Udbredt bekymring i rumfartsmiljøet for dansk rumlov

Udbredt bekymring i rumfartsmiljøet for dansk rumlov

Gomspace, der står bag et utal af satellitter i rummet, er glad for den tiltrængte lov, men også bekymret for konsekvenserne. (Foto: Gomspace)

Omkostningen ved at få ESA til at godkende en rumgenstand efter den nye rumlov koster cirka 100.000 kroner, vurderer dansk satellitfirma, der sammen med universiteter og Dansk Industri er både glade og bekymrede.

Lad det være sagt med det samme. Der er bred enighed i rumfartsbranchen om, at en ny rumlov er nødvendig og tiltrængt. Derfor bliver initiativet fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) også hilst velkommen.

Men smilet stivner hurtigt og bliver afløst af panderynken og neglebideri, for loven er kun en rammelov, og der er stor usikkerhed om, hvad loven vil betyde for universiteter, foreninger og firmaer, når loven bliver udformet gennem bekendtgørelser.

Læs det endelige forslag her.

En af de største bekymringer er, at det nye forslag til en rumlov stadig lægger op til, at det europæiske rumagentur ESA bidrager med at føre tilsyn og registrere danske rumgenstande.

Læs også: Snart risikerer danske raketbyggere fængsel for rumskud

Det danske satellitfirma Gomspace, der er en af den danske rumfartsbranches darlings – fordi de har formået at skabe en fremadstormende virksomhed med 20 ansatte – hilser også den ny lov velkommen, men med virksomhedens erfaring i levering af dokumentation til ESA vurderer den, at det risikerer at dræbe ‘innovation og mangfoldighed i danske rumfartsaktiviteter” skriver den i sit høringssvar. Og ifølge Gomspaces vurdering vil omkostningerne for at udarbejde dokumenter til en ansøgning til ESA være på cirka 100.000 kroner.

Læs også: Minister om ny dansk rumlov: »Raketbygning er ikke det samme som lystfiskeri«

I Dansk Industri (DI) har man samme holdning:

»Der er brug for at passe meget på, fordi den danske rumindustri er kendetegnet ved at bestå af meget små virksomheder med begrænset økonomisk kapacitet. Det er sådan set fornuftigt nok, at virksomheden selv betaler en udgift til godkendelse, men hvis ESA skal ind over og krydstjekke alt, så bliver det så kostbart, at det kan være ødelæggende for dansk rumfartsindustri,« siger Frank Bill fra DI, der er sekretariatsleder i Forsvars- og aerospaceindustrien.

Læs også: Satellitbygger i Aalborg: Vi bad selv ministeriet om rumlov

Samme bekymring har han, når det gælder krav om forsikringer, som han frygter kan gøre det for dyrt for firmaer og universiteter at sende de små cubesats op. Derfor finder han det interessant at indføre en slags bagatelgrænse, som også andre aktører på området argumenterer for i deres høringssvar.

Læs også: Raketbyggere frygter rumlov: Alt bliver kun mere besværligt

Aarhus Universitet og Niels Bohr Instituttet er blandt de parter, der argumenterer om en bagatelgrænse. Niels Bohr Institutet har blandt andet udtrykt bekymring for, om det ville blive omfattet af loven, hvis det leverede hardware sammen med DTU Space til projekter under ESA eller Nasa. Men med det nye forslag til en rumlov vil det være undtaget loven, hvis det leverer komponenter til en operatør i et andet land.

Kommentarer (8)

Helt anderledes er de andre høringssvar, selv dem der ingen bemærkninger havde, er værd at læse.
Fungerer høringsprocessen, særligt IT-systemet dertil?

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke helt se deres bekymring her. Det er vel samme regler omkring kontrol for alle firmaer og dermed kan der ikke opstå en større udgift for de danske firmaer, set i forhold til det andre europæriske firmaer.

  • 0
  • 3