Tyskland truer dansk adgang til udenlandsk arbejdskraft: 'Helt oplagt at rykke på'

Et eftersyn af de tyske immigrationsregler fører efter alt at dømme til en større overhaling af det tyske system i løbet af efteråret.

Det sker, fordi Tyskland, ligesom mange andre lande, står i en akut mangel på arbejdskraft, og derved ønsker at gøre det lettere at lokke kvalificeret arbejdskraft til landet.

Som noget nyt giver et 'chancekort' mulighed for at komme til Tyskland uden et job på hånden, hvor man i dag skal være ansat for at kunne igangsætte en visumproces.

»Det er klart, at når et stort naboland formentlig vil gøre det nemmere at få udenlandsk arbejdskraft, så bliver det en konkurrence i forhold til vores virksomheders mulighed for at kunne tiltrække de samme kompetencer,« siger Lia Leffland, direktør i ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, påpeger, at et initiativ som det tyske pointsystem vil gøre det både nemmere og mere attraktivt for arbejdskraft uden for EU at søge i retning mod Tyskland.

»Det rykker lidt på balancen i forhold til os og hvor mange talenter, det kan lade sig gøre for virksomhederne at tiltrække til Danmark,« siger han.

Siger nej til arbejdsopgaver

I Tyskland har der længe været fokus på at hente udenlandsk arbejdskraft til landet. I 2020 indførte regeringen en ny ‘Skilled Immigration Act’ målrettet faglærte med en ikke-akademisk uddannelse.

Under kampagnen ‘Make It in Germany’ er områderne for ingeniører, it-specialister, forskere, læger og andre sundhedsprofessionelle samt håndværkere udpeget som særligt efterspurgte erhverv.

Herhjemme har danske virksomheder som Topsoe, Cowi og Rambøll igennem længere tid råbt op om manglen på kvalificeret arbejdskraft.

»Procesingeniører er et ­område, som er meget efterspurgt, og konkret spiller det ind på, hvilke opgaver vi kan tage ind. Vi er i en situa­tion, hvor vi – selvom vi vækster kraftigt – må sige nej til opgaver, fordi vi mangler ressourcer,« sagde Klaus Winther Ringgaard, divisionsdirektør i Cowis energidivision, i juli til Ingeniøren.

Han er ikke er alene om at skulle sige nej til opgaver.

Også den danske radarproducent Weibel Scientific har følt sig nødsaget til at sige nej til opgaver på grund af manglende hænder. Adm. direktør, Frode Scott Nilsen, overvejer lige nu, hvorvidt virksomheden skal åbne flere udenlandske afdelinger for at dæmme op for noget af især ingeniørmanglen.

Kan have negativ effekt

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, vurderer, at konsekvenserne af Tysklands tiltag vil være meget afhængig af, hvilken branche man befinder sig i.

Blandt andet ser han områder som life science, green tech og it for brancher, hvor det for mange virksomheder vil være relevant at kigge rundt i hele verden for at finde nye medarbejdere – dermed vil Danmark særligt her være i konkurrence med andre lande.

Og der ikke kun tale om konkurrence i forhold til løn, understreger arbejdsmarkedschefen, men også i forhold til hele processen omkring ophold og arbejdstilladelse.

Hvis Tyskland vil åbne mere op og smidiggøre processerne, kan det dermed have konsekvenser for danske virksomheder.

»Det er på de fagområder, hvor det er vanskeligt for virksomhederne at rekruttere til, og hvor konkurrencen om de dygtigste er hårdest, hvor jeg forudser, at det kan have en afsmittende negativ effekt i forhold til at kunne tiltrække talenter til Danmark,« siger han.

Skal ikke nødvendigvis kopiere

Hvor både ATV og Dansk Erhverv mener, at konkurrencen om de dygtigste talenter skærpes, hvis Tyskland lemper mulighederne for adgang, ser man i Dansk Industri ikke umiddelbart den tyske udmelding som en dårlig nyhed for danske virksomheder.

»Det viser bare, at vi er i skarp konkurrence om den internationale arbejdskraft, også den højt specialiserede, og det er derfor også vigtigt, at vi stadigvæk har fokus på international mobilitet og mulighederne for at kunne tiltrække international arbejdskraft til Danmark,« siger Søren Kjærsgaard Høfler, politisk konsulent inden for international mobilitet i DI.

Han tilføjer, at det altid er interessant at følge med i, hvad andre lande gør, men dermed ikke sagt, at vi skal kopiere det i Danmark.

»Det er da klart med sådan en udmelding, så kigger vi på vores egne regler, og vi sørger for, at vi fortsat har fokus på og arbejder for denne dagsorden, fordi den internationale arbejdskraft er så afgørende for det danske arbejdsmarked, og den udvikling, vi har set her,« tilføjer han.

Krav om dansk bankkonto skal fjernes

Søren Kjærsgaard Høfler peger på, at der i Danmark allerede findes en række erhvervsordninger, der muliggør international rekruttering, som positivlisten og beløbsordningen, ligesom en fast-track-ordning, skal gøre det lettere for danske virksomheder hurtigt at få internationale medarbejdere i gang i Danmark.

Han nævner også den nye tillægsordning, der træder i kraft 1. december i år, hvor den såkaldte beløbsgrænse i en periode sænkes fra 448.000 kr. til 375.000 kr. Det vil forventeligt gøre det lettere at rekruttere især faglært arbejdskraft til landet.

Han ser dog gerne kravet om eksempelvis en dansk bankkonto helt fjernet, ligesom en hurtigere sagsbehandlingstid er på ønskelisten.

»Når vi rekrutterer internationalt, er det vigtigt for os, at processerne ind i Danmark også er hurtigere. Vi har fokus på, at processerne omkring opholdstilladelse, cpr-nummer, Nemkonto og bankkonto skal fungere så smidigt som overhovedet muligt,« siger han.

Dæmpe mulighed for grøn omstilling

På Tysklands kampagneside ‘Make It in Germany’ er it-specialister og grønne jobs fremhævet som ‘top-temaer’.

Lia Leffland, direktør i ATV, håber, at man i Danmark vil lade sig inspirere af de tyske initiativer, og foreslår samtidig en helt ny dansk brandingstrategi, hvis vi skal gøre os gældende i kampen om de vigtige STEM-talenter. Hun nævner blandt andet, at vi står over for udviklingen og etableringen af de nye energiøer samt investeringer i vores infrastruktur. Det kræver både hænder og hoveder.

»Lige nu taler vi om, at vi har mangel på gas og elektricitet og en masse andre ting. Men en af de allerstørste mangler er manglen på talenter. Vi skal have nok arbejdskraft til hele den store omstilling, vi står over for blandt andet på energiområdet. At kunne supplere dygtige, danske ingeniører og andre STEM-profiler med international talentfuld arbejdskraft er simpelthen afgørende for, at Danmark kan stå godt fremadrettet, og nødvendigt for at nå vores mål,« siger hun.

Samme toner lyder fra arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Peter Halkjær, der ikke kun er fortaler for, at det skal være nemmere for virksomhederne at rekruttere internationale talenter, men også at fastholde dem. Han mener, det mest afgørende argument for at hente mere international arbejdskraft til landet er, at det simpelthen vil dæmpe mulighederne for grøn omstilling og teknologisk udvikling, hvis vi ikke gør det.

»Vi har brug for at skabe bedre rammer for at kunne tiltrække udenlandske talenter. Uanset, hvad de gør nede i Tyskland, så er det en dagsorden, der er helt oplagt at rykke på i Danmark også,« siger Peter Halkjær.

Det forventes, at den tyske beskæftigelsesminister, Hubertus Heil, i løbet af efteråret vil præsentere regeringen for en ny immigrationslov med tiltag, der skal gøre det muligt at hente mere kvalificeret arbejdskraft til landet.