Ualmindeligt veltilrettelagt brintpillespin

»Et eksempel på ualmindeligt veltilrettelagt pr-arbejde.«

Sådan lød det i et surt tonefald i Jyllands-Postens leder 8. september. Dagen efter avisen selv havde bragt nyheden om DTU's brintpille på forsiden, følte lederskribenten sig forført. Udsat for et spin, som fik alle andre danske – og en hel del udenlandske – medier til at gøre brintpillen og DTU-forskerne til deres egen tophistorie.

»Jeg er da superstolt af det stykke arbejde, vi lavede med brintpillen,« siger journalist på DTU Michael Strangholt, der blandt andet har en fortid i Danmarks Radio.

»Jeg vidste, at det her var en rigtig god historie, som skulle offentliggøres med mest mulig effekt i et landsdækkende medie,« forklarer han.

Michael Strangholt gik bevidst efter forsiden på en af de store morgenaviser, hvilket som regel også er den sikre vej til de elektroniske medier. Jyllands-Posten havde tidligere skrevet meget om brint-teknologi og var derfor det naturlige valg. At avisen fik nyheden solo, var garanti for en fremtrædende plads.

»Men det kræver også held. Hvis nu en minister havde valgt at gå af samme dag, eller fugleinfluenzaen var brudt ud i Danmark, så var brint-pillen jo druknet fuldstændigt. Det kan måske virke kynisk, men det er jo et håndværk fra vores side, og jeg ser ikke mig selv som en ond spindoktor,« siger Michael Strangholt.

Han nævner et andet eksempel, hvor Ingeniøren fik et tip om, at to DTU-forskere efter Ingeniørens deadline ville publicere en videnskabelig artikel, som forklarede et særligt magnetisk fænomen, der kun optræder i nanopartikler.

Ingeniørens journalist, som tilfældigvis også er forfatter til denne artikel, interviewede den ene af forskerne. Historien røg på Ingeniørens forside, hvorefter nyhedsmediernes primære kilde, Ritzaus Bureau, valgte at skrive et referat af artiklen, som derefter blev bragt i stort set alle danske medier.

»Men hverken Ritzau eller de øvrige medier forstod formentlig, hvad det her specielle nanofænomen handlede om. Kun fordi Ingeniøren havde den på forsiden, besluttede de andre medier, at den var interessant,« forklarer Michael Strangholt.

Han understreger, at der er mange hensyn at tage »når sådan en historie skal sælges«. Der skal normalt laves en pressemeddelelse. Her skal alle forskerne kunne stå inde for formuleringerne. Det kræver typisk flere forsøg og en masse diskussioner.

Ofte er der embargo på historien, så journalisterne først må publicere den efter et givent tidspunkt, fordi den skal times med forskernes publicering i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.

I brintpillens tilfælde var der yderligere det hensyn at tage, at opfindelsen samme dag både skulle offentliggøres på en konference i USA og på HI-messen i Herning, hvor Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen skulle overrække forskerne en pris. For at få prisen, som betød meget for forskerne, skulle de udstille på HI-messen. Derfor lå brintpillerne frit fremme ved DTU's messestand i flere dage forinden. Heldigvis for Michael Strangholt uden nogen journalist opdagede dem.