Tyve jammer trådløse alarmer med billigt udstyr købt på nettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyve jammer trådløse alarmer med billigt udstyr købt på nettet

Alarmer, som installeres i boliger landet over, kommunikerer med trådløse teknologier, der kan jammes enkelt og billigt med udstyr købt på nettet. Alligevel er der ingen, der har overblik over, hvor ofte det sker. Det til trods for, at de trådløse alarmer bliver stadigt mere udbredte, mens jammere bliver billigere og lettere tilgængelige.

»Vi ser konkrete eksempler, hvor folk siger at deres anlæg ikke fungerede. Alarmen fortæller ikke, at den har været jammet, men den fortæller, at den ikke har kunnet kommunikere pga en forstyrrelse,« siger afdelingsleder i sikringsafdelingen hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Jesper Florin.

»Mange siger, at der foregår jamming, men ingen har undersøgt det systematisk endnu, og ingen kan sætte tal på det. Vi ved bare, at vi oplever det i perioder, især i private hjem, men der har også været et par forsøg på det i fabriksbygninger. Det er lidt en akilleshæl for de trådløse systemer,« fortsætter han.

Det er jammere som denne, der blandt andet kan jamme GSM-signaler i nærheden og som kan købes gennem almindelige webshops. Illustration: Endoaucustica.com

Læs også: Studerende hijacker luksusyacht med GPS-spoofing

Langt de fleste tyverialarmer, der sælges i dag, benytter sig af tre forskellige typer trådløs kommunikation, der begge kan blokeres af en indbrudstyv med teknisk snilde. Det drejer sig både om GSM-modemmet i basestationen på de fleste hjemmealarmer, om de små radiosendere i dør- og rumfølere, der sørger for, at basestationen får besked om et indbrud, og endelig om de fjernbetjeninger, der ofte bruges til at tilkoble alarmerne.

Basestationens kontakt til alarmselskabets central foregår i dag typisk gennem en GSM-forbindelse lig den, der benyttes i mobiltelefoner, mens kommunikationen mellem basestationens kommunikation typisk foregår i det ulicenserede spektrum på frekvenserne 433 MHz og 868 MHz.

Disse to frekvenser bruges af en lang række forskellige trådløse apparater såsom trådløse hovedtelefoner, temperaturmålere, dørklokker m.m. Begge typer frekvenser kan blokeres med almindelige, men ulovlige jammere, der kan købes i en lang række web-butikker.

Læs også: Flagermus jammer signaler som jagerfly

Allerede for fem år siden blev problemet omtalt i en række medier, hvor brugere af tyverialarmerne beklagede sig til blandt andre Politiken over indbrud, hvor alarmen ikke havde opdaget noget.

Alligevel er der siden da ikke sket væsentlige ændringer i, hvordan alarmsystemerne fungerer. Det er dog blevet mere udbredt at alarmsystemer detekterer og logger radiostøj på de relevante frekvenser, så det efterfølgende er muligt at opdage det, hvis et system er blevet jammet under et indbrud.

»Når der sker et indbrud, ser vi på den centrale enhed hos kunden og på vores egne logsystemer. Der har vi endnu ikke registreret jamming i forbindelse med indbrud. Teoretisk er det teknisk muligt at jamme systemerne, men alternativet er en fast betrådning, som man også teoretisk set kan kappe,« siger kommerciel direktør i G4S, Morten Holck Jæger.

Læs også: GPS-jamming sender sydkoreansk mobilnet i sort

Derudover giver alarmerne løbende besked til alarmcentralen om trådløse forstyrrelser, hvorfor alarmselskaberne ved, at andre trådløse apparater kan interferere med systemerne. Langt de fleste privatalarmer, der i dag sælges af G4S, bruger både trådløse sensorer og GSM-basestationer, oplyser Morten Holck Jæger.

På grund af de mange apparater på det ulicenserede spektrum kan det være svært at vide, om der i et givent tilfælde er tale om et egentligt jammingforsøg eller om almindelig radiostøj på frekvenserne. Ifølge G4S er signalerne fra andre apparater dog primært generende for alarmsystemer, hvis der er en fejl på det apparat, der udsender radiosignalerne.

Netop på grund af muligheden for fejl er det langt fra sikkert, at et jammingforsøg bliver opdaget, mener Jesper Florin.

Læs også: Radio-kaos sætter danske bilnøgler ud af spillet

»Nogle sensorer pinger kun basestationen sjældent. Derfor er det ikke sikkert, at basestationen nogensinde opdager, at en rumføler ikke har kunnet komme af med en alarm,« siger han.

Hertil kommer, at opklaringsprocenten for indbrud er så lav, at der er mulighed for store skyggetal på området. I 2014 var det eksempelvis kun omkring 9 pct. af landets ca. 67.000 anmeldte indbrud, der blev fældet dom i.

Politiet lukkede om alarm-jamming

Ingeniøren har været i kontakt med en medarbejder i Rigspolitiet, der kender til jamming af alarmsystemer, men Rigspolitiet tillader ikke udtalelser fra deres medarbejdere om området. I stedet har politiets kommunikationsafdeling sendt følgende svar på interviewforespørgslen:

Læs også: Tyverialarmer kan få hjertepatienter til at kollapse

‘Rigspolitiet har hørt om fænomenet, men kender ikke omfanget, som dog ikke vurderes at være stort.’

Også eksperter på politigården i Aarhus kender til jamming af tyverialarmer, men af hensyn til politiets efterforskninger på området og for ikke at videregive tricks til at snyde tyverialarmer ønsker de ikke at uddybe, hvordan de oplever jamming af alarmer, oplyser Østjyllands Politi. Politikredsen oplyser desuden, at der ikke er overblik over antallet af tyverier, hvor jamming benyttes, da de kan være vanskelige at skelne fra andre indbrud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ganske simpelt at sikre sig at alarmen går ved jamming. Jeg har bygget mit eget trådløse hjemmeautomation op og programmeret alarmfunktioner ind i det. Der er en ganske simpel funktion der sikre at hvis man forsøger at slå komponenter fra eller jamme dem, så går alarmen. Princippet er ganske simpelt: Hvis mere end 3 komponenter samtidig mister forbindelsen til basestationen i mere end 30 sekunder, så går alarmen.

Det er endnu ikke lykkedes mig at få en falsk alarm på den bekostning, men når jeg sætter mit testudstyr op til at bombardere netværket med pakker så basestationen mister forbindelsen med andre komponenter, så går alarmen med det samme. Samtidig er hele mit automations setup installeret bag en UPS der også forsyner både router og et GSM-modul (i form af et ganske almindeligt 3G modem i routeren), så det bliver meget svært at slå alarmsystemet ud, uden at alarmen går enten på signalfejl eller strømudfald - i begge tilfælde vil batteriforsynede sirener (vægmonterede tablets) i hele huset gå i gang, jeg får en SMS og der går en SMS til tre forskellige naboer om at der er alarm fra huset.

Jeg kan selvfølgelig ikke få en central tilkoblet systemet fordi det er hjemmegjort, men ærlig talt, så tror jeg ikke at det gør den store forskel - og hvis jeg ville, så kan jeg sætte systemet op til at ringe 114 og afspille en lydfil.

Så hvis jeg kan bygge dette med off-the-shelf komponenter, hvorfor kan store alarmfirmaer så ikke lave et system der bare fyrer alarmen af hvis den mister kommunikationen med et bestemt antal enheder? Hvis det er grundet frygt for mange falske alarmer, så betyder det vel bare at deres kommunikationsprotokol ikke er robust nok og man derfor ikke kan stole på sin alarm?

  • 28
  • 1

Helt tilbage i 1981 var jeg i som ansat i Søren T. Lyngsø A/S og i samarbejde med det daværende Jysk Telefon og Regnecentralen med til at udvikle AT alarmnettet. Det var et simplet (for simpelt) 8-bit baseret system, som afløste bl.a. det 1-bit baserede Sekurifon system, som kunne sættes ud af funktion med en simpel modstand og efterfølgende alarmaktivering. I AT systemet blev samtlige installationer pollet fra alarmcentralen hvert andet sekund. På denne måde kunne man garantere et fejlsikkert system, der altid gav alarm ved sabotage.

Jeg har stadig selv en sådan installation; men TDC og G4S udbyder det mig bekendt ikke mere til nye kunder. Nu hedder det GSM eller internet som kommulikation til alarmcentralen og f.eks. ZigBee eller Z-wave til lokal kommunikation, som ikke tilnærmelsesvis kan tilbyde samme sikkerhed og responstid. Det er specielt galt med alle de batteridrevne sensorer. Aht. batterilevetiden kan de ikke transmittere minimum hvert andet sekund, og da man samtidig ikke kan være sikker på, at en kommunikationsfejl skyldes jamming, er systemerne i praksis ikke meget værd. Jeg vil ikke give nogen gode idéer her; men er man bare lidt kvik, kan man passere den slags system uden de helt store problemer - også selv om der udløses en alarm ved samtidig kommunikationfejl til 3 sensorer.

Efter min mening skal vi væk fra alle de batteridrevne og radiobaserede systemer, som i mange tilfælde giver falsk sikkerhed, og over på et lavspændt (20 V) DC-net med kommunikation, som f.eks. Max-i - se www.max-i.org . Her kan man polle samtlige sensorer stort set lige så hurtigt, som man ønsker (på en 100 m lang ringinstallation vil man kunne polle op til 100 sensorer pr. sekund uden at bruge mere end 1% kommunikationskapacitet), og med en mulig effekt på op til 800 W pr. segment på 4 mm2 kabler kan nettet samtidig bruges til mange andre formål lige fra drivning af intelligent LED-belysning, vinduesåbnere og elektroniske låse til ladning af alle former for batteridrevne enheder incl. ladning af laptop computere med op til 100 W (20 V, 5 A) vha. f.eks. USB Power Delivery eller Quick Charge. Selvfølgelig er det ikke så hurtigt og billigt at installere som et trådløst, batteridrevet system; men det kræver trods alt ikke en punkt-til-punkt forbindelse til hver eneste sensor, som tidligere tiders systemer, og man sparer de efterfølgende batteriskift. Har man i forvejen nettet til andre formål som f.eks. LED belysning, vil man selv kunne installere sensorer. Det er bare at sætte dem ind i en DC stikkontakt. Det gør ikke noget, at tyven kan se forbindelsen, for trækker han stikket ud, går alarmen stort set øjeblikkelig.

  • 5
  • 0

Samtidig er hele mit automations setup installeret bag en UPS der også forsyner både router og et GSM-modul (i form af et ganske almindeligt 3G modem i routeren), så det bliver meget svært at slå alarmsystemet ud, uden at alarmen går enten på signalfejl eller strømudfald - i begge tilfælde vil batteriforsynede sirener (vægmonterede tablets) i hele huset gå i gang, jeg får en SMS og der går en SMS til tre forskellige naboer om at der er alarm fra huset.

Når jeg læser artiklen så bliver der brugt GSM jammere, altså jammer de mobilnettet!

Når jeg læser din beskrivelse synes jeg også at jeg kan se huller i dit setup ved denne type jamming. Det kan godt være alarmen (sirenerne) går og det er da skide irriterende at høre på som tyv, men du eller dine naboer får ingen SMS eller opkald, fordi tyven har blokeret for mobilnettet! De har så tid nok til at tømme dit hus og du vil tidligst blive alarmeret når de har tømt huset og er taget af sted med eller har slukket jammeren igen. Og hvad koster sådan en jammer? Hvis den er billig kan de jo bare lade den stå og fortsat blokere nettet!

OK, der er en risiko for at sirenen kan høres hos naboen, men hvis døre og vinduer til dit og naboens hus er lukket og naboen i øvrigt ligger og sover, hvad er så sandsynligheden for at de hører det? Har du sirener udendørs? Hvis ingen af naboerne er hjemme er risikoen endnu større (juletid f.eks?) for at det ikke opdages!

Du kunne måske få fat i et modul der laver et opkald over fastnettet, så er du da sikret mod jamming af mobilnet!

  • 5
  • 0

alt andet end trådløs der polles sjældnere end sjældent er langt at foretrække som Carsten skriver.
Den eneste eneste fordel ved trådløse sensorer er at de er billige at sætte op - at der i sagens natur ikke skal trækkes kabler.

Selv med jammere tror jeg de fleste tyve vil foretrække når lyset tændes og sirener hyler. De kan jo ikke vide hvad det er de skulle have jammet. 3g,4g,edge gammeldags sms, ism bånd wlan til naboen, fastnetopkobling - optiske link mm. Så de skal godt nok have noget is i maven for at fortsætte istedet for at fortrække...

Er der nogen der ved hvor meget røgmaskiner sviner ?

  • 3
  • 0

Det er velsagtens batteridrevne sensorer, der ikke kan kommunikere for ofte med basen på grund af strømforbruget.

Fair nok, lidt yderligere forklaring er måske på sin plads. Dør og vinduessensorer kører på ren batteri og poll'es ca. hvert 10 minut, så de er ikke inkluderet i test loopet. Men mine bevægelsessensorer kører på en ekstern strømforsyning og de fleste med batteri backup. Det betyder at de er i konstant forbindelse med baseenheden (næsten i hvert fald, de polles hvert 10. sekund) og det er disse strømforsynede enheder der går ind i test loopet for at sikre at der stadig er forbindelse til enhederne.

  • 0
  • 0

er vel fordi man designer sensorene til bruge små batterier kan vel bygge nogen med større batterier

  • 0
  • 0

Så hvis jeg nu gi'r dig et par falske alarmer hver dag, hvor længe går der så før du bliver træt af det og slår det fra? Eller tror at du har et bug i setup'et og slår det fra?

Du kan også stille dig op med en trådløs 868 MHz sender og highjacke dele af mit netværk hvis du har tid og evner til at gøre den slags. 433 MHz netværket er noget bedre sikret, så der skal du virkelig gøre dig umage

Eller du kunne komme ind under påskud om at være noget andet og så bagbinde mig når alarmen ikke er slået til.

Vil man ind, så vil man ind - hvis jeg havde et hjem hvor en tyv ville bruge flere dage på at køre mig træt i falske alarmer, så havde jeg nok også et bedre sikringsanlæg end et trådløst... Nogen der sagde fast fortrådet med tågeanlæg?

For mig er alarmsystemet kun brugbart overfor opportunister med mindre man virkelig har et anlæg til rigtig mange penge. Formålet er at sikre at ham der lige regner med at kunne tjene til det næste fix eller bare er generelt utilpasset, går forbi mit hus fordi det larmer og laver ballade hvis han prøver at komme ind. Han bruger ikke år og dage på at sætte sig ind i hvilke alarmsystemer jeg har og hvordan det virker. Hvis han kan købe en jammer til et par hundrede kroner, så prøver han måske med det, men ellers går han bare videre - specielt når alarmen går efter han har tændt jammeren.
Men jeg ser ikke andre løsninger end at lade alarmen gå når der registreres jamming - upåagtet af hvordan anlægget er sat op. Jeg kan lynhurtigt se i loggen hvis det er det der har været tilfældet eller om der er tale om en kommunikationsbug. Min baseenhed har en selvdiagnosticering der registrerer hvis radioen er gået i fejl.

Snakker vi professionelle tyvebander, så er det en anden snak.
Jeg har en kammerat med et dyrt, professionelt anlæg med videoovervågning. Han havde indbrud af nogle meget professionelle typer. De bakkede en bil ind igennem et vinduesparti i stuen og stjal designerstole, hifi, fjernsyn og kunst for et større beløb - fra alarmen gik til de var væk gik der 2,5 min - så hjælper selv et jamming frit alarmsystem ikke meget.

Så jeg må ærlig indrømme at alle de der bekymringer om at trådløse systemer (om det være sig alarm eller automation) er for nemme at snyde, bider ikke rigtig på mig. Jamming er ret let at registrere og jeg tror for at være helt ærlig, ikke der er nogen der gider bruge tid og temmelig mange penge på at stille sig op med radioudstyr og computer for at hacke sig ind i mit hjemmeautomation, blot for at genere mig - det er alligevel ikke helt nemt med 128 bit kryptering af systemet.

  • 5
  • 0

det bliver først sjovt når man begynder at jamme gps for at stjæle biler osv. her er noget meget skræmmende læsning :

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

som det kan ses kan det have massive konsekvenser fx. i helsingørstrædet hvor der er en god blanding af passager, gods og tankfart samt en af verdens højste trafiktætheder............

  • 2
  • 0
  • jeg tror at flere har misforstået hvad et alarmsystem kan gøre / beskytte imod…

Hvis tyven er hurtig nok – som de mange gange er, kan man ikke gøre noget, lige meget hvor mange alarmsystemer og naboer man har…

Det jeg bruger mit alarmsystem til er ikke at forhindre indbrud – som det dog faktisk også gør, når man har alarmmærker på vindure / døre – men jeg beskytter mig imod, at komme hjem og finde en indbrudstyv i huset og komme i håndgemæng med ham…

En østeuropæisk tyveknægt m/k kan godt slå fra sig og tøver bestemt ikke med det…

Jeg får mine alarmer (fra LockON) på min Mobiltelefon og kan derved gå forsigtigt ind i mit hus eller lave en rundering for at se, om der er noget galt – for ofte er der tale om falske alarmer…

  • 2
  • 0

Når jeg læser din beskrivelse synes jeg også at jeg kan se huller i dit setup ved denne type jamming. Det kan godt være alarmen (sirenerne) går og det er da skide irriterende at høre på som tyv, men du eller dine naboer får ingen SMS eller opkald, fordi tyven har blokeret for mobilnettet!

Sådan fungerer det ikke. Jeg bruger en webbaseret SMS-gateway til forskellige funktioner (Til at styre alarmen f.eks.) så GSM-modulet er bare backup for min fiberforbindelse - den er reelt set ikke nødvendig mere, da det var en fall back da jeg havde kobber i stedet for fiber, der var langt mindre stabilt. Så bare enten GSM eller fiber virker, så sender den signalet igennem.

Desuden, så er alarmen ikke bare skideirriterende at høre på - stort set alle spots og lamper er udstyret med Philips Hue pærer og stroper med en frekvens på 0,2 sekunder i skiftevis rød og blå - jeg kan garantere for det er ubehageligt.

  • 6
  • 0

Til Morten Dalgaard

Mine trådløse musikanlæg 2. stk.Logitech, sædeles velfungerende.
Al musik på en NETGEAR NAS DUO.
Ingen problemer med 16 bit og 24 bit Wav-filer. Hver sine trådløse routere ASUS RT - N66U
MEN!!!! med jævne mellemrum i de sene aftentimer (primært) opstår der problemer i kommunikationen.
Feltstyrke indikatorerne indikerer pludseligt intet eller svage, varierende signaler.
Musikken forsvinder selvfølgelig!
Kan det være jamming?
Alle mine sensorer i døre, vinduer og rum, er "fastnet" ca. 20 i alt. i stjerneforbindelse.
Det eneste trådløse er et telefonmodem, med alle i nærheden boende´s telefonnumrer.
Jeg har selvfølgelig ligesom dig ingen fejlalarmer .(magnetsensorer og Infrarød / Microwave).
Kan jeg risikere, at hvis alarmen går ...og det gør den, hvis nogen forsøger at komme ind, ikke sender sms og opringning via telefonmodemmet med indtalt instruktion, hvis der jammes?
Kan jeg checke jamming ved at ringe til telefonmodemmet, når forstryrrelserne pågår for at checke om det svarer?
Kan geg sætte alarmen igang amnuelt (det kan jeg) og så regne med, at hvis der er jamming bliver jeg IKKE ringet op??
Mit spørgesmål er måske ikke lige i "tråden" men jeg har haft på fornemmelsen, at det kunne være kraftige interferenser af frekvensrene på lydanlægget.

PÅ forhånd tak for en kommentar.

Mvh
Jørgen Gylling

  • 1
  • 0

Hvorfor skiftevis rød og blå med den relativt høje frekvens? Og ikke bare hvidt?

Evt. fotosensitive, epileptiske anfald hos voksne mennesker udløses bedst ved en frekvens på ca. 10-30 Hz (børn op til 60 Hz), og et farveskidt er ganske rigtigt meget mere ubehageligt end et skift i lysintensitet.

Nu er Philips Hue pærer ZigBee baseret og hverken særlig hurtige eller særlig kraftige; men et par LED stroboskoplamper på et par hundrede watt, som skiftes til at blinke med forskellige grundfarver (rød, grøn eller blå, men ikke blandingsfarver), skulle nok kunne gøre underværker og gøre det umuligt for en tyv at operere ved nattetide. Bl.a. vil nattesynet ødelægges totalt af specielt det blå lys.

  • 3
  • 1

Nej det er ikke verdens hurtigste opdatering, men jeg kører alle pærer i en enkelt gruppe som så kontrolleres direkte med en hex-streng frem for gennem den normale web api, så den kan sagtens følge med - bruger man web api'en kan den ikke følge med. Jeg kunne formentlig godt øge frekvensen, men de 0,2 sekunders interval er rigeligt til at gøre det meget svært at orientere sig i mørke. Den skiftevise røde/off/blå/off gør at øjnene ikke når at vende sig til lyset, grøn er ikke rigtig godt med hue, det bliver bare lidt fesen guligt.

Men formålet er ikke at fremprovokere epilepsi, men at gøre det ubehageligt at være i rummet, frekvensen gør at man tydeligt fornemmer lyset blinke.

  • 2
  • 0

Jo giv du endelig folk dårlige ideer og fortæl mig hvordan du vil omgås dette? Og hvor stor er sandsynligheden lige for at tyven har den viden der skal til for at vide præcis hvordan mit system omgås?

Fortrådede løsninger som din max-i protokol har da helt sikkert mange fordele, men en helt klar ulempe er at os der bor i gamle huse enten skal fræse alle vores vægge i stykker eller have synlige ledninger over alt.

Der er da ingen tvivl om at de trådløse systemer har sine begrænsniger (det har de fortrådede nu også), men man kan ret simpelt undgå at blive jammet og det var det der var min pointe, og som jeg skrev, tror du så helt ærligt at tyvene gider gøre sig ret meget mere umage for at snuppe min fladskærm?

  • 1
  • 0

Jo giv du endelig folk dårlige ideer og fortæl mig hvordan du vil omgås dette? Og hvor stor er sandsynligheden lige for at tyven har den viden der skal til for at vide præcis hvordan mit system omgås?

De fleste systemer kan omgås, hvis man har den nødvendige viden. Det kan TDC's AT alarmnet faktisk også, hvilket jeg i sin tid demonstrerede for projekt- og ledelsesgruppen; men jeg synes ikke, at man skal sprede den viden - specielt ikke for systemer, som stadig er på markedet.

Fortrådede løsninger som din max-i protokol har da helt sikkert mange fordele, men en helt klar ulempe er at os der bor i gamle huse enten skal fræse alle vores vægge i stykker eller have synlige ledninger over alt.

Rigtigt. Max-i er primært tiltænkt til fremtidens hus, hvor en autoriseret elektriker fra starten kan installere et sådant net, og hvor hele lysstyringer kører på den måde.

  • 2
  • 0

Den skiftevise røde/off/blå/off gør at øjnene ikke når at vende sig til lyset, grøn er ikke rigtig godt med hue, det bliver bare lidt fesen guligt.

Det skyldes, at man har sparet. Skal man med farvede lysdioder skabe hvidt lys til belysning, skal man foruden blå, grøn og rød også have en amber (ravfarve). Ellers bliver farvetemperaturen for høj (blåligt lys), og gule flader bliver alt for mørke, da hverken de grønne eller de røde LED's indeholder frekvenser i det område. Det er heller ikke muligt at lave en god mættet gul. Gul bliver nærmest citrongul. Det har Philips erkendt; men i stedet for at tilføje en ekstra amber, har man trukket grøn og rød mod hinanden ved at gøre den røde LED mere orange og den grønne grøngul. Det giver rimelig gode pastelfarver, men man kan så til gengæld ikke gengive hverken ren grøn eller ren rød, og man kan ikke direkte benytte RGB styring. Måske af den årsag benytter Hue i stedet HSL (Hue, Saturation, Lightness), som så regnes om.

Men formålet er ikke at fremprovokere epilepsi, men at gøre det ubehageligt at være i rummet, frekvensen gør at man tydeligt fornemmer lyset blinke.

Formålet er at skabe størst mulig irritation, og de to ting hænger sammen med hensyn til frekvensen. Hos nogle mennesker bliver irritationen bare så stor, at det fremprovokerer et epileptisk anfald.

  • 2
  • 1

Det har Philips erkendt; men i stedet for at tilføje en ekstra amber, har man trukket grøn og rød mod hinanden ved at gøre den røde LED mere orange og den grønne grøngul.

Der er en ren rød og ren blå LED i Hue pærerne, men den grønne farve er nærmest gul for at kunne skabe de rigtige hvide farvetoner. Den røde farve har jeg målt til at være temmelig præcis, men som nævnt så er den "grønne" helt skæv. Jeg tror reelt set det er hvide LED'er der dopede med noget andet for at kunne skabe svagt grønlige toner. Jeg pillede en fra hinanden for at se nærmere på hvordan den virkede, og der sidder 2 rene blå dioder, 4 røde og 5 hvid-grønne. Den røde er meget nær på en rød reference-LED, men der er slet ikke noget der minder om grøn i de fem grønne.

  • 0
  • 0

Jeg tror reelt set det er hvide LED'er der dopede med noget andet for at kunne skabe svagt grønlige toner.

Ifølge nedenstående benytter Philips hue en bredbåndet lime-grøn som den "grønne" LED og en rød LED, som er flyttet lidt mod orange:

Due to limitations in LED technology, Philips apparently made a compromise favoring the quality and accuracy of white light over deep saturated colors. Greens come out as a light lime-green/yellow blend. Cyan is pretty much just cool-white. Red is a bit orange.

Tech explanation: The LEDs used in the Hue are not pure Red-Green-Blue, but wide band lime-green, royal-blue, and orange-red. Mixing those gives a high color rendering index (CRI) for a very natural looking white light, whether cool or warm.

They could have used pure Red, Green, and Blue LEDs like some competing bulbs, which would allow more colors, but give an artificial looking white light not appropriate to a home living room.

Det har jeg også set beskrevet andre steder, og det var baggrunden for det, jeg skrev; men det kan da godt være, at de har skiftet til en fosforbaseret grøn, som så giver hvid med et grønligt skær, og så flyttet den røde "på plads". Det vil formodentlig give endnu pænere pastelfarver, men på yderligere bekostning af ren grøn.

  • 0
  • 0

De "hvide" dioder ligner umiddelbart en fosfordiode med den tydelige gule coating. Grøn er nærmest ikke eksisterende. Limegrøn vil være synd at kalde det.

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved hvor meget røgmaskiner sviner ?

Det gør jeg (beklager jeg kom nogle dage for sent til festen :) ) - det er ikke så galt at det er et reelt problem. Vi havde en periode med fejlalarmer, og det efterlader en ganske tynd film af "olie", men man vil ikke lægge mærke til det hvis ikke man kigger helt specifik efter det. Det gav aldrig anledning til speciel aftørring. Der var heller aldrig mistanke til andre problemer forårsaget af røgen. Så røgen er en fin løsning, hvis man kan forhindre kraftig ventilation... MEN inden man kaster sig over røg som løsning, så skal man tænke over standbyforbruget (armeret standby). Det afhænger af model, men de modeller vi havde mener jeg havde et forbrug på 800 watt. Det kan godt være de ikke brugte 800 watt (pr stk) kontinuert (selvom det blev oplyst af alarm-service-manden), men det har helt sikkert været højt. Årsagen til dette er at de skal være klar til at "koge" olie i et enormt højt tempo når alarmen går. Derfor er de udstyret med et stort pre-opvarmet varmelegme til at "koge" olien, så det bliver ikke billigt i strøm at have det slået til. Måske en ingeniør med gør-det-selv gen kan lave noget med 400 volt og 3 faser, som kan lave røg "on-demand" uden pre-heating, men de kommercielle løsninger (vi havde) kan ikke - de skal også have batteri-backup til at overleve en strømafbrydelse i et kortere tidsrum (30 minutter mener jeg det var).

  • 1
  • 0

.....har den ekspertise der sætter dem i stand til at pacificere en digital tyveri alarm?

Hvis de er så kapable undrer det mig, at de ikke istedet har et erhverv, hvor deres kundskaber giver en større lovlig bonus iform af en løn.

For at afhænde deres tyvekoster til en ringe betaling hos en hæler, samt risikoen for at blive solbrændt i striber virker ikke begavet, vel?

Ydermere giver det dem jo ikke sikkerhed for at en nedlagt digital tyverialarm er den eneste forhindring for et indbrud. Man kan have en mekanisk kontakt der sætter 230 volt på håndtag og hasper og starter en ret hørbar tyverialarm indvendig og udvendig og som også tænder lys, så man kan se om noget er galt, når man kommer tilbage. En sådan kan ikke jammes :)

I øvrigt har jeg intet der kunne have en normal tyvs interesse :)

Og så har jeg forøvrigt allieret mig med mine naboer.

Men normale tyverialarmer og securitas skilte, vil ikke forhindre indbrud. De fortæller derimod kriminelle at man har værdier man ønske at beskytte

  • 0
  • 0

Efter min mening skal vi væk fra alle de batteridrevne og radiobaserede systemer, som i mange tilfælde giver falsk sikkerhed, og over på et lavspændt (20 V) DC-net med kommunikation, som f.eks. Max-i - se www.max-i.org .


Batteridrevne alarmer er meget billigere at montere, så jeg tror ikke du helt kommer af med dem - specielt ikke hos private. Teknisk burde intet være i vejen for, at også trådløse alarmer kan polles hver andet sekund - og dermed tilbyde samme sikkerhed som AT-systemet. Der behøves ikke at blive sendt mange bits for en polning, så det burde kunne gøres indenfor et lavt forbrug. Mange standard protokoller er desværre så komplicerede, og indeholder stort overhead i data der sendes, at de ikke er egnede til at alarmerne polles hver andet sekund eller oftere.

Selvom du poller alarmerne, er nødvendigt med en protokol der forhindrer en tyv laver en enhed som sender det samme svar som alarmen afsender. Dette er en udfordring ved både trådløs, og trådet kommunikation. Det kræver som minimum at alarmerne sender et ikke cyklisk svar, og at svaret ikke kan udregnes, ved at bruge en kendt standard, men kræver at enhedernes svar udregnes efter en kodning baseret på den enkelte enheds kode. F.eks. kan masteren kodes til de tilkoblede enheder efter opsætningen.

  • 0
  • 0