Tyskland i milliard-satsning på brint

3,7 milliarder kroner vil den tyske trafikminister, socialdemokraten Wolfgang Tiefensee, skyde i forskning i brint og brændselsceller og i at gøre teknologierne klar til at komme på markedet.

Programmet støtter udover bilfabrikanter, energiselskaber og varmeselskaber en lang række små og mellemstore tyske underleverandører. Industrien skyder selv lige så mange penge i udviklingen som staten, så samlet er der tale om en brintsatsning til 7,5 milliarder kroner.

Samtidig stifter trafikministeren selv et nyt selskab, Now, skal skal samle al ny viden, der kommer frem og sikre en målrettet udvikling, så den tyske teknologi kan konkurrere internationalt.

Den tyske trafikminister, Wolfgang Tiefensee, kan stolt præsentere et milliard-program til støtte af udviklingen af energi fra brint og brændselsceller. Her ses han i en miljøbevidst bil. (Foto: Forbundsregeringen/Bergmann) Illustration: Forbundsregeringen/Bergmann

»Vi må satse på innovative og fremtidsorienterede løsninger, når det drejer sig om at dække vores energibehov. Det gælder især for det energislugende byggeområde og trafikken. Med denne teknologi kan vi reducere CO2-udslippet på længere sigt. I sammenspil med batteriteknologien er det her, de største potentialer for reduktion af CO2 ligger. Samtidig gør vi os mindre afhængig af olie,« siger Wolfgang Tiefensee i en pressemeddelelse.

Programmet går i luften med det samme. Alene de kortsigtede grydeklare projekter fra industri, videnskab og delstater kommer til at koste 1,8 milliarder kroner.

»Sammen med industri og videnskab vil vi i demonstrationsprojekter afprøve brint og brændselsceller til hverdagsbrug. Dermed investerer vi ikke kun i vores miljø, men skaber samtidig arbejdspladser i Tyskland,« siger Wolfgang Tiefensee.

Interesseorganisation det tyske Brint- og Brændselscelleforbund tager godt imod programmet. Forbundet mener, at Tyskland er godt stillet, hvad angår forskning og udvikling, men står svagt, når det gælder at gøre produkterne klar til markedet.

Dokumentation

Pressemeddelelse
NOW GmbH

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Andreas Antoni Lund: Kunne du ikke supplerende referere, hvordan brinten tænkes frembragt, eller nævne, at kilden evt. ikke oplyser om dette? (Man kan også forestille sig miljøvenlig transport baseret på stramme elastikker, men så ville de fleste læsere nok gerne oplyses om, hvorledes elastikkerne tænkes strammet :-)

  • 0
  • 0

Med denne teknologi kan vi reducere CO2-udslippet på længere sigt. I sammenspil med batteriteknologien er det her, de største potentialer for reduktion af CO2 ligger.

Ja - hvor kommer energien i Tyskland fra?

Tilsyneladende har den gode Herr Wolfgang Tiefensee ikke fulgt med i ing.dk debatter.

mvh knud

  • 0
  • 0

Statsministeren talte varmt om brint i nytårstale. Kan man derfor konkludere at brintsamfundet er på vej i DK? Er der afsat midler til det?

Eller har statsministeren det som klimaministeren, som har talt varmt for vedvarende energi indtil EU foreslog 30% i DK. Så blev hun afvisende og tavs siden.

  • 0
  • 0

Jamen-jamen--vi kender jo da de fleste løsninger på anvendelse af brint og det strømmer stadigvæk frem med nye frembringelser af samme , MEN altid med det samme problem---det kræver en anden energikilde og så er vi jo ligesom ikke kommet ret meget længere end at lave en energiomstigning. Det må snart være på tide de mange milliarder ikke spildes på disse omkoblinger . H2O er universets gave til menneskeheden som den mest sikre opbevaringsform af den mest energirige atomsammensætning der findes og det er denne pakke man bør satse på at få åbnet til direkte udnyttelse som brint og ilt energi . Der bør satset milliarder på at spalte denne energikilde , som så kan udnyttes i brændselsceller , eller hvad fremtiden vil bringe . Der må kunne skabes kaos i de kovalente bindinger med elektromagnetisk energibølge påvirkninger . Iver

  • 0
  • 0

Kære IS Hvis du opfatter H2O som energiholdig kemisk set, er du desværre på vildspor. Man kan aller aller aller højest få samme mængde brugbar energi ud af at forene H2 og O, som det koster at "åbne pakken". Hvis jeg misforstår dig, må du lige forklare.

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Brint er en energi bærer, og en meget ringe en af slagsen....hvorfor ikke istedet bruge vores højspændingsnet som vi har udbygget gennem de sidste 100år således at vi nu har den perfekte "energi bærer" af energi ud til vores altairnano batterier.

  • I ledningsnettet er der minimalt tab, ved brint er der et enormt tab.

  • I ledningsnettet transporteres energien frem i form af elektroner der kan transporteres over tusindvis af km med lysets hastighed. Brint er en fysisk størrelse der skal transporteres rundt med store tankvogne der forbruger en masse energi og penge i processen.

  • I ledningsnettet har vi i forvejen en ”tankstation” i form af de milliarder af stikkontakter vi i forvejen har, og derfor ikke skal investerer penge i……med brint skal der opbygges et kæmpe kostbart distribuerings netværk bestående af brintfabrikker, tankbiler, tankstationer med tryktanke osv…Det eneste ekstra der kræves ved at bruge ledningsnettet er nogen ekstra stikkontakter ved arbejspladsen/indkøbsstederne/parkeringspladser spredt ud over landet samt nogen lynlade stationer, primært ved motorvejene og evt. også nogle batteribyttemaskiner.

  • Ved brint skal der først udvikles en brændselscelle der virker, men hvad bliver virkningsgraden sammenholdt med et batteri hvor der er minimalt tab (nogen få %). Og så slipper man alligevel ikke for at medbringe et batteri til accelerationer og til at opsamle bremse energi…..så det vil altid blive brint hybrider i stedet for den simplere, bedre og billigere løsning med rene batteri biler.

  • brand / eksplosions fare ved brint.

  • osv, osv.

Ok, man vil altid kunne finde enkelte steder hvor brint måske er fordelagtigt….men mon ikke det drejer sig om under 1% af vores behov?

Nej, de 7.5 milliarder skulle i stedet være brugt på at få gang i masseproduktionen og videreudviklingen af batterier som altairnano batteriet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten