Tyskernes interesse for dieselbiler i frit fald

Elbilen Renault Zoe er Europas mest solgte. Illustration: Renault/Cyril de Plater

Ud af de tyske bilkunder, der kigger efter ny bil for tiden, forventer lige så mange at investere i en elbil som i en dieselbil.

Det kan man udlede af undersøgelsen Trend-Techo, der er gennemført af BBE Automotive på vegne af KÜS og fagbladet Kfz-betrieb. Undersøgelsen ser på tyske bilejeres holdninger og præferencer.

Undersøgelsen viser, at bilisterne i 2018 er villige til at bruge lige så mange penge på at eje en bil, som de brugte sidste år. En ud af fem planlægger at bruge flere penge. Og kun ganske få planlægger altså at købe sig en dieselbil.

Det er en udvikling, som sandsynligvis kan tilskrives den tyske debat om dieselbiler og den forurening, de bidrager med, et muligt påbud om ekstra rensning af udstødningsgas på eksisterende biler samt usikkerhed om muligt kørselsforbud for dieselbiler i tyske byer.

Dårligt nyt for bilindustrien

At interessen for dieselbiler er i frit fald, er dårligt nyt for den europæiske bilindustri, som har satset stort på at udvikle denne teknologi.

For to år siden vurderede 23 pct., at de ville købe en dieselbil som deres næste bil. I 2017 var andelen faldet til 14 pct. – og i år er den altså mere end halveret til 6 pct.

81 pct. svarer, at de ikke ønsker at købe flere dieselbiler med tanke på det mulige kørselsforbud. 53 pct. af de adspurgte støtter indførelsen af eventuelle dieselforbud i tyske byer.

Samtidig øges interessen for næsten alle andre typer af drivmidler.

Intentionen om at købe en benzinbil er gået fra 53 til 57 pct. fra 2016 til 2018, hybridinteressen er gået fra 9 til 15 pct., og elbilinteressen fra 2 til 6 pct.

Op mod halvdelen kan se sig selv købe elbil

49 pct. af bilisterne siger nu, at de kan forestille sig at købe en elbil. 31 pct. svarer, at de ikke kan forestille sig dette, mens 21 pct. svarer ‘ved ikke’.

Tyskerne forventer at købe elbiler i lige så høj grad som dieselbiler de næste 12 måneder. Illustration: BMW

44 pct. svarer, at de ville være mere villige til at investere i en elbil, hvis rækkevidden på en sådan øges signifikant.

Undersøgelsen blev gennemført i september 2017, hvor 1.000 bilister blev interviewet over telefonen samt svarede på en undersøgelse på nettet.

Dieselsalget dykker

Salget af dieselbiler er faldet i næsten hele Europa de seneste år, og Tyskland er ingen undtagelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters faldt salget af dieselbiler markant, efter at en tysk domstol i februar slog fast, at byer har ret til at forbyde kørsel med dieselbiler.

Sammenlignet med marts 2017 faldt registreringen af nye dieselbiler med hele 25,4 pct. i marts i år.

Artiklen er fra tu.no, og i den oprindelige artikel kan du også se en kurve fra undersøgelsen over de mest populære motorer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har vi information om denne tendens - nemlig fravalg af dieselbiler - også kan spores hos de danske bilkøbere?

  • 5
  • 0

Har vi information om denne tendens - nemlig fravalg af dieselbiler - også kan spores hos de danske bilkøbere?

Vi er så vidt jeg ved, det eneste land i EU der hidtil ikke har haft faldende salg af dieselbiler, skammeligt. Mon ikke vores nedsatte bilafgifter har en del af "æren" for dette. (+ tilbud fra forhandlerne, for at komme af med dem) Ser dog ud til at der måske er et lille fald begyndt nu.

"På trods miljødebat og kritisk lys på diesel køber danskerne fortsat biler med dieselmotorer - selvom kun 15 procent siger, de ville vælge en dieselbil"

https://www.fyens.dk/Bil/Danskerne-koeber-...

  • 10
  • 9

Det ser ikke ud til at de danske bilimportører/forhandlere har spottet trenden. Der er ikke mange bilmærker, der har en større bil (SUV eller MPV) med automatgear og benzinmotor på programmet i Danmark. Citroen siger at det skyldes manglende salg, men det er jo en slags selvopfyldende prognose ;-)

  • 8
  • 3

Jeg forudser at DK sammen med Østeuropa kommer til at aftage mange nyere brugte ICE biler i årene fremover hvis vi ikke formår at koble os på udbredelsen af elbiler ved at gøre det tiltagende dyrere at eje / køre i ICE biler. Der vil blive importeret rigtig mange brugte biler til dk når markedet for disse bryder sammen i resten af Europa. Til en start kan vi lade afgifterne på benzin og diesel stige til niveauer der ligger lidt over prisen i vores nabolande for at undgå for meget grænsehandel med brændstof. Vi savner en klar fremadrettet politik der gør det klart for bilkøberne, hvilke udgifter de kan forvente hvis de investerer i en ny eller brugt ICE bil. Registreringsafgiften indbringer årligt i størrelsesorden 20 mia. Der bliver solgt omkring 6 mia L motorbrændstof årligt. Det er simpelt at finansiere et manglende provenu på salg af afgiftfrie elbiler ved ved gradvist af hæve afgiften på benzin og diesel. De 6 mia L brændstof kan fortrænges af 22,5 mia Kwh hvis vi antager at en elbil kører 4km/Kwh og en ICE bil får 15 km ud af en L motorbrændstof.

  • 14
  • 12

Danskerne gør af princip det modsatte af alle andre, det er bla derfor at VW stadigt er det mest solgte mærke i DK, de vil sikkert også gerne have ren gylle i vandhanen for at det ikke skal være løgn, bare spørg Miljøministeren!

  • 14
  • 8

Har vi information om denne tendens - nemlig fravalg af dieselbiler - også kan spores hos de danske bilkøbere?

Tjaa..... det kan også være at de Danske forbrugere bare er lidt mere oplyste end deres Europæiske frænder. Ekstremisme har (med visse undtagelser) aldrig rigtigt ligget i vores vikinge gener.

Min situation gør, at jeg kan vælge imellem en benzin og en dieselbil. En elbil har jeg ikke råd til og en elbil ville i øvrigt passe virkeligt skidt til mit køremønster.

Skulle jeg købe en ny bil så ville jeg vælge en diesel med partikelfilter simplethen fordi det er den mest miljørigtige bil.

Hvorfor diesel? Fordi jeg kun bruger bilen til at køre langt, og fordi en dieselbil har det mindste CO2 aftryk pr. kørt kilometer. Den slipper til gengæld mere NOx ud end en gammeldags benzinmotor. Dette er da bestemt er et problem, men....... menneskehedens problem lige nu er ikke NOx, men at vi er ved at blive kvalt i selvudledt CO2.

Lidt catch 22: hvad er værst, at forurene på en global skala eller tisse i eget badevand? Jeg mener at det er mindst umoralsk at tisse lokalt i stedet for at eksportere ens forurening på global skala.

NOx er et alvorligt problem relateret til smog, men smog problemer har vi ikke rigtigt her til lands - det er til gengæld et kæmpe problem i Ruhr området og Los Angeles. (Hint: der hvor der tales om diesel forbud, er der høj befolkningtæthed og megen trafik)

  • 12
  • 14

Man kan kun undre sig over tysk politik, som giver miljøorganisationer ubegrundet mulighed for at stoppe dieselbiler ad rettens vej.

I EU er landende forpligtet til at sørge for tilstrækkelig ren luft. Målinger skal ifølge EU foretages på en måde, som er repræsentativ for befolkningen.

Dvs. man behøver ikke måle direkte på „hotspot“ som f.eks. stærkt trafikerede vejkryds, eller under træer vor Luften ikke kan cirkulere. Men i tyske byer gør man stik det modsatte. Man måler f.eks. for enden af et vejspor, hvor alle biler skal flette in på sidesporet. Steder hvor alle biler, især lastbiler stopper og starter og dermed producerer særdeles høje mængder af finstøv og kvælstoffilte. Disse høje værdier bruger tyske politikere, som i storbyer ofte er fra grønne partier til at opnå kørselsforbud i byerne, selvom der reelt set ingen fare for befolkningen er. På en tysk arbejdsplads ligger den tilladte kvælstofbelastning ca. 20 gange højere en i det offentlige rum, en ryger udsætter sig under rygning ca. 100 gange højere koncentrationer, ligesom folk som koger med gaskomfur i hjemmet. Ingen kan forklare hvorfor der angiveligt findes tusindvis af dødsfald pga. trafikkens kvælstoffilte udslip mens, arbejdmiljøstyrelsen i Tyskland mener at 20 gange højere koncentrationer på arbejdspladser ikke fører til arbejdsmiljøskader. Store aviser spørger imidlertid: Sind wir die Mess-Deppen der EU? Nærmere nærlæsning her: https://www.tichyseinblick.de/wirtschaft/m...

  • 9
  • 9

Jeg forudser at DK sammen med Østeuropa kommer til at aftage mange nyere brugte ICE biler i årene fremover

Ja det ser det faktiskt ud til, jeg er pænt overrasket det havde jeg ikke fantasi til at forestille mig. Jeg havde glædet mig sådan til at blive af med den grimt lugtende teknologi i en fart .Så må det være op til byernes indbyggere at stoppe den kvalme stank. Det må meget gerne komme til folkeafstemning i København meget hurtigt.

Men hvor er det positivt at "resten" af Europas bilkøbere nu kan presse bilproducenterne til at ændre sig.

  • 9
  • 10

En elbil er egnet til småture med småbørn, en Dieselkombi er egnet til skituren til Østrig med tagboks og masser af udstyr og fire voksne og varmen kørende.

At sammenligne elbiler med dieselbiler er at sammenligne æbler og ananas. Hvis man vægtede for det egentlige ARBEJDE og dermed VÆRDI, så ville elbilen måske udgøre 2%.

Usaglig artikel!

  • 10
  • 26

Glæder mig til at kunne købe en billig dieselbil i tyskland. Når vores regering jo tydeligtvis ikke ønsker at vi skal køre i elbiler, så må dette jo være løsningen.

  • 3
  • 0

En lille benzinmotor der er presset til at yde og samtidig køre langt på literen er ikke bedre i udslip af nox end en diesel.

  • 6
  • 3

En lille benzinmotor der er presset til at yde og samtidig køre langt på literen er ikke bedre i udslip af nox end en diesel.

Jeg var lige inde og finde EURO 6 standarden

https://www.rac.co.uk/drive/advice/emissio...

Det ser ud til at benzin og diesel motorer der overholder EURO 6 stort set har samme max grænse for udledninger. Jeg bemærker i øvrigt, at EURO 6 er forberedt til fremtidens mere effektive benzinmotorer med direkte indsprøjtning (der kommer til at udlede lige så mange partikler som deres diesel modstykker)

  • 6
  • 2

Peter Hansen, Jeg kan med glæde berette at skituren til østrig i år foregik planmæssigt inkl tagboks og masser af udstyr og tre voksne og to børn og varmen kørende.... i min elbil.

Og uden at komme videre ind på detaljerne kørte vennerne derned ved hjælp af en 1,5DCI pakket ind i en station car. Afgang var samme eftermiddag og ankomst var samme formiddag dagen derpå.

Og inden det bliver en diskussion om hvilken elbil det her drejer sig om, skal man måske overveje ikke at generalisere elbiler til små (e)UP! (e)smart osv. Jeg havde om jeg ejede en UP! aldrig brugt den til skiferie uanset drivmiddel.

Faktum består dog, elbiler 'kan' være gode feriebiler. Lige så snart flere bilmærker indser det vil udbuddet blive bedre. Og så snart flere personer indser det vil priserne falde til et niveau hvor alle kan være med.

  • 13
  • 0

Peter Hansen - du aner ikke hvad du taler om. Vi har kørt 130k km i elbil på to et halvt år. Fra Nordkap til Barcelona, sommer og vinter, med og uden ting på taget. Jeg ville til enhver tid vælge en elbil igen. ICE teknologien er stenalder i direkte sammenligning.

  • 12
  • 0

Meget enig Thomas

Sidste år indførte man krav om partikel filter på alle nye typer af Benzin biler der blev ny indregistreret i år indføres krav om alle ny indregistreret benzin biler skal have partikel filter... hvorfor... jo fordi benzin bilerne har arvet teknologien fra diesel biæerne med direkte indsprøjtning ved meget højt tryk som giver meget fine partikler. Dette for at opnå gode forbrugstal. Så at fremhæve Benzin bilen som værende bedre en diesel er at stikke blår i øjenene.

Hvem kigger iøvrigt på regnskabet mht. Brugte batterier når de er slidt op i en EL-bil og derefter skal udskiftes. Jeg håber ikke vi er ved at "tisse i bukserne" og hungre efter en teknologi som kun løser et problem men skaber et andet...

Mvh Morten Klitgaard

  • 1
  • 0

Hvem kigger iøvrigt på regnskabet mht. Brugte batterier når de er slidt op i en EL-bil og derefter skal udskiftes. Jeg håber ikke vi er ved at "tisse i bukserne" og hungre efter en teknologi som kun løser et problem men skaber et andet...

Det er der rigtig mange der gør, store penge i råvarerne der alle kan genbruges:

Når bilen er slidt op (eller kapaciteten blevet for lille) bruges batteriet til energilager i bolig el.a. Derefter genbruges de med langt mindre tab end feks. blybatterier:

http://www.recyclingtoday.com/article/mcc-...

https://www.reuters.com/article/us-batteri...

https://ing.dk/artikel/tesla-vil-genanvend...

OSV

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten