Tyveri skæbnensvangert for raketaffyring

Tyveri skæbnensvangert for raketaffyring

Det var en mekanisk fejl i hovedventilen, der hindrede dansk raketaffyring i dag. Ventilen har aldrig været afprøvet før. Den tidligere ventil forsvandt efter indbrud hos raketbyggerne tidligere på året.

Raketbyggerne ude i Østersøen bekræfter nu, at det var en mekanisk fejl i hovedventilen på LOX-tanken, der betød af dagens opsendelse af dansk raket fejlede.

Netop ventilen er en af de få dele, der ikke har været afprøvet før. LOX-tanken er en ny tank, der har erstattet den tank, raketbyggerne tidligere har benyttet. Den tidligere tank forsvandt under et tyveri i raketbyggernes værksted på Amager i juni i år. Dette tyveri viser sig nu at være skæbensvangert for de to amatørraketbyggere.

Læs også: LOX tank til HEAT 1X stjålet !

Ventilen er groft fortalt en lille kugle, der går ned og lukker for oxygenen.

Her ses Peter Madsen sammen med lox-tanken inden en trykprøve i februar.

En ting er ventilen. Noget andet er tændsatserne, som raketholdet ikke har nye af ved hånden. Ingeniørens journalist Thomas Djursing, der har været om bord med Kristian von Bengtson hele dagen på skibet Hjortø, oplyser, at ingen af deltagerne lige nu kan sige, hvad det betyder for mulighederne for at få raketten i vejret inden for nærmeste fremtid.

Lige nu er elektronikekspert Thomas Scherrer ved at lukke elektronikken ned og trykket er ved at blive taget fra raketten. Siden skal rampen sejles ind til Neksø Havn igen, hvorfra vi afventer nærmere besked.

Ifølge vores Thomas Djursing er stemningen naturligvis skuffet men fattet. At det ville være en ventil, der fejlede, kom meget bag på raketfolkene.

Læs Peter Madsens blogindlæg på Ing.dk om tyveriet her og her.

Kommentarer (16)

Så vidt jeg husker, var der også tidligere problemer med samme ventil type af ventil. Hvad siger dokumentations materialet om det, og løsningen af det.?

Tankevækkende, at den ene komponent, som ikke er testet svigter - men så er læren vel at alt skal være testet inden affyringsforsøg.

  • 0
  • 0