Tyskland investerer 60 mia. kroner i brintprojekter

Sammenlignet med Tyskland kan de planlagte danske brintprojekter i København (1,3 GW), Fredericia (300 MW) og Esbjerg (1 GW) ligne forkølede host.

I vores sydlige naboland har forbundsregeringen netop besluttet at investere, hvad der svarer til 60 mia. kroner i 62 udvalgte projekter. Sammen med indskud fra private virksomheder og delstaterne, løber de samlede investeringer i brint op på næsten 250 mia. kroner i de kommende år.

Projekterne skal dække hele værdikæden fra produktion af brint (2 GW) over rørledninger (1.700 km) til brugen af brint i industrien. Derfor er der også en del projekter, der har deltagelse af de store tyske industrivirksomheder som stålproducenterne ArcelorMittal, Stahl Holding Saar, Salzgitter Stahl og Thyssenkrupp samt en række kemiske virksomheder, heriblandt BASF, der vil fremstille ammoniak og flybrændstoffer ud af brint.

Der er også dedikeret 12 projekter til teknologiudvikling af brændselsceller til transportsektoren.

Læs også: Brintbranchen klar med strategi for brint og PtX

Økonomiminister i forbundsregeringen Peter Altmaier siger i den forbindelse:

»Vi ønsker at blive nummer ét i verden inden for brintteknologier. Det vil sikre os konkurrenceevne og job, i Tyskland såvel som i Europa. Vi tager således et stort skridt på vejen mod at gøre vores økonomi klimaneutral.«

De tyske projekter skal ikke være begrænset til Tyskland alene, men indgå i det fælleseuropæiske brintstrategi under IPCEI, hvor der er fokus på at udvikle teknologi og infrastruktur til gavn for flere lande i EU. Dette har stor betydning, da den tyske stat går ind og støtter projekter direkte. Det betyder samtidig, at det tyske initiativ skal godkendes af EU.

Mangler dansk strategi

I Danmark har eksperter og industrivirksomheder i længere tid kritiseret den manglende opbakning til udrulning af brintteknologi og efterlyst en brintstrategi. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyste i januar, at den samlede strategi for power-to-x og CCUS (Carbon Capture, Utilisation and Storage) – som blev aftalt i forbindelse med klimaaftalen for energi og industri i juni sidste år – først forventes færdig sidst på året.

Derfor har Brintbranchen udarbejdet sin egen strategiplan ‘Fra Hype til Handling’ for Danmark og foreslået offentlige investeringer på fem mia. kroner frem mod 2025.

Læs også: Danmark har brug for en PtX-strategi

»Der er ingen tvivl om, at brint og PtX er det næste skridt i den grønne omstilling. Resten af verden ved det og har for alvor fået øjnene op for de potentialer, teknologierne repræsenterer, både for klimaet og for erhvervspolitikken,« sagde direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen i den forbindelse.

Emner : Brint
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der kræves masser af brint som erstatning for kul og olie i fremtidig fossilfri energi infrastruktur efter 2040. Se mulig brint rørnet https://ing.dk/artikel/saadan-kunne-europa...

Nedenstående link "Hydrogen. The Bridge between Africa and Europe" beskriver mulige energi infrastukturer mellem Europa og Afrika, som kan erstatte kul, olie og naturgas i 2050.

Nedenstående link har beregninger af Europa energibehov og muligheder for fuldstænding fossilfri fremtid.

Verdens energibehov kan dækkes af et arealstørrelse på 8% af Sahara, da solcelle og vind energi kapacitet faktor her kan være over 50%. For at dække Europa energi behov kræves enorme investeringer i vindmøller og solcelleparker.

Fordelen ved energi fra lande (Marokko, Tunis, Algeriet, Libyen) ved Sahara i Nord Afrika er de høje kapacitetsfaktorer for landvind på over 50% og for solcelleparker over 40%.

Ifølge beregninger kan hav/land vind i EU kan give 1,300GW. Medens landvind i Nord Afrika kan give 500GW effekt.

Og solenergi kan give 2,800GW i Europa og 2,000GW effekt i Nord Afrika

Udveksling af energi fra Nord Afrika kræver 1,000GW brintrørnet og brint lagring i mange saltkaverner (salthorste) i Europa (10,000) og i Nord Afrika (5,000) for sæsonlagring. Se link

Olieselskaber og Mærsk har fornøden ekspertise for tilstrækkelige brintlagre i saltkaverne, tidligere oliefelter og lignende (Tyskland har foreslået lagringskapacitet på 25% af elnet kapacitet).

A European energy system based on 50% renewable electricity and 50% green hydrogen can be achieved by 2050. The green hydrogen shall consist of hydrogen produced in Europe, complemented by hydrogen imports, especially from North Africa

What needs to be done To be realized in 2050 (to cater for Europe’s energy demand)

Production Wind capacity 1,800 GW; 1,300 GW in Europe and 500 GW in North Africa Solar, PV capacity 2,800 GW in Europe and 2,000GW in North Africa

Electrolyser Capacity 3,400 GW; 700 GW in Europe and 2,700 GW in North Africa Infrastructure

Hydrogen pipelines 1,000 GW pipeline connection between Europe and North Africa. Re-use existing gas pipeline infrastructure in Europe and North Africa, conversion from natural gas to hydrogen Expand pipeline capacity, especially from south to north of Europe. Realize pipeline connections between North African countries from east to west.

Electricity grid Massive capacity expansion of the electricity grid, at least with a factor 2 on a volume base Grid re-enforcement and new grids are required between the renewable electricity production in Northern and Southern Europe and the load centers. Capacity expansion of interconnections between countries. Realize an electricity grid in and between North African countries

Storage Salt caverns 15,000 Salt caverns; 10,000 in Europe, 5,000 in North Africa Hydrogen storage in empty gas fields if possible Batteries are required, especially for day-night storage; North Africa could rely much more on battery storage than on hydrogen storage, due to its climatological conditions Heat storage Seasonal heat and cold storage for space heating, especially in aquifers and rock formations. This is important for North-Europe

Hydrogen. The Bridge between Africa and Europe. September 2019

http://profadvanwijk.com/wp-content/upload...

  • 1
  • 0

60 milliarder er da noget, men ikke ligefrem war time pressure must do.

Der er en ekstremt underlig passivitet omkring vigtigheden at komme igang med PTX.

Det svarer til at Danmark blot skulle investere 430Mill.

Heldigvis er det danske folketing og den danske stat uanset regeringsmagten længere fremme i skoene.

Men lad os da håbe at investeringerne bliver skruet op.

Mht. ideen om at få energien fra Nordafrika, så har vi altså rigelige vedvarende energi resourcer indenfor Europas egne grænser.

8% af Sahara vil være 615% overprovision af klodens nuværende totale primære energiforbrug, da blot 1.3% af Sahara's areal med standard kvalitets solceller kan klare opgaven.

Det er et areal på 335 x 335 km eller ca. 112 x 1000km.

8% som mål er nu ikke dumt, da det så vil det være muligt at dække mere end 100% af hele klodens madforbrug med den diæt vi har i Europa samtidigt med at mindst 90% af klodens landbrugsareal blev tilbagegivet til naturen. Oveni ville vi kunne accellerere naturlige processer der binder CO2 i have og på landjord.

I 2020 blev der installeret 142GW solcelle kapacitet (8.35 gange den kapacitet som Vestas installerede). Ved udgangen af 2019 var der globalt installeret 634GW, så i 2020 voksede solenergi 22.4%

Med samme yderst beskedne vækst vil der være 8 gange så meget solenergi installeret i 2030 og blot 430 gange så stor kapacitet installeret i 2050.

I 2019 producerede solceller 724TWh globalt ud af det totale primære energiforbrug på 173.340TWh, så en 430 dobling vil rigeligt dække hele klodens nuværende primær energibehov. Faktisk vil der være tale om 180% over provision.

Realistisk set vil solenergi kæmpe med vindenergi og omstillingen vil gå væsentligt hurtigere både fordi der ikke rigtigt er nogen, der i længden vil betale merpris for at forbruge fossil energi og fordi klimabenægtere mister politisk indflydelse.

Hockeystaven er åbenbart knækket af Mette, så det ville være positivt at se et 100% netto 0 klimaudledningsmål inklusive luftfart, shipping og importerede varer. COVID-19 håndteringen har jo om noget lært at politikere kan noget.

Sæt nu målet op og lever en samlet plan med budget, så kan vi gå igang og hvert år regulere.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten