Tyskland klar til at indføre udlændinge-afgift på Autobahn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyskland klar til at indføre udlændinge-afgift på Autobahn

Efter længere tids tilløb og rygter fremlagde den tyske regering onsdag det lovforslag, som skal bane vejen for, at bilisterne fra 2016 skal betale for at køre på Autobahn og de øvrige statsveje.

Loven er i praksis myntet på udenlandske bilister, for lovpakken modregner den nye vejskat i tyskernes årlige vægtafgift, skriver blandt andre Deutsche Welle.

Kører man gennem Tyskland, skal man altså fremover gå på nettet og registrere sin nummerplade og senere betale for en vignette i stil med andre europæiske lande. Man vil derefter skulle betale ved tankstationerne og for ti euro er der frit slag i ti dage, mens 22 euro giver adgang i to måneder. For 130 euro kan du køre uafbrudt på Autobahn mv. i et helt år.

Læs også: Forskere om trafikprognoser: Urealistisk med så mange biler i fremtiden

Samtidig er vejskatten afhængig af motorstørrelse, og i hvilken udstrækning bilen tager hensyn til miljøet. Dieselbiler vil blive takseret hårdere end benzinbiler.

Det er dog uvist, hvad EU endeligt siger til den nye vejskat. Den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, siger, at han er overbevist om, at lovpakken vil kunne holde til EU-Kommissionens kritiske blik, fordi den ikke diskriminerer udlændinge.

Læs også: Femern-tunnelen skal erobre trafikanter tilbage fra Storebæltsbroen

»Infrastrukturgebyret er fornuftigt, retfærdigt og lige,« siger han.

Mandag udtrykte transportkommissær Violeta Bulc sin tvivl angående forslagets overensstemmelse med EU-regler. Hun påpegede, at alle bilister - både tyskere og udlændinge - skal »behandles lige« og tilføjede, at ligebehandling er et grundlæggende princip for EU, der ikke er til forhandling.

Flere lande, herunder Østrig, har allerede bebudet klager over vejskatten, mens tyskerne henviser til vignetterne, som bilisterne skal købe for at køre på motorvejene i blandt andet Østrig.

Kilde DW.de
Emner : Roadpricing
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bliver ikke mange som vil bruge den forbindelse......

Ja kan godt se at 75 kr vil vælte feriebudgettet når nu man slipper for Scandlines groteske billetpriser.

Et eller andet sted er det vel egentlig rimeligt nok at der betales for de veje man benytter i udlandet - i alle andre sammenhæng betales der da også, det er eksempelvis ikke gratis at benytte jernbanenettet.

Så en vejafgift kunne jo også være med til at få noget af den tunge transport over på skinner, i stedet for benyttelse af gratis infrastruktur.

  • 3
  • 3

Det var nok nemmere, hvis EU indførte en fælles brændstofafgift, det ville også mindske antal kørte kilometre…

Brændstof er alt for billig i dag.

I 1979 kostede en liter benzin 5 kr. i dag kan den købes for 10 kr.

Det er en fordobling på 35 år.

I samme periode er en bybusbillet steget fra 2 kr. til 20 kr.

En liter benzin skulle i dag koste 50 kr. – så var mange trafikproblemer løst helt automatisk.

  • 16
  • 14

I samme periode er en bybusbillet steget fra 2 kr. til 20 kr.

En liter benzin skulle i dag koste 50 kr.

Tillykke, du har hermed gjort dig fortjent til propagandaministeriets hædersmedalje for misbrug af statistik!

Sikke da noget pjat at skrive! Udviklingen i forbrugerpriser fra 1979 til 2013 svarer til en faktor 3,2. Så det er bybusbilleterne der er steget umådeholdent. De burde efter den almindelige forbrugerprisudvikling koste 6,50 i dag, hvis det da står til troende at det i 1979 kostede 2 kroner for en voksen at køre med bus (Var rutenettet så det samme, var der samme frekvens, var der natbusser). Så det siger mere om vores brug af offentlig transport og den subsidiering der tidligere lå bag dette end det gør om brændstofpriserne.

Desuden er det et typisk eksempel på at trække statistik ud af kontekst at prisen i 1979 var 5 kr. Den steg ganske rigtigt til næsten 5 kr (den var faktisk på intet tidspunkt over 4 kr i 1979), men den korrigerede pris er faktisk ganske tæt på 2014's årgennemsnit for benzinpris.

http://www.eof.dk/Priser-og-Forbrug/Benzin...

Så det du har gjort er at tage et tal som er vokset uproportionalt ud som referenceramme og så brugt det til at bevise at noget som er en ganske normal prisudvikling er uproportional.

  • 19
  • 4

Glimrende ide som tyskerne har fremme. Den skulle vi tage ved lære af: Danske bilister får billigere vægtafgift og udlændingene betaler for at køre på de danske veje. Så kunne der måske også blive råd til lidt mere vedligehold af vejnet, broer etc... til glæde for alle de brugende billister.

  • 6
  • 3

Så det du har gjort er at tage et tal som er vokset uproportionalt ud som referenceramme og så brugt det til at bevise at noget som er en ganske normal prisudvikling er uproportional.

Men hvis vi ellers får tallene lidt mere ned på jorden, så kan det afgjort give mening at få flyttet afgifterne over på forbrug i stedet for ejerskab, og i det spil er benzin faktisk ufordelagtigt billigt (selv hvis vi ser bort fra at prisen for tiden er grotesk lav).

Det ville også give den fordel at det ville være muligt at have mere end et køretøj, således at fra mandag - fredag holder den store bil kun i indkørslen, fordi det er uforholdsmæssigt dyrt at bruge den for en person til pendling, der i stedet er henlagt til en lille el-bil eller lignende.

Skal man så køre med hele familien, eller på genbrugsstationen med en trailer fuld affald, så er det til at leve med at benzin prisen for de ture er høj.

På den måde får man også forureneren til at betale.

Og en lille sidebemærkning - grundskylden for det jordlod mit sommerhus ligger på er steget 253% siden 1997!

  • 6
  • 1

En liter benzin skulle i dag koste 50 kr.

I 2012 betaltes dkk 4,33 i afgift per liter blyfri benzin før moms, i.e. omkring 100 %. Heraf gik en pæn andel til halvtomme busser og hvad jeg vil kalde uheldige togindkøb.

Det er en mærkelig tankegang, der sætter et scenarie, hvor arbejdstagere, der (mit påstulat) pga boligpriser i forhold til lønninger er tvunget til at pendle langt, og hvis hovedsagelige transport er til og fra arbejde, kan tvinges til at køre mindre end de gør.

De skal da for hulen på arbejde... eller hva, Hansjørgen Buhrkall?

Nej, lok og/eller tving arbejdspladserne ud til nogle knudepunkter der ude, hvor arbejdskraften er. Dermed reduceres transporttid, investeringer i- og reparation på vejnettet, CO2 emmision, spildtid, nedslidning af bilparken osv...

Ærgerligt, at trafikforskere, der åbenbart enøjet ser på trafik og ikke holistisk på samfundsopbygningen, og politikere, der kun har en 4-årig horizont, ikke kan se dette.

  • 6
  • 1

Jeg bruger jævnligt de tyske motorveje, så jeg finder det ganske i orden at jeg også skal være med til at betale for deres vedligehold - det er bestemt tiltrængt.

I stedet for at forsøge at blokkerer for dette, burde EU i stedet tillade national regulering af dette (indenfor rimelighedens grænser), så man som nationalstat ikke skal søge at omgå reglerne med små spidsfindigheder som dette, men kan gøre det uden at skulle bekymre sig om en EU-sag (Der er vel stadig noget der hedder "suverænitet").

Jeg mener personligt at vi burde følge trop i Danmark. Specielt for lastbiler der står for LANGT størstedelen af vejslidtage. Der skal indføres dagsafgifter for alle lastbiler der kommer udefra og skal køre i Danmark. Almindelige biler skal også betale et mere eller mindre symbolsk beløb (75 kr for ti dage er for mig symbolsk) for at vise at vi forventer at de bidrager til vores veje. OG SÅ SKAL PENGENE GÅ TIL VEJVEDLIGEHOLD! Ikke nye plejehjem, dagpenge, nye letbaner eller hvad politikerne nu finder på af gode ideer. Afgifter skal bruges der hvor de hentes hjem!

Ligeledes bør vægtafgiften genindføres i en eller anden form. Man har nemlig glemt formålet for den årlige afgift på biler. Forurening skal dækkes af brændstofafgifter i det der er en meget direkte proportionalt forhold imellem forbrug og udledning. Det giver ingen mening at afgiftsbelægge biler efter hvor langt de køre på literen i den grønne afgift (registreringsafgift er en anden trille), da det formentlig ikke er mange der vælger bil på baggrund af dette. Desuden er den grønne afgift blevet skævvredet af bilfabrikanternes kreative evner når de tester biler (min bil er opgivet til 14,5 km/l men kører ikke mere end 9 km/l i det daglige). Så den "grønne afgift".
Vægtafgiften havde til formål netop at sikre at biler der sled mest på vejene betalte mere for at bruge vejene (husk at der er et uproportionalt stort forhold imellem vægt og slidtage - en gammel artikel fra ing nævner et forhold i vejslidtage på 1:10000 imellem personbiler og lastbiler).
I den perfekte verden blev vægtafgift beregnet efter hvor meget man har kørt, logget i en gps-enhed, men den slags kaldes overvågning og det vil man ikke være med til herhjemme. En mellemvej kunne være at ved syn hvor biler alligevel får registreret km-stand, der beregnes afgiften. Folk kan hjemmefra forudregistrerer deres forventede kørsel og så blive efterreguleret ved salg eller syn. "Jamen så er der nogen der bare stiller deres km-tæller lidt tilbage" - JA og det er jo så problemet med et system der kan snydes - det vil der være nogen der forsøger at snyde. Forbyd brugen af de der (undskyld udtrykket) fandens kilometerfusker-apparater, giv store bøder (der bruges til vejvedligehold) til dem der bruger dem og så håb på at hovedparten af alle danskere er ærlige og fornuftige mennesker der alle ser en gavn af at bidrage til at standen på det danske vejnet ikke går hen og bliver lige så dårlig som i visse andre Europæiske lande. Jeg ville finde det meget rimeligt at betale en km-afgift for min færdsel, men jeg finder det yderst urimeligt at blive afgiftstakseret efter hvor meget Audi har kunne snyde bilen op på i en laboratorie test - for mig er det en ret god deal, men for samfundet er det da en møgdårlig handel!

  • 3
  • 4

Prisstigninger bliver næppe populære hverken på kort eller lang sigt.

Det er jo en økonomisk faktor med indbyggede incitamentsvirkninger. For nogle bliver det måske mere attraktivt at flyve til Sydeuropa og leje en bil der fremfor at bumle af sted ned gennem Europa. Det medfører mindre CO2-udledning i højden 30 cm over vejbanen i Tyskland men mere CO2-udledning i højden 10 km over vejbanen. Om marginaludledningen er positiv eller negativ er jeg ikke i stand til at vurdere, men partikelemmissionen over Tyskland må alt andet lige (dejligt DJØF-udtryk) falde.

Visse varer, der skal transporteres gennem Tyskland, bliver dyrere, medmindre leverandøren vælger tyske transportører. Hovsa, hvis det sidste er en potentiel effekt, er der et realistisk EU-problem. EU-Domstolens praksis på grænsehindringsproblemstillinger er nemlig så snedigt indrettet, at det er tilstrækkeligt at en hindring/forskelsbehandling er egnet til at påvirke samhandelen. Den behøver således ikke at være faktisk.

  • 2
  • 0

Om brændstof skal være dyrere er en snak for sig - se mit indlæg ovenfor.

Det er rent administrativt en meget let løsning, plus det også betyder at fjolset der kører 100 km i en Hummer og dermed også bidrager mest til forureningen får lov til at betale mere end ham der kører de samme 100 km i en Citybug.

Og det er frygtelig svært at snyde med, for hvis man ikke har tanket op, så kører man heller ikke så langt - og ellers begynder snyderiet at være så subtilt at det alligevel er stort set umuligt at undgå, da vi har med decideret forbrydere at gøre.

  • 4
  • 4

Det er i virkeligheden bare en harmonisering, hvor alle trafikanter på de tyske motorveje nu skal betale vægtafgift. Hidtil har udenlandske trafikanter været fritaget, vi burde indføre samme system i Danmark.
Nu er årsafgifter ikke noget der påvirker trafikken det helt store, når du først har betalt gælder det om at få mest muligt for pengene. Et dagskort koster det samme hvis du henter øl i Flensborg, eller køre igennem til Østrig.
Vil man virkelig begrænse trafikken er der kun en vej frem og det er en direkte brugerafgift, bompenge, kilometerafgift eller brændstofafgift. Brændstofafgift giver problemer med grænsehandel og andet brug (opvarmning, landbrugs- og entreprenørmaskiner ect.)

  • 2
  • 2

Der er jo vejskatter i, (jeg nævner i flæng) Frankrig, Østrig, Schweiz, Spanien, Italien, Norge, osv, osv.


Ja, og de resterende lande inkl. DK vil sikkert indføre lignende regler. Det betyder totalt en stor udgift for folk, der vil besøge mange forskellige lande, og det vil dermed hæmme samarbejdet og integrationen i EU. Det vil skabe en masse bureaukrati (det bliver næsten som at skulle søge om visum i de EU lande man skal igennem), og der vil også opstå handelshindringer og varefordyrelser.
En hel anden ting er trafiksikkerheden, der vil blive ringere, når mange vil droppe motorvejen for hoved- og lokalveje.
Men flyselskaberne bliver glade! Da denne mindre bæredygtige trafikform vil få mere vind i sejlene!
EU Kommissionen har også her spillet fallit, fordi den ikke har stoppet disse generelle vejafgifter for længst for EU borgere.

  • 4
  • 2

Det er rent administrativt en meget let løsning, plus det også betyder at fjolset der kører 100 km i en Hummer og dermed også bidrager mest til forureningen får lov til at betale mere end ham der kører de samme 100 km i en Citybug.

Men det hjælper jo ikke på vejslidtagen. Min bil (indtil den nye kan ankomme fra sydtyskland) er en Opel Insignia med en hæderlig brændstoføkonomi (jeg kører 18-20 km/l i den de dage jeg kører pænt), men den vejer mere end den bil jeg havde før (en Opel Vectra OPC) der vejede noget mindre. Så hvis man blot hævede brændstofafgifterne, så ville jeg i min OPC betale mere for vejvedligehold end jeg gør nu i min Insignia på trods af at den faktiske slidtage er omvendt (min Insignia vejer 450 kg mere). Så hvis vi skal holde fast i en eller anden form for rimelighedsprincip, så bør brændstofafgiften afspejle hvor meget bilen udspyr af skadeligt stads og så bør den anden del af afgiften - det der i dag er den uforståelige grønne afgift - i stedet være en km-bestemt vejbelastningsafgift. Ellers straffer man på det forkerte grundlag. Du bliver jo heller ikke idømt 12 års fængsel fordi du kørte 160 km/t på vej hen for at skyde en der skylder dig penge - og en bøde på 4500 kr for drab.

Så jeg er som sagt ikke uenig i at afgiften skal være forbrugsafregnet - det er bare et spørgsmål om at afregne for det rigtige forbrug.

  • 0
  • 1

I stedet for at alle lande opretter deres egne systemer, så er der brug for et fælles EU system til af opkræve kørelsesafgifter på tværs af lande.

Der er selvfølgelig lige problemet med at få afregningen til at passe med hvor mange der krydser grænserne, men kunne man ikke opfinde en slags rejsekort, så man kunne checke ind hver gang man krydsede en grænse, og så først checkede ud i destinationslandet?

En rejse fra Danmark til Østrig ville altså blive en checkin/checkin/checkud.

Smart, ikk'?

  • 1
  • 2

Jamen igen, enig, men jeg mener allerede en betydelig brændstofafgift som er med til at styre kørselsforbruget. Jeg mener selv jeg ligger i den gode ende af lønskalaen, og jeg har ikke det store problem med at købe benzinslugere (Insignia'en var et fejlkøb) men alligevel, så tænker jeg da over det i det daglige når jeg kører. Ikke fordi jeg ikke har råd, men fordi det gør lidt ondt at se så mange penge forsvinde ned i tankhullet. Jeg kan kun forestille mig at folk på et balancerende budget har det på mindst samme måde da det har direkte påvirkning på deres rådighedsbeløb måned for måned. Så jeg tror som sådan afgifterne på det område er som de skal være. Man kan selvfølgelig altid hæve dem yderligere, men spørgsmålet er om den samfundsøkonomiske gevinst er eksisterende når man opvejer fordele og ulemper.

Min anke går ene og alene på at vi ikke har et system der sikre at vejbudgetterne er proportionelle med slidtagen. Der er fuldstændig misforhold imellem de to. Som det ser ud nu forsvinder pengene jo netop ned i det store sorte hul. Det er jo ligesom med så mange andre offentlige afgifter (behøver jeg nævne hvad formålet med AM-bidrag var indledningsvist? Jeg syntes ikke og have set dette skrumpe da man begrænsede dagpengeretten) at de som du selv skriver, blot forsvinder ned i det samme store sorte hul. Fjern den grønne afgift (den giver som jeg skrev ingen mening) og indfør i stedet en km-bestemt slidtage- eller vægt- eller vejbenyttelsesafgift eller hvad man nu vil kalde den og sørg så for at den fredes fra skiftende regeringers mærkesagspolitik, men kun skal bruges til vejvedligehold. Man kan samtidig overfinansiere denne afgift på en måde så der samtidig oprettes en trafikafviklingsfond som bestyres af en uafhængig myndighed og har til formål at sikre nødvendig udbygning af diverse vejstrækninger. Igen ville det frigøre os fra mærkesagspolitik hvor en eller anden vestjydsk (jeg bor i Esbjerg så jeg må godt (: ) MF'er har mulighed for at studehandle sig til en motorvej fra Lem til Tarm mod at støtte op om et andet forslag som intet har med trafik at gøre. Beslutningerne vil i stedet basere sig på faktisk behov frem for hvad der giver stemmer. Men sådan en beslutning får man aldrig et flertal i folketinget til at stemme for, for det ville afskære dem fra at bruge pengene til en ny Badutspringerskole på det nordlige Anholt eller hvad de ellers finder på af sjove ting.

  • 0
  • 0

behøver jeg nævne hvad formålet med AM-bidrag var indledningsvist? Jeg syntes ikke og have set dette skrumpe da man begrænsede dagpengeretten

- AM-bidraget bliver vel i praksis (konjunktur)reguleret via beskæftigelsesfradraget?:

Både i skattereformen i 2009 og 2012-skattereformen er fradraget blevet hævet. Som følge af sidstnævnte reform stiger fradraget gradvis til 10,65 % i 2022, og det maksimale fradrag til 34.100 kr.

Kilde:

http://da.m.wikipedia.org/wiki/Beskæftige...

  • 0
  • 1

Og det er så bare ret irrelevant i forhold til det Morten siger, da han taler om hvad formålet oprindelig var med AM-bidraget.

AM-bidraget var oprindeligt tiltænkt arbejdsmarkedsuddannelser, selv om en stor del af dem der betaler AM-bidrag aldrig selv kan gøre brug af det, fordi de er for højt uddannede.

Men efterhånden er det bare blevet udvandet til en almindelig skat, så hvis politikerne var ærlige så kaldte de det den er, nemlig en bruttoskat.

  • 2
  • 1

--Loven er i praksis møntet på udenlandske bilister, for lovpakken --modregner den nye vejskat i tyskernes årlige vægtafgift,

Hvis de inddrevne afgifter som nævnt skal modregnes (100%?) i tyskernes vægtafgift kan man vel ikke kalde det en ny skat.

I følge rationalet for afgiften, så burde en dansk bilist vel kunne modregne, fratrække eventuel betalt tysk afgift fra dansk vægtafgift? Hedder det stadig vægtafgift i DK?

Hvis tyskere og danskere kører nogenlunde lige meget på "hinandens" vejnet er der så noget grundlag overhovedet for at beskatte hinanden på den måde?

  • 0
  • 0

Et fælles system skal naturligvis ikke indføre en ny intern grænsekontrol, men måske kunne de vigtigste motorveje blive EU veje? Når man så kørte ind i EU, så betalte ikke-EU borgere til EU for at bruge alle vejene, og EU betalte for opførelse og vedligeholdelse af EU vejene.

  • 2
  • 0

AM-bidraget var oprindeligt tiltænkt arbejdsmarkedsuddannelser, selv om en stor del af dem der betaler AM-bidrag aldrig selv kan gøre brug af det, fordi de er for højt uddannede.

Ja og som en generel synliggørelse af de udgifter det offentlige har i form af deres forpligtigelser i forhold til arbejdsløse. Den blev indført som et konjukturværktøj og det var meningen at den skulle reguleres med arbejdsmarkedsydelserne (om det så være sig opkvalificering, dagpenge eller andre udgifter ifbm. arbejdsløshed) - men den er aldrig blevet reguleret - og er nu blot blevet som Christian skriver, en bruttoskat uden specifikt formål. Graver man bare 14 år tilbage står det oprindelige formål stadig i AMB-loven:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...

Det er ligesom vægtafgiften et eksempel på inkonsekvent politisk retning. Vægtafgiften blev indført for at sikre midler til at vedligeholde vejene på. Den blev så omforandret til at blive en "grøn afgift" der skulle styre vores bilvalg, men er i dag blot blevet endnu en ansigtsløs afgift - den har ikke et specifikt formål, den er der bare. Formålet med enhver afgift bør være at regulerer et område - det bør så også betyde at der hvor afgiften indkasseres er der hvor den skal udnyttes - ellers er det blot almen skat. Hvis man indfører en vejbenyttelsesafgift, så bør den også aktivt gå til at forbedre vejene. Hvis man indfører en lov om grønne afgifter med det formål at sænke det gennemsnitlige forbrug, så bør indtægterne også gå til sænkning af afgifterne på "de rigtige" biler. Men det gør de ikke, de forsvinder bare ned statens tag-selv buffet.

  • 4
  • 0

Det var vist Churchill, der engang sagde, at man ikke skulle stole på en statistik, som man ikke selv havde forfusket.
Hvis man går langt nok tilbage i tiden, kan man få det resultat man ønsker.
Jeg fik F. eks. mit første motorkøretøj, (MC) i 1955.
Da kostede en liter benzin, en liter sødmælk og en pilsner alle 75 øre.
I dag er priserne som følger ca.:
Benzin 10,00 kr. altså ca. 13 gange dyrere.
Sødmælk 7,50 kr. altså ca. 10 gange dyrere.
Pilsner 3,75 kr. altså ca. 5 gange dyrere.
Heraf kan man så udlede, at benzinen er den vare der er steget mest i perioden.
At nogen kan mene, at den i dag burde 50 kr./l. er jo helt ude i hampen.
Obs. I 1955 var der ingen moms til at fordyre forbrugsvarerne, men der var statsafgift på såvel benzin som øl, og det skulle afhentes hos forhandleren, hvor imod mælken var afgiftsfri og blev bragt til døren hver morgen med hestevogn.

  • 2
  • 0

At nogen kan mene, at den i dag burde 50 kr./l. er jo helt ude i hampen.

Du kan jo ikke bare stille det op på den måde.

Du er nødt til at tage i betragtning at benzin er en begrænset ressource vi desværre er ved at formøble alt for hurtigt, hvorimod der ikke er de store problemer fsva. mælk og øl (og så er det i øvrigt "forfuskning" at sammenligne prisen på en øl i 55 med en discountpilsner i dag - så man kan ligeså godt sige er prisen for en øl ligger mellem 10 og 20 kr.)

En anden ting er så at biler i dag typisk kører 4-5 gange så langt literen end i 55 - heldigvis, for ellers var der ikke noget benzin tilbage at diskutere beskatning af.

50 kr er måske også meget højt sat, men 20-25 kr. er ikke helt urealistisk hvis vi skal reducere forurening, og tvinge producenterne til at få mere ud af de dyre dråber.

  • 1
  • 0

Benzin 10,00 kr. altså ca. 13 gange dyrere.
Sødmælk 7,50 kr. altså ca. 10 gange dyrere.
Pilsner 3,75 kr. altså ca. 5 gange dyrere.

Så vi kan derudaf udlede at staten hellere vil have at vi drikker øl end at vi kører bil?!

Der er noget sandhed i hvad Christian skriver. Spørgsmålet er blot, hvordan sikrer vi at vi stadig har mulighed for at drage nytte af ressourcen uden at udnytte den. Skaber vi mere samfundsmæssig værdi ved at hæve priserne og derved begrænser forbruget end vi gør ved at holde prisen på sit nuværende niveau? Det er det helt store spørgsmål og et som der er mange holdninger omkring. Hvad prisen var i forhold til en bajersk øl, et kræmmerhus eller et MC-kørekort er uden betydning i den sammenhæng.

Jeg er enig i at 50 kr/l er ude af proportioner, da vores samfund ikke vil kunne bære en så voldsom transportbyrde, men jeg er dog enig i at man bør overveje hvordan vi forvalter den begrænsede ressource som fossilt brændsel er. Men hvis vi hævede prisen til 50 kr pr liter ville eneste effekt være at vi ville miste konkurrenceevne og danse os selv bagud af valsen. Der skal en koordineret indsats til for at gøre en forskel. Vores formindskede forbrug vil knapt kunne måles i olieprisen globalt.

  • 0
  • 0

@Hans Henrik Hansen

Det er netop ikke en justering af AM-bidraget fordi man lettere kan fjerne beskæftigelsesfradraget uden yderligere ballade. Indfører man en reduktion af AM-bidraget til f.eks. 6%, så vil det være ekstremt svært senere at genforhøje den. Så derfor mener jeg ikke at det ene gør ud for det andet.
AM-bidraget burde omgøres til en tvunget arbejdsmarkedsopsparing der kan udføres som dels en arbejdsløshedsforsikring, men samtidig også som en erstatning for folkepensionen. På den vis vil der være et rimelighedsprincip i AM-bidraget. Når ens arbejdsmarkedsopsparing er opbrugt, så falder man tilbage i det offentlige system med bistand. Det vil betyde lavere arbejdsløshedsydelser og lavere folkepension, men det vil også indbyde til et incitament for folk til at arbejde som vi ikke har set lige i det nuværende system da det er deres egen opsparing og derfor alderdom de tærer på ved arbejdsløshed.

Anyway, det er blot min rabiate tankegang, og det har intet med tyske vejafgifter at gøre. Det korte af det lange er, at en vejbenyttelsesafgift er en rigtig god idé, så længe den bruges til vejvedligehold.

  • 0
  • 0

Indfører man en reduktion af AM-bidraget til f.eks. 6%, så vil det være ekstremt svært senere at genforhøje den

- sikkert(?). Og det formentligt også præcis årsagen til. at man vælger at 'modregne' via beskæftigelsesfradraget, som der åbenbart er (mere) politisk kotyme for af ændre på(?).
Så under ét kan man sige, at man via justering af beskæftigelsesfradraget (indirekte) regulerer på virkningen af det (quasi)statiske AMB!
Og iøvrigt enig: Dette er aldeles 'OT'! :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten