Uændret støjplage i danske boliger20 procent af landets boliger

er plaget af trafikstøj. Det går ud over trivsel og får boligpriserne til at falde bim@ing.dk Siden 1960'erne har planloven effektivt sikret, at nye boliger ikke bliver belastet med mere end 55 dB vejstøj. Dér går grænsen for mindre trivsel og livskvalitet hos beboerne. Boliger, der er over 40 år gamle, har derimod et problem. Det problem satte den socialdemokratiske regering sig for at løse, da den i 1993 vedtog Trafik 2005. Trafikplanens intentioner skulle være realiseret senest i 2010. Målet var, at antallet af boliger, der var belastet af mere end 65 dB larm fra trafikken, i 2010 skulle være reduceret fra 150.000 til 50.000 boliger.

65 dB er, ifølge Miljøstyrelsen, en så kraftig støj, at over halvdelen af alle mennesker vil føle sig stærkt generet af den. Ti år senere, midt i 2003, er status imidlertid nogenlunde så deprimerende for alle landets støjplagede borgere, som den var for ti år siden. Der er stort set ikke sket noget. Dengang anslog trafikplanen, at seks procent af den samlede boligmasse, dvs. 145.000, var stærkt støjbelastede, med 65 dB, og at en femtedel af samtlige boliger var støjbelastet, dvs. af 55 dB. De tal gælder den dag i dag. I en undersøgelse fra februar af 760 registrerede hushandler påviser Miljøstyrelsen, at hver decibel ekstra trafikstøj fra almindelige veje betyder et nedslag i prisen på 1,2 procent for boliger, der ligger i områder med en støjbelastning over Miljø styrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB. Især i byerne Især boliger langs de kommunale veje i byerne var generet af larmen fra trafik. Ni af ti stærkt støjbelastede boliger ligger i de større byer. Planen var at støjplagerne for cirka 50.000 boliger skulle reduceres ved at anlægge "omfartsveje, trafiksaneringer og hastighedsdæmpninger". De sidste 95.000 stærkt støjbelastede boliger skulle facadeisoleres og beskyttes af støjskærme. Som grundlag for det fremtidige arbejde med støjproblemerne kortlagde kommunerne endda problemerne. Så skete der stort set ikke mere. Oprindelig var cirka 15.000 boliger langs de statslige veje kraftigt plaget af støj. Godt og vel en fjerdedel, 4.000 boliger, fik rent faktisk fjernet generne ved hjælp af årlige støjpuljer på statens budget. Da den borgerlige regering kom til, røg puljerne. Hvad værre var, gjorde amter og især kommuner, der ansås for at huse 130.000 stærkt støjbelastede boliger, nærmest intet for at forbedre boligerne langs deres veje. Et realistisk mål I dag siger det socialdemokratiske trafikudvalgsmedlem, Niels Sindal: Med tanke på det, der ligger på bordet, som tegner regeringens indsats, frygter jeg, at der ikke sker noget. Derfor vil jeg tage initiativ til en bredere drøftelse med andre partier, med Amtsrådsforeningen og med Kommunernes Landsforening for at følge op på den sparsomme indsats, fra også den socialdemokratiske regering. I København, hvor flest mennesker er generet af trafikstøj, er en tilskudsordning til boliger med et støjniveau på over 70 dB, endnu ikke rigtigt kommet i gang. Den afventer en ny rapport med målinger over støjbelastninger langs vejnettet. I denne rapport anvender Miljøkontrollen i København, ifølge civilingeniør i Miljøstyrelsen, Jørgen Horsmann, beregninger, der resulterer i væsentligt færre støjramte boliger. Jørgen Horsmann deltager sammen med Vejdirektoratet og Trafikministeriet i den arbejdsgruppe, der omkring 1. juli vil barsle med en ny strategi med "et mere realistisk mål". En strategi, der vil inkludere en større egenbetaling for beboerne og en medfinansiering fra kommunerne. Den kommer udelukkende til at omfatte boliger, der er ældre end 40 år, og hvor folk har boet, før trafikken blev en belastning. Miljøudvalgsformand Eyvind Vesselbo, V, siger: Strategiplanen skal afdække det reelle omfang af støjplagede boliger, så man kan gøre noget ved støjen. Støjområdet er dårligt oplyst, fordi det som et af de oversete miljøområder har været lavt prioriteret. Det skal der gøres noget ved, lover Eyvind Vesselbo. Uden at love milliarder af kroner, forestiller han sig, at Trafik- og Miljø- og Planlægningsministe riet i fællesskab finder de nødvendige midler. Og at de lovmæssige indgreb, der pålægger amter og kommuner udgifter, bliver fulgt af kompensation ved forhandlingerne om bloktilskud. j