Tyskland vil bygge sænketunnel mellem Femern og fastlandet

4. marts 2020 kl. 09:4514
Tyskland vil bygge sænketunnel mellem Femern og fastlandet
Illustration: Deutsche Bahn.
Den nuværende bro mellem Femern og det tyske fastland har ikke kapacitet til den trafikmængde, der vil komme, når Femerntunnellen åbner. Derfor har de tyske myndigheder besluttet at bygge en sænketunnel med både vej og bane.
Artiklen er ældre end 30 dage

En ny sænketunnel til 5,3 mia. kr. skal aflaste den 57 år gamle bro mellem Femern og fastlandet, når Femernforbindelsen åbner. Det har den tyske regering besluttet sammen med den slesvig-holstenske delstatsregering og Deutsche Bahn. Det skriver Deutsche Bahn i en pressemeddelelse.

Femernsundbroen blev åbnet i 1963 og er nærmest et ikon for Femern. Men broen vil ikke kunne holde til trafikbelastningen, når Femernforbindelsen åbner. Illustration: S.Möller.

1962: Bro over Femernsund halvt så dyr som tunnel

Link Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie.

Læs Ingeniørens artikel fra 1962

Læs også: Femernsundbroens vejdel vakler

Den nuværende Femernsundbro har to vejspor og et enkelt jernbanespor. Den blev åbnet i 1963 og er i dag et kendetegn for området, som mange ønskede bevaret, selvom det tidligt stod klart, at den ikke ville kunne klare den vækst i trafikken, der forventes, når Femernforbindelsen åbner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tyske myndigheder har derfor undersøgt forskellige muligheder: en sænketunnel, en boret tunnel, kombineret vej- og banebro og separate broer for jernbane og vej. Valget faldt på en 1,7 km lang sænketunnel, hvor der både er plads til en firesporet vej og en dobbeltsporet jernbane. Ifølge mediet NDR begrunder Enak Ferleman, der er forbindelsesled mellem transportminister Andreas Scheuer og parlamentet, valget af en sænketunnel med den ‘forholdsvis lave pris’ på 5,3 mia. kr. Desuden vil en tunnelløsning også bevare den nuværende bros placering i landskabet.

Læs også: Tysk regning for Femern eksploderer: Nu koster hele forbindelsen 92 milliarder

Den nuværende bro skal bevares og bruges af langsomtgående trafik som traktorer og til cyklister og gående.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
5. marts 2020 kl. 08:08

Den tyske forbundsdag har vedtaget en lov, som skal reducere klagemuligheder i forbindelse med storprojekter, om den så virker efter hensigten, bliver spændende. Den nuværende bro kan ikke holde til den tunge trafik mere, derfor er en løsning nødvendig på kort sigt.

13
4. marts 2020 kl. 20:50

DB vil åbne tunnelen i 2028

Tja, har DB en miljøgodkendelse ? Eller har man vedtaget en anlægslov, der køre hen over hele klagesystemet ?

12
4. marts 2020 kl. 20:23

Jeg har interviewet flere ældre trækfugle som udtrykte stor skuffelse over at det blev en tunnel. De havde set frem til en bro som ville have vejledt dem under den anstrengende tur over Femern Bælt, og ville have kunnet bruges til rast undevejs.

Lidt OT er det i øvrigt sjovt at observere mågerne der flyver på hang langs Storebælt lavbroen, sådan et par meter ovenfor kanten i vindsiden, ligesom et svævefly på skræntflyvning.

11
4. marts 2020 kl. 17:59

Med den usikkerhed som trafik prognoserne har og når man nægter at fortælle hvordan og på hvad grundlag man kan nå disse imponerede tal i prognoserne så ville jeg nok vente og se om der bliver brug for nogle nye veje inden jeg ville smide penge efter dem. Måske vente en 10-20 år og se og når der så er brug for det have planer m.m. klar og gå i gang. Ingen grund til at bruge pengene bare fordi nogle danske prognoser siger der kommer en masse trafik men ikke vil ud med hvordan de er nået frem til det resultat.

9
4. marts 2020 kl. 14:59

"Den blev åbnet i 1963 og er i dag et kendetegn for området, som mange ønskede bevaret"</p>
<p>Men en bro til Danmark ville man ikke have. Trækfuglene ville flyve ind i den og alt muligt sagde man.

Jeg har interviewet flere ældre trækfugle som udtrykte stor skuffelse over at det blev en tunnel. De havde set frem til en bro som ville have vejledt dem under den anstrengende tur over Femern Bælt, og ville have kunnet bruges til rast undevejs. F.eks. med kaffe som er meget vigtig når man hviler sig.

7
4. marts 2020 kl. 14:53

"Den blev åbnet i 1963 og er i dag et kendetegn for området, som mange ønskede bevaret"

Men en bro til Danmark ville man ikke have. Trækfuglene ville flyve ind i den og alt muligt sagde man.

Beviser blot hvor folk er glade for det de har, men vil absolut ikke have noget nyt. Ligesom et flertal af danskerne i 1986 ikke ville have Storebæltsforbindelsen, men i dag er det svært at finde en modstander.

Den nye tunnel under Femernsund bliver næppe på samme måde et symbol på øen Femern, som den nuværende bro. Ligesom en Femernbælttunnel næppe bliver det symbol på Lolland en Femernbæltbro ville være blevet.

8
4. marts 2020 kl. 14:54

Nu skal Sund og Bælt være vakse ved havelågen og få solgt et par elementer til tyskerne.</p>
<p>Det må da være det mest optimale at benytte samme konstruktion i Fehmarnsund som i Femernbæltet.

Det allermest optimaleste vil være at Danmark vedtager en aller anden rammelov om bygning af fast-forbindelse tunneler, som foreskriver (eller blot forudsætter) benyttelsen af tunnelsegmentfabrikken på Lolland til fremtidige men forudsigbare faste forbindelser som Als-Fyn, Langeland-Lolland, Gedser - Dierhagen, sidetunnel til Samsø-Jylland forbindelsen, Espergærde - Ramlösa etc. Måske kan man gøre tilsvarende mht. brosegmenter.

Vi kan komme ind i en fase hvor faste forbindelser bygges som på samlebånd, sammenlignelig (også økonomisk) med tiden hvor vi byggede jernbaner.

3
4. marts 2020 kl. 12:00

Nu skal Sund og Bælt være vakse ved havelågen og få solgt et par elementer til tyskerne.

Det må da være det mest optimale at benytte samme konstruktion i Fehmarnsund som i Femernbæltet.

mvh Jens

2
4. marts 2020 kl. 12:00

Ellementfabrikken ved Rødby Havn kunne vel også levere ellementer til den tyske tunnel ! Det vil så formentlig betyde at den ikke kan åbnes på samme dato, som Femern tunnellen, men det er nu nok det mindste problem. Som på Øresund kan man vel forvente at trafikspringet bliver fordelt over en årrække ! Nu er den iøvrigt allerede bagud i hele proceduren omkring miljøgodkendelse.

1
4. marts 2020 kl. 11:46

En dispensation til den midlertidige elementfabrik så den tilhørende infrastruktur kunne byde på opgaven som en tillægsopgave, kunne vel også gøre det mere effektivt, læs billigere og CO2 besparende.

Samarbejde om driften, kunne også være en mulighed, det er rart at vide hvad der kommer fra Tyskland, og det vil i høj grad være samme trafik som lige har passeret deres egen minitunnel.