Tyskerne køber fynske brændselsceller

Lige før jul blev den første to kW prototype brændselscelle af PEM-typen (Proton Exchangeable Membrane) leveret til det tyske selskab Europaen Fuel Cell GmbH. Til sommer er betaversionen klar og inden årets udgang vil et nyt produktionsanlæg i Svendborg årligt sende flere hundrede anlæg til Tyskland. Aftalen har en værdi af cirka 50 mio. kroner årligt og vil i første omgang føre til ti nye arbejdspladser.

»Hvis man vil tjene penge på brændselsceller er der i dag tre muligheder: rumfart, militær og nødstrømsanlæg. De to første sidder andre producenter solidt på, så vi så en mulighed inden for produktion af brændselsceller til nødstrømsanlæg. Det har ført til en egenudviklet PEM-celle som tyskerne altså vil bruge i et mikrokraftvarmeanlæg,« siger direktør og stifter af IRD Fuel Cells Jørgen S. Lundsgaard.

Jan de Wit er fagansvarlig for kraftvarme hos Dansk Gasteknisk Center, og han mener, at det lover godt for mikrokraftvarme baseret på brændselsceller:

»Hvis prisen kommer ned og pålideligheden er tilfredsstillende, er der udsigt til et muligt gennembrud for teknikken.«

Ifølge Dansk Gasteknisk Center er der alene i Danmark plads til cirka 300.000 mikrokraftvarmeværker ude i de danske hjem. Det svarer til 930 megawatt eleffekt eller fire mellemstore centrale kraftvarmeværker. Prisen for brændselsceller er dog fortsat for høj. Jan de Wit vurderer, at man skal ned under 5.000 kroner per kilowatt eleffekt, før det begynder at blive rigtig interessant til kraftvarmeproduktion.

Det er et godt stykke fra de cirka 75.000 kroner per kW som er den nuværende pris for IRD Fuel Cells enheder. Jørgen S. Lundsgaard indrømmer at det næppe får mange private husejere til at skippe naturgasfyret, men han regner med at fremstillingensprisen allerede inden for et til to år er reduceret med mindst en faktor tre. Prisreduktionen sker, når der er fundet en mere strømlinet metode til at fremstille de plader, som udgør katode og anode i de enkelte celler. I dag bidrager den proces med to tredjedele af prisen. Herfra skulle det gerne gå hurtigt med yderligere prisreduktioner.

Ideen med mikrokraftvarme er at erstatte boligens naturgasfyr, som kun producerer varme, med en enhed som både producerer varme og el. Elvirkningsgraden for en PEM-celle ligger ifølge IRD på cirka 55 procent. Men da PEM-celler kun kan køre på ren brint, skal naturgassen først reformes og sammen med forbrug til effektelektronik og andet udstyr, ryger elvirkningsgraden ned på mellem 45 og 50 procent, hvilket er på niveau med moderne danske kraftvarmeværker. Foruden at der ved mikrokraftvarme spares en del transmissionstab især på varmedelen, er den største fordel, at man undgår udbygning af kraftværkskapaciteten i store blokke til flere milliarder kroner stykket. Udbygningen sker i mindre blokke, og man undgår at binde store mængder kapital.

Nært forbundet til prisen er levetiden en anden afgørende faktor for cellernes succes. Foreløbig ligger den på under 10.000 timer, men Jørgen S. Lundsgaard regner ikke med, at det er problematisk at nå 40 til 50.000 timer, før cellerne skal skiftes ud.

Men hvis de er billige nok, er der ingen grund til at de skal holde i fem år. Det drejer sig om at finde et optimum mellem pris og holdbarhed. Det mener brændselscelleekspert Per Holmberg fra den svenske elgigant Vattenfall. Han har fulgt udviklingen af PEM-celler over en årrække.

»Jeg forestiller mig, at kunderne leaser mikrokraftvarmeværker af for eksempel et elselskab. De sørger så for løbende at udskifte selve cellen, når den er slidt op, måske hvert andet år. Cellerne egner sig til masseproduktion og hyppig udskiftning, mens det dyre systemudstyr, som for eksempel konverter og reformer gerne skulle holde noget længere,« siger Per Holmberg.

Køberen af IRD's celler, European Fuel Cell, er et datterselskab af kedelkoncernen Baxi, som i Danmark især er kendt for naturgaskedler til private hjem.