Tyve jammer trådløse alarmer med billigt udstyr købt på nettet
Alarmer, som installeres i boliger landet over, kommunikerer med trådløse teknologier, der kan jammes enkelt og billigt med udstyr købt på nettet. Alligevel er der ingen, der har overblik over, hvor ofte det sker. Det til trods for, at de trådløse alarmer bliver stadigt mere udbredte, mens jammere bliver billigere og lettere tilgængelige.
»Vi ser konkrete eksempler, hvor folk siger at deres anlæg ikke fungerede. Alarmen fortæller ikke, at den har været jammet, men den fortæller, at den ikke har kunnet kommunikere pga en forstyrrelse,« siger afdelingsleder i sikringsafdelingen hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Jesper Florin.
»Mange siger, at der foregår jamming, men ingen har undersøgt det systematisk endnu, og ingen kan sætte tal på det. Vi ved bare, at vi oplever det i perioder, især i private hjem, men der har også været et par forsøg på det i fabriksbygninger. Det er lidt en akilleshæl for de trådløse systemer,« fortsætter han.
Læs også: Studerende hijacker luksusyacht med GPS-spoofing
Langt de fleste tyverialarmer, der sælges i dag, benytter sig af tre forskellige typer trådløs kommunikation, der begge kan blokeres af en indbrudstyv med teknisk snilde. Det drejer sig både om GSM-modemmet i basestationen på de fleste hjemmealarmer, om de små radiosendere i dør- og rumfølere, der sørger for, at basestationen får besked om et indbrud, og endelig om de fjernbetjeninger, der ofte bruges til at tilkoble alarmerne.
Basestationens kontakt til alarmselskabets central foregår i dag typisk gennem en GSM-forbindelse lig den, der benyttes i mobiltelefoner, mens kommunikationen mellem basestationens kommunikation typisk foregår i det ulicenserede spektrum på frekvenserne 433 MHz og 868 MHz.
Disse to frekvenser bruges af en lang række forskellige trådløse apparater såsom trådløse hovedtelefoner, temperaturmålere, dørklokker m.m. Begge typer frekvenser kan blokeres med almindelige, men ulovlige jammere, der kan købes i en lang række web-butikker.
Læs også: Flagermus jammer signaler som jagerfly
Allerede for fem år siden blev problemet omtalt i en række medier, hvor brugere af tyverialarmerne beklagede sig til blandt andre Politiken over indbrud, hvor alarmen ikke havde opdaget noget.
Alligevel er der siden da ikke sket væsentlige ændringer i, hvordan alarmsystemerne fungerer. Det er dog blevet mere udbredt at alarmsystemer detekterer og logger radiostøj på de relevante frekvenser, så det efterfølgende er muligt at opdage det, hvis et system er blevet jammet under et indbrud.
»Når der sker et indbrud, ser vi på den centrale enhed hos kunden og på vores egne logsystemer. Der har vi endnu ikke registreret jamming i forbindelse med indbrud. Teoretisk er det teknisk muligt at jamme systemerne, men alternativet er en fast betrådning, som man også teoretisk set kan kappe,« siger kommerciel direktør i G4S, Morten Holck Jæger.
Læs også: GPS-jamming sender sydkoreansk mobilnet i sort
Derudover giver alarmerne løbende besked til alarmcentralen om trådløse forstyrrelser, hvorfor alarmselskaberne ved, at andre trådløse apparater kan interferere med systemerne. Langt de fleste privatalarmer, der i dag sælges af G4S, bruger både trådløse sensorer og GSM-basestationer, oplyser Morten Holck Jæger.
På grund af de mange apparater på det ulicenserede spektrum kan det være svært at vide, om der i et givent tilfælde er tale om et egentligt jammingforsøg eller om almindelig radiostøj på frekvenserne. Ifølge G4S er signalerne fra andre apparater dog primært generende for alarmsystemer, hvis der er en fejl på det apparat, der udsender radiosignalerne.
Netop på grund af muligheden for fejl er det langt fra sikkert, at et jammingforsøg bliver opdaget, mener Jesper Florin.
Læs også: Radio-kaos sætter danske bilnøgler ud af spillet
»Nogle sensorer pinger kun basestationen sjældent. Derfor er det ikke sikkert, at basestationen nogensinde opdager, at en rumføler ikke har kunnet komme af med en alarm,« siger han.
Hertil kommer, at opklaringsprocenten for indbrud er så lav, at der er mulighed for store skyggetal på området. I 2014 var det eksempelvis kun omkring 9 pct. af landets ca. 67.000 anmeldte indbrud, der blev fældet dom i.
Politiet lukkede om alarm-jamming
Ingeniøren har været i kontakt med en medarbejder i Rigspolitiet, der kender til jamming af alarmsystemer, men Rigspolitiet tillader ikke udtalelser fra deres medarbejdere om området. I stedet har politiets kommunikationsafdeling sendt følgende svar på interviewforespørgslen:
Læs også: Tyverialarmer kan få hjertepatienter til at kollapse
‘Rigspolitiet har hørt om fænomenet, men kender ikke omfanget, som dog ikke vurderes at være stort.’
Også eksperter på politigården i Aarhus kender til jamming af tyverialarmer, men af hensyn til politiets efterforskninger på området og for ikke at videregive tricks til at snyde tyverialarmer ønsker de ikke at uddybe, hvordan de oplever jamming af alarmer, oplyser Østjyllands Politi. Politikredsen oplyser desuden, at der ikke er overblik over antallet af tyverier, hvor jamming benyttes, da de kan være vanskelige at skelne fra andre indbrud.
