Tyskland vil hente metal i dybhavet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyskland vil hente metal i dybhavet

Store dele af klodens havbunde er dækket af millioner af fritliggende manganknolde, lige til at samle op og pille kostbare råstoffer som nikkel og kobolt ud af.

Det er ikke billigt at hente op til overfladen, men når metalpriserne stiger, vokser også interessen for utraditionelle udvindingsmetoder, og så gælder det om at være klar med teknologien og detaljerede kort, mener den tyske stat, der nu går på målrettet metaljagt i Stillehavet.

Lige i øjeblikket er priserne på kobolt og nikkel ret lave, men på sigt vil de utvivlsomt stige igen, mener specialist i udvinding af marine råstoffer ved Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe (BGR) i Hannover, Carsten Rühlemann.

Undervandsfoto af mangangknolde på havbunden. (Fotos: Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe) Illustration: Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe

15 års udvindingstilladelse

På vegne af den tyske stat har BGR søgt International Seabed Authority om, og har fået, 15 års forsknings- og udvindingsrettigheder til et 75.000 kvadratkilometer stort stykke havbund mellem Mexico og Hawaii. I samme område og med samme mål er også Indien og Sydkorea store spillere.

»Betragt vores indsats i området som en tysk investering i den tekniske knowhow og kortlægning, som vil blive eftertragtet af dybhavsmineselskaber om få år,« siger Carsten Rühlemann til Ingeniøren.

De første manganknolde blev opdaget for mere end 100 år siden af det britiske forskningsskib Challenger, men først i 1960'erne stod det klart, at de fandtes spredt ud over tusinder og atter tusinder af kvadratkilometer havbund.

Tusind milliarder ton mangan på havbunden

Stillehavets knolde indeholder gennemsnitligt 15-30 procent mangan, 7-15 procent jern, 1,2 procent nikkel, 1 procent kobber og 0,3 procent kobolt. De dannes på havbunden som udfældninger og kan blive op til 50 cm i diameter. De findes især på fire til fem km dybde, og deres samlede masse udgør tusinder af milliarder ton mangan.

I 1978 lagde et tysk/amerikansk/japansk/canadisk konsortium an til en industriel udvinding, men så faldt metalpriserne igen, og projektet blev økonomisk uinteressant.

»I Danmark har vi ingen kendte forekomster. Men teoretisk set kunne de findes i de dele af rigsfællesskabet, hvor der ligger en spredningszone på havbunden. Dvs. ved Færøerne, nord for Grønland og syd for Grønland. Der er dog pt. ingen dansk interesse for manganudvinding,« siger vicedirektør i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Flemming Getreuer Christensen.

Seneste tyske togt til bunden af Stillehavet hjembragte 250 kg manganknolde, der viste sig at indeholde sammenlagt 2,5 til 3 procent nikkel, kobolt og kobber.

»Det er hvad vi havde forventet. Vi tager tilbage til oktober for at kortlægge resten af området,« fortæller Carsten Rühlemann.

Udfordring: en undervands-bobcat

Udfordringen for fremtidens manganudvinding bliver at få samlet knoldene sammen og fragtet til overfladen uden menneskelig tilstedeværelse, som på grund af dybden er umulig.

»Vi får brug for et køretøj, der selv kan komme rundt på havbunden, skovle knolde ind og læsse dem af i en automatiske pumpestation, hvorfra de kan komme op til overfladen gennem fire til fem kilometer lange rør. At få det til at fungere både teknisk og økonomisk bliver den helt store udfordring,« konkluderer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I store dele af Østersøen er der forekomster af disse mangan-boller(også kaldet "figner").
Det er som regel på vanddybder omkring 70-80 meter og længere nede, de findes. De bliver dannet pga. skiftende iltrigt / iltfattigt bundvand og udfældningen sker på, f.eks en lille sten eller andre materialer (i de store oceaner på f.eks aflagte hajtænder).

  • 0
  • 0

Uden at være ekspert på området, tror jeg en vurdering af konsekvenser for de(t) biologiske kredsløb og havmiljøet som helhed ville være interessant og måske endda nødvendigt, før man begynder at grave.

Ændringer i lokalmiljøet, som følge af at grave havbunden op (og frigive gas/hvirvle sediment op og blokere lys etc) for dyre/planteliv er nok til at overskue. Om 75.000 kvadratkilometer havbund bliver "ørken" har vel (trods alt) ikke den store konsekvens.

Man kunne spekulere på om ikke fjernelsen af knoldene med metaller ville have en anden og mere vidtrækkende konsekvens, da de så vidt jeg ved fungerer som en slags buffer for havet. Planter har p.g.a fotosyntesen et relativt stort forbrug af mangan.
Umiddelbart skulle man måske tro at mangan oxideres (MnO2) i havvand, synker til bunds og er uopløseligt/utilgængeligt som plantenæring.
Men bl.a fotoreduktion og specialiserede bakterier i selve mangan-knoldene reducerer mangan til Mn(II) og gør at det bliver opløseligt og dermed (bio-)tilgængeligt for bl.a. fytoplankton.

Plankton er (som de fleste ved) essentielt for de fleste større kredsløb i havene.
Det ville være rart at se en rapport, der i det mindste sandsynliggør, at man har overvejet de miljømæssige konsekvenser inden man begynder at grave løs.

  • 0
  • 0

Her er en side om dette:

http://www.leksikon.org/art.php?n=1073

For det første er det irrelevant om der er liv eller ej på de dybder. Hvis du rent faktisk læste hvad jeg skrev i mit første indlæg ville du også se det.

For det andet er din viden og dit link over 30 år gammelt. Der er ikke angivet nogen kilder (peer reviewed) og det er så i øvrigt skrevet ud fra et geopolitisk synspunkt og ikke et biologisk.

Hvis du vil opdatere din viden vil jeg anbefale "Ecosystems of the deep oceans" af Poul A. Tyler.

http://www.amazon.com/gp/product/044482619X

Den findes i øvrigt på google books:

http://books.google.com/books?id=62zMI9P4V...

  • 0
  • 0