Tyskland indvier verdens største el-til-methan-anlæg

Tyske forskere er kommet et vigtigt skridt videre i løsningen på, hvordan store mængder af overskudsstrøm fra sol- og vindkraft kan konverteres til andre brugbare energiformer, der også kan lagres.

En af de mere interessante løsninger er at konvertere el til flydende eller gasformige brændsler, og derfor har forskningsinstituttet ZSW i Stuttgart netop indviet et verdens største forskningsanlæg til konvertering af el til methan.

Efterfølgende kan det syntetisk fremstillede methan blandes med almindelig naturgas og sendes ud i naturgasnettet.

Forskere fra ZSW kontrollerer anlægget, hvor den syntetisk fremstillet metan blandes med naturgas. I baggrunden ses metaniseringsanlægget. Illustration: ZSW

Anlægget, som blev indviet i denne uge, er på 250 kW, og processen foregår i to trin. Første trin er en tryksat alkalisk elektrolyse, hvor der fremstilles brint ved at spalte vand.

Efterfølgende skal brinten 'mehtaniseres', altså omdannes til methan ved hjælp af den såkaldte 'Sabatier-reaktion' . Det sker ved at lade brinten reagere med CO2, hvorved der dannes methan (CH4) og vand. Da processen er varmeproducerende, er det essentielt for processens effektivitet, at så meget procesvarme som muligt recirkuleres.

Effektiv op- og nedregulering har tidligere været en udfordring for den type anlæg, men det er et af de problemer, forskerne især vil kigge på og forbedre. Hvis konverteringen fra el til methan skal kunne fungere i forhold til den stærkt varierende sol- og vindmøllestrøm, er det nemlig vigtigt, at lagringsenheder kan regulere op og ned i samme takt som elproduktionen.

Op til 20 MW

Anlægget vil kunne producere 300 kubikmeter methan om dagen, hvilket er tre gange så meget som det hidtidige anlæg, forskerne har benyttet sig af. Samtidig er det nye anlæg opbygget, så det egner sig til industriel opskalering. De tyske forskere forventer, at størrelsen på fremtidige anlæg, som ofte vil ligge i forbindelse med vindmølle- eller solcelleparker, vil ligge på mellem 1 og 20 MW.

Bilproducent vil selv producere methan til biler

Næste kapitel i tyskernes arbejde med at producere methan fra overskudsstrøm sker til næste år, når bilproducenten Audi et nyt såkaldt 'e-gas'-produktionsanlæg.

Med en 6,3 MW vindmølle vil Audi og Solarfuel producere el til et methananlæg. Anlægget er ganske vist også i forsøgsstørrelse, men ifølge Solarfuel skal anlægget i gennemsnit producere 3.900 kubikmeter methan om dagen.

Da en moderne naturgasbil kan køre cirka 15 km på en kubikmeter naturgas, vil forsøgsanlægget altså kunne skabe gas nok til omkring 58.500 kørte kilometer.

Projektet er en del af Audis satsning på mere miljøvenlig transport. Foruden syntetisk fremstillet naturgas, satser Audi også på el og brint som fremtidige energibærer til transport.

Dokumentation

link til ZSW

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har i på ing.dk gidet researche på pris og rentabilitet for dette projekt?

Det er både en interessant og kritisk vigtig del af energiprojekter.

Mvh. Thomas.

  • 1
  • 0

Vindmøller og solceller vil sikkert altid udgøre en del af energibilledet, men et samfund med ubegrænset muligheder for vækst er svært at visualisere sig, og der tror jeg hurtigt at det støder på den samme pladsmangel som landbruget har i dag. Jeg tror ikke de har peaket i andel før om mange år, men det kommer jo til at ske. Så er det godt at det her også er løsningen på det reelt mere presserende problem i fremtidens forsyning :)

Med store megaværker baseret på Thorium og (forhåbentlig) Fusion placeret få steder på kontinenterne vil decentrale methanfyrede kraftvarmeværker være en løsning til transportere energien de lange afstande.

Godt at der er Ingeniører :)

  • 0
  • 0

Et hurtigt energiregnskab:

Da metan har en (nedre) brændværdi på 33 MJ/m3, svarer det daglige udbytte til 30033=9900 MJ. Hvis de angivne 250 kW er elforbruget, forbruges dagligt 2503600*24/1000=21600 MJ.

Virkningsgraden fra el til methan ligger dermed omkring 46%.

En stor gasmotor kan producere el med en virkningsgrad på op til ca. 42% (ved fuldlast), så hvis man vil bruge anlægget til at lagre methan og sælge el tilbage til nettet, når vinden ikke blæser, kan man genvinde op til ca. 19% af den oprindelige el.

Man vil naturligvis arbejde på at forbedre dette tal, og en stor del af den tabte energi (i hvert tilfælde fra gasmotoren) kan hentes som fjernvarme. Men p.t. er energitabet ved denne form for lagring ganske stort...

  • 2
  • 0

Hvis alternativet er at stoppe vindmøller og solceller for at hindre overløb og afregningsprisen er negativ, kan bewregning af virkningsgraden ikke bruges til noget.

Topsøe arbejder (i samarbejde med HMN Naturgas på udvikling af et tilsvarende anlæg i Danmark (nord for Skive) for at udnytte CO2-indhold i biogas, der skal fjernes for at anvende det i naturgasnettet, fx. til transport.

Se artikel Af Carsten Rudmose, HMN, i Gasteknik nr. 3-2012 side 6-9, som kan hentes på http://www.gasteknik.dk/gasteknik/hent.htm

  • 0
  • 0

Hvorfor går man skridtet videre til Methan som tilføjer endnu et led og dermed energitab?

Brint er da fint som opbevaring i gas eller flydende form, så hvorfor ikke bare blive der?

  • 0
  • 0

Spørgsmål: ------"Hvorfor går man skridtet videre til Methan som tilføjer endnu et led og dermed energitab?"------

Brintandelen må ikke overskride 5% i naturgasledningsnettet. Fidusen med syntetisk naturgas er, at kunne udnytte naturgasnettet med sine kaverner som energireservoir..

  • 1
  • 0

Mig bekendt kan el (elektrisk energi) ikke konverteres til methan (atomer med masse) med mindre man går via Einsteins E = mc2 og det er næppe en fordelagtig forretning.

Men muligvis kan man ved hjælp af energi binde kulstof og brint (måske fra CO2 og H2O) til hinanden og skabe CH4.

Synes bare Ingenøren bør være præcis i den måde sproget bruges på.

  • 1
  • 0

På anlæg hvor man benytter store mængder brint i processen, f.eks. Fitel's Lyslederfabrik vil det sandsynligvis kunne svare sig at lave brinten selv på den måde, og så opbygge lagerkapacitet for at udligne udsving i el-prisen. Forudsætningen er, at de kan opnå tilstrækkelig lav el-pris til det formål.

P.t. mener jeg det meste brint fremstilles ud fra methan og reforming tilsvarende brint-produktionen i en ammoniakfabrik, men elektrolyse har også en vis andel.

  • 0
  • 0

Hvis alternativet er at stoppe vindmøller og solceller for at hindre overløb og afregningsprisen er negativ, kan bewregning af virkningsgraden ikke bruges til noget.

Ahr, man kan vel bruge beregning af virkningsgraden til korrekt at vise, hvad man får ud af systemet.

Du har ret i, at hvis ikke man havde haft andre andre handlemuligheder, er selv et tab på 80% bedre end at tabe det hele.

Men man har jo netop andre handlemuligheder, som man må veje op mod et sådan system: elpatroner, varmepumper, batterier, smart grid, svinghjul osv. Alle har sine ulemper mht. kapacitet, pris, tab af energi og/eller tab af energikvalitet. Når du skal sammenligne med alternativerne, er virkningsgraden faktisk en ret essentiel parameter.

  • 0
  • 0

Rettet.

  • hvorfor? CO kan da udmærket reagere med metan - i den såkaldte - ADAM-EVA-proces (Adiabatische DemonstrationsAnlage für Methaniserung - Einzelspaltrohr Versuch Anlage.) - ser processen således ud - med passende katalysatorer, som Haldor Topsøe gerne leverer:

CH4+ H2O + 205.2 kJ/mol => 3 H2 + CO

  • 0
  • 0

Der står man kan køre 15km på én kubikmeter naturgas, men hvor meget kan det komprimeres? Hvis man nu sammenligner med en normal bil der har en 50 liters tank og kan køre 400-600km

  • 0
  • 0

Sammenligning med at bruge den fremstillede el direkte i en el-bil: Gas: 4000 Nm3 x 15 km/Nm3 = 60 000 km El-bil: 35 MWh x 5 km/ kWh = 175 000 km En faktor 3.

  • 1
  • 0

Jeg er helt med på syntetisk brændstof fra grøn strøm til de typer køretøjer der ikke let kan elektrificeres men hvor tager de CO2en fra? Det er jo fristende for svage sjæle at tage CO2en fra et kulkraftværk eller lignende svineri og så tjener det kun det formål at hvidvaske svineriet med mindre brændstoffet bruges i kraftværket igen.

For at det er reelt grønt skal CO2 hentes fra atmosfæren. Så kan det blive godt.

  • 0
  • 0

Metan til bil komprimeres til ca 220 bar. VW Passat har to tanker - bensin og gass. På hver tank er det ca 400 km kjørelengde. Når man ikke får fylt gass og tanken går tom byttes det automatisk over til bensin. 1 Nm3 metan er nesten 10 kWh, tilsvarende ca 1 liter diesel.

  • 0
  • 0

Hvis alternativet er at stoppe vindmøller og solceller for at hindre overløb og afregningsprisen er negativ, kan bewregning af virkningsgraden ikke bruges til noget.

Ahr, man kan vel bruge beregning af virkningsgraden til korrekt at vise, hvad man får ud af systemet.

Du har ret i, at hvis ikke man havde haft andre andre handlemuligheder, er selv et tab på 80% bedre end at tabe det hele.

Der er vel grænser for hvor mange penge man skal bruge for at udnytte 20%. Man bør vel se på hvad denne methan koster at lave. I øvrigt afregnes møllestrøm ofte til 1kr/kWh uanset om det kan bruges eller ej, så det ville være meget billigere at stoppe møllen. Det er besynderligt som alle normale økonomiske vurderinger bliver slået fra i disse sammenhænge. Normalt isolerer folk ikke deres huse ud over hvad der ser økonomisk ud, selvom det jo er "gratis" energi, det der spares.

  • 0
  • 0

Burde man ikke opgive energimængden pr Mol, og lade trykket ude af billedet?

  • 0
  • 0

De tyske forskere forventer, at størrelsen på fremtidige anlæg, som ofte vil ligge i forbindelse med vindmølle- eller solcelleparker, . . .

. . . hvis de skal undgå at anlæget ryger til himmels, når én af møllerne smider en vinge i den forkerte retrning.

  • 0
  • 0

Hvis alternativet er at stoppe vindmøller og solceller for at hindre overløb og afregningsprisen er negativ, kan bewregning af virkningsgraden ikke bruges til noget.

Alternativet er jo: slet ikke at opstille al den 'alternative' energi. Hvis det bliver så dyrt at gemme energien, er der jo slet ikke tale om et alternativ til kulkraft.

Det er ikke bare virkningsgraden der er dårlig; prisen for forbrugeren bliver også alvorligt påvirket, for sådan et anlæg skal jo betales, og det vil jo kun køre halvdelen af tiden, når vind og sol falder ud.

Stakkels forbrugere og skatteydere!

  • 0
  • 0

@ Thomas Balsløv

Det er helt tåbeligt at diskutere virkningsgrad og økonomi. Vi skulle for længst have lært at alt må vige så snart noget nyt har haft held til at kalde sig ’grønt’. Det her ser skam fint ud. Bare det passer ind i vores nye drømmeverden, er det naturligvis helt i orden at give slip på realiteterne.

Det bødes der for i mange år, det der kun var en stakket glæde.

  • 0
  • 0

Det er helt tåbeligt at diskutere virkningsgrad og økonomi. Vi skulle for længst have lært at alt må vige så snart noget nyt har haft held til at kalde sig ’grønt’. Det her ser skam fint ud. Bare det passer ind i vores nye drømmeverden, er det naturligvis helt i orden at give slip på realiteterne.

Det bødes der for i mange år, det der kun var en stakket glæde.

Ja det er sgu sørgeligt :o( Det bliver en brat opvågning! Bare jeg ikke skal betale (men det er vel kun en drøm!).

Thomas.

  • 0
  • 0

Jeg har arbejdet i mange år med udvikling af katalysator og teknologi til produktion af metan fra brint (herunder udvikling af ADAM/EVA processen). Jeg er 100% enig med Claus Hindsgaul. Der er intet originalt eller nyt i tyskernes projekt. Alle procestrinene er velkendt teknologi med velkendte omkostninger og virkningsgrader. Man får mindre end 19% af vindmøllestrømmen tilbage, hvis man lagrer strømmen ved først at bruge den til at lave brint ved elektrolyse (max 64% virkningsgrad), derefter omdanner brinten til metan ved metanisering af CO2 (CO2 + 4H2 => CH4 + 2H2O) med 50% virkningsgrad til metan, lagre metanen og til sidst bruge metanen til el-fremstilling f.eks. i et combined cycle gasturbineanlæg med 60% el virkningsgrad. Der er desuden et betydeligt energiforbrug til udvinding af CO2-en fra røggas - hvor skulle CO2-en ellers kommefra?.

Dertil kommer store anlægs- og driftsomkostninger der bliver ekstra store, fordi elektrolyse- og metaniseringsanlæggende skal reguleres hurtigt op og ned i takt med den fluktuerende vindkraftproduktion. Det er især svært for metaniseringsanlægget. Jeg skønner, at selv med gratis vindmøllestrøm, så bliver fremstillingsprisen for metanen omkring 2 kr/kWh (det er 10 gange højere end markedsprisen for naturgas) og prisen for den genvundne strøm omkring 4 kr/kWh. Mit skøn er baseret på et anlæg, der kan modtage op til 2000 MW overskudsel.

Det er sørgeligt, at ethvert nok så vanvittigt og tåbeligt projekt som dette kan få masser af støtte-midler, uden at hverken politikere eller journalister (med nogle få undtagelser) stiller kritiske spørgsmål om økonomi, effektivitet og teknisk risiko - når bare projektet går under etiketten "grøn teknologi".

  • 0
  • 0

Der er desuden et betydeligt energiforbrug til udvinding af CO2-en fra røggas - hvor skulle CO2-en ellers komme fra?

CO2 er jo en del af biogas (ca. en tredjedel). Derfor er det jo en fascinerende tanke, at vi måske en dag kan metanisere biogassens CO2-indhold, når der er meget vind (elektrokemisk opgradering), mens biogassen omvendt kan bruges til kraftvarme, når der er for lidt vind.

Men om det er økonomisk realistisk? Ja, det er et godt spørgsmål.

  • 0
  • 0

Peter, er du klimanægter? eller havde du blot helt overset GW i din konklusion? I begge tilfælde er fejlen din. Det er ganske tankeløst at fokusere udelukkende på hvad der er kortsigtet billigst uden hensyn til konsekvenserne. Når Danmark forsvinder i havet pga GW så er din pris helt anderledes høj.

Tænk lidt folkens

  • 1
  • 0

Michael, nej det er ikke ok for det løser ikke det problem syntetisk brændstof løser. Optimering er fint men vi har med nuværende teknologi stadig brug for brændstof til de fartøjer der ikke kan elektrificeres såsom langdistance fly og skibe

  • 0
  • 0

Vi må prøve at komme ud af de gamle skyttegrave. Hvis formålet er at reducere vort udslip af CO2. Altså HVIS det er formålet så er der en meget bedre vej frem. MEN I Danmark, og nu også i Tyskland, lider man under manglende ønske om at rette op på den manglende viden. Men dette skulle være en hjemmeside for ingeniører, der skulle man være i stand til at se klart.

Atomkraft baseret på thorium har et utal af fordele: Billigere, Uden risiko for udslip, Næsten intet affald, Ingen CO2 som affald, og meget andet. Nixon standsede videre udvikling fordi det ikke giver plutonium som et biprodukt. Nu, i Kina, er man i fuldt gang medens Danmark bliver et museum for forældet teknologi.

  • 0
  • 0

Virkningsgraden for metanisering af CO2 med H2 til CH4 er 83% (ikke 50%). Energiforbruget ved udvinding fra røggas af CO2 til metaniseringsprocessen svarer til 12 % energitab inklusiv kompression m.m... Virkningsgraden af elektrolytisk H2-fremstilling er i bedste fald 62%. El-virkningsgraden ved konvertering af CH4 til el er stadig i bedste fald 60%. Det giver en total virkningsgrad af alle procestrinene på (højst) 0,62 x 0,83 x (1-0,12) x 0,6 = 27 %, dvs. at (mindst) 73% af energien i vindmøllestrømmen går tabt ved at lagre strømmen via metan. Det ændrer ikke på, at metoden er økonomisk vanvid.

Det mest fornuftige er at bruge overskudsvarmen i elpatroner i varmeværkerne. Og i øvrig at satse på energibesparelser og på import af billig, CO2-fri atomstrøm fra de nye A-kraftværker., der bygges i vore nabolande øst og nord for Danmark.

  • 0
  • 0

Citat Peter Schoubye: -----"Det er sørgeligt, at ethvert nok så vanvittigt og tåbeligt projekt som dette kan få masser af støtte-midler, uden at hverken politikere eller journalister (med nogle få undtagelser) stiller kritiske spørgsmål om økonomi, effektivitet og teknisk risiko - når bare projektet går under etiketten "grøn teknologi"."-----

Et gammelt tysk mundheld siger: -Probieren geht über studieren-.

I Suderburg ( Lüneburger Heide) vil Greenpeace tage et lignende projekt i drift i slutningen af 2013. De samarbejder her med hollandske Gasunie. Tyske forbrugere kan skifte gasleverandør og købe såkaldt " Windgas" for 0,5036 danske Kroner/kWh. Månedlig fast afgift er 111,16 danske Kroner fra Greenpeace Energy e.G.( e.G.= eingetragene Genossenschaft er en almennyttig, kooperativ organisation). El fra vindkraft kommer b.l.a. fra datterselskabet "Planet energy GmbH".

Hvis man fremtidig satser på varierende, vedvarende energi i Tyskland, så kræves der så store akkumuleringskapaciteter, at kun det tyske gasnet er en egnet løsning.

Teknologien er sikkert heller ikke forkert for de resterende a-kraftværker med deres dårlige reguleringsevne.Hvad nytter en smuk virkningsgrad, når man skal give penge for at komme af med strømmen.

  • 1
  • 0

Noget tyder på at en del har misforstået opgaven/formålet.

Europa skal gøre sig langt mere fri af energi import, den form for import sender kun den økonomiske aktivitet til andre egne af kloden, og vi risikerer at overbelaste økosystemerne uden at få noget som hest ud af det.

Det er et rigtig godt at Audi viser en af vejene frem, og synd for dem der ikke kan/vil se det.

Med hensyn til CNG til biler har Tyskland nu 100 tankstationer hvor der udelukkende tankes bio-metan.

http://www.ngvglobal.com/verbio-supplies-b...

  • 1
  • 0

@ Dan Frederiksen

Peter, er ikke klimanægter. Tilsyneladende er du. I hvert fald er du ’realitetsnægter’. Det er ganske tankeløst at fokusere udelukkende på hvad der er indviklet og dyrt, når det gode og billige er lige om hjørnet. Alt dette fine med sol, vind og meget andet pjank og plat (undskyld sprogbrugen) er kortsigtet uden hensyn til konsekvenserne. Når Danmark forsvinder i havet pga. GW så er det også din skyld fordi du og så mange andre ikke vil se realiteterne. Thorium som brændsel til atomkraft er fremtiden. Næsten alt andet har en pris, der er helt anderledes høj. Også en pris for klimaet.

Tænk lidt folkens og vær glade for billig atomkraft fra Sverige.

  • 0
  • 0

Thorkil, det var et ganske ubegavet angreb. Jeg har mange gange promoveret thoriumreaktorer her og selv med dem har vi brug for syntetisk brændstof.

Jeg ville bruge stærkere termer om din kommentar men der er ikke ytringfrihed her.

  • 0
  • 0

Det har vi nu kørt de seneste 10 år, og nye biler kan køre endnu længere, så skrot de "gamle øser" Det er kun den danske stats gigantiske afgifter som gør at det ikke er sket forlængst.

  • 0
  • 0

Citat:-----"Thorium som brændsel til atomkraft er fremtiden. Næsten alt andet har en pris, der er helt anderledes høj. Også en pris for klimaet."-----

Vind og sol var indtil nu gratis. Vi går jo ikke alle med solbriller.

  • 0
  • 0

Noget tyder på at en del har misforstået opgaven/formålet.

Den tager jeg til mig, for du har på sin vis ret: Hovedtanken kan ikke være at lave metan til elproduktion, da energiregnskabet er for elendigt (som flere her har påpeget). Visionen må være (som artiklen faktisk også antyder) at lave brændsler til transport.

Men vi bor ikke på en isoleret VE-naturgas-ø; Så længe der på gasnettet er stationære gasforbrugere i drift (gasfyr, kraftvarmeværker osv.), vil besparelser her miljømæssigt og økonomisk være lige så meget værd, som produktion fra et el-til-gas-værk som det beskrevne.

Et metan-input fra anlægget vil umiddelbart ikke påvirke forbrugerne, men spare det tilsvarende fossile input. Og så er vi tilbage i samme energiregnskaber som forskellige debattører har beskrevet ovenfor; omkostningen ved at forskyde elproduktionen er, at gassen på et andet tidspunkt vil blive omsat i en gasmotor eller (optimalt) i et combined-cycle anlæg.. Så vi må alligevel stadig fraregne både anlæggets egne tab og tab ved gas-til-el produktion - og ender med at opnå de i diskussionen beregnede 18-27% af den oprindelige el.

Fordelen ved konceptet er en næsten uendelig lagerkapacitet. Bagdelen er et ganske stort energitab. (Dertil kommer prisen, som vi ikke kender)

  • 0
  • 0

Ejvind, det er ikke rigtigt. Små biler med rimelig brøndstofsøkonomi er stort set afgiftsfri og de er meget populære. Det er bare ikke godt nok. Det skal være elbiler. Hver eneste bil på vejen. Tunge dumme stålbiler der kører på fossilt brændstof vil selvfølgeligt kun gøre global warming endnu værre, specielt fordi 3-4 milliarder mennesker mere vil køre i biler og Europa og USA er kun 3/4 milliard tilsammen. Det er en typisk tåbelig menneskelig 'tankegang' at inkrementalisme må være 'godt nok' men det er det så sandeligt ikke. Som de tankeløse voldtægtsforbrydere I er så tror I at 10% reduktion må være rigeligt godt.

Al brug af fossile brændstoffer skal stoppes helt. ALT. og selv det er måske ikke nok. Det kan være nødvendigt at bruge energi på at tage en masse CO2 ud af atmosfæren og putte det i jorden igen som kul for at havene ikke skal have for meget syre. Men sådan nuancerert omtanke og ansvarsfølelse er yderst urealistisk givet menneskers ufattelige dårskab. Så stor en procentdel af Jer er så ringe at man har direkte voldelig foragt for fornuft og ansvar. Og resten er rygradsløse. Jordens skæbne hænger på en meget lille gruppe menneskers heroiske kamp mod hæren af idioter og der er ingen garanti for at de kan bære den enorme byrde. Kun dem som har den dybeste foragt for nutidens biler har den rigtige indstilling. Resten er skrigende møgunger og er det reelle problem i verden.

  • 0
  • 0

Thorium som brændsel til atomkraft er fremtiden. Næsten alt andet har en pris, der er helt anderledes høj. Også en pris for klimaet.

Med mindre du har fundet en smart måde at få biler til at køre på Thorium, er der et behov for at tænke på hvordan el kan bruges i transportsektoren. Batterier og syntetisk brændstof synes at være de oplagte muligheder. Med de begrænsninger batterier præsenterer, synes syntetisk brændstof fra el at være en god mulighed. Hvis produktet endda kunne bruges i den eksisterende infrastruktur vil økonomien måske endda være hæderlig.

  • 0
  • 0

Nogle mennesker holder fanen så højt, at de ingen forbedringer opnår.

Min erfaring er at man må sigte højere og højere efterhånden som muligheden opstår.

Et gammelt dansk ord siger "Hvo, der ikke sparer på skillingen, får aldrig daleren"

Dette gælder også anvendelsen af fossile brændstoffer, men det er såre menneskeligt at man ikke vil se skriften på væggen før det er uundgåeligt.

Så ved næste bilskift sigter jeg endnu højere, men i 2002 var det ikke muligt.

  • 0
  • 0

@Claus Hindsgaul

Visionen må være (som artiklen faktisk også antyder) at lave brændsler til transport.

Men vi bor ikke på en isoleret VE-naturgas-ø; Så længe der på gasnettet er stationære gasforbrugere i drift (gasfyr, kraftvarmeværker osv.), vil besparelser her miljømæssigt og økonomisk være lige så meget værd, som produktion fra et el-til-gas-værk som det beskrevne.

Og det er lige præcis derfor at du skal opfatte det som at det allerede var tilfældet, hvad tror du fossilfri i 2050 betyder?, for mig betyder det at al gassen i naturgasnettet er feed-in i 2050, og kan vi få alle med, så er Danmark og Europa en stor VE-naturgas-ø, og vi kan vi hurtigt blive enige om at kraftvarmeværkerne ikke skal plyndre gaslageret bare for at varme noget vand i nogle rør nede i jorden, og bruge resten af energien på at pumpe det rundt.

Vi skal allerede nu finde hele paletten frem så vi har 35år til at forfine og kombinere teknologierne, og føre de bedste til praktisk anvendelse, det er derfor jeg mener at Audi´s anlæg er med til at vise vejen.

  • 0
  • 0

@Peter,

Jeg har arbejdet i mange år med udvikling af katalysator og teknologi til produktion af metan fra brint (herunder udvikling af ADAM/EVA processen). Jeg er 100% enig med Claus Hindsgaul. Der er intet originalt eller nyt i tyskernes projekt. Alle procestrinene er velkendt teknologi med velkendte omkostninger og virkningsgrader. Man får mindre end 19% af vindmøllestrømmen tilbage, hvis man lagrer strømmen ved først at bruge den til at lave brint ved elektrolyse (max 64% virkningsgrad), derefter omdanner brinten til metan ved metanisering af CO2 (CO2 + 4H2 => CH4 + 2H2O) med 50% virkningsgrad til metan

  • det lyder interessant. Jeg ved ikke om der er forskel på om man anvender kulilte (CO) som man gjorde i ADAM/EVA-projektet - eller om man bruger CO2, men i ADAM/EVA forsøget mener jeg man havde en udnyttelse på ca. 60%. Perspektiverne var, at man havde muligheder for at få fjernvarme/El i selv mindre byer, blot man havde rørforbindelse en reaktor med katalysatorer fra Haldor Topsøe. Men noget gik vel galt et eller andet sted, for projektet blev tilsyneladende skrinlagt. Det kunne sikkert ikke konkurrere med el fra atomenergi?
  • 0
  • 0

@Dan,

Når Danmark forsvinder i havet pga GW så er din pris helt anderledes høj.

Tænk lidt folkens

  • her er noget, som jeg må have overset? Hvor finder man sådanne oplysninger henne? Såvidt jeg er orienteret, som vil hverken afsmeltning af is på Arktis eller sneophobning have nogen indflydelse på havniveauen i Danmark eller i Norden?

Er man nervøs for klimaændringer og mener at CO2 er skurken er løsningen klar - erstat fossil energi med atomenergi - suppeleret med VE. De tyske borgere går ind for mere fossil energi - gas, kul, suppleret med stærkt statsstøttet solceller og vind, som så suppleres med massiv import at strøm fra f.eks. Frankrig.

  • 0
  • 0

@ Dan Frederiksen

Undskyld for de hårde ord. Jeg er nok blevet allergisk. Min undskyldning er måske at hver gang jeg hører tale om det, jeg nok lidt overfladisk, kalder 'småtingsafdelingen' tænker at man først skal gå efter de lavest hængende frugter og høste en betydelig miljøgevinst ved brug af den forkætrede atomkraft. At man så oveni får billig elektricitet, er vist ikke at foragte.

Med hensyn til atomkraft siger jeg: Hvad dælen nøler I efter? Med hensyn til næsten alt andet siger jeg: Lad os koncentrere om det der er bæredygtigt, altså økonomisk bæredygtigt.

  • 0
  • 0

@ Peter Huber

Det er helt rigtigt at vind og sol er gratis. Men det koster stadigvæk en del at høste det.

Omkostninger til anlæg af KK er nok det samme som for vind. (Altså per kW kapacitet) Vind kører kun halvdelen af tiden. – Det er ikke ’vedvarende’ og der skal være back up. Levetiden for en vindmølle er under halvdelen af den for et KK-værk.

Af hegnssyn til klimaet og af hensyn til økonomien skal vi plukke de lavest hængende frugter først.

  • 0
  • 0

Citat:------"De tyske borgere går ind for mere fossil energi - gas, kul, suppleret med stærkt statsstøttet solceller og vind, som så suppleres med massiv import at strøm fra f.eks. Frankrig."------

Der er ingen tyske borgere, som har nogen som helst medbestemmelsesret, når den statsejede svenske elkoncern Vattenfall fremtidig satser på brun- og stenkul i sine tyske kraftværker. Vattenfall opfører sig her næmest som en besættelsesmagt.

Der er ingen tyske borgere, som har nogen som helst medbestemmelsesret i forbindelse med udbygningen af elnettet. Det statsejede nederlandske netselskab Tennet ejer 11.000 km elnnet (40% af det tyske net). Samme selskab forhindre en koordineret tilslutning af offshore vindmølleparker. Fra selskabets side ønsker man gevinstgarantier fra den tyske stat inden man bevæger sig.

Noget så livsvigtigt, som produktion af el bør fremtidig ikke domineres af udenlandske spekulanter. En stor mængde "borgerkapital" står til rådighed for onshore vindkraft. Spekulanternes lobbyister forsøger derimod med mammutprojekter at holde kooperative produktionsselskaber på afstand, ved fremtidig kun at tillade offshore vindparks.

  • 0
  • 0

Citat:------"Vind kører kun halvdelen af tiden. – Det er ikke ’vedvarende’ og der skal være back up."------

Et nedslidt gammelt argument.

Tysklands tekniske bidrag til vindenergi bestod deri, at en socialdemokratisk videnskabsminister, understøttet fra atomforskningsinstitutter lod bygge en 3 MW vindkraftanlæg med en navhøjde af 100m. Anlægget blev bygget med det eneste formål at bevise synligt, at teknikken ikke fungerer. GROWIAN hed anlægget som kort efter prøvedriften gik i stykker. Mere destruktiv, som lobbyister for atomindustrien, kan politikere vel ikke opføre sig.

Det var danskerne som skabte gennembrudet med egnede konstruktioner. At Siemens senere bare har købt sig ind i teknikken, svarer til husets tradition - En bank med tilnyttet elektrobiks-.

Gevinstorienteret og profitmaksimeret elproduktion betyder, at alle vil drive grundlastværker. Her er der brug for klare nationale regler.

Jeg håber, at Tyskland efter næste forbundsdagsvalg får et Energiministerium som Danmark. Der er nemlig meget at koordinere inden Tyskland opnår dansk niveau.

  • 0
  • 0

Helt i orden Thorkil. Og jeg er helt enig i at thorium går for langsomt. Det virker oplagt at det er Risøs opgave eller for den sags skyld andre forskningsinstitutioner. Men en søgning på thorium på Risøs web giver ingen resultater. Ikke engang omtale.

At sige det er for ringe er slet ikke tilstrækkeligt. Både Risø og ligeledes Martin Lidegaard og embedsmænd. Thorium er blevet populært kendt for nylig men kompetente videnskabsfolk burde jo have vidst det i mange årtier. Det er et generelt problem at vi ikke har et råd af progressive supernørder der identificerer problemer og muligheder og aggressivt implementerer dem. Det fremskridt der ellers sker tilfældigt over 100 år kan istedet skæres ned til 10 år. Der er kæmpe forskel på om man bare lader stå til eller man tager initiativ. Bare se på forskellen mellem Afrika og Nordeuropa. Således kan vi let tage et skridt længere op på den mentale rangstige og potentialet er næsten ubegrænset. Ikke bare forbedring i energiteknologier men også sundhed. Sygdom kan let blive en fortidsting. Ja selv arbejde for at leve kan afskaffes. A few good men.

  • 0
  • 0

@ Peter Huber

Når vindhastigheden falder til det halve af den optimale, ja så falder udbyttet til en ottendedel. Det er der ikke mange, der forstår når de ser hvorledes det stadigvæk kører fint rundt – i næsten tomgang.

Halvdelen af den elektricitet vi bruger på Sjælland, kommer fra svenske KK.

Det er ikke lykkedes for hverken Ministeriet, Greenpeace eller Ingeniørforeningen at udvide deres fine hjemmesider med en sammenhængende redegørelse for pris og forsyningssikkerhed ved den ønskede grønne energipolitik for år 2050.

  • 0
  • 0

@ Dan Frederiksen

Onde tunger påstår at forskning i brug af thorium var i fuld gang. Men blev standset af Nixon, der ville have plutonium til brug i den kolde krig. Og så forstod han ikke engang, at det plutonium, der kommer ud af en ’energi-reaktor’ ikke kunne bruges til atombomber.

  • 0
  • 0

Når vindhastigheden falder til det halve af den optimale, ja så falder udbyttet til en ottendedel. Det er der ikke mange, der forstår når de ser hvorledes det stadigvæk kører fint rundt – i næsten tomgang.

Det er noget sludder, dvs nede i næsten tomgang hvor møllen stort set aldrig befinder sig skal det nok passe, i praksis yder en moderne vindmølle betydeligt i 85% af tiden, og en stor del af de sidste 15% ligger i sommerhalvåret hvor behovet for energi er mindre, se en kurve fra en moderne vindmølle, den er næsten flad i toppen, den er designet til ikke at fange mere vind en den af hensyn til belastning og slitage kan klare, og der er masser af tråde om vindmøller hvor den slags diskuteres, selv om mange af dem er forurenet med atomkraft.

Halvdelen af den elektricitet vi bruger på Sjælland, kommer fra svenske KK.

Nej, under 3% og der er masser af tråde om atomkraft hvor du kan fremsætte dine påstande, jeg har svært ved at se sammenhængen med forsøgsanlæg til fremstilling af metan til transportformål.

Det er ikke lykkedes for hverken Ministeriet, Greenpeace eller Ingeniørforeningen at udvide deres fine hjemmesider med en sammenhængende redegørelse for pris og forsyningssikkerhed ved den ønskede grønne energipolitik for år 2050.

Hvad forventer du?, backup af internettet, der er masser af analyser og klimaplaner på nettet, du skal bare søge, se f.eks denne friske rapport side 31 der viser at kernekraft kun er dobbelt så dyrt som naturgas, ret urealistisk når alle ved at atomkraft er mindst 5 gange så dyrt, at der så også går en lang årrække før man får den første kWh, og man ved aldrig om det også er den sidste kWh, eller om der kommer lidt mere om et halvt år, der er masser af tråde hvor den slags kan diskuteres, her handler det om metan til transportbrug.

http://www.solcelleforening.dk/images/pdf/...

  • 0
  • 0

For ingeniører regner udsagn efter :o)

Vestas V112 giver 3,2MW ved 12,7m/sek og 0,4 MW ved 6,35 m/sek = 1/8

Ganske som Thorkil fortæller

Når en ingeniør så har regnet et udsagn efter, så forholder han sig til det, frem for at lire en masse politisk abrakadabra af.

Da du tilsyneladende er humanist, der tror at du kan snakke solen sort ,så er jeg jo nødt til at fortælle dig, i humanistsprog , hvorledes du nemt regner den effekt ud , du kan få fra en vindmølle.

Formlen lyder således: " Luftens massefylde( nævnes RO) der er 1225gram per m3( kubikmeter) ganges med 0,5. Det tal der fremkommer (0,625)ganges igen med vindens hastighed V i trediepotens altså V^3( V x V x V).

Resultatet heraf ganges så med møllens bestrøgne areal i kvadratmetre der findes ved at halvere vingefanget= Diametren D. D divideres med 2 for at få radius r. D/2 = r (radius). For at få arealet ganges r med sig selv og ganges med PI. r^2 x PI (r x r x 3,1415) .

Nu har du fået energien i vinden, men ingen møller kan udnytte mere end end 16/27 eller 59% af denne . Dette kaldes Betz lov. Så en mølle der er 100% effektiv, kan udnytte max 59 % af vindens energi. I paksis er de beste Vestasmøller kun istand til at udnytte 45-47% af den mulige energi eller 27 % af den totale energi der er i vinden.

  • 0
  • 0

@ Benny Olsen

Fra fysikken ved man at energien fra bevægelse afhænger af hastigheden i anden potens. Når vindhastigheden så er halveret passerer kun den halve mængde vind forbi møllen. Det er derfra jeg har det med en ottendedel.

Prøv at se på http://energinet.dk/Flash/Fors...html Der kan du se, at lige netop nu får Danmark sådan 160 MW fra vindkraft, 1100 MW fra svensk atomkraft. Resten af de 3700 MW vi bruger får vi fra det jeg lidt frækt kalder CO2-værker.

  • 0
  • 0

@ Peter Huber og mange andre

Det hjælper lidt at vi får hjælp fra svensk atomkraft. Derudover er Danmark et foregangsland, når det drejer sig om at snakke udenom og naturligvis udledning af CO2

  • 0
  • 0

Många GenIV ska kunna växla mellan produktion av H2 och elektricitet efter behov. Vid temperaturer upp till 1000C får de 50% elektrisk verkningsgrad och 60% då vatten spjälkas i syre och väte med jod och svavel som katalysatorer.

Nackdelen att använda ex. elektricitet från solceller för att producera metangas, är att spillvärmen inte behövs då solen skiner som starkast och ger mest ström.

Jag skulle föreslå motordrivna solugnar i Alperna om Tyskland vill tillverka syntetiska drivmedel av solenergi, men det är kanske inte politiskt korrekt?

Det ska ju vara solceller i Nordafrika för Europas strömförsörjning (vilket är ett av de dummaste förslag jag kan tänka mig).

Kina startar två prototyper 2015 som får 850C ska byggas kompletta och vara modulära upp till 24st i samma kraftverk.

De blir heliumkylda och bränslet är grafitkulor med uran i sitt centrum, som den Tyska toriumreaktorn.

Fluoridsalt i stället för heliumgas utvecklas med av bl.a. MIT, Westinghouse och ett mellanstatligt projekt mellan Kina och USA.

Jag anser att kärnbränsle ska vara flytande, så för mig är MSR de bästa där LFTR är en variant, men rena burner som bara drivs av att destruera dagens kärnavfall kan bli de första att masstillverkas.

Dagens kärnkraftsindustri gör sina vinster till stor del på efterförsäljning därför är inte flytande kärnbränsle attraktivt för industrin.

Men för energianvändarna är det desto mer intressant.

En intressant effekt av detta är att troligen oljeindustrin kommer finansiera masstillverkning av små MSR för processvärme vid utvinning av oljesand.

Jag tror att Tyskland kommer storsatsa på GenIV under 2020:talet, opinionen kommer svänga ju fler reaktorer som startar.

Sydkorea utvecklar en liten modell tillsammans med stålindustrin, den ska enbart producera H2, 30.000ton/år och vara kommersiell för masstillverkning redan 2020.

  • 0
  • 0

Endnu en korrektion: Store varmepumper i fjermvarmesystemer er 3,5 - 5 gange bedre end elpatroner. Se: http://www.dff.dk/Faneblade/Fjernvarmen/ar...

Desværre er det kun kraftvarmeværker der anvender fossile brændsler, der kan bruge elpatronloven ved anvendelse af varmepumper. Værker der anvender biomasse og sol skal betale en væsentlig højere afgift. Reglerne er iøvrigt så komplicerede at de fleste opgiver på forhånd. Se f. eks: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1972881&v...

  • 0
  • 0

Att: Thorkil Søe Når jeg kører langs med Elbediget og ser over til Kernkraftwerk Krümmel, så er jeg glad for at Vattenfalls personale ikke mere kan producere ulykker i min direkte omegn. Mandskabet og managementet var virkelig ikke for god. Den slags problemer har man ikke haft i Danmark. Et resultat af en fremsynet energipolitik.

Uanset om man sympatiserer med kernekraft eller ej, så er tiden løbet fra denne teknik. Der er ikke mere plads til de mange grundlastværker. A-kraftværker er for langsom i reguleringsevnen. For ikke at skulle betale penge for at komme af med elproduktionen ville det også være en fordel for bestående a-kraftværker at producere syntetisk naturgas. Vindmøllerne bliver i dag ved overproduktion slået fra. trods alt skal der betales for deres ikke producerede strøm. Situationen er mere end uheldig. Derfor er ideen med at producere syntetisk naturgas og akkumulere det i gasnettet en realistisk vej ud af et problem, som stiger med udbygningen af VE. Man har beregnet at tre måneders elproduktion kan gemmes i rørnettet og kavernerne.

  • 0
  • 0

Endnu en korrektion: Store varmepumper i fjermvarmesystemer er 3,5 - 5 gange bedre end elpatroner. Se:

Niels Åge

Og hvor mane timer mener du så disse varmepumper skal virke årligt, ved et kraftvarmeværk eller evt et biomassefyret varmeværk..

Eller det er jo uden for rækkevidde at få økonomi i kraftvarme, og måske lidt sol og så varmepumper som skal drives og vedligeholdes og herunder ikke mindst afskrives.

  • 0
  • 0

Niels Åge

Og hvor mane timer mener du så disse varmepumper skal virke årligt, ved et kraftvarmeværk eller evt et biomassefyret varmeværk..

Eller det er jo uden for rækkevidde at få økonomi i kraftvarme, og måske lidt sol og så varmepumper som skal drives og vedligeholdes og herunder ikke mindst afskrives.

Mon ikke samtidighedsfaktoren er stort set sammenfaldende med individuelle varmepumper ? Bortset fra at der ved mange kraftvarmeværker er mulighed for at akkumulere produktionen og dermed opnå større rentabilitet !

  • 0
  • 0

Kraftvarme Jo, naturligvis det er muligt at få økonomi i kraftvarme. Men teknikken er løbet i forvejen. I dag er varmepumper blevet bedre og billigere. Samtidigt er det blevet muligt at vride ca. 10 % flere kW ud af brændslet på kraftværkerne, dog på bekostning af ’spildvarmen’, der ikke bliver varm nok til gammeldags fjernvarme. Man vil således få bedre økonomi hvis man fører energien frem i ledninger i stedet for i rør. Kraftvarme Jo, naturligvis det er muligt at få økonomi i kraftvarme. Men teknikken er løbet i forvejen. I dag er varmepumper blevet bedre og billigere. Samtidigt er det blevet muligt at vride ca. 10 % flere kW ud af brændslet på kraftværkerne, dog på bekostning af ’spildvarmen’, der ikke bliver varm nok til gammeldags fjernvarme. Man vil således få bedre økonomi hvis man fører energien frem i ledninger i stedet for i rør.

  • 0
  • 0

Man vil således få bedre økonomi hvis man fører energien frem i ledninger i stedet for i rør.

JOhe men energien i ledningen miljøbelaster med en faktor 2,6 og det varme vand med en faktor 0,8 eller er det 0,6 så det varme vand er altså det bedste!

  • 0
  • 0

@ Niels Hansen ----- JOhe men energien i ledningen miljøbelaster med en faktor 2,6 og det varme vand med en faktor 0,8 eller er det 0,6 så det varme vand er altså det bedste! ----

Har du et link?

  • 0
  • 0

@Thorkil Søe

Det fremgår indirekte af denne tabel som har været brugt i Odense for få år siden omkring konkrete udstykninger når varmekilde skulle vælges se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

El-varme miljøbelatser med 862 kg co2 pr Mwh, da alt el jo selvsagt kommer fra et kul-kondens værk. Men hvor man i den virkelige verden har endog meget store problemer med bare nogenlunde fornuftigt at forbruge alt det spild af strøm som fjernvarmeproduktionen afstedkommer, hvorfor resultatet er kedelproduktion angmass..

Fjernvarme fra en gaskedel miljøbelaster med 215 Kg co2.

OG da alt el miljøbelaster med 862 Kg co2 pr Mwh så må fjernvarme fra et kratvarmeanlæg ved naturgas med lavt co2udledning jo selvsagt miljøbelaste negativt med intet mindre end 246 kg co2 pr mwh. Keine Hexerei

  • 0
  • 0

@Bjarke Mønnike

Vestas V112 giver 3,2MW ved 12,7m/sek og 0,4 MW ved 6,35 m/sek = 1/8

Ganske som Thorkil fortæller

Og den lov gælder fint i eksemplet hvor du halverer vinden, og aflæser de 2 værdier og holder dig på den stejle del af kurven, i praksis går man efter skulderen af kurven, dvs hvis møllen er veldesignet, og velplaceret, så skåner den sig selv ved ikke at optage den fulde energimængde, aflæs venligst igen ved f.eks 15 m/sek og 7,5 m/sek, og tjek om brøken passer, for sjov skyld prøvede jeg at aflæse Vestas V164 ved 11 m/sek og ved 22 m/sek, det giver i følge Vestas eget datablad omkring 1/7 mere energi at fordoble vindhastigheden, hvor Thorkil jo antyder at det skulle give 8 gange så meget, tænk på at spidsen af en af de tre vinger er oppe i næsten 200 meters højde over åbent hav, og i vinterhalvåret, vi er ikke dernede hvor Bornholmerfærgen ligger og skvulper rundt.

http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communi...

Når en ingeniør så har regnet et udsagn efter, så forholder han sig til det

Yep, så må han forholde sig til om det er et realistisk datagrundlag, og hvilke faktorer der kan spille ind og gøre resultatet til det rene abracadabra, når Sverige en Novembernat producerer 20.763MW heraf atomkraft 8.687MW så er vi large og siger at de lige nu har Sverige en atomkraftandel på 50% af strømmen, så eksporterer Sverige 514MW til Sjælland hvoraf 384MW løber uberørt videre til Tyskland, vi får altså ca. 60MW som stammer fra atomkraft.

Og hvor meget det har med teknikken til fremstilling af metan til transportformål at gøre fortaber sig i det uvisse.

  • 0
  • 0

Der er en person som læser biblen på en anden måde end vi andre.

Vestas V112 har en en optimal vindhastighed på et sted mellem 12,5 og 12,8 m/sek derover vedbliver den med at give 3 MW indtil det blæser 25 m/sek fordi dele af vingerne ophører med at omsætte vindenergien til effekt. Det er den designet til.

For i modsat fald ville "opdriften" = den horisontale kraft lægge mølletårnet ned . Tænk på en helikopterotor. Så ved vindhastigheder over 25 M/sek kantsttiller den vingerne.

  • 0
  • 0

Med hensyn til methanfremstilling betyder det kun at at energimæssigt er det at gå over åen efter vand.....Da methanafbrænding også danner CO2 og at energien til at frembringe denne også er håbløst energikrævede.

At denne energi kommer fra en vindmølle, med begrænset levetid,og Co2 omkostninger at frembringe, gør ideen med at omdanne CO2 til methan er energimæssigt håbløst......med mindre man ikke har andre muligheder:o)

  • 0
  • 0

Vi skal allerede nu finde hele paletten frem så vi har 35år til at forfine og kombinere teknologierne, og føre de bedste til praktisk anvendelse, det er derfor jeg mener at Audi´s anlæg er med til at vise vejen.

Udmærket at de bygger et forsøgsanlæg for at blive klogere! Bare de ikke går i storskala før løsningen giver mening, og før den er blevet bedre end alternativerne. Man taber stadig godt 80% af energien fra el-til-aksel, hvis anlæggets gas bruges i nutidens gasdrevne bil (og endnu mere, hvis den koncentrerede CO2 ikke kommer forærende).

Der findes allerede flere energimæssigt bedre ikke-fossile løsninger (f.eks. batteribiler,og indenfor termisk og biologisk forgasning). Men mange af disse er endnu på demonstrationsstadiet, og man kan jo altid støde på uventede væsentlige forbedringsmuligheder hos Audi.

  • 0
  • 0

@ Niels Hansen

Det lyder mærkeligt specielt at: ----- ”man i den virkelige verden har endog meget store problemer med bare nogenlunde fornuftigt at forbruge alt det spild af strøm” ----- Her vil jeg gerne vide hvorfor Danmark så bliver ved med at importere strøm fra Norge og Sverige.

Jeg troede for resten at du var tilhænger af vindkraft og at du derfor fastholder, at elektricitet fra vind ikke belaster miljøet. Derudover kan jeg skrive at det meste lyder som et amatøragtigt forsøg på manipulation i håb om at retfærdiggøre en beslutning, der var taget i forvejen.

  • 0
  • 0

Her vil jeg gerne vide hvorfor Danmark så bliver ved med at importere strøm fra Norge og Sverige.

@Thorkil Søe

Det gør Danmark da så sandelig heller ikke i vinterhalvåret der går strømmen da ud af landet angmass.

Men udlandets opkøb af strøm og landets el-behov kan jo langt fra aftage alt det strøm fjernvarmeværkerne kunne udbyde.

Et relativt mindre kraftvarmeværk som Ringkøbing som i 2011 forbruger 113.000 Mwh fjernvarme her kommer 66.000 Mwh fra kedel, og det er ikke fordi kraftvarmeværket ikke har haft ledig kapacitet men simplehen fordi der ikke var afsætning for strømmen.

5000 ton om dagen gennem sturstrup som kun yder lidt eller ingen strøm se http://www.fjernvarmen.dk/Faneblade/Nyhede...

Alt den kritik du retter mod møllerne er fuldt og helt malplaceret i forhold til den skævvridning fjernvarme ved kraftvarme afstedkommer i forhold til et el-system som indretter sig efter de konditioner udlandets og landets produktionskapaciteter muliggør i forhold til billig og fossilfri strøm/varme i boligmassen.

  • 0
  • 0

Ved at anvende varmepumper på akkumuleringstanke er det muligt at hæve effekten af et solfangeranlæg. Uden varmepumpe vil fremløbet til solfangerne være lig med returtemperaturen + 3-5 graders stigning i varmeveksleren. Med en varmepumpe vil det være muligt sænke dette fremløb til lidt over udendørstemperaturen (undgå kondens i solfangerne) Som tommelfingerregel stiger virkningsgraden af et solfangerfelt med ½% for hver grad middeltemperaturen sænkes.

  • 0
  • 0

Ved at anvende varmepumper på akkumuleringstanke er det muligt at hæve effekten af et solfangeranlæg. Uden varmepumpe vil fremløbet til solfangerne være lig med returtemperaturen + 3-5 graders stigning i varmeveksleren. Med en varmepumpe vil det være muligt sænke dette fremløb til lidt over udendørstemperaturen (undgå kondens i solfangerne) Som tommelfingerregel stiger virkningsgraden af et solfangerfelt med ½% for hver grad middeltemperaturen sænkes.

JA det er jo fantastisk! En solfanger koster 1500 kr/m^2 og yder 500 kwh årligt!

'markedsprisen' på varme i lunken vand til fjernvarme er i den virkelige verden ikke en dag over 200 kr/mwh..

Det vil sige solfangere yder for 100 kr energi årligt. Men for at denne energi kan gøres brugbar skal der investeres yderligere i akkumulerimgstanke rørføringer osv.

Og hvis man så tilmed investerer i en varmepumpe ja så kan man yderligere få 1/2 % ekstra varme fra solfangeren pr grad vandet køles..

Ren pengemaskine!

  • 0
  • 0

@ Niels Hansen

Dit skema fra indlægget kl. 21.12 stammer ikke fra Odense specifikt, men fra Energistyrelsen generelt. Desuden er det fra Energistyrelsens side fastlagt at et større elbehov skal beregnes som produceret på kulkondens, idet denne produktion jo ikke er prioriteret i modsætning til f.eks. vindmøllestrøm.

Og så til slut kun en kommentar til "din virkelige verden" mht. produktionspriser på 200 kr./MWh. Kan du dog ikke komme med et konkret gennemregnet eksempel på denne pris ? Der er helt sikkert mange af de såkaldte barmarksværker, som gerne vil vide hvordan de kan få produceret fjernvarme til den pris.

  • 0
  • 0

Dit skema fra indlægget kl. 21.12 stammer ikke fra Odense specifikt, men fra Energistyrelsen generelt.

Jakob

Sikkert ikke men det er et skema du har lagt på siden her for 2 - 3 år siden..

Barmarkeværker og 200 kr/mwh: f.eks. er kostprisen uden afgift i Odense langt under 200 kr/mwh fra fynsværket.

En eller anden kunne vel også få en go' ide når man ser på energistyrelsens kort over møller i dk og el-priserne for møllernes strøm når de er ude over den garanterede pris se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

DEt ser i øvrigt ud til man ikke må overfører møllens strøm til varmeværket hvor det går ud over 'matriklen' så ved et evt varmepumpetiltag så skal varmepumpen producerer ved mølle og varmen overføres til fjernvarmenettet!

  • 0
  • 0

@Benny,

Det er noget sludder, dvs nede i næsten tomgang hvor møllen stort set aldrig befinder sig skal det nok passe, i praksis yder en moderne vindmølle betydeligt i 85% af tiden,

  • jo det sker faktisk en ret stor del af tiden når vinden er svag. Jeg har flere gange stået inde i en vindmølle og har hørt de gentagne forsøg på at koble sig på nettet ved omkring 4 m/s, for kort tid efter at slå fra igen da omdrejningstallet ikke kunne holdes. Faktisk brugte møllen en mængde strøm på den procedure. Det var en netstyret type. Hvor meget vindmøllerne producerer er let at se i ministeriet statistik - sidste år lå de landbaserede anlæg på en kapacitetsfaktor på 20-25%.
  • 0
  • 0

Så for Søren nu kommer der snart billig varme til Bjerringbro se http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/Ny...

Vi taler om 200 kr eller måske endda 300 kr om året!

Det er noget der vil noget når man betaler lige i underkanten af 20.000 om året for et alm varmeforbrug i byen.

Hvordan er du nået frem til, at en almindelig varmeforbruger i Bjerringbro betaler knap 20.000 om året?

Jeg kan læse: "Bjerringbro Varmeværk har nemlig sat prisen på varme ned af to omgange, således at beboerne i dag betaler 346 kr. pr. MWH mod 425 kr. for et år siden." Jf. http://www.bjerringbro-avis.dk/default.asp...

Der er selvfølgelig også en fast betaling, som kommer oveni. Den kender jeg ikke for Bjerringbros vedkommende, men det gør du, går jeg ud fra.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten