperter der bliver citeret i artiklen, der rent faktisk er på kant med sandheden, vil jeg gerne vide det.

  • 15
  • 6

Er det ikke den øgede mængde udledt fosfor fra vores landbrug sammenholdt med den våde vinter/forår som i artiklen beskrives som den skyldige part for den iltsving vi oplever?

Kilderne til fosfor er set gennem tid ikke fra landbruget. Der købes kun en tiendedel fosfor i forhold til 1950'erne. Allerede i 1980 var forbruget en fjerdedel. Der fosforen med tiden er blevet udledt, er kloak, renseanlæg og slagterier. Siden der i løbet af 1980-1990 er kommet bedre styr på fosforen fra disse kilder, er det særligt brinkerosion der er et problem. Specielt da de fleste vandløb ikke oprenses så vandet kan afledes uden at vandløbshastigheden stiger så brinkerne eroderes. Meget få marker har så høje fosfortal at der er på sigt kan blive et problem med udsivning gennem dræn. Fosfor er meget immobil i jorden i de aktuelle forhold. http://denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/fosfor/fosfor(Forurening)

  • 6
  • 13

Firmaet bag gylleseperation gik konkurs. Det er jo billigere at genere naboerne og vandmiljøet, end påtage sig et ansvar.

  • 7
  • 1

Ikke alle landbrugets forkæmpere er på samme niveau som i denne tråd. Men der er en hårdkogt gruppe af fornægtere, der til stadighed påstår, at en spand hummere i året 1986 er den udløsende faktor for at landbruget uretmæssigt reguleres i dag, læs i øvrigt denne glimrende gennemgang af "hummersagen". http://www.vand-og-jord.dk/artikler/vj218-...

Der er tale om fornægtere der hylder enhver der udtaler sig negativt om miljøstyrelsen og universiteterne, især hvis der er sat navn på en ansat. Enhver viden, der er opnået gennem års forskning, er politisk, når denne forskning ikke stemmer overens med fornægternes forvrængede virklighedsopfattelse. Bedste eksempel er denne artikel https://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/20... Hvis man søger på foreningens hjemmeside kan der findes et utal af artikler hvor man afviser enhver forskning fra universiteterne som femtekolone virksomhed, vendt mod landbruget.

  • 12
  • 6

@Jan C Damgaard Ja, det er din udlægning. Ikke at den rammer langt forbi hvad der er at finde om emnet men umiddelbart ikke hele sandheden.

Vores svineproduktion er også en betydelig bidrager her.

Men lige her er jeg simpelthen ikke klædt på til at vurdere om hvad der er årsag til iltsvindet der opleves og må høre på dem som arbejder med dette til hverdag.

Nu var mit indlæg også mere løsningsorienteret end møntet på at finde årsag.

Hvis man synes det er et problem skal man handle ellers gå det nok i sig selv med tiden. til December er alt glemt om iltsvind!

  • 5
  • 1

Jens Petersens henvisning til Gunni Ærtebjergs omtale af egne bedrifter omkring "hummersagen" er helt ved siden af.

Gunni Ærtebjergs konklusioner om, at "landbrugets kvælstof" var årsag til hummerdøden er for længst tilbagevist, og hans statistiske "behandling" af primærproduktionen i Storebælt som funktion af landbrugets brug af kvælstofgødning i perioden 1953-1981 er direkte pinlig.

Der er jo ingen kausalitet! Storebælt domineres af Østersøen, som gennem tiderne har været fosforramt.

Det er dog en formildende omstændighed, at Ærtebjerg også gengiver sin chefs betragtninger om, at salget af farvefjernsyn gav lige så god sammenhæng til primærproduktionen som landbrugets anvendelse af kvælstof.

Ærtebjergs artikel forsøger at cementere historieforfalskningen om, at landbruget var skyld i hummernes død i 1986.

Men det var mange års "gylle" fra en million københavnere, der gjorde det af med hummerne.

  • 8
  • 10

Til Ove Kjær Kristensen. 50% af fosfor kommer ikke fra almindelig landbrugsdrift. Veldrænet jord udleder stort set ikke fosfor.

Problemerne med fosfor skyldes 1) udledninger fra dårligt fungerende renseanlæg - herunder fra overløb, der gennem mange år har været 50% større end statistikken viste, 2) tidligere udledninger deponeret i sedimentet, 3) udledninger fra vådområder, der forårsager fosformobilisering, 4) forsumpning af vandløbsnære arealer på grund af manglende vedligeholdelse af vandløb og 5) forøget brinkerosion som følge af overfyldte vandløb (manglende vedligeholdelse).

  • 4
  • 9

@Albert Nielsen

"Nemlig!

Lad os forbyde alle de meninger, vi ikke kan lide, og brænde de bøger, hvis holdning vi er uenige i ... eller hvad?

Ytringsfrihed er at tillade de ytringer vi er mest uenige i."

Små fascister har vist aldrig forstået at ytringsfrihed er en fælles gave og ikke kun noget for de få. Ytringsfrihed er ikke noget man på råber sig, men noget man giver andre. Der er masse andre relevante debat forum hvor små fascister kommentar passer meget bedre ind end "Udbredt iltsvind skyldes først og fremmest landbruget - ikke vejret".

Måske skal vi flytte alle ingeniør debatter til den korte avis, for at udtrykke vores ytringsfrihed. Hvis vi så bliver kritiseret, er det så et udtryk for begrænsning af vores ytringsfrihed?

  • 2
  • 0

4) forsumpning af vandløbsnære arealer på grund af manglende vedligeholdelse af vandløb og 5) forøget brinkerosion som følge af overfyldte vandløb (manglende vedligeholdelse).

Med denne sommer in-mente, er du så forsat fortaler for at få vandløbende skamferet og udgravet?

Eller ville det have gavnet alle, med flere engarealer til at holde på vandet længere end nu, og derved give landmanden mulighed for at vande sine marker, da man havde kunne opmagasinere noget vandet på disse?

  • 8
  • 2

Kære Poul Det undrer nok ikke mange at du fyrer denne bredside af mod Ærtebjerg. Når jeg henviste til artiklen så er det ikke pga Ærtebjergs selvforherligende beskrivelser, men fordi han dokumenterer, at der mange år før spanden med hummere var fokus på spildevand og udledninger fra landbruget. De reduktionskrav og indsatser vi i landbruget blev præsenteret for med den første vandmiljøplan var kommet uanset om der havde været en spand døde hummere eller ej.

Dog må jeg lige pointere et par forhold som hos mange ville føre til lidt selvransagelse, hos konspiratorikere nok det modsatte: Det arbejde Ærtebjerg igangsatte resulterede i oprettelsen af bla. HELCOM hvis opgave er at forbedre forholdene i Østersøen og op gennem de danske farvande til og med Kattegat. Indsatserne er reduktion i udledningen af næringsstoffer bla fra landbruget. Samtlige lande omkring Østersøen indgår i samarbejdet. Fra Helcom.fi Agriculture is one of the core areas of HELCOM operations. The major reductions of nutrient inputs from farming as well as introduction of measures to curtail phosphorus and nitrogen losses are both stipulated in the Baltic Sea Action Plan.

Her skal jeg undlade at beskrive de indsatser man er blevet enige om... det er nemlig ren horror-læsning for os i landbruget.

Ærtebjergs indsats for at opbygge det danske overvågningssystem er blevet belønnet med en international pris.

Dine udfald i pressen og evige forsøg på at skole forskere fra hele verden, som alle er på linje med den overordenede danske vandmiljøindsats, har vel kun resulteret i et æresmedlemskab i Bæredygtigt landbrug sammen med bla Erik Ugilt.

Lad mig sige med det samme at jeg ikke tilslutter mig den danske vandmiljøindsats 100 %. Der er plads til klare forbedringer, forbedringer som vi i landbruget kan støtte. Her er det på sin plads at henvise til de 7 synder fra Axelborg. Men når Leif Knudsen og andre på SEGES anerkender, at der er brug for en eller anden indsats på næringsstof området, måske bare ikke så meget.... så vil jeg med risiko for at være lidt fordomsfuld... påstå at Ærtebjerg modsat dig ... sgu nok fat i et eller andet.

  • 8
  • 4

Jens Petersen. Den paniske situation efter hummer-happeningen levnede ikke tid til seriøse overvejelser. Derfor blev der ikke involveret egentlig videnskab i diagnosen: Gunni Ærtebjerg, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der i øvrigt var bror til fiskeren, der landede hummerne, ”skød fra hoften” med en forfejlet diagnose, som ingen i Miljøstyrelsen eller ministeriet evaluerede. Der blev i hast udsendt en pressemeddelelse om, at iltsvindet skyldtes landbrugets udledning af kvælstof. Gunni Ærtebjerg har senere beskrevet (Ingeniøren nr. 12 – 26. marts 1999), hvorledes han nåede frem til sin diagnose: ”Fra Bæltprojektet vidste vi, at primærproduktionen hovedsagelig var kvælstofbe-grænset (styret af tilførslen af kvælstof). Det eneste sted i samfundet, hvor der var sket en markant stigning i anvendelsen af kvælstof, var i landbruget.” Denne diagnose var lodret forkert, idet den fysiologiske kvælstofbegrænsning i iltsvindsområdet var et resultat af massiv fosforforurening fra Københavns urensede spildevand, der førtes med hovedstrømmen op gennem Øresund. Renseanlæg Lynetten, som var etableret i 1980, udledte stadig store mængder slam på grund af hyppige driftsforstyrrelser. Så sent som i 1984 og 1985 udledte Lynetten ca. 200.000 tons slam om året. Det var mange tusinde procent over det tilladte, og Miljøankenævnet pålagde Lynetten et drastisk krav om at halvere slamudledningen hvert halve år, indtil man nåede ned på 1/16 eller 440 tons. Den falske diagnose er stadig basis for myndighedernes miljøindsats (kvælstofmodellerne).

Efter min vurdering har HELCOM gennem årene været belastet af politiske dogmer, forskellige landes propaganda om egen indsats og tilbageholdenhed omkring accept af ny videnskab. Men det er en smags sag.

Det er ikke helt lødigt, når du beskylder mig for "udfald i pressen og evige forsøg på at skole forskere fra hele verden, som alle er på linje med den overordenede danske vandmiljøindsats". Der er jo netop en overvældende uenighed med den danske miljøindsats. Og hvis jeg "skoler" nogen, er det højst en lille håndfuld, som står bag de danske kvælstofmodeller. På dette punkt er jeg helt på linje det internationale evalueringspanel.

Jeg synes, at "De syv synder" er et fint arbejde. Men når du nævner, at "der er brug for en eller anden indsats på næringsstofområdet", så taler du jo i de samme tåger, som jeg tidligere i tråden har kritiseret biologer og professorer for at omgive sig med. Når forholdet mellem N og P har afgørende betydning, giver det ingen mening at tale om "næringsstoffer". Det er så upræcist, at ethvert postulat kan forstås som rigtigt eller forkert efter smag.

  • 5
  • 8

Nemlig!

Lad os forbyde alle de meninger, vi ikke kan lide, og brænde de bøger, hvis holdning vi er uenige i ... eller hvad?

Ytringsfrihed er at tillade de ytringer vi er mest uenige i.

Så kan man undres over at et flertal i Folketinget har vedtaget en lov der begrænser ytringsfriheden for bestemte holdninger?

Ytringsfrihed er det hvad der er tilladt i henhold til de enkelte landes love. Så kan man være uenig med det lands love, men indtil de ændres, er det dem der gælder.

Så det med at ytringsfriheden gælder overalt, er en stor løgn.

Jeg mener så ikke at @Bent Johansens indlæg på noget punkt overskrider grænsen for ytringsfrihed, eller er racistisk. Jeg synes bare at det er en en dum kommentar.

Vi skal tilbage til omkring 1550 hvor befolkningstallet var på 500 millioner, men selv dengang var der perioder med hungersnød i forskellige dele af verden, men andre fik lige som ikke meget at vide om det.

Først med indførelsen af telegrafen, kunne vi få nyheder spredt i løbet af kort tid. I dag er den tid reduceret til få sekunder, hvis ellers medierne mener at det er noget der er værd at berette om.

Men som sagt det er min personlige holdning, som ingen andre skal påtvinges. (Hvilket de fleste sikkert også ikke har et ønske om)

  • 1
  • 0

(det har jo ikke ligefrem skortet på støtte, når det gælder vindmøller!)

Det har heller ikke skortet på permanent støtte til både svinefabrikation og afhjælpning af stank fra rådden gylle, dog ikke så mange milliarder at der ikke også var råd til ekstra hjælp til sidste års våde vækstsæson, og så selvfølgeligt til tørkehjælp o.s.v. Regeringen sidste budget er ingen undtagelse. Der er sendt endnu et par milliarder til skrantende biogasværker. Vindmøller har modtaget betydelige støtte, begyndende nogenlunde samtidig med gyllegassen, vindmøller er nu konkurrencedygtige og klar til verdensmarkedet, hvor langt er biogasværkerne nået! Men i øvrigt er mængden af produceret gylle faldet grundet faldende efterspørgsel på svinekød, så debatten om gyllegas er i fare for at uddø sammen med gylleproduktionen.

  • 5
  • 3

Du har ganske ret Erik.

https://landbrugsavisen.dk/svin/lf-dramati...

Dovenskab kan medføre, at man ikke sætter ind i, hvorfor der bliver slagtet færre grise i men kun læser overskrifter :)

Smågrisene bliver enten opfedet og slagtet i Danmark eller eksporteret levende til opfedning og slagtning i udlandet. L&F venter, at eksporten af levende smågrise bliver rekordstor det kommende år, og dermed bliver der færre grise til de danske slagterier.

Når Danish Crown ikke vil betale produktionsprisen for et slagtesvin, må bonden jo finde andre veje ;)

  • 3
  • 6

Jeg synes det er utroligt, hvor mange af landbrugets forkæmpere herinde der føler sig klogere end eksperterne. Hvad er de herres kvalifikationer? Hvorfor føler I, hver især, at I overhovedet er kvalificerede til at stille spørgsmålstegn ved udsagn fra dem, der har arbejdet med det her felt det meste af livet?

Jeg er oprigtigt nysgerrig. Er jeres postulater rent faktisk grundet i god forskning, og er det de eksperter der bliver citeret i artiklen, der rent faktisk er på kant med sandheden, vil jeg gerne vide det.

Jeg tillader mig at give mit bud, ikke bare for emnet landbrug, men mest fordi jeg ud fra en tendens i likes-uddeling ser en generel venstredrejet indhold og tilhængere af Alternativet, der som bekendt har deres virkelighedsopfattelse og fødder solidt plantet i den blå luft. Demokratiet giver man ikke meget for, for den støtter implicit regeringens politik, I ved den med at tælle til 90 og derover. Eksperterne, både de professorer som debattens klågeste (å med vilje) falder pladask på halen for og dem selv føler sig virkelig kloge, og det må den formastelige og vederstyggelige flertal da forstå er bedst for dem selv, for ellers er man da klar med bål og brand. Alt sammen bliver fortalt NED til disse selvstændige individer, på sikker afstand fra begivenhederne, og inden cafe latten bliver kold.

Hit a nerve?

  • 4
  • 7

Når Danish Crown ikke vil betale produktionsprisen for et slagtesvin, må bonden jo finde andre veje ;)

Så er det jo paradoksalt at: I 2010 blev Danish Crown omdannet til et A/S, men Danish Crown er ejet af andelsselskabet "Leverandørselskabet Danish Crown Amba" med en andelshavervalgt ledelse.

Det betyder, at det er de ca. 9.000 danske landmænd, der leverer svin og kreaturer til os, der samtidig ejer selskabet.

Kilde: https://www.danishcrown.dk/Om-os/Organisat...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Miljø

Kenneths familie spiste PFOS-forurenet kød i 15 år: »Tankerne kværner, og folk er bange«

PLUS.
5 Kommentarer

Niras-rapport: Brandskole ledte 120 kilo fluorstoffer ud i havet hvert år

PLUS.
7 Kommentarer

Forskere: Biogas er alt for dyr klimagevinst

23 Kommentarer