Store dele af klodens havbunde er dækket af millioner af fritliggende manganknolde, lige til at samle op og pille kostbare råstoffer som nikkel og kobolt ud af.
Det er ikke billigt at hente op til overfladen, men når metalpriserne stiger, vokser også interessen for utraditionelle udvindingsmetoder, og så gælder det om at være klar med teknologien og detaljerede kort, mener den tyske stat, der nu går på målrettet metaljagt i Stillehavet.
Lige i øjeblikket er priserne på kobolt og nikkel ret lave, men på sigt vil de utvivlsomt stige igen, mener specialist i udvinding af marine råstoffer ved Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe (BGR) i Hannover, Carsten Rühlemann.
På vegne af den tyske stat har BGR søgt International Seabed Authority om, og har fået, 15 års forsknings- og udvindingsrettigheder til et 75.000 kvadratkilometer stort stykke havbund mellem Mexico og Hawaii. I samme område og med samme mål er også Indien og Sydkorea store spillere.
»Betragt vores indsats i området som en tysk investering i den tekniske knowhow og kortlægning, som vil blive eftertragtet af dybhavsmineselskaber om få år,« siger Carsten Rühlemann til Ingeniøren.
De første manganknolde blev opdaget for mere end 100 år siden af det britiske forskningsskib Challenger, men først i 1960'erne stod det klart, at de fandtes spredt ud over tusinder og atter tusinder af kvadratkilometer havbund.
Stillehavets knolde indeholder gennemsnitligt 15-30 procent mangan, 7-15 procent jern, 1,2 procent nikkel, 1 procent kobber og 0,3 procent kobolt. De dannes på havbunden som udfældninger og kan blive op til 50 cm i diameter. De findes især på fire til fem km dybde, og deres samlede masse udgør tusinder af milliarder ton mangan.
I 1978 lagde et tysk/amerikansk/japansk/canadisk konsortium an til en industriel udvinding, men så faldt metalpriserne igen, og projektet blev økonomisk uinteressant.
»I Danmark har vi ingen kendte forekomster. Men teoretisk set kunne de findes i de dele af rigsfællesskabet, hvor der ligger en spredningszone på havbunden. Dvs. ved Færøerne, nord for Grønland og syd for Grønland. Der er dog pt. ingen dansk interesse for manganudvinding,« siger vicedirektør i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Flemming Getreuer Christensen.
Seneste tyske togt til bunden af Stillehavet hjembragte 250 kg manganknolde, der viste sig at indeholde sammenlagt 2,5 til 3 procent nikkel, kobolt og kobber.
»Det er hvad vi havde forventet. Vi tager tilbage til oktober for at kortlægge resten af området,« fortæller Carsten Rühlemann.
Udfordringen for fremtidens manganudvinding bliver at få samlet knoldene sammen og fragtet til overfladen uden menneskelig tilstedeværelse, som på grund af dybden er umulig.
»Vi får brug for et køretøj, der selv kan komme rundt på havbunden, skovle knolde ind og læsse dem af i en automatiske pumpestation, hvorfra de kan komme op til overfladen gennem fire til fem kilometer lange rør. At få det til at fungere både teknisk og økonomisk bliver den helt store udfordring,« konkluderer han.
