Tyske myndigheder vidste intet om Hamborg-ulykke før dødsulykken på Storebælt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyske myndigheder vidste intet om Hamborg-ulykke før dødsulykken på Storebælt

Illustration: Teknologiens Mediehus / Lasse Gorm Jensen

Kunne togulykken på Storebæltsbroen i januar være undgået, hvis Danmark havde kendt til en lignende ulykke, der fandt sted i Hamborg i 2014?

Spørgsmålet er umuligt at besvare, men også umuligt ikke at stille.

Efter ulykken på Storebælt kom det nemlig frem, at et togsæt fra Hector Rail i 2014 var på vej ned gennem Europa, da en af trailerne bragede ind i en bropille tæt på Hamborg. Traileren havde løsnet sig fra lommevognen og forskubbet sig ud af sin profil.

Læs også: Tidligere chef-operatør: Vi havde en lignende ulykke med godstog

Men hvorfor blev de danske togsikkerhedsmyndigheder ikke underrettet om ulykken i Hamborg? Måske fordi de tyske myndigheder heller ikke blev underrettet.

»Hector Rail har overfor styrelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, red.) oplyst, at den tyske havarikommission blev orienteret om ulykken på ulykkestidspunktet, og at den tyske havarikommission vurderede, at der ikke var behov for en nærmere undersøgelse fra deres side. Dette er, i henhold til oplysningerne fra Hector Rail, årsagen til, at der ikke forefindes en offentlig rapport fra de tyske myndigheder for ulykken,« lyder det i et folketingssvar til Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

De tyske myndigheder oplyser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at de først blev bekendt med ulykken i Hamborg fra 2014, efter at Storebæltsulykken indtraf i år.

Undersøgelse kun et krav ved »alvorlige ulykker«

EU-landene fastsætter selv deres egne kriterier for, hvordan myndighederne skal involveres. Men ifølge EU’s direktiv for jernbanesikkerhed skal et lands havarikommission gennemføre en undersøgelse, hvis der er sket en alvorlig ulykke.

Alvorlige ulykker defineres som alle togsammenstød eller afsporinger, som resulterer i mindst én dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne eller omfattende skade på rullende materiel, infrastruktur eller miljø, som vil koste over 15 millioner kroner at reparere eller erstatte.

Læs også: Løsrevet lastbiltrailer ramte ulykkestoget på Storebælt

En alvorlig ulykke kan ifølge direktivet også være en ulykke, som har »indlysende konsekvenser« for reguleringen af jernbanesikkerheden eller sikkerhedsledelsen.

Havarikommissioner kan også undersøge ulykker og hændelser, der potentielt kunne have været alvorlige ulykker, hvis omstændighederne havde været lidt anderledes. Det gælder for eksempel ved tekniske fejl.

Læs også: GRAFIK: Sådan burde lastbilstrailer være fastgjort til ulykkestog

Her er en undersøgelse ikke et krav – det er op til det enkelte lands havarikommission selv at vurdere, om ulykken skal undersøges. I vurderingen skal havarikommissionen både tage hensyn til hændelsens alvor, om den har relevans for systemet som helhed, og hvilken indvirkning den har på jernbanesikkerheden. Samtidig skal havarikommissionen inddrage henvendelser fra f.eks. jernbanevirksomheder i deres vurdering.

Ifølge folketingssvaret vurderede den tyske havarikommission, at ulykken ved Hamborg ikke skulle undersøges.

Ministeren vil have et nyt indberetningssystem

»Den manglende information giver anledning til bekymring,« skriver Trafikstyrelsen i folketingssvaret.

Styrelsen skriver, at når det kun er et krav at undersøge alvorlige ulykker, bliver vigtige informationer om øvrige hændelser ikke nødvendigvis gjort tilgængelige for andre medlemslande i EU.

Derfor vil transportminister Ole Birk Olesen nu have et nyt, mere effektivt og forpligtende indberetningssystem for hændelser og ulykker på jernbanen.

Læs også: Havarikommission: Godstog kan køre rundt med ulåste vogne, selv om alle regler er overholdt

Der er nemlig allerede et europæisk system, der skal sikre, at EU-landene deler informationer om togulykker. Men i det system er der ikke indmeldt noget om ulykken i Hamborg.

Det europæiske jernbaneagentur, ERA, er da også allerede ved at udarbejde et forslag til et nyt indberetningssystem kaldet COR (Common Occurance Reporting). Ideen er, at det nye system skal blive jernbanens pendant til det eksisterende system for hændelser inden for luftfarten (ECCAIRS, European Coordination Centre for Accident and Incident Reporting Systems).

Læs også: Avis: Der var fejl i låsemekanisme på ulykkes-godsvogn

Trafikstyrelsen vil ifølge folketingssvaret arbejde for, at det nye indberetningssystem, COR, bliver udformet, så medlemslandene nemt kan dele viden og lære af hændelser i andre lande.

Men det er uklart, hvordan det skal foregå, og om det nye indberetningssystem vil medføre et standardiseret EU-krav til, at medlemslande skal indrapportere og måske undersøge alle ulykker og hændelser på jernbanen – og ikke bare alvorlige ulykker.

Læs også: Norsk godstogsulykke forbindes til fejl i låsemekanisme

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For at prøve at forstå hvilket samarbejde der evt. er, kunne det måske være relevant at spørge havarikommissionen i Danmark, hvor mange gange de har underrettet udenlandske samarbejdspartnere, om hændelser/undersøgelser?

  • 11
  • 1

Hvor meget informerer danske trafikmyndigheder resten af EU landene om uheld/ulykker med omkomne i Danmark?
F.eks. da en ung mand blev dræbt i en arbejdsulykke på Taastrup station december 2016?
Danske myndigheder reagerer ikke altid på udenlandske (myndigheders) henvendelser? Skat og Finanstilsynet har vist, at ikke alle danske myndigheder altid reagerer på udenlandske inkl. udenlandske myndigheders henvendelser om (grove) ulovligheder.

  • 4
  • 5

Med Lov 162 i maj 2015 implementerede Danmark et EU direktiv og ændrede Havarikomissionens forpligtigelse således: "*Med lovforslaget ændres Havarikomissionens forpligtigelse således at Havarikommisionen alene **skal **undersøge alvorlige ulykker på jernbaneområdet. Derudover **kan **havarikommissionen vælge at undersøge ulykker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark, men der er ikke en forpligtigelse til at undersøge sådanne ulykker og hændelser"* I praksis betyder ændringen at det alene er jernbanevirksomhederne som har en forpligtigelse til selv at undersøges deres egene ikke alvorlige ulykker og hændelser. Denne ændring blev indført af daværende transportminister Magnus Heunicke og blev vedtaget i Folketinget af alle partier undtagen Enhedslisten, som stemte imod forslaget fordi de mente at det var at sætte ræven til at vogte gæs. Det kan være årsagen til at ulykken i Tyskland i 2014 kun blev undersøgt af virksomheden Hectorrail.

  • 4
  • 0

Det kan være årsagen til at ulykken i Tyskland i 2014 kun blev undersøgt af virksomheden Hectorrail.


Hvis du læser svar fra ministeren, så indberettede Hectorrail uheldet til den tyske Havarikomissionen, som ikke ville gå ind i sagen. Men omvendt så har Hectorrail faktisk gjort et godt arbejde med at forbedre deres egen sikkerhed efter den hængelse - det var netop dem som først kunne genoptage trafikken med tailere i lommevogne, da de have deres dokumentation på plads.

  • 4
  • 0