Tyske vandværker blødgør drikkevandet

Illustration: Sanne Wittrup

Det var en lille busfuld forventningsfulde danske vandværksfolk, der en tidlig eftermiddag i forsommeren trådte ind ad døren på det tyske vandværk Bronn.

Vandværket, som er bygget i 2007, ligger flot placeret på toppen af en bakke i et blødt, kuperet landskab, men det var ikke udsigten, vandværksfolkene kom efter.

Det var især ét af to avancerede behandlingsanlæg, som vandværket er udstyret med; et blødgørings­anlæg, der uden særlige biprodukter kan reducere mængden af kalk – og nitrat, sulfat, klorid og magnesium – i drikkevandet.

Illustration: MI Grafik

Værkets andet anlæg fjerner bakterier fra vandet ved hjælp af en membranbaseret teknologi.

I Danmark har det i mange år været et dogme, at vores rene grundvand ikke må renses eller efterbehandles – ud over iltning eller en tur igennem et sandfilter. Begrundelsen har været, at det fjerner fokus fra beskyttelse af grundvandet.

Læs også: Kovending: Danmark åbner for mere rensning af drikkevand

Sådan er det ikke i Tyskland, og på vandværket i Bronn renser man drikkevandet for bakterier og blødgør det, før det sendes ud til vandselskabets 600.000 forbrugere.

Blødgøring finder vej

Herhjemme er den danske holdning til især blødgøring dog under pres – især i de dele af landet, hvor drikkevandet er meget kalkholdigt. Således har bestyrelsen for hovedstadens vandselskab, Hofor, besluttet at bygge blødgøringsanlæg på alle selskabers vandværker frem mod 2024.

Læs også: Brøndby får landets første blødgjorte vand

En rapport har nemlig vist store økonomiske gevinster for husholdninger ved at blødgøre det kalkholdige og hårde vand. I dag er hårdhedsgraden omkring 20-24 °dH og man vil gerne ned på 10 °dH.

Læs også: Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand

Samme beslutning er truffet af kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune, hvor vandet er ultrahårdt – nemlig tæt på 30 °dH. Derfor er både Tårnby Forsyning og Hofor også repræsenteret på turen til Bronn.

Blødgøringsanlægget på vandværket i Bronn kaldes et Carix-anlæg og er et avanceret såkaldt ionbytteranlæg. Princippet er udviklet i 1980 af forskere i samarbejde med værterne på studieturen til det tyske vandværk Krüger Veolia. Der findes i dag 15 anlæg af slagsen i Tyskland.

Det særlige ved Carix-teknologien er, at biprodukt fra fjernelse af kalk, magnesium m.m. blot er kuldioxid, der genanvendes eller luftes væk, og at der ikke tilføres salte fra kemikalier til drikkevandet. En ulempe ved processen er dog et relativt stort vandspild.

Filtermaterialet er små coatede polystyrenkugler, som man køber færdige. Disse kugler er belagt med stoffer, der kan optage kalk, magnesium, nitrat, sulfat og klorid fra drikkevandet. Illustration: Sanne Wittrup

Rensningen på Bronn sker i tre store filtertanke, hvor et filterlag af nogle særlige, bittesmå coatede polystyrenkugler kan optage kalk, magnesium, nitrat og salte fra vandet.

Tårnby og de tre metoder

Som nævnt var repræsentanter fra Tårnby Forsyning særligt interesserede i Carix-blødgøringsteknologien:

»Vi skal snart udbyde opgaven med at bygge et blødgøringsanlæg på Tårnby Vandværk, så det er selvfølgelig vigtigt, at vi kender fordele og ulemper ved de forskellige teknologier,« sagde direktøren for Tårnby Forsyning, Raymond Skaarup, undervejs på busturen.

De tre andre teknologier til blødgøring af drikkevand er kalkpille- eller pelletmetoden, som Hofor anvender på sit første fuldskala-blødgøringsanlæg på Brøndbyvester Vandværk samt traditionel ionbytning med salt og nanomembranfiltrering.

Ved kalkpillemetoden tilsættes fint sand og den stærke base natriumhydroxid til råvandet. Basen hæver vandets pH-værdi, hvormed der dannes mere karbonat, som sammen med calciumioner udkrystalliseres på sandkornene, der bliver til kompakte kalkpiller, der skal bortskaffes.

Ved membranmetoden presses det forfiltrerede råvand igennem fine membraner, der tilbageholder calcium og magnesium. Dette sker ved et højt tryk på ca. 10 bar, og vandspildet er ofte højt.

Den traditionelle ionbyttermetode anvender en lignende ionbyttermasse mættet med natrium-ioner. Når råvandet risler ned gennem tanken, bytter calcium- og magnesium­ionerne plads med natriumionerne på ionbyttermassen og fjernes dermed fra vandet.

Når ionbyttermassen skal regenereres, sker det med en stærk natrium­kloridopløsning, hvilket giver spildet i form af saltvand, der skal afledes til kloakken.

I skrivende stund har Tårnby så udbudt opgaven med blødgøring af 400.000 kubikmeter drikkevand på vandværket, og her har man valgt at udbyde et anlæg efter ionbytningsmetoden – om det bliver Carix eller et traditionelt ionbytteranlæg, afgøres senere.

Første danske ionbytter-anlæg

Det vil gøre Tårnby til vært for det første ionbytter-blødgøringsanlæg på et vandværk i Danmark:

»Vi har valgt ionbyttermetoden, fordi vi vurderer, at det er en billigere og mere miljøvenlig metode end pellets, når vi kun skal rense de begrænsede mængder vand, vi skal,« forklarer Raymond Skaarup.

En ulempe ved blødgøring med ionbytter-metoden er dog, at man for eksempel fjerner magnesium, som er godt for kroppen.

Ifølge Raymond Skaarup har Sundhedsstyrelsen vurderet, at fordelene ved det konkrete projekt i Tårnby alt i alt formentligt vil være større end ulemperne. Derfor vil det være forsvarligt, at Tårnby Kommune giver tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevandet.

Læs også: Ekspert: Blødgøring af vand i Hovedstaden fortsat fornuftigt

Repræsentanter for Hofor deltog også i turen, selvom man i det kommende fuldskalablødgøringsanlæg benytter sig af pelletsteknologien.

En teknologi, som chefkonsulent Jacob Friberg Christensen betegner som ‘en mindre kemifabrik’.

»Carix er et rigtig spændende alternativ. Mere avanceret og mere miljøvenligt på grund af spildproduktet CO2, som i høj grad genanvendes. Men jeg tror ikke, at sådan et anlæg vil være rentabelt på et stort vandværk, « siger han.

Han tilføjer, at det på den anden side ikke er umuligt, at man undervejs i etableringen af blødgøringsanlæg på de syv større vandværker kan skifte teknologi.

Ud over fuldskala-anlægget i Brøndbyøster, der skal være i drift i 2017, har man konkrete planer om at bygge et blødgøringsanlæg på Marbjerg Vandværk og senere på vandværkerne i Søndersø og Lejre i forbindelse med renoveringer.

Ingeniøren var inviteret til Bronn af Krüger Veolia.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er fjernelse af kalk, magnesium mv. en fordel eller en ulempe for helbredet? Har eller får kildevandsproducenterne gode tider og er der belæg for at hente sit drikkevand i flasker?

  • 1
  • 6

Med en lokal hårdhed på over 22 er jeg pænt træt af kalk. Kaffemaskinen er grim efter én brygning. Vaske og bad lige så. Quooker, vaskemaskine osv kalker til på rekord tid og skal serviceres for en formue regelmæssigt. Jeg har prøvet med magneter og andet skrald for at blødgøre vandet. Intet hjælper/virker. Der er simpelthen så mange gode grunde til at fjerne kalken fra vandet inden det rammer forbrugerne med økonomiske og tidsmæssige tab. Sæt i gang. Jeg betaler gerne lidt ekstra for vand uden kalk.

  • 9
  • 3

Du skal ikke være ked af det kalk i dit vand - det giver færre huller i tænderne ;)

  • 2
  • 3

Ja, det løser et problem, men hvilke andre problemer skaber det?

Jeg tænker her på hvad flamingokuglerne og overfladekemikalierne tilføjer til vandet.

Mig bekendt kan polystyren frigive østrogenlignende stoffer. Er det virkelig det værd?

I øvrigt kan du jo bare selv blødgøre dit vand ved indgangen til huset. Der findes mange løsninger til dette. På den måde får dig og din Quooker kalkfattigt vand, mens vi andre får rent ubehandlet kvalitet postevand.

  • 1
  • 2

Jacob - var jeg så træt af kalk i vandet, ville jeg uden at vente 2 sekunder montere et blødgøringsanlæg på koldvandsstikket uden smålig skellen til vandnorm.

Tror ikke vandværkerne og politiet har tid til at forfølge den slags

  • 0
  • 0

Jeg har læst at fra d. 1. Juli, så må du også blødgøre dit drikkevand med godkendte anlæg. Jeg overvejer det selv.

  • 0
  • 1

Jeg har det kun fra en producent, derfor ville jeg ikke linke til det:

"BWT blødgøringsanlæg er nu godkendt til drikkevand! Hidtil har det ikke været tilladt at fjerne kalk fra alt vandet i boligen, men en ændring af reglerne fra den 1. juli 2016 betyder, at boligejere fremover må fjerne al kalk fra vandet i boligen. Det betyder at produkter allerede godkendt til drikkevand i Sverige, Holland og Tyskland må anvendes i Danmark. Dermed kommer de danske regler til at minde om reglerne i resten af Europa. BWT’s blødgøringsanlæg er godkendt til drikkevand i Tyskland."

  • 2
  • 0

Walther - lyder sgu' lovende udover at det giver nogle andre problemer - f.eks. at det ikke er muligt at skylle shampoo ud af håret (har boet på Grønland)

Er lidt spændt på hvad det vil betyde i f.t. en gammel skjult, galvaniseret brugsvandinstallation fra 1974? Fjerner det aflejringerne uden at gøre installationen utæt?

Og i fald den bliver utæt - betaler forsikringsselskabet?

  • 3
  • 1

Jeg læste et sted at det ikke opløser aflejret kalk i rørene.

Mine overvejelser går på at det er lidt dyrt, ~15k for et anlæg, og et lidt mere kompliceret hus, med flere ting der kan gå stykker og skal vedligeholdes. De fleste foretrækker også smagen af hårdt vand siges der ?

Men super lækkert at slippe for kalken i badeværelset, og på varmelegemer. Og så miljø gevinsterne.

  • 2
  • 0

Disse kugler er BELAGT MED STOFFER, der kan optage kalk, magnesium..hvad er det for stoffer disse kugler er belagt med vil man til at hælde kemi i det danske drikke vand ville det være dejligt at vide hvilken kemi.hvorfor skriver ing ikke hvilke stoffer disse kugler er belagt med.samt de farlige biprodukter der opstår og hvor der er stor fare for at disse stoffer kommer med ud til forbrugerne

  • 0
  • 3

Citat: Ifølge Raymond Skaarup har Sundhedsstyrelsen vurderet, at fordelene ved det konkrete projekt i Tårnby alt i alt formentligt vil være større end ulemperne. Derfor vil det være forsvarligt, at Tårnby Kommune giver tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevandet

At nogle fordele "alt i alt" og "formentlig" vil være større end ulemperne gør det ikke nødvendigvis forsvarligt at tillade blødgøring af drikkevandet...

Det kunne være interessant at se Sundhedsstyrelsens vurderinger/argumenter...

  • 0
  • 3

Jeg har gennem årene rejst meget i Europa - specielt i Tyskland. Min erfaring er, at det er meget besværligt at skylle sæben af kroppen efter et bad, netop når vandet er blødt.

Jeg erindrer, at det krævede meget mere vand end hjemme i Danmark med det "hårde vand". Er dette merforbrug trukket fra besparelserne.

  • 0
  • 0

Sidst, måtte jeg bede tandlægen lægge ekstra emalje på efter rensningen.

Som nævnt i et tidligere indlæg, så er det ikke noget en tandlæge kan gøre.

Det en tandlæge kan gøre er at give en recept på tandpasta med et meget højt indhold af flur, som binder sig i mikroskopiske huller i en tand. På det sted hvor flour bider sig, bliver tandens overflade stærkere end emaljen.

En anden ting en tandlæge kan gøre er at give tænderne en behandling med flour pasta.

Er der en akut / meget stor risiko for hul i en tand - almindeligvis alle tænderne, så bruges en tand-lak behandling, som giver tænder en glat overfalde - emaljen indkapsles af lakken, så huller ikke kan opstå.

Tanden reparerer i alle tilfælde så på skaden indefra, hvis den intakt og dermed levende. En levende tand får forsyning af blod.

Hilsen Lars, som har haft en tandlæge som kæreste.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten