Tyskerne griner af danskernes uran-frygt fra salthorst
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyskerne griner af danskernes uran-frygt fra salthorst

Borerigge står spredt i det flade landskab, og gule, hvide og grønne sikkerhedshjelme på hovedet af arbejdere dominerer i omgivelserne nær floden Eems i Østfrisland, hvor et nyt tysk gaslager efter planen tages i brug i 2013.

I alt 33 kaverner, store underjordiske huler, arbejder energiselskaberne Ewe og Wingas på at udskylle i en kæmpemæssig salthorst 1.500 meter under det flade landskab ved byen Jemgum, og over hele Tyskland udbygges lagerkapaciteten i øjeblikket, så landet er rustet til fremtidens stigende gasleverancer.

Herhjemme er det anderledes vanskeligt for Energinet.dk at komme i gang.

Energinet.dk har siden 2007 planlagt en udvidelse af gaslageret ved Ll. Torup nord for Viborg, hvor syv kaverner i øjeblikket bruges til opbevaring af gas.

De eksisterende kaverner vil statens elnet-ejere genudskylle, og med tiden etablere op til ni nye. Særligt det sidste er fritidsfiskere, sommerhusejere, lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og almindelige borgere oprørte over - ligesom kommuner i området er det.

Alle frygter de, at udskylningen af kavernerne vil dræbe livet i Limfjorden og forgifte fisk og muslinger med tungmetaller som cadmium, kviksølv og uran, fordi vandet der pumpes i de saltfyldte kaverner efterfølgende ledes ud i en af del Limfjorden, kaldet Lovns Bredning, der har status af Natura 2000 område.

*Et stort rørsystem på overfladen er det tætteste, man kommer på kavernerne, som selskabet Ewe skyller ud. Sammensætningen af salthorsten afgør, hvor store kavernerne kan blive. Hvis der er tale om de letopløselige kalisalte, er kavernens form vanskelig at styre, så dem forsøger man at undgå. *

17 millioner ton ufarligt salt

Hos Energinet.dk mener man, at bekymringerne er ubegrundede, selvom 17 millioner ton salt efter planen ledes ud i Limfjorden over en periode på 25 år.

Derfor har selskabet inviteret på tur til Østfrisland ved den tyske del af Nordsøen, hvor gasgiganterne Ewe og Wingas har gang i et projekt, der får det danske til at ligne en miniatureudgave.

Nu skal bekymringerne for tungmetaller og iltsvind begraves.

»Jeg vil gerne vise, at salthorsten er fuldstændig ufarlig,« siger Jakob Kjær fra Energinet.dk over telefonen et par uger inden, flyet letter mod Bremen.

Han er projektleder på udvidelsen, og de grå hår er bogstaveligt talt begyndt stritte frem på hovedet.

Om det skyldes frustrationer over det danske projekt er uvist, men selvom udvidelsen til at begynde med er et pilotprojekt, hvor blot én underjordisk hule genudskylles, og miljøkonsekvenserne løbende overvåges, er modstanden stor.

96 indsigelser har projektet modtaget, men Jakob Kjær mener, at meget af frygten - og i særdeleshed frygten for tungmetaller - er forfejlet.

»Det hænger slet ikke sammen, men pludselig eksploderer debatten med snak om tungmetaller og uran,« siger Jakob Kjær.

Vandet fra kavernerne fortyndes 15 gange, inden det efter planen udledes i Lovns Bredning i Limfjorden, og vandet indeholder derfor hverken flere eller færre salte og tungmetaller, end det vand, der er i bredningen i dag.

»Der advares altså heller ikke om tungmetaller på poser med sydesalt fra Danmarks Saltcenter,« joker projektlederen over for turens deltagere fra Energistyrelsen, Rambøll og Ll. Torup Gaslager.

*Seks pumper hos Ewe er hvert i stand til at pumpe 300 kubikmeter vand ned i kavernerne ved 100 bar. I øjeblikket er arbejdet med at udskylle tre kaverner igang. *

Tysk ingeniør: »Jeg indeholder cadmium, men er jeg så giftig?«

Salthorsten ved Jemgum i Tyskland minder om den danske ved Ll. Torup, og store pumper skyller i døgndrift brakvand fra floden Eems ned i kavernerne mange hundrede meter under jorden.

Når vandet har optaget saltet, pumpes det op af kavernen, afgasses og ledes gennem et 40 kilometer langt rør ud i floden, tæt på udmundingen til Nordsøen.

De tyske eksperter forstår ikke den danske frygt for tungmetaller.

»Vandet fra floden indeholder tungmetaller, når vi pumper den ned i kavernerne, og den indeholder tungmetaller, når vi udleder den,« siger ingeniør og leder af det tyske Jemgum projekt, Ralf Riekenberg fra EWE.

I forvejen har EWE 18 kaverner i et stort gaslager ved Nüttermoor på den anden siden af floden, der kan lagre mere end en milliard kubikmeter naturgas, så myndighederne har erfaring med kaverneudskylninger.

Botho Saalbach fra det tyske ingeniørfirma KBB - en af de førende virksomheder inden for gaslagring i undergrunden - har svært ved at holde smilet tilbage, når der snakkes om frygt for kviksølv, cadium, zink, uran og andre tungmetaller i salt fra undergrunden.

Han har udskyllet kaverner over hele verden, og hjælper også Energinet.dk med Ll. Torup udvidelsen.

»Det giver ikke mening at snakke om tungmetaller, fordi koncentrationerne er så lave. Jeg indeholder også cadmium, men er jeg så giftig? Det vigtige er saltkoncentrationerne i vandet,« siger han og forklarer, at størstedelen af tungmetaller og det organiske materiale, omkring 90 procent, bliver liggende på bunden af kavernen og aldrig kommer ud i vandmiljøet.

Hvis saltkoncentrationen bliver for høj, hvor Ewe og Wingas skyller kavernevandet ud - de tyske miljømyndigheder siger maksimalt 25,7 gram salt pr. liter vand eller 0,7 gram mere end normalt - får gasselskaberne besked på at skrue ned for udledningen i en periode.

Til gengæld måler de tyske myndigheder kun for tungmetallerne cadmium og zink, og ifølge Ralf Riekenberg har det da heller ikke været vanskeligt at få miljøtilladelsen på plads, selvom området ligger i nærheden af både fuglebeskyttelsesområder og Natura 2000.

Når vandet er mættet med salt i kavernen, pumpes det op i et afgasningsanlæg, da det høje tryk i kavernen presser nitrogen ind i vandet. I afgasningsanlægget frigives nitrogenen, inden vandet pumpes gennem 40 kilometer lange rør og ud i floden Eems tæt på udmundingen til Nordsøen.

4.200 kubikmeter vand i timen

»Vi kunne bevise ved hjælp af saltanalyser, at vi ikke ville forværre vandkvaliteten, og så har der ikke været mere diskussion,« siger han til trods for, at anlægget pumper 4.200 kubikmeter mættet saltvand fra kavernerne ud i floden, lige inden den når udmundingen til Nordsøen.

Til sammenligning vil pilotprojektet ved Ll. Torup udlede 120 kubikmeter saltvand i timen, men Limfjorden ser heller ikke ud som Eems floden.

Floden er mørk og grumset af iblandet jord og mudder, pulset op af tung skibsfart og industri, og de tyske eksperter forklarer da også, at der formentlig ikke er noget stort indhold af fisk.

En kæk bemærkning fra en Energinet.dk-udsendt siger da også det første, der falder undertegnede ind.

»Jeg kan godt forstå, de lokale ikke protesterer, når vandet er så beskidt.«

Alligevel har beboerne ved Limfjorden ifølge de tyske eksperter ikke noget at frygte, for salthorsten er ganske ufarlig, lyder det fra Kbb og Ewe. Projektleder Jakob Kjær fra Energinet.dk mener, at de lokale har en stor sikkerhed i pilotprojektet:

»Hvis pilotprojektet ikke lever op til antagelserne i VVM'en, stopper miljøcentret det,« siger han.

Et fælles laboratorium bruges til at tage prøver af vandet, før og efter det har været en tur i kavernen; det mørke til venstre er vandet før det har været i kavernen, mens det lyse vand til højre er mættet saltvand fra kavernen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. De pumper det rørført ud til mundingen.
    Som jeg ser det, pumper vi det ud i den fjerneste krog af limfjorden.
  2. Eemsen udleder 288.000 m3/timen.
    Jeg tvivler på at der løber 1000 m3/timen igennem ved Virksund/Sundstrup.

Der er nok en grund til at man pumper det ud til munding og ikke ud i Eemsen ved Jemgum. Selvom det kun er en spytklat væk.

Jeg tror vi skal forære Jakob Kjær et helårshus, nede ved vandet, lidt nord for Sundstrup. Så kan han og familien få sig en forfriskende svømmetur, friskfanget fisk til grillen og Køkkenhaven bliver selvfølgelig også vandet med vand fra fjorden. REN IDYL.. men jeg tror han takker nej.

Hvis vi skal have en fair sammenligning, så kan vi pumpe det ud til mundingen ved Mariager fjord.

  • 0
  • 0

Utroligt at efter så mange år, så hopper folk stadig på at alt er i den fineste orden så længe nogen af firmaets egne "forsker" har sagt god for det. Det er derfor USA har kæmpe olie krise i Golfen og det er derfor at tungmetaller er stigende i verdenshavene. Det er fordi det aldrig sker.

Når udgifterne pludselig overstiger indtjening på de konsekvenser man selv har skabt, ja så bliver det et problem.

  • 0
  • 0

Påstanden er, at når Tyskerne uden problemer kan sende indholdet af deres kaverner ud i noget der ligner et kloarkudløb, så må Danmark give lov til at skylle en mindre mængde ud i et natur reservat!

Hvis vi måler på et indholds stof, så kan vi vurdere om de små mængder har betydning, Tyskerne bruger strudsemetoden, er det ansvarligt?

Denne historie står i stærk kontrast til historien om Femern forbindelsen, hvor enhver overvejelse også hvis den med det samme viser sig klart urealistisk, skal undersøges lige så grundigt som de realistiske løsningsforslag, der slår tysk grundighed igennem, men i kavernesagen gider man altså ikke måle indholdet, for man forventer ikke noget problem.

  • 0
  • 0

Hvor fører de 40 km rør hen?

Eems udmunding ligger kun 10-11 km væk fra Jemgum.

Hvis røret er nogenlunde lige, så ender det ude midt i det der hedder Wattenmeer, som faktisk er ude i åbent hav, kun adskilt af Nordsøen af en række småøer.

Så kan Tyskerne jo sagtens grine!

De må jo selv have haft samme bekymring som beboerne omkring Hjarbæk Fjord, siden de ikke bare leder det direkte ud i Eems.

Hvis vi forlangte at Dong skulle lægge 40 km rør, så kunne de lede saltet direkte ud i Kattegat. Så er der ikke noget at bekymre sig om.

  • 0
  • 0

Hvad er det for en verden vi efterhånden lever i? Viden, fakta og undersøgelser bliver gang på gang overtrumfet af bad publicity fra rabiate fjolser uden fagligt holdbare argumenter? Undskyld, men hvad f..... sker der?!

Vi snakker her om at blande saltvand med saltvand, og så er der gudhjælpemig IT-konsulenter og andre uden en tilnærmelsesvis faglig relevant bagrund i denne debat der brokker sig over, at det kan være miljøskadeligt? Hvorfor? På hvilket fagligt grundlag? Og hvor har de fået denne negative indstilling fra?

Hele debatten er ud fra et fagligt synspunkt decideret pinligt! URAN! PUHA NEJ! Det har vi vist nok hørt om før! Det skulle være være så farligt! Der er i hvert fald hvad Greenpeace og diverse andre forsamlinger af intetanende miljøaktivister har skrålet ud i æteren de sidste 50 år, så det må jo være rigtigt. Men hvorfor er der ingen der fremviser faglige argumenter i stedet for?

Siden hvornår er det blevet normalt at se bort fra uafhængige eksperters ord, bare fordi Hr & Fru Jensen ikke tror dem (eller ikke kan forstå dem)? Vi ser det igen og igen - tag bare for eksempel GMO fødevarer. Mit bud er, at Hr & Fru Jensen ikke aner en kæft om, hvad det egentlig er, men de har alligevel en holdning til det, og den er højst sandsynlig af en negativ art. Alt sammen takket være usaglige smædekampagner.

Slår smædekampagner videnskab ihjel, eller er det allerede lykkedes?

  • 0
  • 0

Lasse når du nu er så klog, så forklar mig lige hvorfor de gør som de gør...!

Der er nok en grund til at man pumper det ud til munding og ikke ud i Eemsen ved Jemgum. Selvom det kun er en spytklat væk.

Jeg er jo åbenbart bare en af fjolserne, der ikke engang kan blande min FUN saftevand.

  • 0
  • 0

Lasse når du nu er så klog, så forklar mig lige hvorfor de gør som de gør...!

[quote]Der er nok en grund til at man pumper det ud til munding og ikke ud i Eemsen ved Jemgum. Selvom det kun er en spytklat væk.

Jeg er jo åbenbart bare en af fjolserne, der ikke engang kan blande min FUN saftevand.[/quote]

Denne bemærkning på Lasses frustrerede udbrud - som jeg for øvrigt helt kan tilslutte mig - lasses udbrud altså - viser tydeligt to af de problemer, der er opstået:

1) Jantelovens massive indmarch i videnskaben
2) Videnskaben er på defensiven overfor denne propaganda

Dette giver sig udtryk i, at man kan bruge 10 år og over 100 mio. til at dokumentere, at en GM-kartoffel ikke er skadelig (noget man med nær 100% sikkerhed vidste på forhånd).

Det giver sig også udtryk i svaret på dagens scientariespørgsmål, hvor videnskabsdamen høfligt svarer på et spørgsmål, der er så useriøst, at det skulle have været ignoreret:
"Hvorfor er genmodificerede afgrøder sundhedsskadelige?"

Når man ved, at GMOer er sundhedsskadelige - til trods for at tusindvis af videnskabsmænd arbejder seriøst med det og det spises af flertallet af verdens befolkning - ja da burde man vel i det mindste være så kvalificeret, at man selv kunne besvare det!!

I stedet for at svare på den måde, så svarer hun særdeles høfligt og pædagogisk, som var det et barn, der stillede spørgsmålet.
Derved er hun selv med til at skabe den afstand til "almenheden", der får den til at tænke, at man vil "belære og manipulere".

Mest kritikværdigt er det dog, at et medie som dette går foran i dette galimatias.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Er der nogen som gider at give mig definitionen på et tungmetal. Troede førhen at alt tungere en Jern blev betragtet som et tungmetal. Men hørte så sendt som for to måneder siden, TV2Fyn omtale aluminium som et tungmetal :O (men okay TV2FYN tilhører vel også pøblen :P)

http://www.tv2fyn.dk/article/227198:Advars...

Efter hvad jeg kan se på wiki, er der kun svage guidelines, og alt fra giftighed til vægt kan benyttes som udgangspunkt for en definition..

  • 0
  • 0

Jeg er jo åbenbart bare en af fjolserne, der ikke engang kan blande min FUN saftevand.

Nej du er en af fjolserne der tilsyneladene ikke har forstand på den verden der findes omkring dig, men tydeligt ynder at have en mening om den.

Ligesom den sidste debat der var herinde, hvor de store mængder klor der bliver skyllet ud blev fremhævet som et eksempel på miljø katastrofe. Problemet er bare at stoffer som er farlige fordi de er højt reaktive som feks. klor, er bundet i stabile relativt ufarlige forbindelser i naturen som feks. natriumklorid ala alm. salt.

Og hvis folk er bange for uran, så må de tage livet af dem selv, fordi de kan ikke undgå at indånde eller på anden måde indtage en hel del igennem deres liv, fordi det findes over alt.

  • 0
  • 0

@Lasse:

Du har HELT KLART en pointe, men jeg er bange for, at det ikke er helt så enkelt. Mon ikke "videnskaben" selv er kraftigt bidragende til disse kampagner. Hvis man f.eks. tager hele GW debatten. Det er jo (til en hvis grad) krediterede videnskabsfolk, der står på begge fløje og advokerer for helt modsatrettede konklusioner på deres "videnskabelige" arbejde. Det efterlader lægfolk med nok "videnskabeligt funderede" alternativer til, at de kan vælge nøjagtigt den holdning, der emotionelt passer dem - OG være overbevist om, at videnskaben er bag dem.

Jeg tror ikke så meget, det er smædekampagner, som folks næsten religiøse klamren sig til "den sande tro", der er problemet - og dette bliver ikke mindre af fora som dette, hvor enhver idiot (som yours truly) kan "prædike" og finde tilhængere for sin "tro".

Når alt dette så er sagt, kan jeg sagtens følge dem, der mener, man ikke kan sammenligne en møgbeskidt flodmunding ved et større havområde med en meget lukket lille fjord med begrænset vandudskiftning - dette sagt UDEN at kende tallene for den evt. ændrede salinitet / tungmetalkoncentration en udledning ville medføre ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Hvis "tyskerne" ikke er bange for det fra horsten udskyllede uran, så er det fordi der endnu ikke er nogen, der har set en fordel i at føre kampagne imod projektet på det grundlag. Det kan skyldes, at de får hårdt brug for gassen, hvis de virkelig vil afvikle atomkraften. Men for et syns skyld plastres landet og havet samtidig til med vindmøller, så folk tror, at det er dem, der erstatter atomkraften. Det er det ikke.

  • 0
  • 0

Hvis "tyskerne" ikke er bange for det fra horsten udskyllede uran, så er det fordi der endnu ikke er nogen, der har set en fordel i at føre kampagne imod projektet på det grundlag. Det kan skyldes, at de får hårdt brug for gassen, hvis de virkelig vil afvikle atomkraften. Men for et syns skyld plastres landet og havet samtidig til med vindmøller, så folk tror, at det er dem, der erstatter atomkraften. Det er det ikke.

Hmm
Mener du ikke at det må være fordi, eller at det kan være fordi .... og så dit "argument" ?

Med forhold for at du faktisk kender alle tysker, og kan tale på deres vejne.

  • 0
  • 0

At uran kommer ind i denne problemstilling må skyldes et ønske om at påvirke folk i en bestemt retning. Vi kan hurtigt blive enige om, at uran og andre tungmetaller ikke er problemet med at sende saltvand ud i saltvand.
At øge saliniteten i det maritime miljø har naturligvis konsekvenser for det økologiske miljø i området.
Det kan være en fordel, men oftest vil ulemperne være større end fordelene. Man øgede saliniteten i Hjarbæk Fjord for at løse problemer med vårfluer, i Ringkøbing Fjord for at øge gennemsigtigheden i vandet, som nogle biologer mente var det primære formål. (mon de har set Yangtzefloden?). At tagrørproduktionen faldt til skade for dens vandrensende evne var så en ulempe, man må veje op mod fordelen.
Man kan ikke øge saliniteten uden at ændre på flora og fauna - både mens man skyller saltet ud - og senere når man lukker. Mon ikke nogle ønsker at rette fokus på et mindre problem?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Denne bemærkning på Lasses frustrerede udbrud - som jeg for øvrigt helt kan tilslutte mig - lasses udbrud altså - viser tydeligt to af de problemer, der er opstået:

1) Jantelovens massive indmarch i videnskaben
2) Videnskaben er på defensiven overfor denne propaganda

Demokrati er dyrt, og hvis du ikke vil betale prisen, vil jeg foreslå, at du finder et andet land til at gennemtvinge lyssky industrielle foretagener. Vi skal ikke have diktatorer ind ad bagdøren den vej. Og uanset hvor uvidende befolkningen er, er det nu engang deres land, og deres mening og loven skal styre landet.

  • 0
  • 0

@Flemming Rasmussen

Jo, du har ret. Det er i hvert fald en del af forklaringen. Hele Global Warming (GW) historien har skadet videnskaben som helhed (efter min mening). Man har givet Hr & Fru Jensen en mulighed for at fornægte alt videnskab med begrundelsen: "De ved jo ikke hvad de laver de forskere".
Men problemet er jo, at GW kun er LIDT videnskab og MEGET politik, og så er det jo det går galt! Det er jo gået hen og blevet politik ukorrekt ikke at støtte op omkring GW teorien....!!! Lidt ligesom, at man blev dømt som kætter og risikerede at blive brændt på bålet, hvis man for 400 år siden var lidt for langt fremme i skoene og påstå, at Jorden ikke var Universets centrum... Det dur bare ikke, at politikerne skal bestemme, hvad der er det rigtige svar på GW. Vi ser jo for tiden, at forskning som indeholder resultater, der bestrider den nuværende GW "sandhed" bliver ignoreret, og i værste fald kan den slet ikke få lov at blive publiceret... Skandale!

@Benny
Ja kære Benny, uanset hvor uvidende befolkningen er, er det nu engang deres land. Enig! Det betyder ikke dog ikke, at man skal holde sig fra at udbrede den viden man nu engang har, og det prøver man efter bedste evne. Desværre er der det ene fjols efter det andet, der totalt udvasker dette, ved hjælp af usandheder og fri fantasi, indtil man står i en situation, hvor den almene dansker mener, at det er uacceptabelt at blande saltvand med saltvand...!
Her gavner DU for eksempel ikke ligefrem debatten, ved at kalde firmaer for lyssky industrielle foretagener, bare fordi DU ikke er enig med dem(eller ikke forstår hvad de siger)? Hvad er det for nogle diktatorer du snakker om? Måske skulle du finde et andet land, hvis du føler dig så forfulgt?

  • 0
  • 0

Lasse: Du fejlvurderer videnskabens forskellige syn på Global Warming.
Faktisk er det dem, dem der ikke tror på den menneskeskabte del af GW, der får mest plads i debatten.
Det skønnes ofte, at ca. 98% af dem, der ved noget om dette fænomen (altså bl.a. IPCC), er sikre på, at de menneskeskabte drivhusgasser har en (væsentlig, men ikke nødvendigvis 100%) del af ansvaret for den målte temp.-stigning - og de andre klimafænomener. Men lur mig, om ikke mindst 20% af både vore politikere og journalister (og folk i al almindelighed) sætter spørgsmålstegn ved det, under henvisning til de ca. 2% videnskabsfolk, der benægter denne sammenhæng.
Så jeg mener (modsat dig), at denne mindretalsgruppe er overrepræsenstreret i debatten.
PS. Jeg hører til de 98%, fordi jeg kender det "fysiske" grundlag for drivhuseffekten, og ved at den fysiske sammenhæng er en bevislig realitet.

  • 0
  • 0

...under henvisning til de ca. 2% videnskabsfolk, der benægter denne sammenhæng

The British Royal Society recently released a statement that "Any public perception that the science is somehow fully settled is wholly incorrect," thus contradicting its own former president, and true believer, Lord May. And if the science isn't settled, there can hardly ever have been "consensus" on the issue.
A forthcoming paper by Mike Hulme, Professor of Climate Change at the University of East Anglia, from which the Climategate emails emerged, admits that the actual group involved in the "consensus" that "human activities are having a significant influence on the climate" was in fact "only a few dozen," rather than the thousands invoked by the IPCC.
Last week, economist Richard Tol, one of the IPCC's own lead authors, suggested that the whole IPCC process should be suspended until the selection of authors has been fixed. This week, the ­IPCC's head, Rajendra Pachauri, who has previously accused skeptics of flat Earthism and "voodoo science," suddenly had a Damascene conversion as to the validity of dissent. "I am not deaf," he wrote, "to those who do not agree with the scientific consensus on man-made climate change. Nor, indeed, to those who do not agree with the findings — or, in some cases, the existence — of the IPCC."

Kilde:

http://opinion.financialpost.com/2010/06/1...

  • 0
  • 0

Hvorfor diskuterer man hvor mange videnskabsmænd der hælder til eller fra GW, i en tråd der handler om at lede saltmættet vand med tungmetaller ud i Hjarbæk Fjord ???

Var det ikke mere interessant, i relation til emnet, at dislutere HVORFOR tyskerne har anlagt et 40 km langt rør, som (formentligt) munder ud i åbent hav, kun adskilt fra resten af Nordsøen af nogle småøer?

HVORFOR har man ikke bare ledt det saltmættede vand ud i Eems, kun få 100 m fra salthorsten, når vandudskiftningen i Eems er så mange gange større end i Hjarbæk Fjord?

Eller HVORFOR har man ikke nøjes med at føre røret de kun 10-11 km ud til mundingen af Eems, hvis det er for helt at undgå saltvand i floden?

Hvis tyskerne kan anlægge 40 km rør, for at udskylle en salthorst (trods de "gør grin" med danskernes forsigtighed), hvorfor kan vi så ikke forlange at Dong ligeledes anlægger 40 km rør?

Dermed kunne de jo lede salten, og hvad der ellers følger med, et pænt stykke ud i Kattegat, hvor koncentrationen er så lille at der absolut intet er at bekymre sig om.

  • 0
  • 0

hvorfor kan vi så ikke forlange at Dong ligeledes anlægger 40 km rør

Det vil nok være billigere at blande saltlagen med åvand, så saltindholdet er marginalt lavere end det er i udledningspunktet. Så kan ingen påstå, at at der lokalt vil forekomme et højere saltindhold end lokalmiliøet indrette til. Det vil højst flytte lidt på grænsen hvor saltindholdet er lavere, men det sker jo hele tiden, når det blæser fra forskellige verdenshjørner. Det koster en blandestation, lidt mere pumpeeffekt, og tykkere rør det sidste stykke.

  • 0
  • 0

Søren, læs artiklen igen! Tyskerne leder korrekt nok mættet saltvand direkte ud i vandet. Ud fra det faktum, er det måske meget smart at lede vandet direkte ud i havnet, hvor en fortynding kan ske uden større påvirkning af havmiljøet. Men det er IKKE hvad der er tilfældet i Limfjorden:

Vandet fra kavernerne fortyndes 15 gange, inden det efter planen udledes i Lovns Bredning i Limfjorden, og vandet indeholder derfor hverken flere eller færre salte og tungmetaller, end det vand, der er i bredningen i dag.

Sagt på en anden måde:
Hvis man tog en spand og fyldte den med vand fra fjorden, ville du så opponere imod at hælde vandet tilbage i fjorden igen? Eller skal det måske transporteres med bil eller rørledning ud til Kategat?!

  • 0
  • 0

Søren, læs artiklen igen!

Lasse, læs mit indlæg igen!

Din kommentar, giver ikke rigtigt svar på nogle af mine spørgsmål! Tyskerne kunne jo have gjort det samme, dvs fortyndet saltlagen, og ledt den ud ved mundingen af Eems, endnu tættere på end Hjarbæk Fjord ligger fra Ll. Thorup. De har endda rigelige mængder af ferskvand til fortynding til rådighed fra floden, som passerer kun få 100 m fra anlægget.

Hvorfor har de i stedet valgt at lægge 40 km rør, og hvorfor gør vi ikke det samme?

Røret er selvfølgelig en ekstra udgift, men de sparer jo at skulle tilvejebringe de store mængder vand til fortynding, - som jo ikke kan komme fra Hjarbæk fjord, eller et vandløb der fører til samme - for det ville jo øge saltkoncentrationen!

  • 0
  • 0

Eller skal det måske transporteres med bil eller rørledning ud til Kategat?!

Med 37 km rør, som sagt. Lidt kortere end det de bruger i Tyskland.

Hvorfor ikke ?

  • 0
  • 0

@Holger
Egentlig har det jo ikke noget med emnet at gøre, men jeg kan da godt tage den diskussion med dig også. Først om fremmest, vil jeg gerne se noget dokumentation for de 98 % du nævner. Dernæst vil gerne sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, at det rent faktisk ville være muligt at bestemme et sådan procenttal med en særlig stor nøjagtighed. Som jeg før har fremhævet, er det særdeles politisk ukorrekt ikke at støtte op om den nuværende "sandhed", og det kan fraholde mange fra at ytre deres sande mening, af fare for deres faglige karriere.

Jeg synes det er fint, at du kender det "fysiske" grundlag for drivhuseffekten som du kalder det. Det er vi nu mange der gør, og ja, man kan dokumentere at den er tilstede. Problemet er jo bare, at ingen har dokumenteret, at de temperaturstigninger vi har været vidne til, skyldes menneskeskabe faktorer.
Klimaet er jo et utroligt komplekst system, og at antaget, at det eneste der påvirker temperaturen på vores planet, er drivhuseffekten, synes jeg er helt og holdent galimatias. Så jeg synes det er et problem, at du er så skråsikker på, at drivhusteorien er den ultimative sandhed. Hvor er den indbyggede skepsis enhver mand af videnskaben burde bryste sig af?

  • 0
  • 0

Der er jo nok en grund til at tyskerne søger op i vores forholdsvis uspolerede natur, vi passer på den..
Iøvrigt er jeg da stolt af at leve i et demokrati hvor vi ignorante der ikke kan blande fun uden at ødelægge både vand og saft også har ret til en mening og en stemme i diskussionen. og vores stemme kunne jo blive en anelse mere kvalificeret, hvis jer der ved bedre kan komme med facts istedet for at tryne os. folk er sgu så elitære herinde. jeg må med min begrænsede viden tilslutte mig en rørledning til havet. Det er da en failsafe beslutning

  • 0
  • 0

Vandet fra kavernerne fortyndes 15 gange, inden det efter planen udledes i Lovns Bredning i Limfjorden, og vandet indeholder derfor hverken flere eller færre salte og tungmetaller, end det vand, der er i bredningen i dag.

Iflg artiklen skal kavernen udskylles med 120 m3/h.

Hvis det siden skal fortyndes 15 gange, skal der altså tilføres 1.800 m3/h vand.

Hvis det hentes fra Hjarbæk Fjord eller et af de tilstødende vandløb, vil det ingen effekt have på at begrænse forøgelsen af saltkoncentrationen, bortset fra helt lokalt foran rørets udmunding.

For at kunne lede vand ud med samme saltkoncentration, som i Lovns Bredning, uden først at øge saltkoncentrationen i bredningen, ved at tage vand fra ferskvandstilstrømningen, så skal vandet hentes fra et vandløb, der løber ud et andet sted end i Hjarbæk Fjord.

Det nærmeste jeg kan finde, er Nørreå, 23 km væk, men jeg tvivler på at man kan suge 1.800 m3/h fra denne, uden den løber tør.

Det nærmeste sted man kan hente vand nok, er der hvor Gudenåen og Nørreå løber sammen, 41 km væk fra Ll. Torup.

Der er selvfølgelig også grundvandet, men det ville jo være en hån mod os der betaler 30 kr/m3, plus afledningsafgift, hvis det skulle bruges på den måde.

Så hvis ikke der skal anlægges et 41 km rør, dimensioneret til 1.800 m3/h, HVOR skal vandet så komme fra ??

Igen; HVORFOR er det ikke meget nemmere at anlægge et 41 km rør, dimensioneret til 120 m3/h, som fører ud midt i Mariager Fjord, eller 57 km*, så det fører direkte ud i Kattegat ?

  • Det kræver et meget tyndere rør og langt mindre energi til pumpning.

*(Jeg må have målt forkert på Google Earth, da jeg tidligere fik det til 37 km)

  • 0
  • 0

Hvis man nu alligevel skal ha bygget en længere rørledning for at komme af med det saltholdige vand. Hvorfor så ikke sende det via Dansk Salt i Mariager inden det ledes ud i fjorden eller kattegat.
Det er måske ikke rent nok til at kunne bruges til bordsalt , så burde det kunne bruges til vejsat eller andre industri formål.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten