Tyskland når milepæl: Næsten 100 procent grøn el i nettet

Den tyske forbundskansler Angela Merkels benhårde satsning på grøn energi har båret frugt. Således kunne vores naboer i syd i søndags opleve, hvordan godt 99 procent af deres strømbehov blev dækket af vedvarende energi. Det skriver renewableenergyworld.com.

Læs også: Ups! Så faldt prisen på solceller igen

I flere perioder var der så meget vedvarende energi i strømnettet, at prisen for at aftage strømmen blev positiv. I løbet af flere korte perioder på 15 minutter var gevinsten for at aftage strøm hele 375 kroner/MWh.

I Danmark oplevede vi allerede sidste år, hvordan hele 140 procent af vores energibehov blev dækket af hovedsaligt vindkraft. Også England har ved en enkelt lejlighed været uafhængig af kulfyrede kraftværker.

Læs også: Grafik: Her er de grønne energiteknologiers støttebehov

»Begivenheder som disse tyder på, at vi måske skal begynde at begrænse vores indsatser inden for vedvarende energi, der ikke er efterspørgsel på,« siger energianalytiker Monne Depraetere til Bloomberg New Energy Finance.

»Enten det, eller også skal vi lave flere sammenkoblinger til andre elnet - eller opfinde bedre opbevaringsmuligheder for el.«

Presser elnettet

De mange ekstra grønne megawatt presser det eksisterende elnet, og Tyskland overvejer derfor at udelukke regioner, der i forvejen er velforsynede med grøn strøm fra at købe billig strøm ind fra naboregionerne.

Den store mængde vedvarende energi i elnettet presser også den etablerede strømforsyning, der i stigende grad kæmper for at tjene på de gamle energiformer. Kul og atomkraft bliver stadigt mere pressede af den statsstøttede grønne energi.

Læs også: Her er Skatteministeriets tre vidt forskellige alternativer til PSO

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der kører pt. Tilsvarende historier fra Storbritannien - hvor de har haft perioder helt uden elproduktion fra kulkraft hvor vind od sol vinder mere og mere terræn ifht. Kul.

Positivt! Men også en påmindelse om hvor vigtigt det er at få etableret et stort fleksibelt elforbrug. Så må vi bare håbe at politikerne bider til bolle nu hvor afgiftsanalysen er/bliver offentliggjort.

  • 19
  • 1

Q: »Enten det, eller også skal vi lave flere sammenkoblinger til andre elnet - eller opfinde bedre opbevaringsmuligheder for el.«

Møller og solceller falder i pris. Blokvogne, kraner, skibe og uddannet manskab er her. Der vil forhåbentligt ikke blivet sat en stopper for opsætning af VE. Langsomt men sikkert vil strømforbrugt ændre sig og tilpasse sig de ændrede forudsætninger. Der vil skyde virksomheder op som eksistere fordi de kan få billig el eller man producerer ilt og brint eller fylder varelageret når strømmen er billig. Huse bliver opvarmet af strøm og biler og lastbiler køre på elektricitet. Luften bliver renere.

  • 13
  • 5

Mon ikke de fleste handler el i KWh? Ville det ikke være mere relevant at skrive 37.5 øre/KWh?

Jeg ved godt det er let at omregne, selv uden lommeregner, men det er alligevel en sten at snuble over, der forsinker læsningen.

Så længe enheden ikke er "parcelhuses forbrug" ;-)

  • 2
  • 9

Langsomt men sikkert vil strømforbrugt ændre sig og tilpasse sig de ændrede forudsætninger. Der vil skyde virksomheder op som eksistere fordi de kan få billig el eller man producerer ilt og brint eller fylder varelageret når strømmen er billig. Huse bliver opvarmet af strøm og biler og lastbiler køre på elektricitet. Luften bliver renere.

Jeg dømmer din profeti til at være det rene ønsketænkning. Jeg har selv turet frem med samme fortælling, men tror ikke på det mere. Det er der flere årsager til:

1) Pris-incitamentet til at vaske tøj på ubelejlige tidspunkter står slet ikke mål med ulemperne. Og nej, jeg er ikke tilfreds med, at maskinen med den skjorte, jeg lige skal bruge, står og venter på at elprisen er lav.

2) Det kan sagtens lade sig gøre at producere CO2-fri eller ultra-lav CO2 "dispatchable" strøm. Blot skal der andre midler til end kun sol og vind. Det er en grundlæggende fejlagtig tanke, at vi skal til at lave om på vores liv og vaner for at tilgodese lige præcis disse 2 teknologier.

3) For mange af de fabrikker, der fremturer med deres høje energiomkostninger kommer netop energiomkostningerne slet ikke ind på en top-5 over deres faste eller variable omkostninger. Det samme gør sig gældende for flere af de teknologier, som mange tror kan "bruge overskudsstrøm". Altså, det giver mega-underskud at lade fabrikken stå stille imens man venter på at det skal begynde at blæse.

4) Filosofien med at producere, når sol eller vind er til stede, går ret imod konceptet med just-in-time-delivery, som de fleste virksomheder praktiserer (med nogle væsentlige udtagelser, såsom Apple, LEGO, m.fl, der baserer deres produktion på forhåndssalg, der er et gæt på det reelle salg)

5) De helt store udfordringer ved en blanding af vind og sol alene ligger slet ikke på minut- eller timeskala, hvor de fleste teknologier til "fleksibelt elforbrug" fungerer. Og skulle det endelig være, så kunne batterier faktisk blive konkurrencedygtige, når blot energien (kWh) er lav og hyppigheden af anvendelsen høj. De store udfordringer ligger i flere dage med hverken sol eller vind (forekommer hver vinter), i forskellen på brutto-energiforbrug pr. dage mellem sommer og vinter, og ikke mindst forskellen i energiforbrug fra år til år, f.eks. udtrykt ved graddage. Jeg ved ikke med dig, men jeg vil gerne have komforttemperatur i hjemmet uanset, hvor meget det blæser eller solen skinner. Det er sådan set et af de primære funktioner ved et hus.

6) Det kan næsten ikke lade sig gøre at stille så mange vindmøller eller solceller op på et område, at det kan være selvforsynende. Det ved du uden tvivl godt, men din kommentar gør det nødvendigt at gentage.

7) Danmark er helt unikt begunstiget af nabolande med større net, elforbrug og ikke mindst vandkraft, der let kan absorbere vores udsving i elproduktion fra sol og vind. I hvert fald indtil de selv får en væsentlig andel af deres strøm fra vindmøller. Men det taler imod, at store lande som Tyskland kan efterligne Danmark. Der skal i hvert fald ske noget med villigheden til at opstille elforbindelser og få dem godkendt (det er ikke let at få projekter godkendt i Tyskland - spørg bare DONG Energy eller Sund & Bælt)

Det var lige, hvad jeg kunne ryset ud af ærmet på kort tid. Der er sikkert flere faktorer, der taler imod dine forudsigelser.

Forstå mig ret - jeg kommer fra samme ideologiske udgangspunkt (tror jeg), men er kommet et skridt videre i erkendelsen af, at det ikke er helt så let. Det er dog ikke så skidt, det ikke er godt for noget, for så er der mere behov for os energi-ingeniører.

  • 15
  • 3

@ Thomas Jeg er desværre ret enig i dine lidt dystre udtalelser. Dog ser jeg et lyspunkt som fremhæves af Monne Depraetere: ..flere sammenkoblinger til andre elnet.. Jeg er sikker på at et stærkt Super Grid vil kunne øge værdien og andelen af strøm fra sol og vind. Jo større og stærkere sådan et Super Grid, jo mindre bliver behovet for back-up kraftværker.

  • 12
  • 1

1) Pris-incitamentet til at vaske tøj på ubelejlige tidspunkter står slet ikke mål med ulemperne. Og nej, jeg er ikke tilfreds med, at maskinen med den skjorte, jeg lige skal bruge, står og venter på at elprisen er lav.

Og i det store hele er det jo ret ligegyldigt for den almindelige elforbruger, da elektricitet jo her i landet bruges som fiskalt instrument for at fylde den kronisk tomme statskasse.

Sålænge selve elektriciteten kun udgør omkring 8% af den samlede afregningspris, så vil de få øres forskel i afregningsprisen på ingen måde opveje ulemperne - der skal helt andre boller på suppen, men det bliver svært i et land hvor Skat er øverste myndighed.

Husk også på at afgift på elektricitet er en af de socialt mest uretfærdige skatter vi har, så dem der er rimeligvis ved muffen er især bedøvende ligeglade med om der kan spares 5-10 ører (ud af 250 ører) på at vaske om natten.

  • 7
  • 2

Mage til misvisende overskrift som den på artiklen skal man lede længere efter.

Overskriften tegner et rosenrødt billede af grøn energis velsignelser, mens teksten viser det stik modsatte.

Virkeligheden er, at det er en dårlig forretning:

..I flere perioder var der så meget vedvarende energi i strømnettet, at prisen for at aftage strømmen blev positiv. I løbet af flere korte perioder på 15 minutter var gevinsten for at aftage strøm hele 375 kroner/MWh...

Konklusionen er krystalklar:

..»Begivenheder som disse tyder på, at vi måske skal begynde at begrænse vores indsatser inden for vedvarende energi, der ikke er efterspørgsel på,« siger energianalytiker Monne Depraetere til Bloomberg New Energy Finance.

»Enten det, eller også skal vi lave flere sammenkoblinger til andre elnet - eller opfinde bedre opbevaringsmuligheder for el.«

Altså - endnu en gang: Hvis ikke lagringsproblematikken for overskuds el løses, vil vindenergi være "en and".

  • 4
  • 8

Nu har man igen givet nogle barmarksværker ret til at skrue ned for det hidtil værende krav om brug af naturgas og bygge 1 mW. anden varmeproduktion på. Det giver ret til el-varmepumper, men desværre også ret til at bygge træbrændeovne på de værker. Desværre har projekterne fået fritagelse for at lave samfundsmæssige beregninger, så (mit) naboværk, som ejes af Odsherreds kommune ser enøjet på det. Hvis man bygger en træ-kedel på går man fra en billigt brændsel, der er afgiftsbelagt til et dyrt brændsel, der er uden afgift. Det giver billige varme lokalt, men dyrere varme samfundsmæssigt. Man må "bare" ikke kende forskellen.

Man havde også fået ret til at bygge varmepumper på værket og kunne lægge jordslanger ud i nabomarken. Man har en 800 m3 accumuleringstank og ca. 250 kunder. Ved at købe el, når den er og fremover vil blive billig og producere el og sælge, når der er mangel og høje priser kunne man hjælpe den såkaldte vedvarende energiproduktion, men nej, hellere satse på en i første omgang billig løsning og (mis)bruge affaldstræ til brændsel på et værk med 40% energitab. Dansk energipolitik hænger overhovedet ikke sammen.

vh mogens

  • 2
  • 2

Husk også på at afgift på elektricitet er en af de socialt mest uretfærdige skatter vi har, så dem der er rimeligvis ved muffen er især bedøvende ligeglade med om der kan spares 5-10 ører (ud af 250 ører) på at vaske om natten.

Om jeg så kunne spare 5 kr. på at vaske på et ubelejligt tidspunkt, så ville jeg ikke gøre det. OK; nogen gang, måske, men i mange tilfælde ikke. I virkeligheden er det dog kun 1-5% heraf (5-25 øre), jeg kan forvente at spare.

Det er sådan set lige meget om de 5 øre er ud af 200 eller 250 - den absolutte værdi kan ikke retfærdiggøre en ændring i adfærd.

Man skal også huske på, at indførelse af variabelt elforbrug vil sænke ubalancen, og føre til mere stabile priser, og dermed færre penge tjent. Hvis man er den eneste, der varierer sit forbrug i et ustabilt marked, kan der være penge at tjene. Men hvis alle gør det automatisk, så bliver der en mindre gevinst, som skal fordeles på flere hænder.

  • 1
  • 0

Om jeg så kunne spare 5 kr. på at vaske på et ubelejligt tidspunkt, så ville jeg ikke gøre det. OK; nogen gang, måske, men i mange tilfælde ikke. I virkeligheden er det dog kun 1-5% heraf (5-25 øre), jeg kan forvente at spare.

Jeg trorede ikke at der er nogen der stadig havde den ide at det er privatpersoner der selv skal forsøge at spare på elregningen for at tjene på fleksibelt forbrug??? Det man snakker om inden for branchen er professionelle aktører der sælger færdige ydelser til kunderne og derefter forsøger at optimerer deres forretning ved at handle på regulærmarked og ikke på spotprismarked.

Dette sker f.eks. ved at en boligforening køber varme i boligen i stedet for at købe fjernvarme, elvarme eller varmepumper... Dvs. de får forskellige selskaber til at byde på hvad det koster at holde temperaturen i alle boligerne på 18-22 grader, de næste 30 år. Prisen kan være en fast pris eller en opstartspris og et årligt fast abonnement (evt. indeksreguleret) det er så op til de bydende selskaber at stå for drift og vedligehold af varmeanlægget, indkøbe strøm, gas, olie eller hvordan de nu ellers får varme til huset... Dette selskab kan så handle på regulærmarked hvis de kan samle enheder med en samlet mærkeeffekt på over 10 MW (nuværende regel). På regulærmarked kan man tjene penge på at stå klar til at regulerer hurtigt, eller via den effekt man aktiverer når behovet opstår.

Det er ikke til at styre hvis man overlader det fleksible forbrug til kunderne via et prissignal. Det vil få behovet til at svinge op og ned hurtigere end systemet kan klare... Og fortjenesten er alt for lille for den enkelte...

  • 3
  • 1

[quote id=735337] Jeg dømmer din profeti til at være det rene ønsketænkning. Jeg har selv turet frem med samme fortælling, men tror ikke på det mere. Det er der flere årsager til:

Svar: Jeg håber det er muligt at få nye sider frem fordi det er ikke muligt at forbedre klimaet gennem markedskapitalisme - med mindre forbrugeren foretager valg som tvinger producenten til det. Både det tidsmæssige og politiske perspektiv er vigtige, måske mere end det geografiske og arealmæssige. Hvis mulighederne for at forbedre vore produktionsmetoder (strøm, pesticider, plastic mm.) afhænger af rå konkurrencekraft, så er jorden jo forbandet. Det vil altid være billigere at sejle ud på dybt vand i Atlanterhavet og dumpe sit skidt end alt muligt andet besværligt. Eller sende det højt til vejrs i skorstene og så håbe på resten.

Q: 1) Pris-incitamentet til at vaske tøj på ubelejlige tidspunkter står slet ikke mål med ulemperne. Og nej, jeg er ikke tilfreds med, at maskinen med den skjorte, jeg lige skal bruge, står og venter på at elprisen er lav.

Svar: Nok enig. Det at hver forbruger oven i alt det andet man skal være godt til også skal kunne strømpristabellerne vil jeg ikke anbefale. Med mindre der ikke er andre valg. Det ideelle er - hvis muligt - at strømmen bliver ret jævnt prissat over døgnet via varmepumper og varmelagre, produktion af brint og ilt, private og offentlige batteribanker, produktionsvirksomheder med de muligheder og sikkert flere.

Q: 2) Det kan sagtens lade sig gøre at producere CO2-fri eller ultra-lav CO2 "dispatchable" strøm. Blot skal der andre midler til end kun sol og vind. Det er en grundlæggende fejlagtig tanke, at vi skal til at lave om på vores liv og vaner for at tilgodese lige præcis disse 2 teknologier.

Svar: Enig mht. CO2 fri fra flere midler end kun sol og vind, bare ikke CO2 fri indbefatter træpiller sejlet den halve vej rundt om kloden for at blive brændt af her. Det må med tiden blive muligt at fremstille energi uden røg, nøjagtig som naturen gør. Ikke enig mht. at lave om liv og vaner. Vi laver hele tiden om på vores liv og vaner og det glider let igennem når det er den brede port vi skal igennem. Med andre ord, når det bliver økonomisk muligt at rejse på weekendtur flere gange om året til ækvator høre man ingen jamre. Eller når det bliver muligt at skifte sofagruppen og garderoben ud med stadig kortere intervaller er der helt stille.

Q: 3) For mange af de fabrikker, der fremturer med deres høje energiomkostninger kommer netop energiomkostningerne slet ikke ind på en top-5 over deres faste eller variable omkostninger. Det samme gør sig gældende for flere af de teknologier, som mange tror kan "bruge overskudsstrøm". Altså, det giver mega-underskud at lade fabrikken stå stille imens man venter på at det skal begynde at blæse.

Q: 4) Filosofien med at producere, når sol eller vind er til stede, går ret imod konceptet med just-in-time-delivery, som de fleste virksomheder praktiserer (med nogle væsentlige udtagelser, såsom Apple, LEGO, m.fl, der baserer deres produktion på forhåndssalg, der er et gæt på det reelle salg)

Svar: Helt enig. Og netop dette er en af de store udfordringer, på linje med plastaffald og grundvand osv. I bedste fald bliver det en evolution over tid, hver fabrik vil vogte over sine konkurrenter og kun bevæge sig i små skridt, med mindre monopoldannelsen accelerere og løser det på sin egen ikke så attraktive måde

Q: 5) De helt store udfordringer ved en blanding af vind og sol alene ligger slet ikke på minut- eller timeskala, hvor de fleste teknologier til "fleksibelt elforbrug" fungerer. Og skulle det endelig være, så kunne batterier faktisk blive konkurrencedygtige, når blot energien (kWh) er lav og hyppigheden af anvendelsen høj. De store udfordringer ligger i flere dage med hverken sol eller vind (forekommer hver vinter), i forskellen på brutto-energiforbrug pr. dage mellem sommer og vinter, og ikke mindst forskellen i energiforbrug fra år til år, f.eks. udtrykt ved graddage. Jeg ved ikke med dig, men jeg vil gerne have komforttemperatur i hjemmet uanset, hvor meget det blæser eller solen skinner. Det er sådan set et af de primære funktioner ved et hus.

Svar: Enig, sol og vind er kun 2 ud af flere løsninger og i samarbejde med andre nationer.

Q:6) Det kan næsten ikke lade sig gøre at stille så mange vindmøller eller solceller op på et område, at det kan være selvforsynende. Det ved du uden tvivl godt, men din kommentar gør det nødvendigt at gentage.

Svar: Uden at være ingeniør vil jeg undre mig over at andre har beregnet at et hjørne af Saharaørkenen kan dække hele klodens energiforbrug og kun ved hjælp af solceller. Der er stadig enorme besparelsesmuligheder i Dansk, Europæisk og øvrige sammenlignelige lande. Kombinationen af besparelser og flere og effektivere VE hvor fx DK koncentrere sig mest om vind og Spanien mest om sol i kombination med meget mere så må det være muligt.

Q:7) Danmark er helt unikt begunstiget af nabolande med større net, elforbrug og ikke mindst vandkraft, der let kan absorbere vores udsving i elproduktion fra sol og vind. I hvert fald indtil de selv får en væsentlig andel af deres strøm fra vindmøller. Men det taler imod, at store lande som Tyskland kan efterligne Danmark. Der skal i hvert fald ske noget med villigheden til at opstille elforbindelser og få dem godkendt (det er ikke let at få projekter godkendt i Tyskland - spørg bare DONG Energy eller Sund & Bælt)

Q:Det var lige, hvad jeg kunne ryset ud af ærmet på kort tid. Der er sikkert flere faktorer, der taler imod dine forudsigelser.

Q:Forstå mig ret - jeg kommer fra samme ideologiske udgangspunkt (tror jeg), men er kommet et skridt videre i erkendelsen af, at det ikke er helt så let. Det er dog ikke så skidt, det ikke er godt for noget, for så er der mere behov for os energi-ingeniører.

Svar: På kort sigt tror jeg du får ret men på lidt længere sigt håber jeg at forskellige forhold vil gøre det attraktivt at gå over til VE og renere metoder på flere punkter.Strøm og energi kun et af flere situationer der virker nødvendige at overveje.

  • 2
  • 1

Lagering af så store mængder energi i batterier er ikke rentabel og produktion af batterier har har også en negativ indflydelse på miljøet.

96% af alt brintproduktion i dag foregår ved hjælp af reformering af naturgas og andre fossile brændstoffer, så her er der heller ikke nogen miljømæssig gevinst.

  • 5
  • 1

Det er ikke til at styre hvis man overlader det fleksible forbrug til kunderne via et prissignal. Det vil få behovet til at svinge op og ned hurtigere end systemet kan klare.

Det kan styres helt ned på husstands niveau, intet problem. En lidt dyrere løsning, og det kan laves til at styre flere enkelt komponenter i hver husstand.

Vand, Varme, Fryser er 3 ting som kan drage fordel af kortere perioder med meget sol/vindstrøm. (el-bil også men dem er det ikke så mange af)

Som du korrekt siger; Hvor er motivationen for den enkelte forbruger?

  • 1
  • 0

Jeg var lige inde og se nærmere på kilden, Agorameter. Nu er tallene for søndag kl. 14 ændret: Forbrug: 57,4 GW VE produktion: 47,1 GW (82 % af forbrug) Konventionel produktion: 21,6 GW Eksport: 8,0 GW Markedspris: -35 €/MWh Jeg tror, at de første tal i høj grad bygger på estimater, som er blevet opdateret i takt med, at måleværdierne er kommet ind. Men der er jo ingen grund til at researche en god historie ihjel.

  • 1
  • 0

Det kan styres helt ned på husstands niveau, intet problem. En lidt dyrere løsning, og det kan laves til at styre flere enkelt komponenter i hver husstand.

Vand, Varme, Fryser er 3 ting som kan drage fordel af kortere perioder med meget sol/vindstrøm. (el-bil også men dem er det ikke så mange af)

Som du korrekt siger; Hvor er motivationen for den enkelte forbruger?

Ja, men den enkelte forbruger er ikke stor nok til at kunne handle med denne styring... Derfor forestiller branchen at forbrugeren kan tjene på funktionen ved at lade en professionel aktør styre produktet... Det kan være når man køber køleskabet at man får en rabat mod at det tilmeldes aktøren eller lign. (f.eks. betal 2000 kr for et køleskab der kan holde temperaturen +/- 0,5 grader, få 500 kr rabat ved at tillad at firma xxx styre det inden for +/- 1 grad i de første 10 år...) Det samme med vand, varme, fryser, elbiler og andet udstyr der kan tåle at blive styret inden for specifikke intervaller... Og som sagt, aktøren handler ikke på spotprismarked, men på regulermarked hvor man både kan tjene på at øge og mindske forbruget, når der er behov...

  • 4
  • 0

Ja, men den enkelte forbruger er ikke stor nok til at kunne handle med denne styring... Derfor forestiller branchen at forbrugeren kan tjene på funktionen ved at lade en professionel aktør styre produktet...

Det er ikke forbrugereren der skal handle dette, det er heller ikke en aktør.

For at det skal give mening overhovedet, så er det Energinet der skal koble ting ind & ud baseret på mængden af sol/vindstrøm, sekundært er/bliver spotprisen også påvirket.

Men da vores politiker stædigt holder fast i nuværende afgiftstruktur kan vi ikke blive "smarte".

De laveste frugter vil være el-patron i vand/varme systemerne = Fortrængning af Olie/gas/træpiller/brænde og til dels også en tidsforskydning af varmepumpernes strøm forbrug.

Kummefrysere, der kan et simpelt relæ kippe indfrysningsknappen et par timer og temp falder til -25 grader = Der går en del timer før den igen skal have strøm til at holde de -18 den stod på før (forsinkelse af el forbrug)

Opvaskemaskiner og vaske maskiner kan ikke styres på samme måde da disse involverer "forbruger adfærd"

10-25 øre / Kwh nogle få timer om ugen kan ikke få forbrugere til at investere 15.000,- Fuld afgiftsfritagelse for disse timer, skal nok flytte en del folk.

Vi har så høje energi afgifter, at smartgrid er så simpel en "knap" at trykke på at det skriger til himlen at vi ikke gør det.

  • 4
  • 0
   -96% af alt brintproduktion i dag foregår ved hjælp af reformering af naturgas...-  

http://brintbiler.dk/publikationer/ -Energikonvertering, lagring og balancering – Stort potentiale i brint og brændselsceller 2012-2016- kan du blandt andet læse følgende:

"Op- og nedregulering (smart grid) ”Smart grid” er et fleksibelt og intelligent elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen. Brintteknologier kan centralt eller decentralt igennem elektrolyse aftage elektricitet og konvertere den til energibærere som brint, andre VE-gasser og grønne syntetiske brændstoffer. Den største værdi i smart-gridsammenhæng tillægges dog brændselscellers evne til efterfølgende at konvertere tilbage til el igennem centrale eller decentrale kraftværker, mikrokraftvarme og en række øvrige anvendelser. Derved op- og nedreguleres elnettet. Endvidere vil eksempelvis produktion og lagring ved brinttankstationer også kunne bidrage med balancering. Lagring..."

og i

http://brintbiler.dk/publikationer/ -Balancering af vedvarende energi med brintproduktion ved tankstationer i Danmark (Engelsk)- kan du læse om brintpriser på 5 og 10 kr./kg H2 (energiindhold svarende til 10 liter benzin)

Det er muligt at der produceres brint af olie men det har jo intet med denne problematik at gøre! Brint skal fremstilles ved elektrolyse for at gemme el-overløb. Det er allerede dét vores 10 brinttankstationer gør! Når jeg nævner batterier er batterier jo smarte til at aftage et peak og reducere behovet for overdimensionerede elektrolysestationer. Elektolysen kan foregå over tid - tømme batterierne så de er klar til næste peak.

Da der under alle omstændigheder er tale om enorme samfundsstyrede anlæg er det meget afgørende at bilindustrien nu er ved at lægge om til el- og brintbiler. Masseproduktionen kan gøre teknologien meget billig!

  • 1
  • 0

Det er ikke forbrugereren der skal handle dette, det er heller ikke en aktør.

For at det skal give mening overhovedet, så er det Energinet der skal koble ting ind & ud baseret på mængden af sol/vindstrøm, sekundært er/bliver spotprisen også påvirket.

Naturligvis er det Energinet.dk der skal styre reguleringen og ikke den enkelte aktør. Men Energinet.dk skal ikke til at håndterer udbetalinger på 50-100 kr pr år til 2.000.000 husstande og fører kontrol med at ingen bliver snydt for 25-50 øre... Det er noget letter at de fordeler 100-200.000.000 mellem 10-50 selskaber som varetager kontakten med kunderne...

Det fleksible forbrug har ikke sin store styrke ved at flytte forbrug i forhold til udsving i produktionen. Det har sin store styrke ved at fordele forbruget ud over døgnets 24 timer og ved at fungerer som primær reserve. I dag har man et kraftværk på 4-500 MW der køre i tomgang som reserve hvis der sker fejl på nettet. Der ud over så betaler man andre kraftværker for at stå klar til manuel reserve, hvor de kan aktiveres inden for 30 minutter. Fleksibelt forbrug kan overtage det varme kraftværks rolle og nedregulerer forbruget med de 4-500 MW når der er behov for det.

  • 3
  • 0

Naturligvis er det Energinet.dk der skal styre reguleringen og ikke den enkelte aktør. Men Energinet.dk skal ikke til at håndterer udbetalinger på 50-100 kr pr år til 2.000.000 husstande og fører kontrol med at ingen bliver snydt for 25-50 øre... Det er noget letter at de fordeler 100-200.000.000 mellem 10-50 selskaber som varetager kontakten med kunderne...

Point taken :) Nuværende elselskaber fjernaflæser 1 måler, de kunne godt aflæse måler nummer 2 og så trække de to tal fra hinanden. På måler 2 sad så det udstyr som Energinet kontrollerer, relativ simpel øvelse.

Det fleksible forbrug har ikke sin store styrke ved at flytte forbrug i forhold til udsving i produktionen. Det har sin store styrke ved at fordele forbruget ud over døgnets 24 timer og ved at fungerer som primær reserve.

Fleksibelt el forbrug, forskydning Fleksibelt el forbrug, fortrængning Overskudsproduktion fra sol & vind Fleksibel reserve produktion.

Fleksibelt elforbrug via fortrængning har flere fordele. Vi kan absorbere overskudsproduktion fra sol & vindstrøm og fortrænge en vis mængde fossil brændsel samt spare på træpiller & brænde.

Med simpel fortrængning kan vi øge mængden at sol & vindstrøm, uden at skulle investere massivt i nye HVDC kabler og/eller indenrigs systemer der kan sikre fleksibel reserve produktion.

Javist strømmen er ikke lagret som strøm, men hvad betyder det når vi til gengæld lagrer energien via fortrængt forbrug af andre kilder?

  • 3
  • 1

Nuværende elselskaber fjernaflæser 1 måler, de kunne godt aflæse måler nummer 2 og så trække de to tal fra hinanden. På måler 2 sad så det udstyr som Energinet kontrollerer, relativ simpel øvelse.

Ja, det er simpelt, kræver godt nok en mindre/større ombygning af elinstallationen i boligen, da installationen nu skal fordeles på to grupper og der sjældent er en specifik gruppe til de enheder der er interessante at styre... Men problemet er at et af Energinet.dk's værktøjer er at udskyde et forbrug og hvordan måler man "ikke brugt effekt"? Man skal jo ikke betale til dem der i forvejen ikke havde behov for at bruge energi. Man skal også sikre sig at der ikke tilsluttes ekstra ikke-regulerbart udstyr til den nye måler. F.eks. lyset i stuen, hvis forbruget på denne gruppe generelt har en lavere pris.

Med løsningen med aktører, der lægger man ansvaret over til den private aktør og man kan så udfærdige nogle retningslinjer for hvordan man fører kontrol med at de holder det de lover.

  • 0
  • 0

Man skal jo ikke betale til dem der i forvejen ikke havde behov for at bruge energi.

Hvis vi kan få 10 øre/Kwh fra folk når elpatronen lukker oliefyret, er det bedre end betale X-øre til Norge.

Hvad der er samfundsøkonomisk bedst? - Bestikke nordmændene og lave et nyt 1 GW HVDC kabel, og betale dem X-øre/Kwh - Lade folk med olie/gas/træpiller bruge 20.000 på elektrikker, vvs'er og el-patron. som så betaler 10 øre/kwh. Det løber op i et meget voldsomt beløb, men skaber en del arbejdspladser.

Jeg ved det ikke og vil end ikke komme med et bud. Jeg vil dog gerne byde ind med: At den løsning vi ender med, er den der sikrer flest afgiftskroner til staten!

  • 1
  • 2

I mine øre lyder det totalt gak, at vi nu skal opbevare vindenergi, ved at først omdanne den til brint, og så lave brintenen om til strøm i store turbiner. I stedet for, at erstatte en del af de nuværende kraftværker, med kraftværker der kan levere et varierende forbrug, som passer til det markedet har behov for. Sådanne værker, kan designes til, at producere strøm når prisen er højst, og ellers varme. Det betyder, at de nemt kan gå rundt. Men det kræver, at de naturligvis får mere for strømmen, når vinden ikke blæser, end når vindmøllerne levere strøm.

At først lave strøm til brint - og herefter tilbage til strøm - lyder i mine øre som ren afgiftstænkning. Og måske vil der i fremtiden blive lagt el-afgift på batterier. Ved at lægge afgifter på batterierne, sikres bedre økonomi i de gasfyrede anlæg.

  • 2
  • 1

Jens Måske skulle du sætte dig ind i brintteknologien inden du farer frem med afgifter og andet djævelskab. Brint bliver til 60% el og 40% varme når det ledes gennem en brændselscelle. Og når el elektrolyserer vand til brint og ilt får man brugt overløbsstrøm fra vedvarende energikilder. Derved opnår man er total forureningsfri energiproduktion. Med andre ord får man fjernet den menneskeskabte klimapåvirkning og storbyernes smog. Og det er vel det vi stiler imod.

  • 2
  • 0

Citat - "Det er muligt at der produceres brint af olie men det har jo intet med denne problematik at gøre! Brint skal fremstilles ved elektrolyse for at gemme el-overløb."

Poul - Hvis det bare er ligetil at producere brint vha. elektrolyse, kan du så forklare mig hvorfor man i dag gør sig ulejligheden med at udvinde brint fra fossile brændstoffer i stedet for bare at smode et par elektroder i en balje saltvand?

Citat - "Op- og nedregulering (smart grid) ”Smart grid” er et fleksibelt og intelligent elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen"

Jeg har endnu svært ved at se det smarte og intelligente i "Smart Grid"

  • Der er ikke noget smart i at skulle stå op kl. 3 om natten for at vaske tøj.

  • Nogen snakker om at Smart Grid skal kunne styre køleskabe og frysere. Både frysere og køleskabe bliver mere og mere energieffektive, og nu vil man opbygge et system, der i sig selv kræver energi for at køre for at kunne spare en smule energi. Når man samtidigt tænker på at en smartphone (medregnet mobilbasestationer, datacentre der understøtter div apps) kræver lige så meget energi drive som et køleskab, virker tanken tåbelig da der i en almindelig hustand oftests findes flere smartphones end køleskabe.

  • 0
  • 2

I stedet for, at erstatte en del af de nuværende kraftværker, med kraftværker der kan levere et varierende forbrug, som passer til det markedet har behov for.

Der er jo netop det vind kan levere hvis det kan bringes på kemisk bunden form. At der er tab kan vi nok leve med bare økonomien er i orden (konkurencedygtig) og forureningen = nul.

Mht tab. Hvad er tabet i kul og akraftværker?

  • 3
  • 1

Desværre er sådan at Nordtyskland eksporterer 100% af den grønne energi, og lader den sorte/ brune kraftværksindustri producere i f.t. forbruget.

Al dynamik er pillet ud af systemet i f.t. hvem der leverer billigst og grønnest

Om den sidste sætning er 100% korrekt, kan vi diskutere længe, men at man lader den konventionelle elproduktion svinge i takt med forbruget er vel korrekt. Hvad skulle de involverede TSO'er ellers gøre? Hverken vind- eller solstrøm er dispatchable. Kig selv på Agorameters hjemmeside - og deres måde at illustrere, hvor lasten er fordelt mellem de forskellige bidragydere (For hele Tyskland - du kan vælge mellem de sidste 7 dage, den sidste måned, det seneste år).

  • 2
  • 0

Desværre er sådan at Nordtyskland eksporterer 100% af den grønne energi, og lader den sorte/ brune kraftværksindustri producere i f.t. forbruget.

At tyskerne ikke reducerer egen Co2 men andre landes, har tæt ved samme globale effekt. Derfor er det nærmest ligegyldigt om de eksporterer hele eller dele af deres grønne energi.

At man ind i mellem må stoppe møllerne grundet kapacitetsmangel mellem forskellige landsdele samt til eksport destinationer, er en tåbelighed af dimensioner.

  • 4
  • 0

At man ind i mellem må stoppe møllerne grundet kapacitetsmangel mellem forskellige landsdele samt til eksport destinationer, er en tåbelighed af dimensioner.

Bør tænke over den revolution som VE buldre frem med i disse år. Det tager tid at få det hele tilpasset, men det opløftende i udviklingen kan vi glædes af allerede nu.

Mht. til tab ved lagring, her en note: Toyota har nu i 2016 annonceret med at deres nyeste hybrid har en effektivitet på nær 50 % - det er jo jævnt, efter benzinmotorens mere end 100 år på bagen.

  • 1
  • 1

Det handler både om prisforskelle og om begrænsninger, herunder fysiske, også kaldet flaskehalse i HV-forbindelserne landene imellem.

Flaskehalsindtægten (pr. MWh udvekslet strøm) mellem Vest-Danmark og Tyskland (DKW-DE) var i 2015 knap 6 euro. Det var lidt højere end indtægten pr. MWh ved udvekslingen mellem Vest-Danmark og Norge (DKW-N). Men mens der mellem DKW og Norge blev udvekslet 8 TWh, blev der udvekslet under det halve mellem DKW og Tyskland. Denne forskel skyldes, at 2015 var et ret vådt år i Norge, som betød at udvekslingen med Danmark steg til 8 TWh mod knap 6 i middel fra 2011 til 2014. Omvendt betød den fortsatte installering af mere vindkrafteffekt i Slesvig-Holsten, at det støtte fald i udvekslingen med Vest-Danmark fortsatte, fra 6 TWh i 2012 til knap 4 TWh i 2015. Mere her: http://www.pfbach.dk/firma_pfb/pfb_lucrati...

p.s. Som den opmærksomme læser vil vide, har jeg hermed fundet ud af, at den bedste og nemmeste metode at fortælle om udviklingen i flaskehalsindtægter m.m. ved Danmarks eludveksling med sine nabolande er at henvise til Paul-Frederik Bachs hjemmeside, som rummer rigtig mange, andre interessante oplysninger. Senest et notat om hvorledes støtte til fremme af VE og støtte til industrien i form af lavere elpriser end andre EU-lande fører til ugennemsigtighed og forvridning af markederne.

  • 0
  • 0

Re: Så må vi få fyldt nogle batterier og lavet noget brint

Citat - "Det er muligt at der produceres brint af olie men det har jo intet med denne problematik at gøre! Brint skal fremstilles ved elektrolyse for at gemme el-overløb."

Poul - Hvis det bare er ligetil at producere brint vha. elektrolyse, kan du så forklare mig hvorfor man i dag gør sig ulejligheden med at udvinde brint fra fossile brændstoffer i stedet for bare at smode et par elektroder i en balje saltvand?

Citat - "Op- og nedregulering (smart grid) ”Smart grid” er et fleksibelt og intelligent elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen"

Jeg har endnu svært ved at se det smarte og intelligente i "Smart Grid"

Der er ikke noget smart i at skulle stå op kl. 3 om natten for at vaske tøj.

Nogen snakker om at Smart Grid skal kunne styre køleskabe og frysere. Både frysere og køleskabe bliver mere og mere energieffektive, og nu vil man opbygge et system, der i sig selv kræver energi for at køre for at kunne spare en smule energi.    
Når man samtidigt tænker på at en smartphone (medregnet mobilbasestationer, datacentre der understøtter div apps) kræver lige så meget energi drive som et køleskab, virker tanken tåbelig da der i en almindelig hustand oftests findes flere smartphones end køleskabe.  

I nogle tilfælde, kan vi flytte forbruget, så det tilpasses strømoverskuddet.

Som eksempel, kan vi opvarme på forskellige måder: El, biobrændsel, eller gas. Er strømmen billig, kan vi bruge strøm og varmeveksleren. Er strømmen dyr, kan vi bruge pejsen. Med smartgrid, kan vi lave smarte løsninger, der automatisk finder den optimale løsning, enten ud fra miljø, eller ud fra økonomi. Naturgasfyret kan slukke, og varmeveksleren tænde automatisk.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten