Tysklands nye regering skal slås om kul, klima og genmodificering

Illustration: Ukendt (fra Version2)

Vores store naboland og største handelspartner Tyskland har stadig en fysiker med en doktorgrad i kvantekemi som politisk overhoved.

Angela ’Mutti’ Merkel kan efter gårsdagens valg i Tyskland fortsat se frem til at være kansler. Det sker, efter at kristendemokraterne i CDU samt søsterpartiet CSU opnåede 33 procent af stemmerne.

Trods flertallet er der tale om et nederlag, idet den såkaldte storkoalition sammen med de socialdemokratiske regeringspartnere i SPD har mistet for mange stemmer

Det EU- og indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD) får 12,6 procent af stemmerne og har dermed gjort godt indhug i den tyske politiske magtbalance.

Resultatet af valget betyder, at Angela Merkel skal forhandle sig frem til en ny regering med en ny koalition. Og denne koalition har udsigt til hede diskussioner omkring genmodificering og klima-regulering, skriver nature.

Læs også: Merkel vil lukke tyske a-kraftværker senest om 10 år

Som udgangspunkt bliver der ikke rokket ved Tysklands store sats på forskning og teknologisk udvikling. I de seneste to årtier er budgettet dedikeret til de to satsningsområdet ligefrem blevet øget konstant, så forskere, firmaer og universiteter i andre lande såsom USA har set misundelige på. Denne satsning på forskning har omvendt gavnet Tyskland på bundlinjen, hvilket der hersker politisk enighed omkring.

En jamaica-koalition

Men når de mindre partier efter valget nu har større medindflydelse og udsigt til en plads i en koalition, kan der snildt opstå skærmydsler med udgangspunkt i videnskab. Eksempelvis er det nærliggende, at Angela Merkel forsøger at danne en koalition med De Grønne og det liberale FDP, som vender tilbage til det tyske parlament efter en fireårig pause.

I så fald har vores naboland en såkaldt Jamica-koalition, navngivet sådan efter partiernes farver. De tre partier støtter hårdt op om satsningen på forskning og betydningen af Tyskland som en videnskabelig sværvægter. Men, men De Grønne vil have indført strenge reguleringer for afgrøder modificeret med mere præcise genredigeringsteknikker såsom CRISPR, mens FDP, CDU og CSU er mere liberale på dette punkt.

Tyskland har i forvejen en stram regulering, når det gælder forskning af genmodificerede organismer og dyr. Den regulering bliver næppe strammere under en ny koalition, forventer Tobias Erb, direktør for Tysklands Max Planck Institute for Terrestrial Microbiology.

Angela Merkel er født 17. juli 1954 i Hamburg. Hendes far var præst og tiltrådte kort tid efter hendes fødsel et embede i Berlin-Brandenburg i DDR. Hun voksede op i DDR og fik en uddannelse som fysiker og en doktorgrad i kvantekemi. Hendes politiske løbebane begyndte i slutningen af firserne. Efter Murens fald var hun med til at stifte gruppen Demokratischer Aufbruch, hun blev medlem af CDU og kom i 1992 i Forbundsdagen. I 2000 blev hun formand for CDU og i 2005 forbundskansler. (Tegning: Lars Refn) Illustration: Lars Refn

»Men jeg forventer, at forskning i GMO’er vedbliver med at være et ømtåleligt emne. Måske bliver det endnu mere ømtåleligt at producere GMO´er og i særdeleshed genmodicerede planter, hvis De Grønne bliver en del af regeringens koalition,« siger han til nature.

Uenige om den store afkobling

Tysklands klima- og energipolitik kan også skabe politiske konflikter for den nye regering,vurderer Oliver Geden, politisk analytiker hos German Institute for International and Security Affairs i Berlin.

De Grønne vil lukke Tysklands mest forurennde kulkraftværker og presse på for en klima-lov, der skal fremskynde, at Tyskland lever op til dets målsætninger om at reducere sine drivhusgas-emissioner med 80-95 procent i 2050 i forhold til niveauet i 1990.

Læs også: Angela Merkel: En forskersjæl i politikerskal

Men det liberale FDP vil formentlig stille sig på bagben over for den slags indgreben for at nedbringe landets udledninger af CO2. FDP foretrækker desuden at sløjfe flere slags tilskud til energi-sektoren og ydermere fortaler for EU's CO2-kvotebørs, som ellers har vist at fungere stik modsat hensigten.

»Vi kan givetvis forvente en masse tvetydighed, ja endda hykleri, når det kommer til Tysklands fremtidige klima-politik,« siger Oliver Geden til nature.

Udenfor koalitionen er der ydermere udsigt til en masse palaver fra Tysklands nye tredjestørste parti AfD. Det parti har ’Mutti’ Merkel på forhånd afvist at danne koalition med på grund af AfDs indvandringskritiske tone.

Under valgkampen markerede partiet ingen standpunkter om videnskabelige emner, og nægtede at besvare nogen spørgsmål fra Nature om energi eller gmo.

Tidligere har frontfigurerne fra AfD dog udtrykt skeptisk overfor genmodificering og det videnskabelige konsensus om betydningen af den menneskabte globale opvarmning.

Ydermere betyder AfDs tilstedeværelse i Tysklands parlament, at for første gang er der et parti med indflydelse, som tidligere har erklæret sig som svoren modstander af Tysklands såkaldte Energiewende-plan. Altså en omfattende strukturel omstilling inden 2050 i form af et mere effektivt energisystem, hvor kul er udfaset og hvor vedvarende energikilder tegner sig for mindst 60 procent af energisystemet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hyklerisk og forfejlet klimapolitik har været normen i mange år.

Satsningen på vind og solenergi er nærmes totalt uden effekt da den samtidigt har været fulgt op med afviklingen af den eneste anden CO2 fri energikilde, atomkraften. En udvikling der fortsætter over de næste 2-3-4 år og som holder liv i Tysklands store forbrug af Brunkul og kul. Tysklands CO2 produktion er ca 10 gange højere pr indbygger som Frankrigs.

Diesel skandalen har også medvirket til at Tyskland har haft en stigning i udledningen af Drivhusgasser de sidste par år, efter en lang periode hvor det faktisk lykkedes at reducere kraftigt.

Så Kansler Merkels doktorgrad i kemi bliver tydeligvis ikke brugt i praktisk politik!

  • 11
  • 10

Angelica Merkel er kvantefysiker......ikke kemiker! Hun VAR kvantefysiker, men i dag ER hun politiker, der har haft brug for nogle grønne stemmer - koste hvad det vil.

  • 6
  • 3

Det er tragisk at det ellers så imponerende "Energiewende" skusles bort på å erstatte annen CO2-fri og miljøvennlig kraftproduksjon. Jeg frykter at vi etter stengingen av atomkraftverkene vil se større CO2-utslipp enn noensinne på stille vinterdager.

  • 1
  • 1

Hun VAR kvantefysiker, men i dag ER hun politiker, der har haft brug for nogle grønne stemmer - koste hvad det vil

Jeg ser i tysk energipolitik følgende faktorer: 1) Vedvarende energi er og har i mange år været en prioritet, med en række succesrige støtteordninger, 2) Fukushima gav en kærkommen mulighed for at igangsætte afviklingen af den kernekraft, som er så dyr og som genererer så meget radioaktivt affald, 3) De forfærdelige kul, herunder særligt brunkullene, kan kun afvikles i takt med at de mange typisk aldrende og ikke-omskolelige kulmineansatte i den overvejende østlige del af landet går på pension (eller dør). Disse arbejdspladser er åbenbart mere værd end en accelereret reduktion i CO2-forureningen. 4) Naturgas, som primært importeres fra Rusland, bruger man mindre af for ikke at være helt i lommen på Rusland, sådan som man ellers har været det ifbm. Ruslands militære aggressioner (startende med Georgien). 5) Hensynet til landskabet i de rigere delstater forhindrer en udbygning af både landvindkraft og el-transmissionen til syd (hvor der bliver brugt mere el), fra nord hvor vindkraften typisk kommer fra. 6) Endelig vil den vitale bilindustris fortjeneste og antal af arbejdspladser falde med bil-elektrificeringen, som derfor har begrænset prioritet - uanset at den nu regnes for uundgåelig og uanset at luftforureningen i rigtigt mange tyske byer langt overskrider grænseværdierne. På flere og flere produktionssteder i den tyske bilindustri forlanger man nu at bliver omlagt til produktion af elbiler, fordi man ved at timen er slået for forbrændingsmotorerne og alt det gøgl de kræver og man vil gerne sikre sin egen arbejdsplads, så det vil ordne sig selv.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten