Ubådsbygger tæt på ulykke

I fredags havde Peter Madsen kørt sin hjemmebyggede ubåd ud på den gamle B&W grund på Refshaleøen i København. Mens ubåden var sikret med snore til en kran steg han ned i ubåden og testede om den kunne holde vand.

Første gang gik den i med halen først, men ved hjælp af trimtankene fik han stabiliseret ubåden så den lå vandret under vandet.

Anden gang ville Peter Madsen have lidt mere snor, så han kunne dykke ned til seks meters dybde. Neddykket forløb planmæssigt, og efter ubåden havde stabiliseret sig på fem til seks meters dybde ville Peter Madsen op igen.

»Så begik jeg en fejl. Jeg åbnede mine trykluftventiler, der skulle give mig opdrift, mens jeg havde topventilen åben,« siger han.

Det betød, at trykluften, der skulle blæse luft i vandtankene, i stedet boblede ud i det kolde havnevand.

»Jeg mistede al den trykluft, der skulle redde mit liv. Men heldigvis gik det så hurtigt, at båden nåede at stige op til overfladen med stævnen og den nåede lige op med tårnet, hvorefter den begyndte at synke langsomt,« siger Peter Madsen. Han fortæller dog, at han vurderer at dykke med hans ubåd ikke er mere farligt end at køre rund i Københavns centrum i bil.

Firedobbelt sikkerhed

Havde kranen ikke været der, så havde Peter Madsen været overladt til til bådens indbyggede sikkerhedssystemer. For det første kan han lette ubådens vægt ved at tømme trimtankene for vand på 225 liter hver. Hvis det ikke får ham op på overfladen, kan han ved at løsne en enkelt skrue i bunden af skroget smide 500 kg af kølen. Desuden har ubåden en dynamisk dybdkontrol i form af lodrette bovpropeller, der skulle være i stand til at få båden op til overfladen.

»Faktisk er det bare nødvendigt at få snorklen op af vandet, så kan jeg starte dieselmotoren og sejle hjem. Desuden kræver det kun, at ubåden er ét kilo lettere end det omgivende vand for at få snorklen op over vandoverfladen,« siger Peter Madsen.

Sidste udvej.

Hvis alt andet mislykkes og ubåden bare ikke vil op til overfladen har ubåden endnu et sikkerhedssystem. Det består af en dykkerflaske med luft og en iltmaske. Hvis han ikke kan få ubåden op, er det meningen, at han skal tage masken på og lukke vand ind i kabinen for at udligne trykket. Derefter skal han åbne lugen og svømme op til overfladen.

»Problemet er bare, at det tager så lang tid at få fyldt båden med vand, at man er afkølet, når man skal åbne lugen med svensknøglen. Ens underarme er så kolde, at musklerne ikke kan lave noget. Man kan ikke åbne lugen,« siger Peter Madsen. Han erkender, at det er kritisk, men tilføjer, at det også var dødsensfarligt at lande på månen første gang.

Siden dykket foran 500 tilskuere lørdag har Peter Madsen sejlet flere gange i sin ubåd, og han har blandt kunnet ses sejle rundt med sin kæreste i Christianhavns Kanal, hvor ubåden for tiden har en kajplads ved Torvegade.